Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Genreskrivning i danskfaget

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Genreskrivning i danskfaget"— Præsentationens transcript:

1 Genreskrivning i danskfaget
Anke Piekut Videnskabelig assistent, IFPR, SDU Skriftlighedskonference d

2 Genrekompetence Hvad er skriftlig genrekompetence?
Hvordan realiseres skriftlig genrekompetence i danskfagene? Udgangspunktet for oplægget: Analyser af læreplanerne for de fire danskfag. Analyser af eksamenshæfter fra 2009 og 2010 Og væsentligst: Nedslag i analyser af elevbesvarelser fra sommereksamen 2010. Juni 2009

3 Hvad er genrer? Teorimangfoldighed – teorierne modsætter sig (ofte) definitioner. Metaforiske beskrivelser i stedet for definitioner. Voldsomt forenklet er genrer: ..en typificeret social handling udtrykt i tekst, tale eller multimodal kommunikation. Genren genkendes på baggrund af genkommende kommunikative kontekster og er specifik for en pågældende (fag)diskurs. Genrers funktion er fortrinsvis at skabe mening i kommunikationen og muliggøre deltagelse i en diskursiv social praksis. Skriftlig genrekompetence kan tilegnes ved konkrete og stilladserede opgaveorienterede anvisninger. Genren er altid adresseret og dialogisk i sin form. Juni 2009

4 Genrebegrebet i læreplanerne
Inkonsistent! Genrebegrebet centralt på stx, hf og hhx. På htx bruges teksttypebegrebet (men genrer i vejledningen). Genrer er: Tekster, en måde at forstå tekster på (abstrakt begreb), en måde at arbejde med tekster på (metodisk begreb) og en kompetence. Skrivning i genrer: Yderligere en repræsentation af kultur og læringsopgaver – knyttet til immaterielle fænomener (demokratisk dannelse, identitetsprocesser etc.) Dobbeltkonstruktioner af genreforståelser – fx. er genrer tekster og forstås (teoretisk-abstrakt) igennem tekster. Juni 2009

5 Hvad skal genrebegrebet i danskfaget?
Et svar på et fagidentitetstab? Genrer som fagligt fixpunkt – et anker imellem opløsning og tradition? En mediator imellem mellem fagets mange identiteter? En faglig markør der kan fastholde en mere stabil identitet? Genrebegrebet kan assimileres ind i mange fagdiskurser. Juni 2009

6 Bruner og Halliday Jerome Bruner ‘two modes of thought:
Paradigmatisk: idealet om et formelt og logisk system med beskrivelser, forklaringer og konceptualiseringer – sproget er konsistent og kohærent. Narrative: ‘In contrast to our vast knowledge of how science and logical reasoning proceed, we know precious little…about how to make good stories.’ I den narrative modus stræbes der mod gode historier og gribende beretninger. Hallidays to sprogfunktioner: Pragmatisk: ‘language as action’ . Sprogfunktionen er instrumentel, regulerende, interagerende og personel. Mathetisk: ‘language as reflection’. Sprogfunktionen er heuristisk, læringsorienteret og refleksiv. Juni 2009

7 Skrivehjulet Modellen viser forholdet imellem skrivehandlinger og skrivekompetencer. Juni 2009

8 Appraisal – i rejsestørrelse
Appraisal: En metode til at analysere holdninger og attitude, og skribentens status og autoritet via relationer imellem skribent og læser. Appraisal kan destillere sproglige ressourcer via analytiske kategorier, der kan forklare og systematisere vurderende sprogtræk. Appraisal kan svare på: Hvordan skribenter italesætter holdninger, vurderinger og meninger eksplicit og implicit i teksten. Hvordan og i hvor høj grad skriftlige attituder afstemmes og forvaltes i genren. Juni 2009

