Genrer og andre tekstarter

Præsentationer af emnet: "Genrer og andre tekstarter"— Præsentationens transcript:

1 Genrer og andre tekstarter
Genrer og andre tekstarter Ole Togeby Nordisk institut Aarhus Universitet ABSTRAKT:Foredrag ved konferencen ”Tekst og kontekst – En fagdidaktisk udfordring”, marts 2010, Byggecentrum i Middelfart. Ole Togeby: Genrer og andre tekstarter Et omdrejningspunkt for forholdet mellem tekst og kontekst er genren eller tekstarten, og overholdelse af genreregler er en del af opgaven i dansk stil til studentereksamen, hvor eksaminanderne skal vælge mellem at skrive en litterær artikel, en kronik eller et essay. Begrebet genre er et meget komplekst begreb og handler grundlæggende om hvordan form passer til indhold, og hvordan teksten passer til konteksten. Genren er også krydspunktet for en historiske, en analytisk, en kognitiv og en normativ tekstopfattelse; genrer er relevante både i læsning af tekster og i produktionen af tekster. Genrer kan således kun beskrives ved at man bestandig skifter perspektiv og opfatter fænomenet under forskellige metaforer: sociologisk som en puttekasse hvor man skal vælge den rette tekstart til den givne situation, historisk som fodstier på savannen der er spor efter folks kommunikationsvaner, lingvistisk som arkitekttegningen for hvordan man konstruerer en tekstlig bygning af sproglige materialer, og kognitivt som forventningshorisont eller mental ramme for modtagernes opfattelse af tekstens budskab; skiftes rammen er alt forvandlet, skønt intet er ændret. Det vigtigste skel inden for genrer er skellet mellem skønlitteratur og faglitteratur (praktiske tekster, retoriske tekster), og dette skel hviler først og fremmest på den sociologiske kendsgerning at skønlitterære tekster er værker med kunstnerisk sigte der stilles frem for en publikum, mens praktisk tekster er handlinger med kommunikativt sigte i forhold til specifikke adressater. Litterære tekster er underinddelt efter især sproglige og indholdsmæssige kriterier i lyriske, episke og dramatiske tekster, mens de praktiske tekster er inddelt efter sociologiske kriterier (hvilke organisationer de har funktion i) i pressens tekster, tekster i undervisningen, videnskabelige tekster, markedets tekster osv. Undervisningen i skolen vil naturligt nok tage udgangspunkt i det historiske og lingvistiske: hvilke genrer findes der, hvad er deres historie, og hvilke sproglige træk er særegne for dem? Dette er en udmærket didaktik i forhold til skønlitterære teksters værkkarakter. Men det er ikke tilstrækkeligt når det gælder analyse og produktion af praktiske tekster der skal fungere i særlige sociale situationer, som stilene til studentereksamen; det centrale begreb er altså tekstens funktion. Det skyldes for det første at de tekstlige træk som det er vigtigt at kende i forbindelse med praktiske tekster, ikke er de gængse morfologiske og syntaktiske træk fra grammatikundervisningen, men retoriske med begreber som budskab, komposition, forudsættelser og underforståelser, begreber som der ikke har været undervist særlige meget i. Men det skyldes for det andet at tekster i skolen aldrig bliver andet end skoletekster, mens en kronik er en del af en avis. Og man kan ikke lære at svømme uden at komme i vandet. Lige gyldigt hvor meget man træner på land, lærer man det først når man kommer i vandet. Således også med genreundervisningen i skolen, man lærer først at beherske en genre hvis man skal have teksten til at fungere i den situation som den skal bruges i. Jeg vil fremlægge forskellige didaktiske overvejelser over hvorledes man får eleverne i gymnasiet til at springe ud i det. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010 Ole Togeby: tekst og kontekst marts 2010

2 Plan I. Talehandlinger, tekstarter og genrer (historisk)
II. Form og funktion (sociologisk) III.Emne, omsagn, udsigelse, konneksion (sprogligt) IV.Funktion og kvalitet (kognitivt) V. Tekstartdidaktik I. Der må sprogligt, sociologisk, historisk og kognitivt skelnes mellem talehandlinger, arter af institutionelle tekster og litterære værkers genrer. II. En genre virker når teksten ved sin fremstillingsform i situationen fungerer som en institutionel handling. III. Fremstillingsformer bestemmes ved emne, stil, om-sagn, udsigelse og konneksionsrelation. IV. Institutionelle tekster skal have relevante funktioner og litterære tekster give kvalitative oplevelser og refleksioner. V. Tekstartdidaktik kræver en retorisk situation, dvs. et påtrængende problem, et publikum og retoriske vilkår. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

3 Talehandlinger – tekster - værker
Genre and text type Talehandlinger – tekster - værker I Der må sprogligt, sociologisk, historisk og kognitivt skelnes mellem talehandlinger, arter af institutionelle tekster og litterære værkers genrer. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010 Ole Togeby: Genre and text type 3

