Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Socialt arbejde som interpellation til velfærdsstaten?

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Socialt arbejde som interpellation til velfærdsstaten?"— Præsentationens transcript:

1 Socialt arbejde som interpellation til velfærdsstaten?
Morten Nissen, Cand. Psych., PhD, lektor, Institut for Psykologi, KBH Universitet Esben Houborg Pedersen, Cand. Scient. Adm., Phd-stud., Center for Rusmiddelforskning og Sociologisk Institut, KBH Universitet Jeg er Morten Nissen… I kan læse mere på denne hjemside

2 Dagens program Intro – kort case diskussion Oplæg v. MN:
Indgang til feltet i SMK Hvad er socialt arbejde? Praksisformer Interpellation, subjektivering Objektivitet: Grænseobjektivitet, kulturpædagogik og magt Case – grupper og fælles diskussion Oplæg v. EHP Praksisregime, viden og magt Om at gøre kroppen til genstand for intervention Afrunding Hvem har set på hjemsiderrne som anbefalet? Læs i pausen på case’n her Husk at afbryde med spørgsmål og indvendinger!

3 Case - kort runde Kronikker fra www.vildelaereprocesser.dk Instruks
Tal sammen med sidemanden/-kvinden, 2 og 2 Brug kun 10 minutter! Spørgsmål Hvilke sundhedsproblemer? Hvilke sociale problemer? Hvordan vurdere de 5 pigers ytringer?

4 Lidt (personlig) historie…
Kritisk psykologi – Theorie-Praxis Konferenz Wege zur neue Begriffen über psychisches Leiden Kategorien ”handleevne” – deltagelse i samfundsmæssige skabelse og kontrol med livsbetingelser – og dermed …? SMK: Historiske praksisbegreber Jensen, U. J. (1992). Humanistisk sundhedsforskning. Videnskabsteoretiske overvejelser. Udkast, 20,

5 Ændrede psykosociale praksisbegreber
Autonomi og brugerperspektiver – siden Freud…(og måske længe før) Brugerservice Modstempling, Lokalkultur, det psykosociale mandat – implicit pædagogik Sidegadeprojektet / settlementet Kvalificeret hverdagsliv Det upåagtede Forankring – dybde og bredde Den ”liderlige luders problem”

6 Behandling …og implicit pædagogik
Defineret v. type af klienter/problemer Målgruppe Visitation Anamnese Klienten skal videre til det normale samfund Illusionen om det planlagte udviklingsforløb Absolut rolleadskillelse Tavshedspligt Tilbud Defineret udfra lokalkulturel niche - produktion Konkrete deltagere Tiltrækker selv deltagere Løbende referencer til deltagerpræmisser Deltager allerede i en produktiv aktivitet Planer revideres løbende Flydende rollefordeling Tillid, respekt Fællesskab

7 Selvhjælp og almengørelse
Lokalkulturen kræver politisk reproduktion Ideologisk magt og identitet Sjakket Ressourcepersoner, stolte gadebørn Mediearbejde som socialt arbejde Vilde Læreprocesser Det selvoverskridende system Vildskaben?

8 Objekt / Kausalitet Årsag Virkning Middel Mål Subjekt / Teleologi
Fra Højrup, T. (1995). Omkring livsformsanalysens udvikling. København: Museum Tusculanum Oprindelse: Aristoteles’ etik og arbejdsbegreber Adskillelsen mellem natur og kultur, mellem ånd og materie Samtænkning ved Hegel – at tænke på tværs af den givne kulturelle kløft mellem hvad der bestemmes som natur og hvad der er kultur

9 INTERVENTIONENS LOGISKE STRUKTUR
OBJEKT MIDDEL MÅL AKTØR Praksisformens begreber i abstrakt form her Nogen gør noget ved noget med noget for noget Væsentligt at begreberne bestemmer hinanden gensidigt Modellen skal bruges ikke til at definere, men til at problematisere, til at spørge hvad der foregår Vi har abstraheret fra det partikulære, situerede osv. og ser på betydningen, metoden, formen, altså for sig Centralt er her en vis ’objektivitet’, altså objektet er relativt uafhængigt af subjektet, der er årsager og virkninger, der kan bruges som midler og mål Også selvom ”objektet” ikke nødvendigvis er en ting man kan tage og føle på Vi har også abstraheret fra processen, fra tiden, frosset handlingen fast i en struktur INTERVENTIONENS LOGISKE STRUKTUR

