Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Prototyper i praksisforskning i socialt arbejde

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Prototyper i praksisforskning i socialt arbejde"— Præsentationens transcript:

1 Prototyper i praksisforskning i socialt arbejde
Morten Nissen Hjemsiden er stedet hvor disse slides kan findes efter forelæsningen Jeg kalder forelæsningerne praksisforskning i socialt arbejde selvom dette er meget brede og måske mangetydige begreber Men praksisbegrebet er ret vigtigt for den måde jeg arbejder med det empiriske felt, som socialt arbejde er

2 Dagens program Praksisforskning i socialt arbejde Praksisforskning
Prototypebegrebet Projekt, fællesskab og ideologi

3 Strategisk Program for Velfærdsforskning - 2004
”SPVs overordnede formål er at bidrage med konkret viden om effekterne af centrale velfærdsindsatser og skabe grundlag for fremadrettet at indsamle systematisk viden om effekterne for derved at bidrage til en videnbaseret udvikling af velfærdsindsatsen” ”Det er en forudsætning for udvikling af effekterne, at man kan identificere, hvad det er i de enkelte indsatser, der virker, og hvordan de skal udføres for at virke.” ”Forskningen skal, hvor det er relevant og muligt, omfatte en sammenligning med indsatsen i andre lande og identificere best practice. Der kan udvikles og anvendes undersøgelsesmetoder, der hidtil kun har været anvendt i begrænset omfang, som f.eks. eksperimentelle og kvasi-eksperimentelle metoder.”

4 To spørgsmål ”Eksperimenter” i socialt arbejde – 25/2
Lokal praksis som model (af og for) ”Vidensbaseret” socialt arbejde – 18/3 Hvad er egentlig objektet (genstanden)? Hvordan kan man opnå ”objektivitet”?

5 Eksperimenter i socialt arbejde
Fra reform- til forsøgsstrategi 7- og 10 punkt-programmerne SUM Satspuljen New Public Management Kontraktstyring Brugere, borgere Lokale ”communities”, ”civilsamfundet” Fra professionsstandarder til problemspecifikke projekter

6 Best practice: Dokumenterede idealer
Kvalitativ beskrivelse + statistisk valideret effektmåling Efterprøvbarhed: Standardsituation Forudsætninger: ikke-unikke forhold givne standarder velafgrænsede og stabile objekter givne subjekter Kvalitet: Standard, hensyn, økonomi, brug sml. WHO’s Ottawa charter (fra Aristoteles)

7 Praksisforskning Aktionsforskning: Lewin; Argyris m.fl.; Whyte
Demokratisk forskning: Deltagelse, relevans Forskning - uddannelse - praksisudvikling Anti-dualisme  refleksivitet; forskning er selv en praksis Baggrunde i bl.a.: Pragmatisme, interaktionisme, marxisme, kritisk psykoanalyse, virksomhedsteori / kritisk psykologi Praksisforskning Jensen, U.J. (1992). Humanistisk sundhedsforskning. Videnskabsteoretiske overvejelser. Udkast 20 (2): eller Kært navn har mange børn Se fx

8 Nogle projekter og titler
Brugerservice / Projektkompagniet Brugerindflydelse og handlesammenhænge i psykosocialt arbejde (1994) Projekt Gadebørn: Sjakket Projekt Gadebørn. Et forsøg med dialogisk, bevægelig og lokalkulturel socialpædagogik med de mest udsatte unge. (2000). Frederikshavn: Dafolo Vilde Læreprocesser Mørck, L.M. & Nissen, M. (2001). Vilde forskningsprocesser. Kritik, metoder og læring i socialt arbejde. Nordiske Udkast 29: 1, – se også Unges misbrug i København How can "young drug misusers" become "persons"? (2003)

9 Teori III Erfaring III Joint venture 2 Erfaring II Teori II
Forsknings-projekt 2 Udviklings-projekt 2 Erfaring II Teori II Joint venture 1 Udviklings-projekt 1 Forsknings-projekt 1 Her er en model for hvad praksisforskning er Hovedpointen er at der er to parter der er med til at styre hvad det handler om At der er to forskellige projekter behøver ikke betyde to forskellige personer eller organisationer – men der er forskel mellem bestræbelserne Udviklingsprojekt – et udtryk for at der er en organiseret bestræbelse – ikke nødvendigvis et eget selvstændigt ’projekt’ Det hele gynger og svajer – indeksikalt Transformation af referencer, der hentes ind Der er mere end de to parter! Forskeren er typisk blot én blandt mange der deltager i debatten Men hvorfor lige dette projekt? Hvilke mekanismer ligger der i at udpege en bestemt lokal praksis til model ? Teori I Referencer Erfaring I

10 Indeksikalitet Reference-transformation Prototypens situerede karakter
fx ”gadebarn”, ”vild”, ”misbrug” Prototypens situerede karakter Abstrakte gengivelser og/eller konkrete anvendelser? Garfinkel, H. (1984). Studies in Ethnomethodology. Cambridge: Polity Press Østerlund, C.S. (2003) Documenting Practices: The indexical centering of medical records. Outlines 5:2, 43-68 Suchman, L., Trigg, R., Blomberg, J. (2002). Working artefacts: ethnomethods of the prototype. British Journal of Sociology 53:2,