4 Hvad er tekstarter? Typer af tekstfunktioner der udføres ved typer af tekstformer. Typer af (i historien udkrystalliserede) tekstfunktioner (i samfundets institutioner), der udføres ved (valg af) fremstillingsformer (for udsigelse af emner og omsagn i konnekse udsagn) i tekster. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

5 Typer af ytringer: talegenrer?
A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

6 Hvad er en tekst? Er en tekst det samme som en ytring, dvs. defineret ved skift i afsender? Normalt vil man ikke kalde den sidste ytring en tekst, men en replik eller tale-handling – eller måske to? A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

7 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut
Tekst og kontekst marts 2010

8 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut
Tekst og kontekst marts 2010

9 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut
Tekst og kontekst marts 2010

10 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut
Tekst og kontekst marts 2010

11 Talehandlinger, tekstarter og genrer
Situationalitet: det at befinde sig i en kommunikationssituation med universalprag-matiske normer for hvordan man gør ting med ord. Funktionalitet: hensigtsmæssighed i retorisk situation med et påtrængende problem, et handlingsmægtigt publikum og historiske vilkår. Kvalitet: egenskaber ved en tekst der giver læserne underholdning, kvalitative oplevel-ser, og grundlag for livstydning og refleksion. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

12 Talehandlinger Talehandlinger underinddeles efter hvordan udsagnet passer i talesituationen: 1. tilpasningens retning: udsagnet skal passe til verden: konstative udsagnet forudsætter verden: ekspressive verden skal passe til udsagnet: regulative A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

13 Talehandlinger Dernæst kan de underinddeles efter: 2. udsigelse
1. person 2. person upersonlig gensidig generel 3. objektivitet: estimering/ evaluering/ emotion A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

14 Talehandlinger A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut
Tekst og kontekst marts 2010

15 Institutionelle tekster
Institutionelle tekster inddeles i første om-gang efter hvilke institutioner der hører til i. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

16 Institutionelle tekster
I anden omgang kan man så i hver institution finde tekstarter inddelt efter parternes rolle i institutionen og omsagnenes emne og type. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

17 Grænsen mellem institutionelle tekster og litterære værker er ikke skarp, og går et sted midt i faglitteraturen. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

18 Litterære værker Inddelingskriteriet for litterære tekster er i dag (fra ca. 1850) udsigelsestypen, dvs. hvordan afsenderen over for modtagerne fremstiller den omtalte situation: I lyrik udsiges en monolog af et ”jeg” til et ”du”. I drama vises en dialog ml. 3. personer. I epik fortælles hvordan folk handler og taler med hinanden, af en fortæller der kan være implicit, eller eksplicit nævnt (jeg) og evt. deltage i handlingen. Kortgenrer, som anekdoter, ordsprog, vittigheder er særegne ved interaktion og efte mundtlighed Der fandtes og findes mange andre formelle litterære genrekriterier, fx versefødder og linjeskift, tekstlængde, emne, stil, emnekreds A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

19 Litterære værker Inddelingskriteriet for litterære tekster er i dag (fra ca. 1850) udsigelsestypen, dvs. hvordan afsenderen over for modtagerne fremstiller den omtalte situation: I lyrik udsiges en monolog af et ”jeg” til et ”du”. I drama vises en dialog ml. 3. personer. I epik fortælles hvordan folk handler og taler med hinanden, af en fortæller der kan være implicit, eller eksplicit nævnt (jeg) og evt. deltage i handlingen. Kortgenrer, som anekdoter, ordsprog, vittigheder er særegne ved interaktion og efte mundtlighed Der fandtes og findes mange andre formelle litterære genrekriterier, fx versefødder og linjeskift, tekstlængde, emne, stil, emnekreds A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

20 Litterære værker A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut
Tekst og kontekst marts 2010

21 ”talehandlinger” = situationrelle ytringer
”tekstarter” = Typer af institutionelle tekster, og ”genrer” = (fag- og) skønlitterære værker, A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

22 Simple og sammensatte talegenrer
A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

23 Simple genrer transformeres og indgår i sammensatte genrer
A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

24 Simple genrer transformeres og indgår i sammensatte genrer
2\ er i sig selv en (generel deontisk) regulativ talehandling. Men når den indgår i et større teksrtstykke, transformeres den og bliver et udsagn med en særlig udsigelsesform der indgår som en konstituent i en fremstilling der har argumenterende form (2\-12\). A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

25 Simple genrer transformeres og indgår i sammensatte genrer
2\-12\ er struktureret som en argumenterende fremstillingsform, men den viser sig så at indgå i en kommentar eller i den præcise tekstart (eller genre) ”moralsk lærestykker”. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

