Fagområdet Akutmedicin Region Midt 2009 Dansk Medicinsk Selskab J. Michael Hasenkam Formand.

Præsentationer af emnet: "Fagområdet Akutmedicin Region Midt 2009 Dansk Medicinsk Selskab J. Michael Hasenkam Formand."— Præsentationens transcript:

1 Fagområdet Akutmedicin Region Midt 2009 Dansk Medicinsk Selskab J. Michael Hasenkam Formand

2 Historie Ny sundhedslov SST rapport “Styrket Akutberedskab” DNRLV beder DMS om fagområde DMS fagområde beskrivelse 2008 Implementering i regioner

3 Hvad er et fagområde www.dms.dk www.dms.dk Særligt interesse og kompetenceområde, som enten ikke er dækket af et godkendt speciale eller udgør en mindre del heraf. Ikke autoriseret af centrale Sundhedsmyndigheder. DMS har af SST fået kompetence til at varetage Fagområder “Mønster-beskyttet”

4 Hvorfor et fagområde og ikke et nyt speciale? Sundhedsstyrelsen ønsker for tiden ikke flere specialer Ingen opbakning i speciale-selskaber Situationen i Danmark er forskellig fra f.eks. USA. I DK er der en velfungerende primær sektor Der er ønsker om et uhindret patient flow på tværs af specialerne og afdelingerne, hvilket indbyder til et multidisciplinært samarbejde.

5 Hvordan ser verden ud Patienter Vagtlæge Akutmodtagelse Specialister AKUTLÆGEN Observation Hjem

6 DMS Projekt Akutmedicin Styregruppe Retningslinier –Fagområde ikke nyt speciale –Følge DMS retningslinier for beskrivelse af fagområde –Nedsættelse af arbejdsgruppe repræsenterende selskaberne Styregruppe opgaver –Afgrænse området –Udpege arbejdsgruppe –Kommissorium for arbejdsgruppe –Følge og styre processen –Indstille beskrivelse til DMS Arbejdsgruppe ) Kommissorium –Beskrive kompetencerne for basal håndtering af alle former for akutte patienter Centrale opgaver –Udfærdige overordnet fagområde beskrivelse –Beskrive akut lægens opgaver –Beskrive kompetencer –Beskrive uddannelsesforløb for forskellige basisspecialer

7 Uddannelsesprogram Forudsætning for uddannelsen Fuldendt speciallægeuddannelse Varighed: –2 år Dog med variation i forhold til forhåndskundskaber Uddannelsen er baseret på: –Praktisk fokuseret arbejde –Teoretisk viden –Kursus-og trænings-forløb –Vedligeholdelses-og evalueringstiltag NATIONALT KOORDINERET

8 Individuel Uddannelsesplan Udfærdiges med en mentor. –Med udgangspunkt i: lægens baggrund: –Speciale –Tidligere arbejdsområder –Ansættelser –Erhvervede kurser –Andet de lokale forhold omkring det akutte modtageafsnit –Hvilke patienttyper der modtages o.l. Formålet –At kunne opnå målbeskrivelsens kompetencer Tidspunkt for udformning: –I forbindelse med ansættelsen i akutmodtagelsen

9 Teoretisk viden Forventning: Internationalt niveau i akutmedicin Den teoretiske uddannelsesplan skal følge det praktiske uddannelsesforløb Uddannelsen vil være en kombination af: –Selvstudier –Undervisning –E-learning –Evt. relevante kurser fra de specialebærende selskaber Der foreslås etablering af tværfaglige kurser i akutmedicin på national eller regional basis (internationalt)

10 Praktisk del Akutlægen skal arbejde og uddannes i det akutte modtageafsnit –Skal arbejde i 2 akutmodtagelser: Af min. ½ års varighed hvert sted Og min ½ år på højt specialiseret hospital Samlet varighed 2 år –Læger med stor erfaring vil kunne overføre merit –Læger med ingen akut erfaring længere forløb Arbejdet tilrettelægges ud fra uddannelsesplanen Suppleres med ophold i relevante specialafdelinger –af en forventet varigheden på 2-3 mdr. Gerne udenlands

11 Obligatoriske kurser ATLS (Advanced trauma life support) EPLS (European paediatric life support) ALS (Advanced life support) Beredskabskursus Basal ultralydskursus FATE (Focus assessed transthoracic echocardiography) Eller tilsvarende kurser

12 Målbeskrivelse Akutlægen skal have kendskab til –Principper for akut diagnostik og behandling –Principper for præhospital behandling –Samarbejdsmuligheder med primærsektoren –Epidemiologi inden for ulykker og akutte tilstande –Sundhedsfremme og forebyggelse af ulykker –Relevant lovgivning

13 Målbeskrivelse II Problemstillinger”Akutlægen skal kunne identificere og starte den initiale behandling af følgende tilstande” 1.Hjertestop 2.Dyspnø og respirationsinsufficiens 3.Brystsmerter 4.Shock 5.Hovedpine 6.Synkope 7.Palpitationer 8.Abdominalsmerter Akutlægen skal være fortrolig med eller ekspert i hver af følgende færdigheder 1.Triage 2.Luftvejshåndtering og sikring af columna cervicalis 3.Avanceret genoplivning af børn og voksne 4.Håndtering af større traumer og organisering af et traumeteam 5.Pulmonale procedurer 6.Procedurer relateret til cirkulationen 7.Diagnostik

14 Evaluering Der skal ske løbende evaluering under hele uddannelsen GODKENDELSE –DMS har etableret et godkendelsesudvalg m.h.p. en godkendelse af det indstillede uddannelsesforløb og uddannelsen.

15 Status Enighed blandt alle lægefaglige specialer Faglig platform for organisation for akut medicin Godkendelsesprocedure Interaktion mellem DMS og Regioner Ro fra SST/SM

16 Udfordringer National ensartethed – Fagligt –Organisatorisk Mentorer – hurtigst muligt –“Grandfather – Clause” Praktisk tilpasning af uddannelse

17 Fremtiden KUN LIGE BEGYNDT! DMS følgegruppe for fagområdet akutmedicin –Videnskabelige selskaber –Lægeforeningen –DMS repræsentanter Godkendelsesudvalg –Godkendelse af uddannelsesplan og gennemgået uddannelse Beskrivelse af den faglige grænseflade mellem almen medicin og akutmodtagelserne.

18 Akut Medicin som nyt Speciale MÅSKE Er hunden (akuthunden) afrettet? Ja, den spiser af hånden!

19 Tak for opmærksomheden