Katastrofen -i psykologisk og anvendelsesorienteret perspektiv

Præsentationer af emnet: "Katastrofen -i psykologisk og anvendelsesorienteret perspektiv"— Præsentationens transcript:

1 Katastrofen -i psykologisk og anvendelsesorienteret perspektiv
Susanne Grøn, 2012/2013.

2 Hvorfor er det så svært at anvende det vi har lært?
Kort foredrag ved lektor ved DPU, Vibeke Aarkrog, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole: om udfordringerne ved at skulle anvende det lærte: r_laert.htm

3 Det anvendelsesorienterede – hvad siger lærerplanen?
Undervisningen tilrettelægges praksisrelateret og anvendelsesorienteret i de sammenhænge, hvor det er relevant for opfyldelsen af de faglige mål i de enkelte fag og faggrupper. Dette indebærer, at der inddrages autentiske problemstillinger fra samfundslivet, arbejdslivet og hverdagslivet, som kan danne udgangspunkt for arbejdet med fagenes mål og indhold med henblik på at undersøge og udvikle anvendelsen af faglighed i praksis. HF-læreplanen, §37, stk. 2

4 Anvendelsesorientering – i hverdagssprog
Jo mere læring kan kobles til handling, jo bedre Jo mere læring kan tage afsæt i virkeligheden, jo bedre

5 Anvendelsesorientering
Anvendelsesorienteret autencitet kan have forskellige fokusområder: Personlig autencitet hvor undervisningen giver mening for eleverne i forhold til deres hverdag eller personlig udvikling, etc. Samfundsmæssig autencitet ift undervisningens relevans for samfundsmæssig vigtighed eller aktualitet etc. Faglig autencitet ved at undervisningen er så realistisk som mulig - man arbejder med de faglige problemstillinger i forsknings- eller erhvervssammenhæng. Kilde:

6 Hvad kan gøre undervisningen anvendelsesorienteret?
Anvendelse af dele af et fag i faget selv. Anvendelse af dele af et fag i andre fag. Anvendelse over for professioner – i uddannelse eller arbejdsliv. Anvendelse i forhold til almene samfundsmæssige og etiske problemstillinger. Anvende kursisternes egen livspraksis, dannelse og personlighedsudvikling. Kilde:

7 Katastrofen Som introduktion – Informationsvideo om traumer fra Socialcenter Vest, Århus: Hvorfor er dette anvendelsesorientering? Anvendelse af dele af et fag i faget selv. Mulighed for anvendelse over for professioner – i uddannelse eller arbejdsliv. Anvendelse i forhold til almene samfundsmæssige og etiske problemstillinger. Mulighed for at anvende kursisternes egen livspraksis, dannelse og personlighedsudvikling.

8 Krisepsykologi – faglig læsning
Om kriser og kollektive katastrofer: Psykologiens Veje Om forsvarsmekanismer

9 Artikelmateriale – terror, krige, naturkatastrofer, krisepsykologi (til undervisning, eksamensbrug, synopsistræning etc.) Terror Når Nøden er størst (Keld Molin) Psykolog Nyt 12/2000 Beredskab (Keld Molin) Psykolog Nyt 23/2001 Vi producerer selv giften (Gudrun Bodin) Psykolog Nyt 17/2011 (en psykoanalytisk forklaring på Breiviks handlinger på Utøya) Krige Virkningerne af politisk vold, krig og glugt på førskolebørn. Forskningsnyt fra psykologi 1995, 4 (5). Kan findes på cd-rommen fra Forskningsnyt fra Psykologi. Naturkatastrofer (Jordskælv etc.) Hvordan klarer jordskælvsofre sig psykologisk set? (I. Bödvardsdóttir og A. Elklit) Forskningsnyt fra Psykologien. Kan findes i Psykolog Nyt 14/2005 Hvordan reagerer børn på naturkatastrofer? Forskningsnyt fra Psykologi 1999, 8 (4) Krisepsykologi Krisehjælp til alle? (Ask Elklit) Psykolog Nyt 17/1999 Krisepsykologien til eksamen (Ask Elklit) Psykolog Nyt 12/2007 Akut Kriseterapi (Ask Elklit) Psykolog Nyt 11/2005 Virker psykologisk debriefing? Forskningsnyt fra psykologien i Psykolog Nyt 3/1998 Atle Dyregrov: Katastrofepsykologi. Psykosociale konsekvenser etter katastrofer. Tidsskrift for Norsk Psykologforening, 1983, 20, Kan findes på nettet gennem at søge titlen

10 Artikelmateriale – Seest/Hasseris, børneperspektiv, krigstraumatisering.
Seest-katastrofen • Seest: Tiden læger ikke alle sår (Keld Molin, Ask Elklit og Tóra Petersen) Psykolog Nyt 8/2009 • Børneperspektiv på en katastrofe (Christina Duch og Ask Elklit) Psykolog Nyt/4 2008 • Læren af Seest-katastrofen (Keld Molin og Ask Elklit) Psykolog Nyt 10/2006 • Oplevelsen af en katastrofe (Keld Molin og Ask Elklit) Psykolog Nyt 9/2006 • Indsatsen i Seest (Keld Molin og Ask Elklit) Psykolog Nyt 13/ Der findes endnu en artikel om undersøgelsen i Psykolog Nyt 14/2007 Drabet på Hasseris Gymnasium • Vidne til drab (Ask Elklit og Sessel Kurdahl) Psykolog Nyt 22/2007 Traumatisering efter krig • Hvor omfattende er traumatiseringen af de unge bosniske flygtninge i Danmark? (Ask Elklit) i Forskningsnyt fra Psykologien. Kan findes i Psykolog Nyt 19/1998

