Pædagogisk Psykologi 2005 Jens Berthelsen Peter Berliner

Præsentationer af emnet: "Pædagogisk Psykologi 2005 Jens Berthelsen Peter Berliner"— Præsentationens transcript:

1 Pædagogisk Psykologi 2005 Jens Berthelsen Peter Berliner
Liselotte Ingholt Morten Nissen

2 Pædagogisk Psykologi Forelæsningsnoter og andre praktiske oplysninger
”Spørgsmål og svar” …eller spørg mig: Træffetid torsdage 11-12 Eksamen: Opgave udleveres ved forelæsning 8. november og på hjemsiden samme dag. Afleveres 2. januar ”Bunden skriftlig hjemmeopgave” på 14 (+/- 1) sider eller prøve på universitetet Opgaven er casebaseret, dvs.: Brug relevant pensum til analyse af case 1998-ordning: Gammelt pensum, 12 sider

3 Pædagogisk Psykologi Pædagogisk Psykologi Forelæsninger 2005
      Pensum Nogle netressourcer  Næste gang Spørgsmål og svar Tidligere opgaver Pædagogisk psykologi beskæftiger sig med de psykiske aspekter ved pædagogisk intervention, dvs. intervention i personers udvikling af kompetence. Det er et praksisfag (eller ”anvendt”), hvilket både betyder at psykologiske teorier anvendes i det pædagogiske felt, og at selve praksis gøres til genstand for analyse. Fagets grundtemaer og tilgange introduceres på en forelæsningsrække, hvor der gives en kortfattet historisk oversigt over den pædagogiske psykologis udvikling samt en oversigt over den pædagogiske psykologis genstandsfelt og teoriområde. Introduktionens formål er at give den studerende en samlende definition af fagets profil, teorikompleks og anvendelsespotentialer. Temaer der vil blive berørt er bl.a.: Lærings- og dannelsesprocesser, deres forankring og betydning; pædagogisk intervention, dens kulturer, institutioner, fællesskaber, traditioner, former; konkrete praksisfelter for den pædagogiske psykologis anvendelse. Faget evalueres med en bunden skriftlig hjemmeopgave - eller en prøve på universitetet med hjælpemidler - hvor den studerende skal analysere en konkret case.  

4 Tidligere opgaver 2005: Interventionsprojekt gennemført på 2 danske gymnasier vedrørende festkultur og rusmiddelbrug i gymnasieskolen. Forebyggelse, undervisning. Normdiskussioner, rusmiddelpolitik 2004: Stress projekt der skal integrere interventioner mod stress i skolens pædagogiske aktiviteter i folkeskolens mellemtrin samt inddrage lokalmiljø 2003: Daginstitutionen Rosenknoppen: Børnehaver, læreplaner og kvalitets- og kompetence-udvikling 2002: Internet tekster og sundhedspædagogisk praksis omkring unge og hashrygning. Forebyggelse og projektarbejde 2001: Psykologi i en ungdomspædagogisk uddannelse. Målgruppen af ufaglærte socialarbejdere – design af kompetenceudvikling; konsulent for BUPL

5 Praksisfeltet Undervisning Indirekte intervention PPR (m.v.)
Kurser, skoler, foredrag osv. osv. Indirekte intervention via andre faggrupper: supervision, kompetenceudvikling m.v. Psykologer er det sociale arbejdes akademikere Community - projekt-/netværksarbejde PPR (m.v.) Problembørn og baggrunde (fx familier, mobning) Alle institutioner i primærkommunerne

