På kanten af arbejdsmarkedet 20

Præsentationer af emnet: "På kanten af arbejdsmarkedet 20"— Præsentationens transcript:

1 På kanten af arbejdsmarkedet 20
På kanten af arbejdsmarkedet 20. September Hvad er rehabilitering egentlig MarselisborgCentret Professor Claus Vinther Nielsen Sektion for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering, Institut for Folkesundhed og CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland 1 ▪

2 Konsekvenser af sygdom, det omkring patienten/borgeren – ulighed
Forskellige indsatsformer Funktionsevne Rehabilitering – begreb og lovgivning – virker det 2 ▪

3 Grundloven 1953 (1849) § 75 Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse. Stk. 2. Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder. 3 ▪

4 Langvarige sygdomme versus hæmmende/helbred
Ca. 40 % af voksne danskere har en eller flere langvarige sygdomme. 11 % af voksne danskere har en eller flere meget hæmmende, langvarige sygdomme 1,8 mill har en kronisk sygdom – Ca. ½ mill voksne er meget hæmmet i deres dagligdag. 80% angiver at have et virkelig godt eller godt helbred Det siger os noget om at man kan have kronisk sygdom uden at være hæmmet af det. Man kan have kronisk sygdom og et godt helbred – det er faktisk meget udbredt. Man kan tilsyneladende være syg og sund på samme tid. Sygdom kan være en alvorlig ting – men ikke nødvendigvis. En stor del at kontakterne i almen praksis – drejer sig om symptomer som der ikke gives en biomedicinsk forklaring på – mange har det godt med at få det at vide. Nogen har ikke. Symptomerne kan være så alvorlige og vedholdende – at jagten på sydommen går ind. langvarige sygemeldinger – risiko for fyring – specielt for de ufaglærte grupper. Bevægapp det store problem – ikke behandleligt. 4 ▪ 4

5 100% Borger 100% Patient/klient 100% Patient

6 To cases ”Forgrund” 38 årig kvinde behandlet for brystkræft type x med stråling y og cellegift z. Rehabilitering omfatter et møde med socialforvaltning i relation til sygedagpengeopfølgning. Har ikke taget imod tilbud om koordinatorhjælp. Er i arbejde efter ½ år. Rehabilitering omfatter 18 kontakter med koordinator over 18 mdr., gentagende sygedagpengeopfølgning, social støtte til børn. Magter kun lidt hjemme og kan ikke se sig på arbejdsmarkedet. Er på vej til at opgive. 6 ▪ 6 6

7 Hvorfor er der tale om forskellige forløb, de fejler jo det samme
Hvorfor er der tale om forskellige forløb, de fejler jo det samme? min med sidemanden 7 ▪

8 To cases ”Baggrund” 38 årig kvinde behandlet for brystkræft type x med stråling y og cellegift z. Æf. i arbejde, 18 årig datter, student velfungerende. Resursestærkt netværk, forstående arbejdsplads. Er god til at håndtere livets trængsler. Æf. i arbejde, ingen accept af sygdommen. Tre børn 6, 12, 13. Den yngste store problemer i skolen. Svagt netværk. Kvinden har haft meget fravær på arbejde, som har truet med fyring før sygdom. Tvivler på sig selv og egne resurser. Føler sig tit misforstået af de offentlige myndigheder. 8 ▪ 8 ▪ 8 8 8

9 Sygdom har ikke de samme konsekvenser Sygdomsfølger håndteres ikke ens
Mennesker er forskellige Menneskers vilkår er forskellige Konsekvenser af sygdom kan ikke fjernes alene ved behandling 9 ▪

10 Udfordringer nu og fremover Derfor rehabilitering
Ændret demografi Flere ældre Flere med kroniske sygdomme Store forventninger i bef. til et symptomfrit og langt liv Færre på arbejdsmarkedet til at passe de syge og svækkede på passiv (16-64) (2,7 mill i arbejdsstyrken) Den relative ulighed bliver større Kortere indlæggelsestider flere kommunale opgaver Forløbsprogrammer og pakker for de få? Forskellige referencerammer besværliggør sammenhæng og koordination Mindre rummelighed - marginalisering

11 International enighed om
Vi kan ikke løse disse udfordringer af biomedicinsk vej alene Handiapkonventionen Funktionsevne – Fysisk/metalt, der hjemme, ude i samfundet Funktionsevnes sammenhæng med Sygdom hhv. sociale hændelser Personlige og omgivelsesmæssige faktorer

12 Årsager til og konsekvenser af sydom
Social position/ personlige egenskaber 5. Sygdom 7. kropsfunktion 9. Aktivitet og deltagelse 3. Eksponeringer /kontekst 6. Behandling 4. Forebyggelse 8. Genoptræning 10. Rehabilitering 2. Uddannelse / social arv