26 Handlingstyper, omsagnstyper og fremstillingsformer
A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

27 Dialektisk forhold mellem indre form og ydre funktion
Genre and text type Dialektisk forhold mellem indre form og ydre funktion II II. En genre virker når teksten ved sin fremstillingsform i situationen har institutionel funktion. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010 Ole Togeby: Genre and text type 27

28 Den retoriske situation
En retorisk situation er en situation med et påtrængende problem, et publikum og retoriske vilkår. påtrængende problem: et problem som kan løses af afsenderen gennem udsendelsen af en tekst, publikum = modtagere som hvis de påvirkes af teksten, kan formidle løsningen på problemet, retoriske vilkår = de roller og institutionelle betingelser der råder i situationen, og de ressourcer afsenderen har til rådighed. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

29 Tælle-som-makanisme X tæller som Y i konteksten K
I sproglig kommunikation får individuel sproglig fysisk form social funktion ved hjælp af tælle-som-mekanismen som forløber i tidssekvenser. X tæller som Y i konteksten K A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

30 4 tekstlige niveauer De hvide områder angivere rå fysiske mærker, mens de grå områder angiver sociale kendsgerninger, og tegnet => angiver tælle-som-mekanismen. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

31 Tekster i kontekster Tekster (med emner, fremstillingsformer, og komposition) skaber og opretholder samfundsmæssige institutioner ved at tælle som autoriserede tekstarter i dem. En eksposition om aktuelle historiske emner tæller som en nyhedsartikel i et dagblad. En kommentar om et generisk emne tæller som en reklame for en vare på markedet En ”litterær artikel” tæller som en eksamensopgave i gymnasiet. En bog hvorudenpå der står ”Roman” tæller som en roman i den litterære offentlighed. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

32 III Sproglige kategorier
Genre and text type Sproglige kategorier III III. Fremstillingsformer bestemmes ved stil, emne, omsagn, udsigelse og kon- neksionsrelation A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010 Ole Togeby: Genre and text type 32

33 Typer af tekstfunktioner der udføres ved typer af tekstformer
Typer af (i historien udkrystalliserede) tekstfunktioner (i samfundets institutioner), der udføres ved (valg af) fremstillingsformer (for udsigelse af emner og omsagn i konnekse udsagn) i tekster. Tekstfunktionerne kan forudsætte symmetrisk eller komplementær magt og viden: Informere, diskutere, forhandle, regulere, underholde Fremstillingsformer (stil, emner, omsagn, konneksion) kan være: eksposition (beretning, beskrivelse, redegørelse), argumentation, kommentar, instruktion Stil kan være implicit-eksplicit, personlig-upersonlig, specifik-almen Emner kan være defineret som: deiktiske, historiske, fiktive eller generiske Omsagn kan være: Objektive (konstative), subjektive (evaluative) eller normative (deontiske) Udsigelse kan være: udsigelse af en monolog, visning af en dialog, fortælling om en handling Konneksionsrelationer kan være: Ekspositionelle, narrative, argumentative, instruktive Stil som valg af udtale og ord: gammeldags sprog, teknisk sprog, slang, dialekt sociolekt. Stilen relation mellem parterne : implicit og eksplicit stil, formel og uformel, konkret og abstrakt, specifikog almen, personlig og upersonlig, emotiv og saglig stil. Udsigelse er måden afsenderen over for modtagerne taler om den omtalte situation: Den kan udsiges i en monolog af et ’jeg’ til et ’du’. Den kan vises som en dialog ml. 3. personer. Den kan fortælles fra et perspektiv og en synsvinkel af en fortæller der kan være implicit, eller eksplicit nævnt (jeg) og evt. selv deltage i handlingen. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

