Fortællinger og genrer

Præsentationer af emnet: "Fortællinger og genrer"— Præsentationens transcript:

1 Fortællinger og genrer
Intro

2 (Bente Meyer, DPU-blog)
De tikkende sms’ser, opringningerne og opdateringerne på Facebook og Twitter er som hjerteslag i en forbundet verden hvor mobiltelefonen og kontakten til ’andre’ er det sidste man slipper. (Bente Meyer, DPU-blog) Utøa viste hvor stor fortællingens kraft er og hvor vigtigt det er at holde sig i kontakt. Mobilen slipper man ikke!!

3 Det narratives betydning
FORTÆLLING: fortælling i en snæver forståelse. Bevidst – genrekonventionel – fiktion. F.eks. Nu skal i høre en god historie… DET NARRATIVE: fortælling i en bred betydning. Ubevidst – struktur – virkelige hændelser. En fortællestruktur bag ved noget vi ikke umiddelbart forbinder med en fortælling. Den narrative vending: Ny bevidsthed om fortællingens betydning indenfor de humanistiske fag fra 1980erne og frem. F.eks. Narrativ psykologi, narrativ organisationsteori, identitet som narrativ konstruktion, professionsfortælling osv.

4 medieproduktion medieoplevelse medieanalyse
medieæstetik Medieæstetik: mediet som kunst og udtryksmiddel (alt hvad der kan ses og høres, hvordan virkemidlerne er med til at præge tematikken og udvikle plottet) Mediedramaturgi: fortællingens opbygning og komposition (der er fx forskel på tv- og film-fortællinger – episodisk vs berettermodel) Mediekontekst: som kilde til forståelse af samfund, historisk periode, kultur, virkelighedsfortolkning. m.m. Reception, genre, mediekultur og –historie, mediesociologi, m.m. (kulturel kommunikation, kanal (youtube, mobil eller biograf), genre, filmhistorie Mediedidaktik: opleve, forstå og skabe mediedramaturgi mediekontekst medieanalyse Mediefaglig og mediedidaktisk trekant= mediepædagogisk trekant

5 Mediepædagogik Mediekultur og mediesocialisation; hvorledes medier indgår i børns og unges hverdagsliv, og hvilken betydning de har for deres identitetsdannelse og sociale fællesskaber. Medieundervisning; hvorledes arbejdet om og med medier udvikles og tilrettelægges som læreproces. Undervisningsmedier; hvorledes (digitale) læremidler og (digitale) læringsplatforme udvikles og håndteres i pædagogisk praksis. …vælger vi at definere mediepædagogik som et dynamisk begreb, der til stadighed reflekterer over sammenhængen mellem børn, unge og medier – i fritid og på pædagogiske institutioner, og som udvikles i spændingsfeltet mellem mediepædagogisk praksis, mediepædagogisk empiri og mediepædagogisk teori.

6 Brainstorm på fortællinger
Hvilke fortællinger og genrer beskæftiger du/I jer med i relation til børn/unge ? Hvad kendetegner professionen (lærer/skolebib/?) i relation til fortællinger og genrer? Hvordan ønsker du at dette modul skal kvalificere udøvelsen af din profession? Brainstorm på fortællinger Fiktive fortællinger i alle udtryk Erkendelsesintersesse: oplevelse (kunst), dannelse (kultur), bevidstgørelse Ikke- fiktive fortællinger: journalistik, dokumentarfilm, reality shows, fortællinger om hverdagens begivenheder, selvfortællinger Erkendelsesinteresse: viden, underholdning, oplevelse, identitetsarbejde Medialiserede fortællinger: pc-spil, læringsspil, digitale læremidler, web 2.0-ressourcer Erkendelsesinteresse: underholdning, læring, networking, kommunikation Introduktion til modulets forståelse af uddannelsesforløb vs læringsforløb! Indtænk transfer! Samtale