10 . Behandler krop / sygdom .
Helbredelse Patient: Behandler krop / sygdom . Medicin Det traditionelle billede af medicinsk behandling er enkelt Behandleren er suveræn aktør Patienten er objekt, i sin egenskab af en krop, hvori sygdommen raser, og kan betragtes som sådan fordi målet er helbredelse af en sygdom - sygdommen er det egentlige objekt, der organiserer denne praksis, men spændingsforholdet til den hele krop og endda til den hele patient er der konstant Medicin er defineret som alt hvad der kan afstedkommehelbredelse, og strukturen her er i høj grad med til at styre at vi tænker voldsomt instrumentelt omkring sundhed Prøv at rokke ved behandlerens monopol på aktørpositionen her, og vi har stofmisbrug - en meget lille knap der skal drejes på Traditionelt er psykoterapi beskrevet i en sådan struktur, som en behandlingsform, netop terapi, men spørgsmålet er om det holder - om ikke det snarere er en selvteknologi:

11 Selvindsigt/ ”det gode liv” Terapeut Klient . .  Selv Problem  Selv
Rum: Samtale / Refleksion Man kan se en bevægelse i psykoterapi, både historisk og i selve den konkrete proces, i retning væk fra et forhåndsafgrænset problem, afvigelse, forstyrrelse osv., og henimod at det er hele selvet der er genstand, og tilsvarende at målet ikke er helbredelse men det gode liv eller bare selvindsigt Det centrale middel er samtalen og refleksionen - ligesom i undervisning, på en måde, men de givne symbolsystemer og deres disciplin er ikke styrende I stedet er det det terapeutiske rum, rammen i sig selv, eller mao relationen. der er centralt middel Aktøren er i samme forstand samspillet mellem terapeuten, der definerer det terapeutiske rum, og klienten selv Vi nærmer os en situation hvor selv-begrebet figurerer på alle 4 positioner og det er ikke underligt hvis man bliver forvirret

12 Autenticitet Repræsentation ”Vild” ung Hverdag .
. Projekt (hashproblemer) Tekst Offentlighed (skole?) Man kan se en bevægelse i psykoterapi, både historisk og i selve den konkrete proces, i retning væk fra et forhåndsafgrænset problem, afvigelse, forstyrrelse osv., og henimod at det er hele selvet der er genstand, og tilsvarende at målet ikke er helbredelse men det gode liv eller bare selvindsigt Det centrale middel er samtalen og refleksionen - ligesom i undervisning, på en måde, men de givne symbolsystemer og deres disciplin er ikke styrende I stedet er det det terapeutiske rum, rammen i sig selv, eller mao relationen. der er centralt middel Aktøren er i samme forstand samspillet mellem terapeuten, der definerer det terapeutiske rum, og klienten selv Vi nærmer os en situation hvor selv-begrebet figurerer på alle 4 positioner og det er ikke underligt hvis man bliver forvirret

13 Collectivity Form Recognition Exchange
Object TYPE OF Means Ends INTERVENTION Constitu- Agent tion SITUATION CONDITIONS Participant Participant Participant premises Participant premises But of course the logic of any practice is insufficient

14 Det sociale arbejde Fra det sociale problem til socialt arbejde
Proletariat  pjalteproletariat Velgørenhed  professionelt Tre opgaver At skabe selvansvarlige subjekter At tale på vegne af subjekter At integrere objektive karakteristika Mark Philp: Notes on the form of knowledge in social work, 1979 Kasper Villadsen: Det sociale arbejdes genealogi, 2003

15 Almene træk Genopstår igen og igen fra sociale problemer (inden specialisterne tager over) Residualet (det der bliver tilovers efter specialisterne) Koordineringen Det positive begreb om det normale (arbejde, uddannelse, bolig osv.) Ansvar og egetansvar (grænsen til magtudøvelse)

16 Det sociale arbejdes typer udfra dets mål
Positivt (opnå / fastholde) Negativt (ophæve / undgå) Reproduktion (fastholde / undgå) Omsorg Forebyggelse Udvikling (opnå / ophæve) Pædagogik Behandling

17

18 Strategisk Program for Velfærdsforskning - 2004
”SPVs overordnede formål er at bidrage med konkret viden om effekterne af centrale velfærdsindsatser og skabe grundlag for fremadrettet at indsamle systematisk viden om effekterne for derved at bidrage til en videnbaseret udvikling af velfærdsindsatsen” ”Det er en forudsætning for udvikling af effekterne, at man kan identificere, hvad det er i de enkelte indsatser, der virker, og hvordan de skal udføres for at virke.” ”Forskningen skal, hvor det er relevant og muligt, omfatte en sammenligning med indsatsen i andre lande og identificere best practice. Der kan udvikles og anvendes undersøgelsesmetoder, der hidtil kun har været anvendt i begrænset omfang, som f.eks. eksperimentelle og kvasi-eksperimentelle metoder.” Forskningsmiljøerne summer af folk der forbereder ansøgninger til 1. oktober Selv er jeg ikke så fristet, men programmet er interessant og rejser nogle interessante spørgsmål