6 Praksisfeltet Om børn? Ikke nødvendigvis: I skolen? Joh - bl.a...
…der er jo også voksne som udvikler kompetence …fokus rettes også mod andre elementer i praksis I skolen? Joh - bl.a... Den kommunale sektor (”kommune psyk.”) Kompetenceudvikling Social-, sundheds-pædagogik m.v. Om læring / ikke-læring? Ja - men også Opdragelse, ”dannelse” Selvudvikling Sociale bevægelser (individer og fællesskaber) Empowerment Vi ku jo skelne praksis i forskellige former Ved hjælp af begreber om rammer og om former Refleksivitet i at vi fremstiller og bruger som model af og model for Når vi gør det, konstituerer vi os med en bestemt praksisform i en bestemt situation Derved ”disciplinerer” vi praksis på en bestemt måde – men hele tiden betinget, situation, præmisser osv. Fremstillingen er et led i dette, en som-om relation og dvs. at praksis gøres til objekt Om lidt mere om at dette kræver modeller, inscription devices osv., hvor en ”keying” er den mest primitive Keying er flygtigt, ikke objektivt i betydningen eksternaliseret varigt Når en ”keying” fastholdes mere varigt, i materiel form, ved hjælp af modeller m.v., kan vi tale om en metode

7 Rids af udviklingen i faget
Institutionel forankring af psykologien som ”anvendt fag”: Forvaltning (processering, vurdering, fordeling) af individer i skolens givne rammer Processer: Indlæring, hukommelse Tests: Specifik og almen intelligens Afvigere: Indlæringsproblemer, handicap, minoriteter, adfærdsproblemer Fra skolen til livet (Adfærd)-Kognition-Motiver-Egetansvar Fra ”…sed vitae” til life-long / life-wide learning Fra specialpædagogik til socialpædagogik Fra skolepsykologi til ”kommune psykologi” Fra velfærdsstat til community? Fra ”anvendt psykologi” til et fag ”sui generis” der (meta-) reflekterer pædagogisk praksis? …eller bare til alt mellem himmel og jord? ”Objektivitet” vrister genstanden fri – relativt fri – af subjektet Eksternaliseringen betyder at man spejler sig selv, møder sig selv i objektets form Men forvandlet og trægt, man får ikke bare sig tilbage, objektet er objekt fordi det giver modstand Fra ét til mange subjekter – almengørelse - det objektive kan ikke være unikt Objektivitet har altså såvel en materiel som en social side Objektivitet er ikke bare ”materiel verden” osv. tænkt som en diffus ”omverden” Verden har konturer, former, entiteter – så er det egentlig ligemeget om man siger den ”eksisterer” = Overvinder vilkårlighed

8 Pædagogisk psykologi De psykiske aspekter ved pædagogisk intervention
Pædagogisk intervention: Intervention i personers udvikling af kompetence Objektet er menneskers (en eller fleres) udvikling Men objektet ”er” der ikke bare: Hvordan udpeges, afgrænses, bestemmes, formes, formidles, fremstilles det? Målet ”kompetence” er positivt bestemt, dvs. det er noget bestemt (evt. noget ”godt”) (…og ikke (bare) et fravær, en overvindelse) nogen bestemmer det (med eller mod andres vilje)

9 ”De psykiske aspekter ved” – fx:
Almenpsykologiske Fx læringsbegrebet Socialpsykologiske Fx praksisfællesskaber Personlighedspsykologiske Fx professionel identitetsdannelse Udviklingspsykologiske Fx ungdomspædagogik Funktionspsykologiske Fx læsningens perceptionsformer Organisationspsykologiske Fx medarbejderudviklingssamtaler

10 Pædagogisk psykologi De psykiske aspekter ved pædagogisk intervention
Pædagogisk intervention: Intervention i personers udvikling af kompetence Objektet er menneskers (en eller fleres) udvikling Men objektet ”er” der ikke bare: Hvordan udpeges, afgrænses, bestemmes, formes, formidles, fremstilles det? Målet ”kompetence” er positivt bestemt, dvs. det er noget bestemt (evt. noget ”godt”) (…og ikke (bare) et fravær, en overvindelse) nogen bestemmer det (med eller mod andres vilje)

11 INTERVENTIONENS LOGISKE STRUKTUR
OBJEKT MIDDEL MÅL AKTØR Praksisformens begreber i abstrakt form her Nogen gør noget ved noget med noget for noget Væsentligt at begreberne bestemmer hinanden gensidigt Modellen skal bruges ikke til at definere, men til at problematisere, til at spørge hvad der foregår Vi har abstraheret fra det partikulære, situerede osv. og ser på betydningen, metoden, formen, altså for sig Centralt er her en vis ’objektivitet’, altså objektet er relativt uafhængigt af subjektet, der er årsager og virkninger, der kan bruges som midler og mål Vi har også abstraheret fra processen, fra tiden, frosset handlingen fast i en struktur INTERVENTIONENS LOGISKE STRUKTUR

