Dansk og historie i Studieretningsprojektet - efterår 2007 Fagkonsulent Susan Mose Fagkonsulent Torben Jakobsen.

Præsentationer af emnet: "Dansk og historie i Studieretningsprojektet - efterår 2007 Fagkonsulent Susan Mose Fagkonsulent Torben Jakobsen."— Præsentationens transcript:

1 Dansk og historie i Studieretningsprojektet - efterår 2007 Fagkonsulent Susan Mose Fagkonsulent Torben Jakobsen

2 Karikaturen Dansk er altid med – fordi der skrives på dansk! Historie er altid med – fordi der er historie i alt! Svar:  I alle fag skal eleverne kunne formidle på dansk.  Alle fag indeholder en historisk dimension – jf. læreplanerne.

3 Hvordan kan dansk/historie indgå? Tre fag:  dansk og historie kan kun indgå i samme opgave hvis den omfatter 3 fag  dansk og historie kan frit kombineres som hoved- og underordnet fag, blot skal det 3. fag altid være hovedfag To fag:  dansk eller historie kan efter elevens valg indgå i ethvert studieretningsprojekt  dansk eller historie kan ikke være eneste hovedfag

4 Opgaveformulering eller problemformulering? Bilag 4 om dansk/historieopgaven: 2.4 Eleven tilbydes vejledning med henblik på, at vejleder og elev i fællesskab indkredser en problemformulering inden for området. Problemformuleringen skal godkendes af vejlederen/vejlederne … Bilag 7 om Studieretningsprojektet: 2.5 Opgaveformuleringen udfærdiges af elevens vejleder(e).

5 En god ide! Opgaveformuleringen skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven i vejledningsprocessen. ….. Vedlæg gerne ukendt materiale til opgaveformuleringen!  I dansk kan det fx være krav om en perspektiverende inddragelse af en novelle, skrevet af forfatteren til det værk, som eleven analyserer.  I historie kan det fx være to opfattelser eller to kilder som modsiger hinanden eller kan bringes i dialog med hinanden.

6 Danskfaget

7 Faglige mål – dansk A. Eleverne skal kunne:  udtrykke sig præcist, nuanceret og personligt såvel mundtligt som skriftligt  demonstrere kendskab til normer for mundtlig og skriftlig sprogbrug samt kunne beherske skriftsprogets normer for sprogrigtighed  anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer med blik for den retoriske dimension, herunder kunne læse op, fortælle, referere, redegøre, holde oplæg og indgå i dialog, diskussion og debat  dokumentere indblik i sprogets funktioner og dets betydning for bevidsthedsliv, samfund og samspil mellem mennesker, herunder træk af sprogets historie og forskellige former for sproglig variation  dokumentere indblik i sprogets opbygning samt kunne beherske grammatikkens og stilistikkens grundlæggende terminologi  anvende et tekstanalytisk begrebsapparat i en nuanceret og metodisk bevidst analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af litterære og ikke-litterære tekster, herunder kunne give en sproglig karakteristik  dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden  demonstrere viden om den danske litteraturs historie og samspil med kultur og samfund  aflæse og uddrage betydningen af trykte og elektroniske medietekster med blik for samspil mellem skrift og billeder  navigere i skærmbaserede tekster samt kunne indsamle, sortere og anvende materiale i trykt og elektronisk form. Sprog Litteratur Medier

8 Eksempel på to typiske måder at bruge danskfaget på: Danskfaget i fokus - hovedfag Samarbejdsfaget i fokus – dansk som underordnet fag Et litterært værk er omdrejningspunktet. Værket behandler et tema. Temaet hører til i et andet fag. Dette fag trækkes ind i analysen af værket, fordi det kan bidrage til analysen og fortolkningen af det pågældende værk. Et tema fra et andet fag er omdrejningspunktet. Et litterært værk omhandler mere eller mindre eksplicit dette tema og derfor inddrages værket som eksempel på temaet.

9 Eksempler – dansk & samfundsfag Dansk Samfundsfag Senmodernitet Politisk spin

10 Dansk og samfundsfag Senmodernitet Med udgangspunkt i teorier af Ulrich Beck, Anthony Giddens og Thomas Ziehe ønskes en karakteristik af det senmoderne samfund ud fra en sociologisk synsvinkel, herunder en diskussion af samspillet mellem individ og samfund. Dernæst ønskes en analyse og fortolkning af to selvvalgte noveller fra Naja Marie Aidts novellesamling ”Vandmærket” fra 1993. I analyserne skal det undersøges, hvordan tidstypiske træk kommer til udtryk i novellerne. Danskfagligt fokus: Det litterære stofområde  anvende et tekstanalytisk begrebsapparat i en nuanceret og metodisk bevidst analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af litterære og ikke-litterære tekster, herunder kunne give en sproglig karakteristik  demonstrere viden om den danske litteraturs historie og samspil med kultur og samfund.

