Øjeblikkets kunst Facilitering af tværfaglighed

Præsentationer af emnet: "Øjeblikkets kunst Facilitering af tværfaglighed"— Præsentationens transcript:

1 Øjeblikkets kunst Facilitering af tværfaglighed
Uddannelse til tværfaglighed Øjeblikkets kunst Facilitering af tværfaglighed .

2 Formål At præsentere et kommunikationsteoretisk afsæt for facilitering
Uddannelse til tværfaglighed Formål At præsentere et kommunikationsteoretisk afsæt for facilitering At komme med konkrete bud på, hvordan tværfaglighed kan faciliteres Hvilke faktorer skal man være opmærksom på som facilitator i tværfaglige grupper? Formål med oplægget Efter mit oplæg kommer der to øvelser, hvor vi vil prøve at vise, hvordan facilitering kan foregå i praksis. Så det er tanke, at dette oplæg kan fungere som en klangbund for diskussioner, som knytter sig til disse scenarier. Så mit oplæg skulle gerne give jer indsigt i….PPT Facilitering er jo essentiel, hvis formålene med modul 5 skal opfyldes…som bl.a. er at kunne arbejde tværfagligt dvs. evne til at kombinere viden, forståelser og metoder fra andre fagområder bringe sin egen profession og faglighed i spil i løsning af problemstillinger… Og så ved jeg, at innovation er det nye hit-ord. Både fra studerende, som jeg har, som arbejder med, hvordan PBL fører til innovation på Metropol og fra Århus, hvor jeg har hørt, at hovedtemaet på modul 5 er innovation, hvor de danner projektgrupper og arbejder med problemstillinger som praksis leverer. Faktisk kan man sige, at det er social innovation, som er i spil, når tværfaglighed faciliteres, da det jo handler om nye måder at organisere sig på – nye former for interaktion, nye konstellationer af mennesker og dermed også innovation af sociale processer. Fine ord og fine intentioner – men hvordan kan de oversættes til praksis og til, hvordan man konkret kan facilitere innovation og tværfaglighed? Jeg vil starte med at præsentere en lille case, som jeg vil tage afsæt i, når jeg uddyber mine pointer. Jeg tænker, at man både kan forstå casen som en situation, der kunne finde sted i klinisk praksis – og bruges som et case-spil på modul 5. Dernæst uddyber jeg , hvordan jeg forstår dialog inden kommer nærmere ind på, hvad det betyder for, hvordan dialogiske processer kan faciliteres. Case Ældre mand med diabetes, som skal hjem. Sidder i kørestol Hustruen vil ikke have hjælp. Sygeplejersken fortæller, at det virker til at han er ”under tøflen” derhjemme. Han har været indlagt 5 gange med korte mellemrum. Hjemmesygeplejersken, som besøgte parret 2 gange inden indlæggelsen, og som følte sig meget uønsket i hjemmet, siger, at deres hjem er meget beskidt og rodet….det ligner nærmest en svinesti. Skal vi bare lade stå til? Hvordan kan vi støtte patienten så flere genindlæggelser forebygges? Facilitator er afdelingssygeplejersken på den medicinske afdeling. Til stede på den tværfaglige konference er: Ergoterapeuten Sygeplejersken Lægen Diætist fysioterapeut Øvelsen for facilitator er nu at skabe en professionel og kvalificeret dialog på mødet, som fører til nogle bud på, hvordan genindlæggelse kan forebygges og rehabiliteringsfasen gå mere glat end tidligere.

