INTRODUKTION TIL MEDIER OG KOMMUNIKATION

Præsentationer af emnet: "INTRODUKTION TIL MEDIER OG KOMMUNIKATION"— Præsentationens transcript:

1 INTRODUKTION TIL MEDIER OG KOMMUNIKATION
Kvantitative metoder

2 SIDSTE GANG George Gaskell. ”Individual and group interviewing” Bente Halkier ”Fokusgrupper i samfundsvidenskabelig forskning” Nancy Baym ”What constitutes quality in qualitative internet research?” 4. Øvelse – Kvalitative metoder Udlevering af obligatorisk opgave

3 DAGENS PROGRAM Aflevering af obligatorisk opgave! Stig Hjarvad. ”Forholdet mellem kvantitative metoder og kvalitative metoder i medieforskningen” (primær) Neil Spicer. ”Combining quantitative and qualitative methods” (sekundær) Kim Schrøder (gæsteunderviser) ”Generelle aspekter ved mediereception? – Et bud på multidimensional model for analyse af kvalitative receptions-interviews” (primær) 5. Øvelse – kvantitative metoder (surveymonkey)

4 SEKS METODER I EMPIRISK MEDIEFORSKNING
Kvalitativ Kvantitativ Tale/verbalsprog Interview (individ og / eller gruppe Survey Handling / adfærd (Deltagende) observation Eksperiment Tekster / dokumenter Diskursanalyse og kildekritik Content analysis

5 CONTENT ANALYSIS Kvantitativ tilgang, hvis fremgangsmåde er at beskrive, optælle, og relatere elementerne i et større antal medietekster Diskursanalysens kvantitative modstykke Levere et systematisk karakteristisk af bestemte mediers indhold (f.eks. fiktionsseries fremstilling af forskellige etniske grupper i helte- og skurkeroller)

6 EKSPERIMENTER Har til formål at undersøge direkte årsags-virkningsforhold mellem medier og modtagere ved at undersøge deres samspil under veldefinerede og kontrollerede omstændigheder Eksperimental gruppe og kontrolgruppe; den første udsæt for voldelig tv-indhold og den sidste for ´neutralt´ indhold. Efterfølgende bliver disse grupper placeret i en situation, hvor der er mulighed for at optræde aggressivt

7 SURVEY Dokumentere publikums adfærd og holdninger i forhold til bestemte medier, genrer eller ´værker´, og at sammenholde de forskellige publikumsgruppers mediebrug med andre træk, f.eks. køn, alder og sociale status Hvem forbruger hvilke medier, hvornår og i hvilket omfang, og hvordan vurderer brugerne udbud og udbytte?

8 SURVEY En række faste bestanddele: Population og udvalg (sample)
Instrument: Interviews pr. telefon, ansigt til ansigt, postomdelte spørgeskemaer, internettet Beskrivelse og analyse Tv-meter-systemer: Rating, share of viewing, reach Barrie Gunter ”The Quantitative Research Process”, KBJ ”Media Effects: Quantitative Traditions” i A Handbook of Media and Communication Research Henning Olsen ”Det mindst ringe spørgeskema?” i Dansk Sociologi 1/98

9 STIG HJARVAD: ”FORHOLDET MELLEM KVANTITATIVE OG KVALITATIVE METODER I MEDIEFORSKNINGEN”
Skal man tælle eller tolke, når man bedriver empirisk analyse? I teksten præsenterer Hjarvad en teoretisk ramme, der gør det muligt at forstå kvantitative og kvalitative metoder inden for ét og samme videnskabssyn Har været en kvalitativ ”turn” der peger på at medietekster ikke har betydning ”i sig selv”, og at betydning må analyseres empirisk i forhold til den sociale interaktion, teksterne er en del af

10 DEN TRADITIONELLE DIKOTOMI
Kvantitativ Kvalitativ Generelt Epistemologi Analyseform Social funktion Empirisk niveau Validitet Positivisme Beregning Administrativ Makro-forhold Repræsentativt Hermeneutik Fortolkning Kritisk Mikro-forhold Intern kohærens Indholdsanalyse Semantisk enhed Semantisk niveau Semantisk forståelse Semantisk relatering Enkelt-betydninger Denotation Atomistisk Simpel Betydningshelhed Konnotation Kontekstuel Kompleks

11 DE KVALITATIVE METODEBYGGERES ARGUMENT
”På det egentlige metodeniveau benytter den kvantitative analyse sig af tal til repræsentation af empiriske fænomener, og analyseproceduren har karakter af beregning, der informes af statistisk metode og teori. Til forskel herfra, lyder argumentet, betjener den kvalitative metode sig på dette niveau først og fremmest af sproglig fortolkning i alle dens forskellige metodiske afskygninger, f.eks. pragmatisk, narratologisk, lingvistisk analyse m.fl.” (66)