11 Dansk og samfundsfag Politisk Spin Med udgangspunkt i en redegørelse for sproglige spin- teknikker ønskes en analyse af Dansk Folkepartis Spin- strategi som den viser sig i partiets fremtoning i medierne i forbindelse med sommermøderne 2006 og 2007. Diskutér, hvorvidt den valgte Spinstrategi kan forklares med inddragelse af viden om partiets kernevælgere. Danskfagligt fokus: Det sproglige og mediemæssige stofområde  dokumentere indblik i sprogets funktioner og dets betydning for bevidsthedsliv, samfund og samspil mellem mennesker, herunder træk af sprogets historie og forskellige former for sproglig variation  aflæse og uddrage betydningen af trykte og elektroniske medietekster med blik for samspil mellem skrift og billeder

12 Eksempler – dansk & sprogfag Dansk Sprogfag Fra Chamisso til H.C.Andersen

13 Dansk og tysk Skyggemotivet Der ønskes en sammenlignende analyse og fortolkning af Adalbert von Chamissos Peter Schlemihl (1813) og H.C.Andersens Skyggen (1847). Analysen skal indeholde en undersøgelse af skyggens symbolske betydning i de to tekster samt en periodemæssig perspektivering. Danskfagligt fokus: Det litterære stofområde  anvende et tekstanalytisk begrebsapparat i en nuanceret og metodisk bevidst analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af litterære og ikke-litterære tekster, herunder kunne give en sproglig karakteristik  dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden

14 Hvad er minimum for at danskfaget er med?  Opgaveformuleringen skal lægge op til ”hvordan- spørgsmål” – eksempelvis med opfordring til en eller flere af følgende undersøgelser: Fokus på virkemidler (formidlingsformen, retorik) Fokus på argumentation og sammenhængskraft Fokus på forholdet mellem form og indhold  De faglige mål skal i spil – fx: Analyse og fortolkning

15 Historiefaget

16  dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  dokumentere viden om forskellige samfundsformer  formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid  analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund gennem tiderne  analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum  forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper  forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår  reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende  indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden  bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden Faglige mål: Historie A. Eleverne skal kunne:

17 Eksempler – historie og matematik - analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund - dokumentere viden om centrale udviklingslinjer - analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund - forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper Matematiske nybrud i en periode. Redegør kort for den samfundsmæssige udvikling i … fra … til …. med henblik på at diskutere samspillet mellem naturgrundlag, menneske og samfund i perioden. Foretag herunder en begrundet opdeling i matematikhistoriske perioder og vurder betydningen af (en eller to matematikeres? Eller et eller to matematiske nybruds..?) betydning på kort og på langt sigt Renæssancen. Redegør for den samfundsmæssige udvikling i Europa under renæssancen med særligt henblik på at forklare den naturvidenskabelige udvikling. Diskuter forskellige opfattelser af renæssancebegrebet. Analyser matematiker ”Børge” og ”Kurts” bidrag til matematikkens udvikling og vurder deres opdagelsers betydning på kort og på langt sigt.

18 Eksempler - biologi og historie - dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder - indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden - bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk Den sorte død. Redegør kort for de samfundsmæssige forhold og den sorte døds forløb i Europa i Middelalderen. Redegør kort for biologien bag den sorte død. Opstil et eller flere eksperimenter, der kan give dig øget viden om bakteriespredning. Inddrag eksperimenterne og din viden om metoder til bekæmpelse af epidemier samt den samfundsmæssige baggrund i en diskussion af årsagerne til den sorte død.

19 Hvad er minimum for at historiefaget er med? – eks. med engelsk: En redegørelse er ikke i sig selv nok – fx: Med udgangspunkt i en redegørelse for den amerikanske borgerkrigs forløb ønskes en analyse af romanen/filmen xxxxx med henblik på at vurdere forfatterens/instruktørens holdning til borgerkrigen. Fagets mål skal i spil – fx: (Redegør kort for den amerikanske borgerkrigs forløb.) Med udgangspunkt i en sammenlignende analyse af de to vedlagte opfattelser af årsagerne til den amerikanske borgerkrig, ønskes en analyse af romanen/filmen xxxxx med henblik på at vurdere forfatterens/instruktørens holdning til borgerkrigens årsager.

20 Formålsparagraffen for stx, §1 Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans. Det er vigtigt at eleverne i opgaven uanset fag dokumenterer deres arbejde og demonstrerer kritisk sans – alle opfattelser er ikke lige lødige!

21 Relevante links  Dansklærerforeningen om Studieretningsprojektet: www.dansklf.dk/page.dsp?page=3891 www.dansklf.dk/page.dsp?page=3891  Studieretningsprojektet på Historiesiden: www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/srinspir.html www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/srinspir.html  Generelt om Studieretningsprojektet på EMU: www.emu.dk/gym/tvaers/fag/stprojekt/ www.emu.dk/gym/tvaers/fag/stprojekt/