7 Eksempler på refleksioner
Hvis der arbejdes bevidst og progressivt med genrer og intertekstualitet i filmarbejdet i skolen, får eleverne større analytisk forståelse for andre tekst-typer) De æstetiske læreprocesser i arbejdet med filmgenrer og -intertekstualitet vil bidrage til identitetsdannelsen Den nyere komplekse børnelitteratur og udvikling af identiteten i det senmoderne. Dannelsesperspektiv Når billedromanen anvendes i forløb med produktion og analyse af multi-modale tekster/fortællinger i litteraturundervisningen, opnår eleverne større forståelse for at afkode såvel tekst som billeders virkemidler. Fuck reality shows, - show us reality læreprocesser med dokumentarfilm, video som dokumentation af hverdagens betydning På hvilken måde kan jeg som skolebibliotekar understøtte en inddragelse af de moderne billedbøger i undervisningen – i det omfang det ikke allerede finder sted? Serious games, - hvordan kan computerspil hjælpe os til en bedre forståelse af vores historie og vores samfund? Hvordan kan filmproduktion (animation) skabe bedre læseresultater?

8 Faglige muligheder/rammen
har viden om fortællingernes grundstrukturer, herunder viden om forskellige medier, genrer og udtryk har viden om forskellige it- og mediegenrer og deres pædagogiske funktion har indsigt i bestemte medieudtryk, såvel i et historisk som i et aktuelt perspektiv, såvel professionel som elevers egenproduktion, herunder indsigt i mediepædagogiske og mediedidaktiske metoder kan belyse indholds- og udtryksmæssige sammenhænge og forskelle mellem forskellige genrer kan – i overensstemmelse med det enkelte medies æstetik og formsprog – udvikle, tilrettelægge og vurdere mediearbejde i en pædagogisk kontekst kan udvikle vejledningskompetencer inden for dette felt. Jeres refleksioner skal rumme elementer af samtlige læringsmål.

9 Praksisrefleksion Relevant område og fokus Analyse eller undersøgelse Teoretisk perspektiv Design Analyse og fortolkning Perspektivering Max 5 siders skriftligt oplæg/12 siders skriftlig opgave max 2400 tegn pr. side! Mundtlig/skriftlig eksamen – intern censur Aflevering senest 16/5 Eksamen juni (2012) Kort indledning bestående af udgangspunkt (baggrund og kontekst) samt oplæggets opbygning Antagelse/hypoteser (der kan belyses) Undersøgelsens fokus evt. problemformulering (hvis der er tale om et problem). Teoretiske overvejelser, hvilken viden man har kendskab til - i forhold til undersøgelsens fokus (med henvisninger) samt opstilling af nøglebegreber. Kort beskrivelse af undersøgelsesdesign, herunder overvejelser om valg af metoder (metodologi) samt konkrete metodeovervejelser. Undersøgelsen - hvad der rent faktisk har fundet sted. Analyse og fortolkning - af undersøgelsen i relation til opstillede nøglebegreber. Konklusion - på undersøgelsen/oplægget. Eventuelt i form af opstilling af nye spørgsmål. Perspektivering – kun antydningsvis. Gem resten til den mundtlige fremstilling

10 En ny udfordring… Stk. 4. Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse. Hver eksaminand skal kunne vælge mellem mindst 4 muligheder. Ved lodtrækningen skal eksaminator samt enten censor eller institutionens leder eller en person udpeget af lederen være til stede, dog ikke ved interne prøver i de videregående uddannelser, jf. § 30, stk 1. Vi venter på den gode løsning/alternativt skriftlig eksamen

11 Forløbet 10 undervisningsgange, herunder vejledning og arbejde i studiegrupper – se program på Wiki Vejledning: primært 1/3 og 20/3, ellers virtuelt Deltag aktivt både i det fysiske og det virtuelle rum – det giver bedre refleksion og læring Vær klar med et lille oplæg omkring jeres opgave den 20/3 Stikord på wikien senest 15/3 Holdets deltagere er forpligtet til at læse det I lægger ud i forbindelse med oplægget  Se program og vejledning på POINT