34 Emner Typer af henvisning til emner Deiktisk: Historisk: Fiktivt:
Gå din vej! Historisk: Michelle Obamas tiptipoldemor var slave i Sydstaterne – og 475 dollar værd Fiktivt: Der stod et ildsprudende Bjerg i Skovene, med sit sorte arrede Hoved ovenud af Skyerne, ved dets Fod voksede der Palmer;det var i de varme Aartusinder med endnu evig Sommer før Istiden Generisk: Silkehalen lever mest af kødbær og rønnebær. Den har aldrig ynglet i Danmark. Deiktisk (relativ) henvisning: Afsenderen forankrer et omtalt element x til kommunikationens deiktiske centrum (jeg-her-nu), ved enten at bruge nærdeiktiske ord: jeg, her, nu, eller ved at bruge fjerndeiktiske ord: du, der, snart, fornylig, fx Gå din vej! eller Jeg lover hermed at betale pengene tilbage i morgen. Den omtalte situation bliver identisk med kommunikationssituationen. Deiktisk henvisning bruges altid i de ytringer som kaldes performativer, dem hvor man gør noget ved hjælp af ord, fx Jeg lover hermed at komme. Historisk (absolut) henvisning: Afsenderen forankrer et omtalt element x historisk (absolut) ved at angive dets relation til elementer og kendsgerninger som forudsættes at stå i et for parterne velkendt forhold til kommunikationssituationen, ofte via tidsregning og geografi, fx Michelle Obamas tiptipoldemor var slave i Sydstaterne – og 475 dollar værd (Politiken søndag 11. oktober 2009, I side 9). Den omtalte situation og kommunikationssituationen er adskilt men forbundet i tid eller rum, og den omtalte situation bliver derved identisk med genstandssituationen. Fiktiv (skrømtvis) henvisning: Afsenderens forankring af x sker på skrømt, dvs. uden nogen for begge parter velkendt og kontrollerbar relation mellem x og kommunikationssituationen, fx Der stod et ildsprudende Bjerg i Skovene, med sit sorte arrede Hoved ovenud af Skyerne, ved dets Fod voksede der Palmer;det var i de varme Aartusinder med endnu evig Sommer før Istiden (Johannes V. Jensen 1938: Gunnung Api, Den lange Rejse). Den omtalte situation bliver adskilt fra kommunikationssituationen uden at være forankret til den. I fiktion er den omtalte situation ikke en del af den kendte virkelighed, men en metafor for den virkelighed som kommunikationssituationen er en del af. Generisk (almen) henvisning: Afsenderen forankrer elementet x ved en henvisning, ikke til et specifikt element x, men til ethvert eksemplar af en kategori, dvs. generisk, fx lyn [‘ly’n] subst. -et, lyn, -ene; et lysglimt på himlen der som regel efterfølges af torden. Er en kraftig udladning af statisk elektricitet mellem tordenskyer el. mellem en tordensky og jordoverfladen (...) (Politikens Nudansk leksikon og ordbog i et bind 2002). Den omtalte situation udgøres dermed af hele den kendte virkelighed; teksten beskriver ikke kendsgerninger, men snarere regler for hvordan virkeligheden kan beskrives ved hjælp af sproget. Det er det der i logikken kaldes analytiske sætninger. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

35 Henvisning til emner A A R H U S U N I V E R S I T E T
Når den omtalte situation, og den retoriske situation er helt sammenfaldende, dvs. når man bruger ord der virker på stedet fordi man udfører en handling i og med man siger ordene, kalder man teksten performativ, fx N.N. Jeg døber dig i Faderens of Sønnens og Hellgåndens navn. Amen Her er den omtalte situation netop den retoriske situation hvor afsenderen udtaler ordene. Hvis den omtalte situation er en del af den samme virkelige verden som den retoriske situation er indlejret i, opfattes emnet historisk, og da skal afsenderen angive relationen i tid og rum mellem de to situationer ved (deiktisk eller absolut) at henvise fra den retoriske situation til den omtalte situation, fx: En 49-årig kvinde fra Thyborøn døde tidligt søndag aften af de kvæstelser, hun pådrog sig natten forinden, da hun påkørte en ko. Ulykken skete på Fabjergvej i Gudum tæt ved Lemvig, hvor ... Læg mærke til at den deiktiske henvisning tidligt søndag aften, kun virker fordi teksten er trykt på en avisside hvor den aktuelle dato står øverst på siden: tirsdag 1. juni 2004. Normalt skal afsenderen også dokumentere hvor oplysninger om fjerne situationer, som afsenderen ikke selv har været vidne til, stammer fra, fx: Med livsfarlige kvæstelser i hovedet blev kvinden kørt til Holstebro Sygehus, hvor hun ikke stod til at redde, oplyser den vagthavende hos Holstebro Politi. Af hensyn til de pårørende tilbageholder politiet kvindens navn. (Ritzau) Hvis afsenderen ikke angiver nogen præcis relation, fx Der var en gang, eller hvis henvisningerne sker på skrømt, vil modtagerne opfatte at hvad der sker i den omtalte situation, er fiktivt. Sommer var det; midt paa Dagen; i et Hjørne af Hegnet. Lige for stod der et gammelt Egetræ, om hvis Stamme man gerne kunne sige, at den vred sig i Fortvivlelse ... Dette er indledningen til J.P.Jacobsens novelle Mogens (1872) og det er åbenlyst for både skribent og læser at tekstens tre henvisninger. midt paa Dagen, i et Hjørne af Hegnet, Lige for sker på skrømt. Læseren ved ikke hvilken dag, hvilket hegn og hvilken position der er tale om, og (læseren ved at) skribenten ved at læserne ikke ved det. Han lader som om han henviser, og ved godt at det ikke er seriøst. Endelig kan man også finde tekster hvor afsenderen taler, ikke om konkrete situationer i tid og rum, men om lovmæssigheder, eventuelt om logiske nødvendigheder; det sker da som regel i præsens, og det angiver ikke overlapning af en omtalte og den retoriske situation, men at den retoriske situation er inkluderet i den generelle nødvendighed; det drejer sig om at forhold der gælder til enhver tid eller ligefrem per definition, for så vidt man bruger den anvendte terminologi. Den omtalte situation er da generisk, fx Næsten hvert eneste større dagblad indeholder hver dag en eller flere forudsigelser. Ud over den daglige vejrudsigt kan man finde forudsigelser om landets økonomiske stilling, betalingsbalancen, forureningen af vore farvande, effekten af regeringens sidste kur Aksel C. Wiin Nielsen 1987: Forudsigelighed. Om grænserne for videnskab. København: Munksgaard A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