11 Virtuelle foredrag I Danskernes akademi: Professor Claus Haugaard Jacobsen, Aalborg Universitet: PSYKENS FORSVARSMEKANISMER kologi/Psykens_Forsvarsmekanismer.htm Professor Ask Elklit, Center for Posttraumatologi, Syddansk Universitet: ”PSYKOLOGISKE MEKANISMER VED TRAUMER”: kologi/Psykologiske_mekanismer_ved_traumer_1.htm På siden findes også Elklits foredrag: PSYKOTRAUMATOLOGI og SOCIAL STØTTE VED TRAUMER

12 Virtuelle foredrag - II
Professor Dorthe Berntsen, Århus Universitet: SPONTANE OG TRAUMATISKE ERINDRINGER k_Psykologi/Spontane_og_traumatiske_erindringer.htm

13 ”Mere ”virkelighed”…”
Gæstelærere fra Nørre Uttrup Kaserne – PTSD, individuel støtte/familiær støtte etc. Dokumentarudsendelser, f.eks. om børns reaktioner på kriser (køb via amtscentrene til kr. 10) Film sammenholdt med faktuelt materiale, f.eks. Brødre, Lad de små børn, Festen, Den skaldede frisør, HvidstenGruppen, Jagten… DR2-temaer, f.eks. ”At overleve kræft”: kraeft#!/ og ”Overlever du skibskatastrofen?”

14 IT og mundtlighed Screencast-o-matic.com Mailvu.com

15 IT og skriftlighed Skrivning for at udvikle og strukturere viden
Hvorfor skrivning i psykologi som en del af det anvendelsesorienterede? Skrivning for at informere Skrivning for at udvikle og strukturere viden Inspireret af Sophie Holm Strøm: SKRIVNING I ALLE FAG, Dansklærerforeningen, 2012.

16 Skriftlighedsøvelser – I
MODTAGERBEVIDSTHED: Lav til skolens opslagstavle en poster om PTSD. Den skal informere eleverne om PTSD på bedst mulig måde og videreformidle den viden, du har fået om emnet i de sidste tre lektioner. Lav en poster om PTSD til en videnskabelig konference på AAU. Lav en poster om PTSD, hvor du for folkeskolens 2.-4.klasse videreformidler din viden om emnet. DISSE ØVELSER KAN OGSÅ LAVES MED PJECER, ARTIKLER ETC.

17 Skriftlighedsøvelser II- Wikipidia
1. Find ud af hvad der står på Wikipidia om PTSD. Find de centrale faktaoplysninger om emnet. 2. Til jeres liste med faktaoplysninger føjer I vigtige ord og faktaoplysninger fra andet fagligt læsestof 3. Til hvert nøgleord og væsentlig faktaoplysning skriver I et kort afsnit, der forklarer uddyber og eksemplificerer.

18 Skriftlighedsøvelser - III
-skriv en artikel til en hjemmeside/webmagasin -skriv en artikel til VORES BØRN om børns sorgreaktioner -skriv et opslag til opslagstavlen i en børnehave om børns sorgreaktioner -lav hurtigskrivning om emnet PTSD i 5-10 min. -Tænkeskrivning: Stil og svar på spørgsmålene ”Hvad ved jeg om emnet, hvad tror jeg, jeg ved, og hvad vil jeg gerne vide om emnet? -Stil spørgsmål til teksten: formuler dine tanker som spørgsmål til teksten eller emnet. -Skriv en parafrase (gengivelse af indholdet i en tekst med egne ord) -brug af Google Docs (tillader kollektiv skrivning uden at eleverne sidder ved samme pc.

19 Mulighed for kobling til andre psykologiske temaer
Udviklingspsykologi – sårbarhed/resiliens Erindring/hukommelse/hjernen (NB: DR2s Hjernevaskprogrammer om hukommelse og erindring og socialpsykologiske vinker som bystandereffekt etc.) Sundhedspsykologi Kønsforskelle

20 Anvendelsesorientering som samarbejde med andre fag
Lille skriftlig opgave: ”Skriv en introducerende artikel om falske erindringer på baggrund af din faglige viden fra læst stof og DR2-udsendelsen ”Hjernevask - kan vi stole på vores hukommelse? Dokumentarisme: Dokumania: 22.07/Utøya 22 Jan utoeya#!/00:03

21 Anvendelsesorientering som samarbejde med andre fag
”Katastrofens retorik og argumentation” – samarbejde med da/en 011/tale-ved-statsminister-jens-stoltenberg-.html?id=651789

22 Katastrofens retorik og argumentation – ps/da/en