13

14 Ulighed – 12 determinanter
Tidlige determinanter som påvirker social position og helbred Børns tidlige udvikling – kognetiv, emotinel, social Skolegang – uafsluttet skolegang Segregering og socialt nærmiljø Sygdomsårsager som påvirkes af social position Indkomst – fattigdom Langvarig arbejdsløshed Social udsathed Fysisk miljø – partikler ulykker Arbejdsmiljø – ergonomi og psykosocial Sundhedsadfærd Tidlig nedsættelse af funktionsevne Determinanter som påvirker sygdomskonsekvenser Sundhedsvæsenets rolle Det ekskluderende arbejdsmarked Ulighed i sundhed – Årsager og indsatser, Sundhedsstyrelsen, 2011 1,8 mill har en kronisk sygdom – Ca. ½ mill voksne er meget hæmmet i deres dagligdag. 80% angiver at have et virkelig godt eller godt helbred Det siger os noget om at man kan have kronisk sygdom uden at være hæmmet af det. Man kan have kronisk sygdom og et godt helbred – det er faktisk meget udbredt. Man kan tilsyneladende være syg og sund på samme tid. Sygdom kan være en alvorlig ting – men ikke nødvendigvis. En stor del at kontakterne i almen praksis – drejer sig om symptomer som der ikke gives en biomedicinsk forklaring på – mange har det godt med at få det at vide. Nogen har ikke. Symptomerne kan være så alvorlige og vedholdende – at jagten på sydommen går ind. langvarige sygemeldinger – risiko for fyring – specielt for de ufaglærte grupper. Bevægapp det store problem – ikke behandleligt. 14

15 Overrisiko i % for sygdomskonsekvenser for personer med kort uddannelse (<10 år) sammenlignet med de som har lang uddannelse (>12 år), DK Alders- og kønsstandardiseret sif, SUSY database. Langvarig sygdom + 38 % Besøg ved egen læge seneste 3 mdr + 12 % Langvarig hæmmende sygdom +78 % Bruger medicin regelmæssigt +36 % Varig aktivitets- begrænsning pga. sygdom +118 % Besøgt praktiserende speciallæge seneste 3 mdr. - 6 % Ophørt med arbejde pga. sygdom +178 % Været til genoptræning indenfor 12 mdr. +24 %

16 Omfang Andel i befolkningen som angiver at de har langvarig sygdom, meget hæmmende sygdom og andel som er ophørt med arbejde pga sygdom (SUSY) Langvarig sygdom (>6mdr) Langvarig meget hæmmende sygdom Ophørt med arbejde som følge af sygdom 1994 2005 Kort uddannelse (A) 46,6 49,6 19,2 20,3 14,4 17,7 Lang uddannelse (B) 33,8 36,1 9,6 7,9 4,8 6,4 Hele befolkningen 39,1 39,0 13,1 11,0 8,9 Relativ ulighed A/B 1,4 2,0 2,6 3,0 2,8 Mmmm 16 ▪ 16

17

18 Konteksten – baggrund, personlige faktorer, påvirkninger fra miljøerne er helt afgørende for konsekvenser af sygdom 18 ▪

19 Forskellige væsentligt forskellige begreber
Mål Hvem bestemmer Hvem yder indsatser Forebyggelse Behandling Pleje Genoptræning Revalidering Rehabilitering/habilitering 19 ▪

20 Forebyggelse Primær – undgå at fænomer opstår
Sekundær – tidlig identifikation for at undgå at fænomenet udvikler sig; undgå tilbagefald eller varig tilstand og følger heraf Tertiær – leve med et varigt/kronisk fænomen 20 ▪

21 Behandling og pleje Behandling – helbrede, lindre, trøste – symptomfrihed, symptomlettelse, overleve Pleje – understøtte behandling – samme mål som behandling 21 ▪

22 Genoptræne Genoptræning er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en patient/borger, evt. pårørende og personale. Formålet er at patient/borger opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulige funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Fysisk, ADL (almindelig daglig livsførelse) 22 ▪

23 Revalidere At fastholde, genskabe eller etablere tilknytningen til arbejdsmarkedet, således at patientens mulighed for at forsørge sig selv bliver forbedret (tilbage, ny tilknytning) 23 ▪

24 Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og
”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.” Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. MarselisborgCentret., 2004. 24

25 Funktionsevne er noget helt centralt i rehabilitering!
Hvordan håndterer vi funktionsevne i en biomedicinsk sammenhæng hhv. i en social sammenhæng? 25 ▪

26 ICD - International Classification of Diseases
Forskel mellem behandling/ helbredelse og rehabilitering kommer til udtryk i WHOs klassifikationssystemer: ICD - International Classification of Diseases og ICF – International Classification of Functioning, Disability and Health 26 ▪

27 Den medicinske og sociale model
Impairment Disability Handicap Sociale forhold Handicap

28 ICF-modellen – en bio psyko social model
Helbred Krop F/S Aktivitet Deltagelse Systemisk Omgivelsesmæssige faktorer Personlige faktorer

29 Helbred Krop F/S Aktivitet Deltagelse Omgivelsesmæssige faktorer
International klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand Helbred Krop F/S Aktivitet Deltagelse Systemisk Omgivelsesmæssige faktorer Personlige faktorer