19 Interview, Sjakket 1994, ”Projekt Gadebørn”
Konfliktualitet: Anerkendelsen af Linda er også kampen mod hende Ideologien formidler: At møde mennesket osv. Sml. begrebet VILD Forskningen deltager i fremstillingen her Interview, Sjakket 1994, ”Projekt Gadebørn”

20 Interpellation [at mellem-kalde]
Louis Althusser: Ideologier og ideologiske statsapparater Prajning: An-svar Navnet: Partikulær, unik Altid-allerede subjekt Selvbevidsthedens nærmeste udviklingszone: Jeg deltager i at vi forholder os til mig Substantialisering Fake it till you make it Tillidsprincippet Interpellationens gensidighed Interpellation stammer fra Althusser Vi arbejder med det i et tværvidenskabeligt projekt om velfærdsstatens kulturhistorie

21 Altså – hun er så langt ude, så jeg vil skyde på, at om 14 dage, så begynder hun at trække. Fordi hun er ved at være rimelig hooked på det, ikke. Og det er nok, for hun er ikke mere end år, ikke, altså det er ikke særlig meget, vel, når man er på det dér, så derfor bekymrer jeg mig lidt om det, ikke. Og så får Sjakket en bondegård her på søndag, vi skal ud og kigge på. Der har jeg tænkt mig at tage hende med derud. Så skal hun så kigge på stedet, og så – sådan et sted man kan være og overnatte i nogle uger, hvis man har nogle problemer, ikke. Og der har jeg så tænkt mig at sætte hende ud, og så selv flytte derud i det stykke tid. Og så beskæftige mig med hende, ikke, lave en masse sjove ting med hende derude. Fordi hun har bedt om min hjælp to gange, ikke. Fordi hun så er en gammel veninde. Så det er så det jeg har tænkt mig at gøre nu. Altså – det er bare sådan lidt sjovt at tænke på, fordi jeg har selv været det samme igennem – jeg har bare ikke taget stoffer. Øhm - det er sjovt, fordi jeg har selv haft det samme i gang, da jeg gik inde i gaden, da var der nogle andre der havde nogle projekter med mig, med at få mig væk derinde fra, selvom jeg ikke tog stoffer. Og det samme gør jeg nu. Alexandra, 18 år, Sjakket 1994 Gadebarnet (senere: Vilde unge) altid-allerede subjekter Ressourceperson efter 14 dage Tillidsprincippet – fake it till you make it Substantialisering – et arbejde for alle parter Den gensidige interpellation: Bondegården som vision I parentes bemærket: Fællesskaber konstitueres ideologisk både ved henvisning til det oprindelige og det visionære - altså når vi atter bliver det vi i sandhed er

22 Velfærdsstat Statens omfattende intervention i samfund og familie (Se Ole Bernild) Interventionen er samtidig: Reproduktiv (bevarer samfund og familie) Produktiv (frembringer samfund og familie) Responsiv (forandrer staten selv) State . General . Family Society Particular Special Cf. Marcel Mauss – from the character mask, the role, via the Roman persona, connected to family name, to the person with general rights and obligations and with a particular name Enlightenment humanism – from religious to secular fulfilment Hegel's triangle – an sich, für sich, an und für sich Marx' transformations – socializing humanity Welfare State – Protective, (politically) responsive, productive Universalism or residual Social rights or substantial services The market logic of instrumental objects, effects, and a superficially preferential user – and a religious residual – does not stand alone Polis Oikos

23 Oppefra eller nedefra? Interpellationen er gensidig
Staten er en konstellation af ideologiske projekter Velfærdsstaten er en statsform der hele tiden overskrider sig selv i en kamp om det sociale spørgsmål – hele tiden interpellerer ”mennesker” som subjekter på nye niveauer Hulgård, L. (1997). Værdiforandring i velfærdsstaten. Et weberiansk perspektiv på sociale forsøgsprogrammer. København: Forlaget Sociologi. Hegland, T. J. (1994). Fra de tusind blomster til en målrettet udvikling. Ålborg: ALFUFF Krogstrup, H. K. (1997). Brugerinddragelse og organisatorisk læring i den sociale sektor. Aarhus: Forlaget Systime. Høgsbro, K. (1992). Sociale problemer og selvorganiseret selvhjælp i Danmark. København: Samfundslitteratur