36 Omsagn (prædikat): objektiv, subjektiv, normativ
Omsagn kan være objektive om 3. person i , subjektive om 1. persons meninger om emner i verden, eller normative om 2. persons pligter og rettigheder. Et objektivt omsagn kan kendes på at man ikke efter det kan tilføje et: – synes jeg; det lyder ikke rigtigt at sige *Silkehalen lever af rønnebær, synes jeg. Adjektiver der ikke kan gradbøjes angiver som regel noget objektivt, fx kommunal, femkantet, elektrisk. Objektive omsagn handler om hvilke kategorier personer, genstande, forgange og forhold hører til, og om handlinger og begivenheder finder sted, og de kan være sande, falske eller sandsynlige. Objektive udsagn kan findes i to typer: udsagn om kendsgerninger og fremsættelse af antagelser. Udsagn om kendsgerninger udsiges fordi informationen om dem er relevant for modtagerne. Der fokuseres ikke på sandhedsværdien, men den skal dog som regel være underbygget på en eller anden måde, ved præcise kildehenvisninger, ved at det omtalte kan iagttages af enhver, ved evidens i kategoriseringen af det omtalte eller ved erindring om det hos afsender eller hos afsender og modtagere: (3)3\Venstres skatteordfører udtaler i Information (den 15. februar), at danskerne ikke frygter skattestigninger mere, og at det skyldes “skattestoppets succes” (6)8\Nu retter du kritikken og hele din vrede mod forældreansvarsloven!! Antagelse er her betegnelsen for de udsagn som afsenderen holder for sandsynlige. Her er det ofte markeret at det er en antagelse, eller noget som afsenderen tror uden at vide det, ved hjælp af anførende verber, fx jeg tror, jeg mener, jeg antager at ..., ved epistemiske (modsat deontiske) modalverber, fx må, kan, skal, ved ytringsadverbialer som jo, nok, sgu, sikkert, vel, åbenbart, antageligt, faktisk, formentligt, måske, sandsynligvis, uden tvivl, eller ved upræcis kildehenvisning, fx det siges, jeg har ladet mig fortælle, det hævdes at ... (2) 4\Det er næringsmangel på ynglepladserne i det nordlige Skandinavien og måske også vejrforholdene, der tvinger dem hertil. (2) 7\Silkehalen kan rejse hovedtoppen lige i vejret eller lægge den næsten helt ned, som det passer fuglen bedst. (2) 5\Silkehalen lever mest af kødbær og rønnebær. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

37 Konneksion Udsagnene i en tekst kan kun sigte på et og samme budskab hvis de alle kan integreres (efter tur) i det meningsmæssige helhed som tekstens udsagn udgør, ved semantiske konneksionsrelationer mellem udsagnene, som fx OG:, MEN:, DERFOR: SÅ:, osv. Denne tekst er fra perioden mellem den første golfkrig 1990 og den anden golfkrig I første omgang henviser ordet dejá-vu oplevelse til den første golfkrig. I anden omgang henviser det med tilføjelsen en endnu farligere til Chamberlains møde med Hitler i München 1938 hvorefter han stolt fremviste dokumentet om ”fred i vor tid”. Et halvt år efter holdt Hilter sit indtog i Prag. Information A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

38 Komposition Denne tekst er fra perioden mellem den første golfkrig 1990 og den anden golfkrig I første omgang henviser ordet dejá-vu oplevelse til den første golfkrig. I anden omgang henviser det med tilføjelsen en endnu farligere til Chamberlains møde med Hitler i München 1938 hvorefter han stolt fremviste dokumentet om ”fred i vor tid”. Et halvt år efter holdt Hilter sit indtog i Prag. Information A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

39 Komposition Denne tekst er fra perioden mellem den første golfkrig 1990 og den anden golfkrig I første omgang henviser ordet dejá-vu oplevelse til den første golfkrig. I anden omgang henviser det med tilføjelsen en endnu farligere til Chamberlains møde med Hitler i München 1938 hvorefter han stolt fremviste dokumentet om ”fred i vor tid”. Et halvt år efter holdt Hilter sit indtog i Prag. Information A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