11 Prototypens 3 aspekter A. Den prototypiske praksis
Udpeget, afgrænset, bestemt B. Modellen (prototypen som objekt) Praksis fremstillet, objektiveret, genstandsgjort C. Almen relevans (hvad den er prototypisk for) ...hvilket er et differentieret, bevægeligt, omkæmpet forhold, udspændt i tid, og ikke en enkel, neutral og samtidig identitet / afbildning Model af og model for Med en model eller et eksperiment laver man en abstraktion, bestemte forhold fremhæves som særligt interessante og alment relevante Abstraktionen sker ikke ved at man søger at skabe en alt-andet-lige situation Eller ved statistisk bearbejdning Men ved at man betragter en given praksis som model De udpeges til modeller – dvs. konkret at deres relation til almene problemstillinger formidles over at de indskrives i bestemte objekter, de objektiveres Eks. Makarenko. Vejen til Livet. Unik situation med dannelsen af en ny stat. Eks. Sjakket – ligeså unik Men det unikke beskrives i bøger, film, rapporter, avisartikler oma i mange eksemplarer Altså 3 aspekter der forudsætter hinanden I teknologidiskussion er prototypen selve objektet, tingen – men den kan man ikke betragte isoleret

12 Objektivering 1: Artefakter i socialt arbejde
Primære artefakter Fx Lokaler, nøglebundter, one-way-mirrors, piercinger, skaldepande, tobak Sekundære artefakter Repræsenterer situationelt med konventionelle symboler - sprog (i forskellige genrer ~ former) Fx ord, klichéer, narrativer, stiliseret gestik Tertiære artefakter ”Inscription devices” Fx tekst (i forskellige genrer), billedmedier Wartofsky, M.W. (1979). Models. Representation and the Scientific Understanding. Dordrecht / Boston / London:D.Reidel Sproget: The tool of tools Genre er former af sprog - regler vi bruger når vi taler osv., og ved tertiære artefakter måder hvorpå forfatter, tekst og læser er forbundne Objektiverer sekundære artefakter

13 Tekstgenrer i socialt arbejde
Genre: Former af (objektiveret) sprog Som ytringer i fortløbende ”dialog” Producenter, medier, modtagere Tid / sted foldninger - (”Kort og landskab”) Nogle vigtige tekstgenrer: Journaler, klientdatabaser, projektbeskrivelser, reklamefoldere, skønlitteratur, film, avisartikler, TV-udsendelser, sange, forskning, internet hjemsider, evalueringer, ekspertrapporter… Bakhtin, M.M. (1988). The Dialogic Imagination. Four Essays, Austin:University of Texas Press. Husk Weicks anekdote

14 Kopieret fra http://www.euroadad.com/

15 Fra Lundqvist, T. & Ericsson, D. (1999). Ud af Hasmisbrug
Fra Lundqvist, T. & Ericsson, D. (1999). Ud af Hasmisbrug. Haslev: Det Schønbergske Forlag, s. 36 100% THC 50% Fase 2 THC Psykologisk Fase 3 Fase fokus Socialt fokus Medicinsk fokus Angst Uro Rastløshed uger Bogen er ikke en videnskabelig publikation men en “ekspertise-formidling” Samtidig en psyko-edukation - her kan man se hvordan man skal fortolke sin rastløshed Det flade psykologiske rum Et godt eksempel på grænseobjektivitet

16 Løbeseddel, Sjakket, januar 1995
NO HOPE WITH DOPE SKAL DINE VENNER ENDE SOM FLADE JUNKIER ER DU HAMRENDE TRÆT AF AT SE FOLK GÅ NED PÅ SPRUT OG DOPE ER DU TRÆT AF AT BLIVE TILBUDT DOPE HVER GANG DU GÅR NED AF ISTEDGADE. VIL DU BO I EN BY HVOR CRACK OG VOLD BARE BLIVER HVERDAGSSTOF OG HVOR FOLK SKYDER HOVEDET AF HINANDEN UDEN NOGEN REAGERER VIL DU VÆRE MED TIL AT GØRE NOGET VED DET? NU HAR DU CHANCEN SJAKKET VIL LAVE FESTER , HAPPENINGS ,MØDER SNAKKE MED DE UNGE OSV OSV MOD DOPE VIL DU VÆRE MED SÅ AFLEVER DENNE BLANKET I KAFFEBAREN – SÅ SKRIVER VI TIL DIG NÆSTE GANG VI LAVER NOGET NAVN ADRESSE: POSTNUMMER: TELEFON: Sjakket løbeseddel Begrebet om flade junkier som projektets omdrejningspunkt Udstødelse af junkierne på ét plan Men også identifikation - venner - deltagere tæt på junkierne Støtte fra Sundhedsstyrelsen - formidler magt Løbesedlen er éngangs - ikke så ”forpligtende” - men objektiverer projektet Løbeseddel, Sjakket, januar 1995