9 Appraisal fortsat…. Appraisals analysevokabular består af tre overkategorier med tilknyttede underkategorier i flere led. Med attitude evalueres følelser via affect, menneskers karakterer via judgement og ting/begivenheder via appreciation. Med graduation klassificeres og gradueres attitude ressourcer via force, som intensiverer vurderinger og holdninger, og via focus som forstærker prototypicitet eller præciserer kategorier. Med engagement analyseres de dialogiske positioneringer –hvilke stemmer indlejres og hvordan? Monoglossic (kun skribentstemmen) eller heteroglossic (positionering, addition af stemmer, etc.). Juni 2009

10 Appraisal anvendt… Essayet: Indre motiveret, refleksion, ræsonnement, undersøge, læserhenvendt. Appraisalressourcer fortrinsvis heteroglosse (flerstemmighed, dialog) ressourcer, judgement (bedømmelser), appreciation (værdsættelse) og affect (emotioner). Artiklen: Ydre motiveret, redegørende, meningsdannende, overbevisende, formidlende. Appraisalressourcer fortrinsvis judgement, appreciation og graduations (graderinger af fx begreber). Juni 2009

11 Essayet – opgaveformuleringen og eksempelanalyse 1
‘Computerspil og dannelse. Skriv et essay om computerspil og dannelse. Du skal i dit essay tage udgangspunkt i Computerspil er vor tids mediesorteper (tekst 4) og overveje spillenes betydning for børns og unges dannelse’. Eksempelanalyse 1: Appraisalressourcer judgement og affect, men mest fremtrædende er heteroglosse ressourcer. Ikke blot retoriske spørgsmål – fortolkende og flerstemmige. Ekspanderer imaginative dialoger og holdninger og har ejerskab over stemmer. Væsentligt for essayet er at skribenten kan navigere blandt de mange heteroglosse ressourcer. Juni 2009

12 Essayet, eksempelanalyse 2
Genrebrud i form af et personligt narrativ. Karakteristika for et narrativ eller en historie (Nelson, 2001): Depiction: a representation of human experience. Selection: elements are chosen with regards to the depiction. Interpretation: a particular way of construing acts, events and persona. Connection: Creating relations among elements and other stories. Skribentens historie har tydeligt afsæt i de fortællingens karakteristika og skaber relationer til emnet. Juni 2009

13 Essayet, eksempelanalyse 2
Narrativet giver mulighed for en connection med essayets emne, og er i høj grad interpretative. Tvillingebroren er et alter ego, der muliggør en tydelig positionering. Affect som mest fremtrædende appraisalkategori – skribenten er følelsesmæssigt engageret. De følelsesmæssige processer blokerer for faglig genreskrivning, men skaber samtidig en relation til emnet. Kompleks og modstridende… Juni 2009

14 Den argumenterende artikel – opgaveformuleringen og eksempelanalyse 3
‘Skriv til avisen en argumenterende artikel om hverdagens samtaler. Som en del af artiklen skal du redegøre for, hvilke synspunkter der kommer direkte og indirekte til udtryk i Emma Gads råd vedrørende samtaler (tekst 7). (…) Eksemplarisk genrekompetence trods overskridelse af genrekonvention. Mange og avancerede heteroglosse ressourcer, mange billedsprogselementer. De heteroglosse ressourcer og billedsproglige elementer komprimerer komplekse problemstillinger og transcenderer det konkrete i emnet. Juni 2009

15 Eksempelanalyse 3, fortsat…
‘To speak my self trough the voices of others’ (Wortham, 2001) Skribenten taler igennem citater og tekstpositioner. Formår at navigere blandt mange heteroglosse ressourcer ved at: 1. udvælge og karakterisere centrale positioner, 2. indskrive talesprog der refererer til ‘det talte sprog’, 3. brug af evaluerende indeksikalitet (aktørers kontekst) som markerer skribentens position og 4. vurdering af emnets (nærmest) epistemologiske status. Judgement i form af metaforer og billedsprog, ekspanderer vurderinger ud over det konkrete. Juni 2009