40 Komposition Denne tekst er fra perioden mellem den første golfkrig 1990 og den anden golfkrig I første omgang henviser ordet dejá-vu oplevelse til den første golfkrig. I anden omgang henviser det med tilføjelsen en endnu farligere til Chamberlains møde med Hitler i München 1938 hvorefter han stolt fremviste dokumentet om ”fred i vor tid”. Et halvt år efter holdt Hilter sit indtog i Prag. Information A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

41 Komposition Denne tekst er fra perioden mellem den første golfkrig 1990 og den anden golfkrig I første omgang henviser ordet dejá-vu oplevelse til den første golfkrig. I anden omgang henviser det med tilføjelsen en endnu farligere til Chamberlains møde med Hitler i München 1938 hvorefter han stolt fremviste dokumentet om ”fred i vor tid”. Et halvt år efter holdt Hilter sit indtog i Prag. Information A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

42 Konneksionsrelationer
Denne tekst er fra perioden mellem den første golfkrig 1990 og den anden golfkrig I første omgang henviser ordet dejá-vu oplevelse til den første golfkrig. I anden omgang henviser det med tilføjelsen en endnu farligere til Chamberlains møde med Hitler i München 1938 hvorefter han stolt fremviste dokumentet om ”fred i vor tid”. Et halvt år efter holdt Hilter sit indtog i Prag. Information A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

43 Konneksionsrelationer
A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

44 Argumentationskonneksioner
Information A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

45 Fremstillingsformer Fremstillingsformer er konfigurationen af de valgte varianter af stil, emner, omsagn, konneksion : A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

46 Teksters funktionalitet og værkers kvalitet
Genre and text type Teksters funktionalitet og værkers kvalitet IV IV. Institutionelle tekster skal have en vellykket funktion, og litterære tekster skal give kvalitative oplevelser og livstydning. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010 Ole Togeby: Genre and text type 46

47 Den hermeneutiske cirkel
Tekstprocessering er en dialektisk proces der er blevet kaldt den hermeneutiske cirkel: Meningen af helheden er bestemt af meningen med delene og måden de er blevet kombineret på (princippet om kompositionalitet, nedefra og op). Semantisk underbestemte dele får først til sidst den præcise mening som deres funktion i helheden giver dem (princippet om funktionalitet, oppefra og ned). A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

48 Teksters funktionalitet
Genre and text type Teksters funktionalitet Samfundsmæssige sfære, fx skolesystemet Institutionen fx et gymnasium Situationen fx en dansktime Teksten fx dansk stil A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010 Ole Togeby: Genre and text type 48

49 Teksters funktionalitet
Genre and text type Teksters funktionalitet Samfundsmæssige sfære, fx den politiske offentlighed Institutionen fx et dagblad, fx Politiken Situationen fx dagens avis Teksten fx kronik A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010 Ole Togeby: Genre and text type 49

50 Litterære værkers kvalitet
Genre and text type Litterære værkers kvalitet Samfundsmæssige sfære, fx den kulturelle offentlighed Institutionen fx det litterære system Situationen fx samling Teksten fx novelle A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010 Ole Togeby: Genre and text type 50

51 Litterære værkers kvalitet
Genre and text type Litterære værkers kvalitet Samfundsmæssige sfære, fx den kulturelle offentlighed Institutionen fx det litterære system Situationen fx samling Teksten fx digt A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010 Ole Togeby: Genre and text type 51

52 Funktion: formål Hvis en institutionel tekst skal fungere i sin kontekst, kræver det: 1. anerkendt institutionelt formål, 2. sandhed: forankring af omtalte situation til kommunikationssituationen 3. vederhæftighed: kildeangivelser og etos 4. adressatrelevans: for modtagerne nødvendige og tilstrækkelige informationer 5. Institutionel tælle-som-relation mellem form og funktion A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

53 Ole Togeby: Genre and text type 53
A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010 Ole Togeby: Genre and text type 53

54 Genre and text type Her er eksplicit fortæller, kildedokumentation (selv om overskriften forudsætter en personlig relation mellem afsender og modtagere som ikke findes). A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010 Ole Togeby: Genre and text type 54

55 Her er ingen eksplicitering af fortælleren, ingen kildedokumentation, og den personlige relation signaleres også i brødteksten. Dette er i virkeligheden en del af en helsides annonce. Og altså en salgstilbud. Der er misforhold mellem form og funktion. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

56 Litterære tekster The Crimson Candle,
Genre and text type Litterære tekster The Crimson Candle, A man lying at the point of death said these words to his wife who had been constantly by his side throughout his long illness. ”I am about to say good-bye forever. I hope you know that I love you very much. In my desk you will find a crimson candle, which has been blessed by a High Priest. It would please me if, wherever you go and whatever you do, you would keep this candle with you as a small reminder of my love." The wife thanked him, assured him that, because she loved him too, she would do as he asked, and, after his death, she kept her word. Bemærk: ingen forankring af den omtalte situations tid og sted. Ingen dokumentation af informationernes kilde. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010 Ole Togeby: Genre and text type 56