24 Grænseobjektivitet Grænseobjekt – genstand der formidler mellem praksis’er / fællesskaber Fx sygdom som grænseobjekt Grænseobjektivitet At se bort fra det subjektive… …for at subjektivere… Bowker, G. & Star, S.L. (1999). Sorting Things Out. Classification and its Consequences, Cambridge, Mass./London:MIT Press Hilden, P.K. (2003). Risk and late modern health. Oslo Universitet Dahler-Larsen, P. (2000). Den rituelle refleksion - om evaluering i organisationer. Odense: Odense Universitetsforlag Sunesson, S. (1981). När man inte lyckas. Om hinder, vanmakt och oförmåga i socialt arbete. Stockholm: Almqvist & Wiksell

25 Fra Lundqvist, T. & Ericsson, D. (1999). Ud af Hasmisbrug
Fra Lundqvist, T. & Ericsson, D. (1999). Ud af Hasmisbrug. Haslev: Det Schønbergske Forlag, s. 36 100% THC 50% Fase 2 THC Psykologisk Fase 3 Fase fokus Socialt fokus Medicinsk fokus Angst Uro Rastløshed uger

26 Kopieret fra http://www.euroadad.com/

27 Løbeseddel, Sjakket, januar 1995
NO HOPE WITH DOPE SKAL DINE VENNER ENDE SOM FLADE JUNKIER ER DU HAMRENDE TRÆT AF AT SE FOLK GÅ NED PÅ SPRUT OG DOPE ER DU TRÆT AF AT BLIVE TILBUDT DOPE HVER GANG DU GÅR NED AF ISTEDGADE. VIL DU BO I EN BY HVOR CRACK OG VOLD BARE BLIVER HVERDAGSSTOF OG HVOR FOLK SKYDER HOVEDET AF HINANDEN UDEN NOGEN REAGERER VIL DU VÆRE MED TIL AT GØRE NOGET VED DET? NU HAR DU CHANCEN SJAKKET VIL LAVE FESTER , HAPPENINGS ,MØDER SNAKKE MED DE UNGE OSV OSV MOD DOPE VIL DU VÆRE MED SÅ AFLEVER DENNE BLANKET I KAFFEBAREN – SÅ SKRIVER VI TIL DIG NÆSTE GANG VI LAVER NOGET NAVN ADRESSE: POSTNUMMER: TELEFON: Sjakket løbeseddel Begrebet om flade junkier som projektets omdrejningspunkt Udstødelse af junkierne på ét plan Men også identifikation - venner - deltagere tæt på junkierne Støtte fra Sundhedsstyrelsen - formidler magt Løbesedlen er éngangs - ikke så ”forpligtende” - men objektiverer projektet Løbeseddel, Sjakket, januar 1995

28 Artefakter i socialt arbejde
Wartofsky, M.W. (1979). Models. Representation and the Scientific Understanding. Dordrecht / Boston / London:D.Reidel Primære artefakter Fx Lokaler, nøglebundter, one-way-mirrors, piercinger, skaldepande, tobak Sekundære artefakter Repræsenterer situationelt med konventionelle symboler - sprog (i forskellige genrer ~ former) Fx ord, klichéer, narrativer, stiliseret gestik Tertiære artefakter ”Inscription devices” Fx tekst (i forskellige genrer), billedmedier Sproget: The tool of tools Genre er former af sprog - regler vi bruger når vi taler osv., og ved tertiære artefakter måder hvorpå forfatter, tekst og læser er forbundne Objektiverer sekundære artefakter

29 Tekstgenrer i socialt arbejde
Genre: Former af (objektiveret) sprog Bakhtin, MM. (1988). The Dialogic Imagination. Four Essays, Austin:University of Texas Press. Intertextualitet - Som ytringer i fortløbende ”dialog” Producenter, medier, modtagere Tid / sted foldninger - (”Kort og landskab”) Nogle vigtige tekstgenrer er fx: Journaler, klientdatabaser, projektbeskrivelser, reklamefoldere, skønlitteratur, film, avisartikler, TV-udsendelser, sange, forskning, internet hjemsider, evalueringer, ekspertrapporter... Husk Weicks anekdote

30 Magt Socialt arbejde differentierer sig fra magtudøvelse
Frirum – til dialog, viden, refleksion osv. ”Orden” – mere alment og oprindeligt (Hegel’s Polizei) Foucault: Actions upon other actions, subjekt-subjekt Fra objektivering til selvforhold Kontrolpolitik eller liberalisering…eller?

31 Heterotopi "… are something like counter-sites, a kind of effectively enacted utopia in which the real sites, all the other real sites that can be found within the culture, are simultaneously represented, contested, and inverted" Almen kvalitet / begreb defineret af / definerer et sted Spejler: Kopierer og vender Realiseret utopi ”undtagelse der bekræfter regel” Samfund: Magt tvang udstødelse Frirum: Dialog, anerkendelse Foucault, M. (1986). Of Other Spaces. Diacritics 16, 22-27


Download ppt "Socialt arbejde som interpellation til velfærdsstaten?"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google