16 Genrekompetence og genrebrud
Appraisalanalysen viser, at: Essayet: Kræver gode heteroglosse ressourcer og nuancerede attitude ressourcer. Artiklen: Kræver kohærente relationer mellem judgement og appreciation – og graduations. Genrebrud: Ofte (men ikke altid) narrativiseringer af emnet eller personlige narrativer – nogle ganske avancerede. Hvorfor? Genkendeligt og skaber nærhed til emnet. Juni 2009

17 Hvilke perspektiver? To: 1. Fokus på de interpersonelle ressourcer i genreskrivning, 2. fokus på narrativer og narrativiseringer. Det interpersonelle er en væsentlig og – måske – lidt overset ressource i genreskrivningen. Fagdidaktisk en udfordring at fokusere på dette perspektiv, men absolut realiserbar. De skriftlige genrer står i relation til andre og evt. tidligere genrer eleverne kender. Kendskabet til andre genrer er en væsentlig ressource og kan bruges produktivt i arbejdet med skolegenrer. Brud og udvidelser en reaktion på for strenge genrerestriktioner? Juni 2009

18 Hvorfor narrativer? Many teachers are familiar with how students draw from known genres, like narratives or personal experience essays or plot summaries, when asked to write unfamiliar genres…’ (Devitt, p. 28) Den realitet der konstrueres i narrativer kan kreativt indgå i en faglig sammenhæng og åbne for en identitetsdannelse, forankret i fagets genstandsområde. Narrativer synes at være genkendelige tekstmønstre for eleverne og åbner for en nærhed til opgavens emne. Juni 2009

19 Hvorfor narrativer – fortsat…
De narrative brud: Ganske ofte gennemførte og nuancerede narrationer der bringer fag og identitet, ræsonnement og refleksion, ydre og indre virkelighed sammen. Robert Coles siger dette mere lyrisk: ’You do it with a story, because in a story – oh, like the Bible, the word becomes flesh’ (Coles, 1989) Også igennem fortællingen dannes det individ, der skriver – del af dansk som dannelsesfag. Juni 2009

20 Tentative konkluderende overvejelser
Genreskrivning er generelt enten videns- og kundskabspræsentation eller refleksiv og vurderende skrivning. En mangel: det tekstverdenproducerende. I læreplaner, vejledninger etc. generelt et ønske om en pragmatisk tilgang til genrer – men implementeringen indebærer ofte en vis formalisme. Genretilgangen kan være en styrke – fagidentitet kan styrkes, skriftlighed kan stilladseres, genrer kan mediere imellem analyse og produktion, fag og individ, skriftlighed og mundtlighed etc. MEN – kræver en åbenhed og mulighed for kreativitet i genrerne. Prototypicitet blot en vejledning… Juni 2009

21 Litteraturliste Bruner, J. S. (1986). Actual minds, possible worlds. Cambridge, Mass., Harvard University Press. Halliday, M. A. K., (1975). . (1975). "“Learning How to Mean” In The Language of Early Childhood.“ Martin, J. R. and D. Rose (2007). Working with discourse meaning beyond the clause. London, Continuum. Martin, J. R. and P. R. R. White (2008). The language of evaluation. Basingstoke, Palgrave Macmillan Devitt, A. J. (2004). Writing genres. Carbondale, Ill., Southern Illinois University Press. Nelson, H. L. (2001). Damaged identities, narrative repair. Ithaca, Cornell University Press. Wortham, S. E. F. (2001). Narratives in action : a strategy for research and analysis. New York, Teachers College Press. Coles, R. (1989). The call of stories : teaching and the moral imagination. Boston, Houghton Mifflin Juni 2009

22 Diskussionsforslag Hvorfor et genrefokus i danskfaget (og andre fag)
Kunne det være produktivt at undervise i interpersonelle ressourcer i forb. med genreskrivning? Hvad gør vi med de narrativer der dukker op – og hvorfor afvises kompetencer som læres i folkeskolen? Hvilke skriftlige kompetencer er væsentlige i de fire danskfag – også i en studieforberedende optik? Juni 2009


Download ppt "Genreskrivning i danskfaget"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google