Afd. for Grundvands- og Kvartærgeologisk Kortlægning

Præsentationer af emnet: "Afd. for Grundvands- og Kvartærgeologisk Kortlægning"— Præsentationens transcript:

1 Afd. for Grundvands- og Kvartærgeologisk Kortlægning
GEUS daglige udfordringer, ønsker til fremtiden m.m. –Specielt om opsamling af data fra Grundvandskortlægningen Susie Mielby Afd. for Grundvands- og Kvartærgeologisk Kortlægning

2 Kort over afslutning på NST-enhedernes kortlægninger,
status jan 2011

3 1. Kortlægningsgrundlag
Status for kortlægningens fremdrift Lovgivning Zoneringsvejledningen Administrationsgrundlag Vejledninger Beskrivelse af Jordprøver Udpegning af oplande Opstilling af geologiske modeller Potentialekortlægning Vurdering af sårbarhed Kemisk grundvandskortlægning God praksis ved hydrologisk modellering Kortlægning af kalkmagasiner Status for vejledninger

4 Data Boredata (Jupiterdata: lokaliseringer, jordprøver, pejledata, kemianalyser, alder, sedimentkemi mv) Geofysikdata (Gerdadata) Hydrogeologiske kort (GIS-data: kortl. udbredelse, magasiner, lertykkelser, potentialekort, grundvandsdannende områder, udstrømningsområder) Geologiske modeller (Modeldata + begravede dale og kortlægning af miocæn) Rapporter (Rapportdata) Arealudpegninger (GIS-data: oplande, nitratfølsomme indvindingsoplande, indsatsområder, OSD mv.)

5 2. GEUS rolle 2012 – 2015 i Grundvandskortlægningen
Faglige vejledninger og drift af hjemmeside Faglig sparring med NST Bistand til NST Projektsekretariat Data opsamling/sikring Drift af databaser Løsning af særlige kortlægnings opgaver

6 2a. Adgang til NST-data NST-opgave - Startede i 2009 (med bistand SMI)
Blev rullet ud i hele NST, men kun Sjælland kom rigtigt i gang GEUS opgave med ”arvesølvet” skal i gang i 2012 GRUK skal have adgang til data => I marts 2012 vedtaget at GEUS bistår med ressourceperson for data indsamlet før 2011 NST opsamler data efter 2011

7

8 Planen for bistand til NST
Ansættelse af ressourceperson i 2012 Møde med hver NST enhed juni mhp Udpege kontaktpersoner i NST aftale, hvilke data vi kan få fat i, og hvor de ligger at NST-enheden afslutningsvis skal godkende dataopsamlingen at GEUS låser datasættet mhp GEUS videre arbejde Plan for

9 2b GEUS opgave med “Arvesølvet”
NB ! Aktivitet i/vurdering af et kortlægningsområde forudsætter, at opsamling af NST data er tilendebragt GEUS opgave Hvad skal der til for at samle data? Kvalitet? Hvad skal der til for eftertiden ? Behovet i det enkelte tema skal vurderes/beskrives Hele opgaven skal i hus

10 GEUS opgave med hvert tema
Beskrivelse af tema (projekt) Ændring/udvikling af ind-/uddatafaciliteter Kontakt til NST vedr mangler i data Kodning/indlæsning af data KS af MC-data Hjælp/bistand opbygning af tema Projektstyring drift

11 Overordnet arbejdsforløb for tema
2012 2013 2014 2015 Kommentar ADGANG TIL DATA Dataopsamling OK af dataopsamling TEMA ORGANISERING Tema er beskrevet og godkendt Tabel-struktur beskrevet og godkendt Tabel-struktur implementeret DRIFT Projekt-beskr og rutine for data-kontrol Projekt godkendt Projekt igangsat Data indlæst i db AFSLUTNING Overlevering beskrevet Overlevering udført

12 3. Erfaringer = Hvad skal der til for eftertiden?
Data skal indlæses med det samme Det er billigere Man undgår datatab Man arbejder på samme (nye) administrationsgrundlag Krav til rådgiver/ansøger om indberetning af data Sikre bedre inddatafaciliteter (nemmere / uden fejl) Undgå synkroniseringsproblemer Stort arbejde at rydde op Man undgår manglende eller forkerte data (fx fejldata eller dubletter) Data skal kun ligge eet sted Bedre sammenhæng i data/databaser Data skal bruges sammen (samtolkes) Der skal være nem adgang til databaserne Sikre rutiner for kortlægning Korrekt brug af data Visualisering

13 Brug for beskrivelser: Rapport-Databasen

14 Brug for resulterende modelleringer: Model-Database

15 Brug for samtolkning med geofysik

16 Brug for samtolkning i hydraulisk enhed (overvågning og potentialekort)
Modellag Grundvandsmagasin Boringsindtag Nøgletabel

17 Brug for visualisering af den rumlige dimension

18 Brug for forskellige visualiseringer Eks
Brug for forskellige visualiseringer Eks. Fra national magasinkortlægning

19 Brug for DK-modellen DK-model som samlende platform
Hydrologisk model og database Reference indenfor forvaltning på alle niveauer Regelmæssig opdatering Løbende udvikling

20 DK-model Hydrologisk model Opdateret 2005 – 2009
Geologisk og hydrologisk viden og data Beskrivelse af grundvand og overfladevand Vandbalance, grundvands-dannelse og -strømning på oplands- og gv-forekomst niveau Opdateret 2005 – 2009 Detaljering og ny viden fra amternes kortlægning Konsensus om hydrogeologi og data Design af model som overordnet ramme, der giver mulighed for Udtræk til nye modeller Opdatering baseret på nye detailmodeller

21 GEUS ønsker at opbygge Danmarks geologi i 3D:

22 GEUS rolle i 2012 – Vandressourcer
Brug for Nationalt Fagdatacenter: Faglige vejledninger og drift af hjemmesider Faglig sparring med NST, kommuner og regioner Drift af databaser – data opsamling/sikring Løsning af særlige kortlægnings opgaver Opbygning af Danmarks geologi i 3D Opdatering af DK hydrogeologisk model Internationalt samarbejde/offentlig og privat