12 Interventionens logik
Objekter – hvad har man med at gøre, hvad er genstand? Objektivering af psyken, sjælen, selvet, personen, målgruppen, læreprocessen Aktører – hvem gør det? Professionelle, organisationer, selvforhold – (funktion eller subjekt?) Mål – hvad stræber man imod? Dannelsesidealer, kvalifikationsbehov, normalitet, sundhed, viden Midler – hvad bruger man til det? Forandringsteknologier – sekvenser, ressourcer, begreber, rammer

13 Pædagogisk psykologi De psykiske aspekter ved pædagogisk intervention
Pædagogisk intervention: Intervention i personers udvikling af kompetence Objektet er menneskers (en eller fleres) udvikling Men objektet ”er” der ikke bare: Hvordan udpeges, afgrænses, bestemmes, formes, formidles, fremstilles det? Målet ”kompetence” er positivt bestemt, dvs. det er noget bestemt (evt. noget ”godt”) (…og ikke (bare) et fravær, en overvindelse) nogen bestemmer det (med eller mod andres vilje)

14 PÆDAGOGIKKENS LOGISKE STRUKTUR
Menneskers udvikling MIDDEL? Positivt . AKTØR? PÆDAGOGIKKENS LOGISKE STRUKTUR

15 Implikationer Debatter om mål Magtkampe om bestemmelse
Kompetenceprofiler (krav, kanoner, pensa osv.) (Fag-) Didaktikker (mål, delmål) Normativ – ikke som = ”normalisering” men som = ”rettet” (mod noget) ”Værdier”, ”Det gode liv” på banen dvs. ideologiske spørgsmål Magtkampe om bestemmelse Subjektspørgsmålet bliver eksplicit Dannelse: Subjektet formes (opdragelse) Læring: Subjektet er anerkendt

16 Interventionstyper udfra deres mål
Behandling Pædagogik Udvikling (opnå / ophæve) Forebyggelse Omsorg Reproduktion (fastholde / undgå) Negativt (ophæve / undgå) Positivt (opnå / fastholde)

17 Grænseformer Fornuftens list (midlet ændrer målet) Åbne former
psykoterapi fra behandling til selvteknologi psyko-edukation som middel i terapi? når psykologiformidling nærmer sig terapi selvhjælp som livsfilosofi Åbne former Sundhedsfremme Socialt arbejde Community – overskridelsen af det kliniske

18 Studieordningen 2005 Undervisningen i faget pædagogisk psykologi udgør en introduktion til faget og har ikke til hensigt at give den studerende kompetencer til selv at udøve faget i praksis

19 Praksis: Afsætningsmarked eller genstand?
J.E. Ormrod: Psykologisk viden(skabelighed) til brug for ”os lærere” eller Pædagogisk psykologi som en teoretisk disciplin der omhandler pædagogisk intervention og dermed kan give ressourcer til Analyser af konkrete cases (CBU?) Meta-faglighed / 2. orden / refleksivitet / kritik (at tænke i og at tænke om formerne) Logisk struktur (form) og situeret praksis Princippet om ”faglig progression”?

20 META-INTERVENTIONENS (~metodens) LOGISKE STRUKTUR
MIDDEL MÅL AKTØR OBJEKT MID MÅL AKTØR Denne refleksivitet kan nogen gange skræmme nogen, når man skriver om den. Men som jeg var inde på sidst, med Goffman, er det en helt almindelig ting, som almindelige mennesker gør hele tiden, langtfra en sag for teoretikere META-INTERVENTIONENS (~metodens) LOGISKE STRUKTUR

21 Praksis: Afsætningsmarked eller genstand?
J.E. Ormrod: Psykologisk viden(skabelighed) til brug for ”os lærere” eller Pædagogisk psykologi som en teoretisk disciplin der omhandler pædagogisk intervention og dermed kan give ressourcer til Analyser af konkrete cases (CBU?) Meta-faglighed / 2. orden / refleksivitet / kritik (at tænke i og at tænke om formerne) Logisk struktur (form) og situeret praksis Princippet om ”faglig progression”?