57 Bedømmelse af litterære tekster
Genre and text type Bedømmelse af litterære tekster Prøv at gøre rede for: Sker de begivenheder der sker i den fremstil-lede situation, med rimelighed og sandsynlig-hed. Er det sådan at det kunne ske? Hvad sker der fx sidenhen? Hvordan er personernes karakter, og opfører de sig moralsk rigtigt? Bør man gøre som dem? Er det en god historie? Hvordan er dens æstetiske kvalitet? A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010 Ole Togeby: Genre and text type 57

58 The Crimson Candle (b) The Crimson Candle,
Genre and text type The Crimson Candle (b) The Crimson Candle, A man lying at the point of death called his wife to his bedside and said: "I am about to leave you forever; give me, therefore, one last proof of your affection and fidelity, for, according to our holy religion, a married man seeking admittance at the gate of Heaven is required to swear that he has never defiled himself with an unworthy woman. In my desk you will find a crimson candle, which has been blessed by the High Priest and has a peculiar mystical significance. Swear to me that while it is in existence you will not remarry." The Woman swore and the Man died. At the funeral the Woman stood at the head of the bier, holding a lighted crimson candle till it was wasted entirely away. (Bierce 1946) A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010 Ole Togeby: Genre and text type 58

59 Bedømmelse af litterære tekster
Prøv at gøre rede for: Sker de begivenheder der sker i den fremstil-lede situation, med rimelighed og sandsynlig-hed. Er det sådan at det kunne ske? Hvad sker der fx sidenhen? Hvordan er personernes karakter, og opfører de sig moralsk rigtigt? Bør man gøre som dem? Er det en god historie? Hvordan er dens æstetiske kvalitet? A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

60 Narrative bedømmelser
Genre and text type Narrative bedømmelser Læserne laver tre typer af bedømmelser af fortællinger som disse, bedømmelser der overlapper og påvirker hinanden: Tolkningsbedømmelser af handlinger og begivenheder i den fremstillede verden Etiske bedømmelser af personernes karakter og handlinger, og Æstetiske bedømmelser af den kunstneriske kvalitet af fortællingen og af dens dele James Phelan 2007 Experiencing Fiction A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010 Ole Togeby: Genre and text type 60

61 Funktion og kvalitet Hvis en institutionel tekst skal fungere i sin kontekst, kræver det: 1. anerkendt institutionelt formål, 2. sandhed: forankring af omtalte situation til kommunikationssituationen 3. vederhæftighed: kildeangivelser og etos 4. adressatrelevans: for modtagerne nødvendige og tilstrækkelige informationer 5. Tælle-som-relation mellem form og funktion Hvis et litterært værk skal have værdi (uden særlig kontekst), kræver det at værket udviser kvaliteter ved: tolkningsbedømmelser af handlinger og begivenheder i den omtalte verden etiske bedømmelser af personers karakter og handlinger, og æstetiske bedømmelser af den kunstneriske kvalitet i værket og dets dele A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

62 Genre and text type Tekstartdidaktik V V. Tekstartdidaktik kræver en autentisk retorisk situation, dvs. et påtrængende problem, et publikum og retoriske vilkår. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010 Ole Togeby: Genre and text type 62

63 Besvarelsen, som fik 12, er skrevet af Thøger Seidenfaden, og blev bragt som en kronik i Politiken 21. juni 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

64 Susan Mose: Ligheder og forskelle
Litterær artikel Kronik Essay Fremstillingsformer Analyse Fortolkning Perspektivering Dokumentation Redegørelse Diskussion Argumentation Afsøgning Undersøgelse Refleksion ”Stof” En eller flere tekster Problemstilling eller emne Emne eller begreb Formulering Skriv en litterær artikel om tekst(er) Skriv en kronik om problemstilling Skriv et essay om a) emne el. b) hvor du … Fokus/bevægelse Tekstfokus Emnet behandles mod afsluttethed Emnet behandles mod åbning Ideel afsender ”den danskfagligt velfunderede og alment orienterede eksaminand” Intenderet modtager ”den litterært og almenkulturelt interesserede læser” Linjetal ved citater (+), ”muligt”: ønskeligt - Under- og mellemrubrikker (+) brug evt. ((+)) brug helst ikke Noteapparat Bud på betegnelser på genreniveau for tekster med karakteristiske, traditionsrige, velprøvede, meningsfulde kombinationer af fremstillingsformer: Litt. art.: Analyse, fortolkning, perspektivering, dokumentation Kronik: Redegørelse, diskussion, argumentation Essay: Afsøgning, undersøgelse, refleksion Fremstillingsformer med transfer-værdi til andre fag A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