30 HANDICAPKONVENTIONEN ratificeret i Danmark 2009

31 Menneskerettighedskonvention for mennesker med handicap
Der skal træffes effektiv og egnede foranstaltninger til at gøre mennesker med handicap i stand til at opnå og bevare størst mulig uafhængighed, fuld fysisk, mental, social og arbejdsmæssig selvstændighed og fuld deltagelse og inklusion i alle livets aspekter. Der skal iværksættet omfattende habiliterings- og rehabiliteringsprogrammer særlig m.h.t. sundhed, uddannelse, beskæftigelse og sociale forhold Uddannelse og efteruddannelse af professionelle, som arbejder med habilitering og rehabilitering skal fremmes. 31

32 Rehabiliteringsbegrebets historie
Ideen om rehabilitering opstod i forbindelse med 1. Verdenskrig og igen efter 2. verdenskrig og polioepidemierne Krigen blev indgangen til nye måder at forstå og håndtere invaliditet og handicaps Invalide soldater var ikke kun amputerede i fysisk forstand også i forhold til personlig og individuel integritet og i forhold til deres muligheder for social integration Frit fra Helle Ploug Hansen, SDU

33 Med andre ord: En person med en/flere funktionsevnenedsættelse/r indenfor alle aspekter af livet har brug for rehabilitering. ALLE livets aspekter!! Der kan være mange helbredsfaktorer som medfører et funktionsevnetab (ex. misbrug, kriminalitet, traumer, sorg, manglende socialisering. Fokus i dag er stadigvæk meget på sammenhængen mellem en alvorlig skade eller sygdom og funktionsevnetab.

34 2 minutter med sidemanden
Hvad vil det sige at komme sig efter sygdom eller traumer? 34 ▪

35 Rehabilitering komme tilbage lære at leve med sætte noget i stedet for
oplevelse af at kunne mestre sin dagligdag på lige fod med andre 35

36 Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og
Den danske hvidbog: ”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.” Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. MarselisborgCentret., 2004. 36

37 Den danske hvidbog: ”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.”

38 Rehabilitering – nyt og dog gammelt
1870-erne Hans Knudsen – behandling, erhverv, social Revalideringsloven (vocational rehabilitation) 1960; Bistandsloven 1976 Neurorehabilitering (2000), KOL, Hjerte, Kræft (medicinsk) Genoptræningsplaner 2000 Master, diplom, videregående uddannelser ICF – oversættes og udgives af Sundhedsstyrelsen 2003

39 Rehabilitering – nyt og dog gammelt
Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet 2004 Sygehuslov bliver til Sundhedslov 2008 Genoptræningsplaner – igen 2007 Forløbsprogrammer kroniske sygdomme Handicapkonvention 2009 MTV om hjerneskaderehabilitering ..sundhedsaftaler Ny model for generisk forløbsprogram 2012

40 Sundhedsloven - Behandling efter denne lov omfatter undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme.

41 Genoptræning Genoptræning er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en patient/borger, evt. pårørende og personale. Formålet er at patient/borger opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulige funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt.

42 Aktivloven § 1. Formålet med denne lov er
1) at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og 2) at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin familie. Stk. 2. Formålet med at give hjælp til forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare sig selv. Modtageren og ægtefællen skal derfor efter evne udnytte og udvikle deres arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Stk. 3. Modtageren skal ud fra sine behov og forudsætninger have mulighed for indflydelse og medansvar ved tilrettelæggelsen af hjælpen. 42 ▪

43 Serviceloven § 1. Formålet med denne lov er
1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.

44

45 Ny lov om førtidspension og fleksjob Tværfaglig rehabiliteringsteam
Alle kommuner skal etablere tværfaglige rehabiliteringsteam, der består af kompetence fra beskæftigelses-, sundheds-, social-, socialpsykiatri- og undervisningsområdet samt en regional sundhedskoordinator.

46 Vi ved at rehabilitering virker på enkeltområder
Tværfaglige og tværsektorielle indsatser Borgerinddragelse Arbejde med målsætninger Anvendelse af specialister Anvendelse af læringsstrategier Kompetenceudvikling af personalet 46 ▪

47 Hvad rehabiliteringsdefinitionen lægger til Hvem, mål
Fødekæden er funktionsevnenedsættelse Endemålet er – selvstændigt og meningsfuldt – være i livet – leve med - komme tilbage til – sætte noget i stedet for… - og endemålet er ikke alene fokus på Symptomer Funktionsevne

48 Hvad rehabiliteringsdefinitionen lægger til Midler
Ikke alene fysisk genoptræning Sammenhæng mellem siloerne – vi har mest fokus på faglig dybde/specialisering – mindre fokus på bredde – tværfaglige, -sektorielle Borgerinddragelse – medindflydelse, ansvar, valg Netværksinddragelse Vidensbasering - forskning

49 Der mangler stadig meget viden Evalueringskultur
Fælles reference/sprog på tværs af sektorer 49 ▪

50 Tak for opmærksomheden!