17 Vilde Læreprocesser, 2001 - en tur ud i det blå
"- ham den ene af dem, han råber og skriger som en stukken gris, fordi det er ligesom sådan hans stil, at han skal være sådan bred, lidt, og - og hvor jeg får sagt til ham: "Slap nu af! For helvede, du er ikke i Pusher Street, eller Costa del Sol, eller et eller andet, prøv lige at slappe af, og nyd, solen skinner, der er fred her i havnen, slap af!" Og de synes det er dejligt og hyggeligt, og vi sludrer om - om løst og fast og Vesterbro og fælles bekendte, og…” Nissen, M. (in prep). Objektivitet og subjektivering i socialt arbejde. In: Hostrup, L. & Højrup, T. (red.). Livsformer og Velfærdsstat ved en Korsvej. København: Museum Tusculanum

18 Objektivering 2: Ideologi
Teksten som ”repræsentativ” ”Projektet” som fællesskab Evaluering som konstitutivt ritual? Dahler-Larsen, P. (2000). Den rituelle refleksion - om evaluering i organisationer. Odense: Odense Universitetsforlag Ideologi er subjektets (fællesskabets og deltagernes) objektivitet

19 Interpellerende fællesskaber
Vi’ets dynamik: Fællesskabet som subjekt Deltagelse: Arbejdsdeling, konflikt, LPD Refleksivitet: Identitet / forskel og indeksikalitet Fremstilling: Framing og spejling Interpellation (Louis Althusser: Ideologier og ideologiske statsapparater) Ideologien (fællesskabet) taler til, påkalder subjektet Prajning – at ”mellem-kalde”: An-svar Navnet: Partikulær, unik Altid-allerede subjekt - selvbevidsthedens NUZO Substantialisering - den selvopfyldende profetis logik Fake it till you make it Ressourcepersonen

20 Interview, Sjakket 1994, ”Projekt Gadebørn”
Konfliktualitet: Anerkendelsen af Linda er også kampen mod hende Ideologien formidler: At møde mennesket osv. Sml. begrebet VILD Forskningen deltager i fremstillingen her Interview, Sjakket 1994, ”Projekt Gadebørn”

21 Objektivering 3. Ideologikritik
Projektet som alternativ Fra ”som-om” til ”the real thing” Fra samtale til magtudøvelse (og omvendt) Fra lukket institution til gadeplanet Fra sekterisk fællesskab til udvekslinger Fra stigma til politisering Ideologi- /kritik som proces 1. Abstrakt negation 2. Utopisk konstituering 3. Substantialisering er forvandling!

22 Om hash - nr 3. Erfaringer og holdninger i forhold til hash
Om hash - nr 3. Erfaringer og holdninger i forhold til hash Pige på 16 år Første gang jeg selv prøvede at ryge hash, var jeg 12 år. De første par gange, jeg røg, røg jeg sammen med nogle venner, som var vant til at ryge. I starten kunne jeg faktisk ikke lide at være skæv, så jeg ved ikke hvorfor jeg fortsatte. I dag ville jeg ønske, at jeg aldrig var startet, for nu kan jeg godt lide det, og ryger det hver dag. Jeg startede med at ryge hver dag, da jeg lige var fyldt 16. Det startede i sommerferien, hvor vi begyndte at gå sammen med nogle drenge, som røg hver dag. Jeg giver ikke dem skylden, for at jeg ryger hver dag nu. Men det blev bare almindeligt at ryge hver dag, når man var sammen med dem. Jeg går ikke sammen med de drenge mere, men ryger stadigvæk hver dag. På en måde vil jeg gerne stoppe med at ryge, på en anden måde vil jeg ikke. Jeg vil gerne stoppe, fordi jeg selv føler, at jeg bliver dum af det og glemmer. Grunden til at jeg ikke vil stoppe er, at jeg godt kan lide at ryge og være skæv. (http://www.vildelaereprocesser.dk/kronik/kroniktekst.php3?id=95 pr. 20/2 2004) Jeg arbejdede med misbrugsproblematikker SM bad mig kommentere disse kronikker Et andet artefakt: Internettet De er fra maj jeg har også skrevet min kritik på samme hjemmeside Internet hjemsier er interessante som genre fordi hele verden kan læse dem; de er ikke helt faste, men alligevel sanktionerede af og for institutionen VildeLæreprocessers ansigt - og derigennem Københavns Kommune Anerkendelsen af den unge Tillidsprincippet – brugerperspektiv Det etnografiske blik - flig af en hverdag Misbrugsdiskursen Abstinenser, afhængighed, peer group, skolegang, kognitive defekter osv. Selvberetningens form, paradokset - jvnf Mariana Valverde Fremstillingens pædagogik Fremstillingen af Vilde Læreprocesser og af ”pige 16 år” som subjekt Den bevægelige objektivitet - i modsætning til ekspertisebaseret fremstilling


Download ppt "Prototyper i praksisforskning i socialt arbejde"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google