3 Idealet om dialog – hvad betyder det?
Uddannelse til tværfaglighed Idealet om dialog – hvad betyder det? Bakhtin Centripale og centrifugale bevægelser Consensus og dissensus Pearce Forgreningspunkter Eftersamtaler Bakhtin: En normativ forståelse af dialog lægger vægt på et møde mellem to ligeværdige mennesker, hvor målet er, at skabe en fælles forståelse. Den russiske litteraturteoretiker Bakhtin, som jeg er inspireret af, tilbyder en lidt anden og mere nuanceret forståelse. Han lægger vægt på, at dialogen giver plads til at udtrykke modsatrettede holdninger og repræsenterer således et møde mellem forskellige ideer, standpunkter og meningsuniverser. (Skagen, 2003;209) Han siger, at dialoger veksler mellem 2 samtidige og modsatrettede bevægelser. Centripale (samler)og centrifugale (spreder) bevægelser Og at disse bevægelser fører frem mod Consensus og dissensus. Som facilitator er det øvelsen at give plads til begge bevægelser i en proces, som jo ofte skal ende ud med en eller anden form for beslutning. En beslutning, som tager højde for denne kompleksitet, hvor alle stemmer bliver hørt, vil ofte kunne være mere langtidsholdbar. En anden dialog teoretiker, som jeg er meget inspireret af, hedder Barnett Pearce. Og – i forhold til facilitering af tværfaglighed finder jeg især to af hans begreber anvendelige. Nemlig forgreningspunkter og eftersamtaler. Pearce taler om, at vi lever i mange sociale verdener, som er skabt af de mennesker, som lever i dem gennem den måde de kommunikerer sammen på. Han opfatter kommunikation indenfor et systemisk perspektiv og det det betyder, at det for ham er meget mere interessant at spørge hvordan samtaler er formet fremfor, hvad de handler om. Med andre ord kan man sige med et kendt udtryk, at form jo skaber indhold. Kommunikationsperspektivet giver os muligheden for, at se på kommunikationen frem for at se gennem den. Men det kan være en udfordring for at skabe en dialog, som giver plads til at man rummer hinandens modsætninger, at vi er tilbøjelige til at se det vi allerede ved, eller tror vi ved og ikke omvendt. Han eksemplificerer det kunst. Der kan være flere meninger om, hvad kunst er. Og nogle gange kan man undre sig over, at så mange mennesker kan falde i svime over krudseduller på et lærred, som man tænker, at det kunne mit barn da have lavet. Nogle må have troet inden de har set – siger han. Og de har set det, som de har troet. Således hævder Pearce, at det er muligt at se gennem sproget - men vi bringer jo vores forforståelser eller tro med, når vi kommunikerer – og de har betydning for, hvad vi vælger at sige eller ikke at sige. Disse valg situationer kalder Pearce for forgreningspunkter. Og han siger, at vores evne til at lokalisere disse forgreningspunkter kan skærpe vores samvær og fælles forståelse. Før pausen gav jeg et eksempel på min kommunikation med min teen-age datter. Jeg valgte ikke at sige min ærlige mening. Man kan sige, at det var et forgreningspunkt, som var baseret på min forforståelse af, hvad resultatet ville være. I forhold til situationen med den ældre diabetes patient kunne et forgreningspunkt være, at have opmærksomhed på, der hvor man føler sig udfordret af en af de andre i gruppen. Fx kan man forestille sig at diætisten meget tidligt i samtalen siger: ” jeg mener ikke, at vi kan blande os i parrets hverdag, - de lever som de gør og det må vi acceptere”. Det er en principiel betragtning – som de andre i gruppen kan være enig eller uenig i – men i den konkrete situation kan et kommunikativt foregreningspunkt være man vælge enten at forholde sig til den principielle betragtning eller søge at få mere viden om, hvordan parrets hverdag ser ud. Valget i et forgreningspunkt er tæt koblet med det, som Pearce kalder for ”eftersamtaler”. Hvis jeg i forhold til min datter havde valgt at være ærlig omkring hendes hår – så er min forestilling, at der ville være kommet ”rav” i den – og at det derfor ville skabe en anden ”eftersamtale” end hvis jeg ikke var ærlig. På samme vis vil de forskellige valg muligheder i forhold til at blande sig i eller søge mere viden om diabetes patientens hverdag også give forskellige eftersamtaler. Man kan sige, at den professionelle øvelse består i at skabe kvalificerede eftersamtaler.

4 Facilitators positioner
Uddannelse til tværfaglighed Facilitators positioner Intern/ekstern Faglig ekspert/proces ekspert Styrende/ikke styrende Er det muligt at pendle mellem disse positioner? Hvordan og med hvilken effekt? Så langt så godt – vi vælger og fravælger hele tiden når vi kommunikerer….og det er afhængigt af, hvem vi er – og hvad vores position er. Og her har facilitator en særlig position – og må derfor have en særlig bevidsthed….om sin position Og den kan se ud på flere måder – afhængigt af, hvilken position man har i forhold til de andre i gruppen i praksis. I casen er det afdelingssygeplejersken, som faciliterer. Dvs. at hun er leder for sygeplejerskerne i gruppen – ligesom hun er intern og har et kendskab til den situation, som gruppen taler om. Det er en anden situation end hvis det havde været en af de andre i gruppen, som ikke har ledelsesmæssige beføjelser…. Hvorvidt denne position får betydning for gruppens samtale afhænger af, hvad formålet med samtalen er. Skal der træffes en beslutning – eller har samtalen mere en informativ karakter….op til udskrivelsen? Og – hvordan lægges der i det hele taget op til at beslutningen skal træffes? Det vender jeg tilbage til senere i mit oplæg. Uanset er det vigtigt, at facilitator meta-kommunikerer om hendes position – og hvordan hun har forestillet sig, at de skal tale om sagen. I den måde hun skaber rammer om samtalen og sin egen position på kan man også sige, at de hun skaber rammer ift. forholdet mellem indhold og proces.