65 Fremstillingsformer Om fremstillingsformerne og deres underafdelinger
A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

66 Susan Mose: Hvad skal den skriftlige prøve i faget dansk?
Ap må ikke ende med at blive lutter elocutio og kunst for kunstens skyld. Det skriftlige arbejde i gymasiets fag dansk og samfundesfag har til formål at gøre eleverne til myndige borgere der kan deltage i det demokratiske samfunds processer i skrift (og tale). A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

67 Susan Mose: Hvorfor netop litterær artikel, kronik og essay?
Fordi genrerne, med en stor diversitet, findes i virkeligheden autenticitetsintentionen i formidlingen er ikke kun postuleret, eleverne kan se autentiske modeller receptivt og produktivt arbejde kan kombineres transfer til et liv efter og uden for skolen A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

68 Susan Mose: Typiske formuleringer i de 3 genrer
Litterær artikel Kronik Essay ”forløbskomposition” ”billedplan og realplan” ”herved kommer fortælleren til at fremstå som utroværdig” ”én fortolkningsmulighed er, at …” ”forekommer at udtrykke en universalromantisk forestilling om …” ”hovedsynspunktet” ”modstridende opfattelser” ”A hævder, at …” ”argumentationen halter” ”For det første (…) og for det andet …” ”socialpornografiske dokumentarudsendelser kan siges at krænke, hvis …” ”Derfor må vi konkludere …” ”Det kan ved første øjekast forekomme paradoksalt, at …” ”Ved nærmere eftersyn …” ”I et andet perspektiv …” ”Man kan forestille sig, at …” ”Wittgensteins sprogspilsbegreb kan bruges her …” ”Vi kan ikke uden videre afgøre …” A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

69 OT: Klodsen passer ikke ind i puttekassen
Misforhold mellem form og funktion ”Den litterært og almenkulturelt interesserede læser” er ikke tilstede Funktionsperspektivet negligeres Kvalitetsperspektivet er enerådende Den danske stil har et misforhold mellem form og funktion. Den ser ud som et essay der gennem undersøgelse og diskussion af især historiske eller generiske emner skal ændre læsernes verdensbillede og livstydning. Den skal i virkeligheden – på sin vis lige som litterære tekster – kun være genstand for bedømmelse. Eleven har faktisk ikke ”den litterært og almenkulturelt interesserede læser” som modtager (sådan som de ellers skal forestille sig), men kun en lærer der får penge for at læse og bedømme teksten. Teksten hører til i uddannelsessystemet, ikke i den (litterære) offentlighed. Det sociologiske perspektiv er helt negligeret; den virkelige modtager er læreren som bedømmer; tekstens budskab er for hende irrelevant. Og eleverne ved det. Klodsen passer ikke ind i puttekassen. Det sproglige perspektiv er helt dominerende, men bliver ren skolastik, så længe de sproglige valg ikke er styret af den dominerende funktion. Ap er blot kunst for kunstens skyld. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

70 OT: Tekstartdidaktik V. Tekstartdidaktik kræver en retorisk situation, dvs. et påtrængende problem, et publikum og retoriske vilkår. påtrængende problem: et problem som kan løses af afsenderen gennem udsendelsen af en tekst, publikum = modtagere som hvis de påvirkes af teksten, kan formidle løsningen på problemet, retoriske vilkår = de roller og institutionelle betingelser der råder i situationen, og de ressourcer afsenderen har til rådighed. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

71 OT: Didaktiske genrer Timereferater der som tekstart har mange adressater: Feed back til læreren om hvad eleverne har fået ud af timen Rapport til de fraværende om hvad der skete i timen Referat og arkiv for alle til en senere eksamen. Bogreferater som oplæg til diskussion i undervisningen. Der er reelle og krævende modtagere som ikke har anden adgang til bogen Eksamensopgaver hvor eksaminanden skal omarbejde dårlige institutionelle tekster til bedre i den samme situation. Eleven optræder som konsulent for den oprindelige autentiske afsender Elever kommenterer skriftligt hinandens skriftlige arbejder. Både emnet og den skriftlige kommentar stiller autentiske krav til genren. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010

72 Genrer og andre tekstarter
I. Der må (sprogligt, sociologisk, historisk og kognitivt) skelnes mellem 1. talehandlinger, 2. arter af institutionelle tekster og 3. litterære værkers genrer. II. En genre virker når teksten ved sin fremstillingsform i situationen har institutionel funktion. III. Fremstillingsformer bestemmes ved stil, emne, omsagn, udsigelse og konneksionsrelation. IV. Institutionelle tekster skal have en vellykket funktion, og litterære tekster skal give kvalitative oplevelser og livstydning. V. Tekstartdidaktik kræver en autentisk retorisk situation, dvs. et påtrængende problem, et publikum og retoriske vilkår. A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Tekst og kontekst marts 2010