12 STRUKTUR-AGENTIVITET
Tendens til at bruge kvalitative metoder på det mikro-sociale agency niveau …og kvantitative metoder på det makro-sociale struktur niveau Men man bliver nødt til at tænke på den sociale interaktion i konkret situation, og det kan ikke forstås uden at inddrage både struktur og agency, samt makro- og mikroforhold Derfor er kvantitative og kvalitative metoder ikke i modstrid med hinanden, men komplementerer hinanden

13 SAMMENFATNING Begge metoders epistemologi er hermeneutisk, dvs. fortolkende; analyseformen er derfor fortolkning samt tillige beregning for kvantitativ metode Kvalitative metoder interesserer sig for de genkomne træk på tværs af enkeltsituationer; afdækker for den enkelte situation unikke træk eller selve strukturen af de prototypiske træk

14 SAMMENFATNING Kvantitative metoder tilskriver talværdier til forskellige, definitorisk fastlagte kategorier for herved at kunne benytte matematikkens/statistikkens egenskaber til bearbejdning af data Belyser repræsentativitet, dvs. fordelingen og hyppigheden af fænomenernes forekomst inden for en given population eller institutionel sammenhæng

15 SAMMENFATNING Angående validitet, på resultaternes gyldighed, vil hverken kvantitativ eller kvalitativ tilgang, kunne gøre krav på objektivitet i absolut forstand Heller i pragmatisk forstand, dvs. hvad man inden for en given historisk horisonts eksisterende viden og metodologi vil godtage som gyldig De eksisterende metoder skal anvendes på det empiriske materiale på sammenhængende, og konsistent måde I sidste øjeblik fortolker man altid!

16 SAMMENFATNING Hjarvads model Kvantitativ Kvalitativ Generelt
Epistemologi Analyseform Social funktion Empirisk niveau Validitet Hermeneutik Fortolkning og beregning Administrativ el. kritisk Regelmæssighed på tværs af situationer Repræsentativt samt intern og ekstern kohærens Fortolkning Specifik situation el. regelmæssighed på tværs af situationer Intern og ekstern kohærens Indholdsanalyse Semantisk niveau Semantisk forståelse Semantisk tid Semantisk relatering Kategorial bestemmelse af betydning Kontekstuel Synkron: Statisk Ekstern Betydningshelhed eller –aspekter Diakron: Proces Intern SAMMENFATNING

17 NEIL SPICER: ”COMBINING QUANTITATIVE AND QUALITATIVE METHODS”
Meget det samme, men på engelsk! Utrolig tilgængelig med gode eksempler Kigger på ligheder/forskelle mellem kvantitative og kvalitative metoder; og foreslår Multiple Methods (best of both worlds) MM: ”to use qualitative appraoches to examine small-scale or micro-level phenomena that underly the large-scale or macro-level regulariteis that quantitative methods may reveal” (299)

18 DEDUCTIVE VS INDUCTIVE APPROACHES
Deductive process: ”quantative research entails constructing hypotheses and subsequently testing them through empirical research” (295) Inductive process: ”Qualitative research … implies ad inductive process in which theory is derived from … empirical data” (295) ”All research involves both deduction and induction in the broad sense of those terms; in all research we move from ideas to data as well as from data to ideas” (295)

19 GÆSTEUNDERVISER KIM SCHRØDER
Nu er vi eksperter i ”den gode indledning”, vi er gode til at skrive indledning, definere problemfelt og problemformulering, vi er gode til at designe vores undersøgelse, vi har teoretisk forståelse og er knaldgode til metode… …og nu får vi et fantastisk praktisk analyseredskab præsenteret af selveste Kim Schrøder, professor i kommunikation på CBIT, RUC

20 ØVELSE …kvantitative metoder…

21 NÆSTE GANG: WEB 2.0 SEMINAR!!!!
Husk – 19. okt, Heldagsseminar – Fra 8-16 Formiddag: 4 forelæsninger, Bjarki Valtysson (Introduktion), Lisbeth Klastrup (Blogging-Chatting), Lisbeth Thorlacius (Webanalyse – Visuel kommunikation), Gitte Stald (Mobilitet) Eftermiddag: Feedback på obligatorisk øvelse, evaluering, idé bazaar, opdeling i eksamensopgavegrupper

22 NÆSTE GANG: WEB 2.0 SEMINAR!!!!
Bjarki (Tim O’Reilly ”What is Web 2.0” og Danah Boyd – Nicole B. Ellison ”Social network sites: Definiton, history, and scholarship”, Nancy Baym ”The Emergence of Online Community”) Klastrup (”Forsker og blogger: Webloggen som forsknings- og fællesskabsværktøj”) Stald (”Mobile Identity: Youth, Identity, and Mobile Communication Media”) Thorlacius (”Visuel kommunikation på WWW”)