5 Viden og proces 4 positioner
Deltagernes Viden i centrum Facilitators Med indflydelse på styring af processen Uden indflydelse på styring af processen Med indflydelse på styring Deltagers viden i centrum: Strukturerede kom former: Runder, interview Facilitator viden i centrum: Fagligt oplæg/input, holdning Uden indflydelse på styring Deltagers viden i centrum: Minus styring, enten fordi facilitator ikke styrer – eller fordi de ikke vil styres. Eller de gør, som de plejer til møder… Facilitator viden i centrum: Fagligt oplæg input – men ikke nogen forholden til processen

6 Facilitator som social arkitekt 1
Uddannelse til tværfaglighed Facilitator som social arkitekt 1 Hold kompleksiteten og nysgerrigheden i live Koordinering Tryghed og respekt De 5 R’ er Rammer Runder, reformuleringer, refleksive pauser Ritualer Med andre ord kan man se facilitator som en social arkitekt, som sætter stregerne for, hvordan samtalen og det sociale samvær i den tværfaglige gruppe kan foregå. Og – i dette hverv er der nogle centrale mål, som skal opfyldes: Hold kompleksiteten og nysgerrigheden i live Koordinering - -dvs. at sætte rammer for, at deltagerne kan håndtere, at vi oplever virkeligheden forskelligt, fordi vores erfaringer og værdier har betydning for, hvad vi ser og hører Tryghed og respekt Og jeg har 2 gode bud på, hvordan det kan ske; Rammer: Metakommuniker omkring. Hvordan mødet foregår Ritualer: Runder, reformuleringer, Refleksive pauser

7 Fælles forståelse Fælles forståelse kan være grundlagt
i rituelle handlinger og normer som deles af en gruppe mennesker Fælles forståelse Fælles forståelse kan være grundlagt i rituelle handlinger og normer, som deles af en gruppe mennesker. Det er når spillereglerne ikke er tydelige eller gennemskuelige, at der kan opstå konflikter.

8 Facilitator som social arkitekt 2
Uddannelse til tværfaglighed Facilitator som social arkitekt 2 Faser i mødet Forhandling af en ramme: Hvad skal vi tale om og hvorfor? Beslutning og proces: Hvad skal vi beslutte, hvordan og hvornår? Hvad skal vi være klogere på inden mødet slutter? At få viden om forskellige perspektiver på sagen Opsamling - Hvad er næste skridt? Faser i mødet Forhandling af en ramme: Hvad skal vi tale om og hvorfor? Beslutning og proces: Hvad skal vi beslutte, hvordan og hvornår? Hvad skal vi være klogere på inden mødet slutter? At få viden om forskellige perspektiver på sagen Opsamling - Hvad er næste skridt? Ift. casen kunne man forestille sig, at Afdelingssygeplejersken for det første meta-kommunikerede omkring hendes position – og fx sagde: Lige nu er jeg facilitator – og tager den hat på – hvis jeg kommer med et indlæg som fagperson, siger jeg det. Og det samme gælder i forhold til min position som leder. Formålet med dette møde er, at vi får indsigt i hinandens viden ift. Knudsen og hans kone. Det er planen, at Knudsen skal udskrives i næste uge – og hjemmesygeplejersken siger, at han skal være helt klar, da hun sikkert ikke vil få lov at kom på besøg – Lone (sygeplejersken) talte med hende. Samtidigt har vi brug for pladsen. Dvs. at jeg forestiller mig, at vi på dette møde kan nå frem til at skitsere nogle mulige scenarier og handlemuligheder ift. udskrivelsen, som vi så kan sætte være og mødes om i næste uge, hvor vi skal besluttte, hvad der endeligt skal ske. Vi har en halv time til mødet . Jeg vil starte lige med at interviewe Lone mht. hendes snak med hjemmesygeplejersken – mens I lytter. Bagefter tager vi en runde, hvor jeg hører, hvad alle tænker om det, som de har hørt. – Birte vil du skrive op, hvad der bliver sagt? Når vi har gjort det tager vi lige en refleksiv pause, hvor vi hver især overvejer, hvad det næste skridt kunne være – fordele og ulemper.

9 At skabe et dialogisk rum
Uddannelse til tværfaglighed ….hvor alle høres…. Redskaber – om at veksle mellem Tale og lytte-positioner (fx interview, reflekterende team) At tale og at skrive Plenum, individuel refleksion, gruppearbejde og par-øvelser Med andre ord kan vi se, hvordan facilitator trækker på forskellige dialogiske værktøjer – og der er flere af slagsen….

10 Beslutninger – 3 modeller
Uddannelse til tværfaglighed Beslutninger – 3 modeller 1. Implementeringsmodellen Ledelsen har beslutningskompetencen Ledelsen informerer og lytter til evt. kommentarer 2. Modellen for den fælles overvejelse Ledelsen udarbejder 3 mulige scenarier Gruppen overvejer og diskuterer scenarierne Ledelsen beslutter på baggrund af kommentarerne

11 3) Den dialogiske proces model
Uddannelse til tværfaglighed 3) Den dialogiske proces model Hvad skal der træffes beslutning om? Hvad er til diskussion – hvad er ikke til diskussion? Hvem udpeges til at træffe den endelige beslutning? (evt. ledelsen, et samarbejdsudvalg, alle gennem afstemning) Hvordan forløber processen? (hvor meget tid afsættes) Alle høres – evt. arbejdes der i undergrupper/par med spørgsmålet Ny viden indhentes evt. for at kvalificere beslutningen Mulige løsningsforslag skitseres – evt. på flip-over Beslutningen tages som aftalt indledningsvist Til slut vil jeg fortælle lige om 3 modeller for, hvordan man kan træffe beslutninger – Det kan være en udfordring – og derfor er det også godt på forhånd at have taget stilling til, hvordan processen skal udforme sig. Implementeringsmodellen: Han skal hjem – jeg lytter på, hvad I tænker og beslutter, hvad der skal ske. Modellen for fælles overvejelse: Jeg lytter – opstiller 3 scenarier til næste gang – som vi vælger ud fra. Dialogiske model – her er processen også til diskussion.

12 Redskaber - opsamling Facilitator som social arkitekt
Uddannelse til tværfaglighed Redskaber - opsamling Facilitator som social arkitekt Bevidsthed om position i gruppen De 5 R´er Beslutningsmodeller

13 2.scenarie: Tværfaglighed i praksis
Uddannelse til tværfaglighed 2.scenarie: Tværfaglighed i praksis 5 repræsentanter fra 5 forskellige professioner Reflekterer over spørgsmålet: Hvordan kan vi tilrettelægge hverdagen med patienter indlagt med hoftefraktur så de studerende lærer at samarbejde tværfagligt? Formål At vise, hvordan tværfaglighed kan faciliteres i praksis At synliggøre, hvordan forforståelser af de andre faggrupper kan få betydning for det, som siges og hvordan det siges. At deltagerne får indblik i de problematikker der er på spil i forhold til tværfaglig uddannelse i klinikken 5 min Intro til hele øvelsen + deltagerne (5 stk) kommer op på scenen og får mikrofoner på 15 min Eva faciliterer en samtale med deltagerne 5 min Alle skriver non-stop: Hvad gjorde særligt indtryk på mig? Alle understreger 3 nøgleord i deres tekst, som de tager med i den efterfølgende samtale. 15 min Samtale – 4-6 ved bordene ift. de 3 nøgleord 10 min Opsamling - vi hører 3-4 pointer – og Eva skriver på flip-over I alt 50 min

14 Non-stop skriveøvelse
Uddannelse til tværfaglighed Non-stop skriveøvelse Hvad gjorde særligt indtryk på mig i den samtale, som jeg lige har overværet? Ift. modul 5 og tværfaglig praksis-læring Understreg 3 centrale/nøgle-ord i din tekst

15 Opsamling Patienten var ikke inddraget
Uddannelse til tværfaglighed Opsamling Patienten var ikke inddraget Hvad er der flest kommentarer af vs. Hvad er der mindst af? ift. Cirklen Vælge en positiv platform Fælles konsensus om, hvad det var man skulle være enige om? Begrebs-afklaring: Hvad betyder mobilisering? Consensus vs. dissensus: Consensus og en manglende udvikling? Tid – struktur – planlægning Hvordan kan vi arbejde tværfagligt sammen om opgaven? Hvordan kan vi profitere af at være tværfaglige?