22 Forelæsningsplan I 6/9 MN Intro – hvad er pædagogisk psykologi? 13/9
PB Fra læringsrum til kontekst - kognitive, narrative og community psykologiske teorier om læring; belyst ud fra restorativ læring hos unge i Grønland. 20/9 Fra kontekst til social transformation - læring som social proces. Teorier om læring, diskurs, handling og deltagelse belyst gennem et eksempel om social mobilisering i Guatemala. 27/9 Læring, dialog og rettigheder - fra elitær interpellationsteori til demokratisk community psykologi. Læringsteorier belyst gennem et eksempel om participatoriske læringsprocesser blandt indsatte i fængsler i Honduras

23 Forelæsningsplan II 4/10 JB
Læringsformer - gennemgang af gængse læringsformer 11/10 Forandring og grænseoverskridende læring på individ, gruppe og kulturplan 25/10 Læring omsat til undervisning på forskellige måder 1/11 Det særlige ved psykologiformidling i forhold til almindelig undervisning 8/11 MN Nogle grundprincipper fra den "traditionelle" pædagogiske psykologi. Opgave udleveres 15/11 Pædagogisk trans-psykologi - hvordan pædagogisk psykologi overskrider sig selv 22/11 LI Intervention i unges fællesskaber 29/11 Institutioner, fællesskaber, marginalisering

24 Pensum 2005 / I - Alment 1 Ormrod, J.E. (2003). Educational Psychology. Developing Learners. 4th edition. Upper Saddle River, NJ, USA: Merill Prentice Hall (ISBN: ) 2 Rogers, C. (2000): Hvad er læring. I: Illeris, K. (red.) Tekster om læring. København: Rokilde Universitetsforlag. s (K) 3 Shein, E. H. (1969): The Mechanisms of Change. I: Bennis m.fl.. The Planning of Change, New York: Holt, Rhinehart & Winston, s (K) 5 Illeris, K.(2003). Voksenuddannelse og voksenlæring. Roskilde Universitetsforlag Kap 6. Læring og kompetenceudvikling (K) 9 Lave, J. & Wenger, E. (1991). Situated Learning: Legitimate Periferal Participation. New York: Cambridge University Press, s 10 Nissen, M. (In press). Pædagogisk psykologi - et bud på en positiv bestemmelse. Til: Nissen, Nørgård Nielsen og Elle (red.). Pædagogisk psykologi. Samfundslitteratur (K)

25 Pensum 2005 / II - Formidling
Damsager et. Al. (1995): Vi har psykologi. Heri: Andersen, A: Terapi er ikke undervisning og undervisning er ikke terapi, men …, Raae: Når faget kommenterer undervisningen. I: København: Munksgaard (K) 8 Ralking m.fl. (1980). Profession Lærer. Erhvervsskolernes forlag. Kap.5 Styring og planlægning: Undervisningsmål (K) 7 Herskin, B. (1995). Undervisningsteknik for universitetslærere. København: Samfundslitteratur. Kap. 2 og 3 (K) 6 Illeris, K.(2003). Voksenuddannelse og voksenlæring. Roskilde Universitetsforlag Kap 12 Voksenuddannelsernes tilrettelæggelse. (K) 5 Berthelsen, J. (2001): Dilemmaet som lærer. København: Samfundslitteratur, , , , 4

26 Pensum 2005 / III - Sociokulturelt
Vinum, C. & Nissen, M. (In Press). Street Level Society. Social interventions into young people's drug taking in Copenhagen. Til Critical Social Work (K) 14 Staunæs, D. (2004). Køn, etnicitet og skoleliv. København: Samfundslitteratur, (K) 13 Rasmussen, O.V. (2001) Om udforskning af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning - mod et børneperspektiv. Psykologisk pædagogisk Rådgivning 4, (K) 12 Mørck. L.L. (in press). Læring og overskridelse af marginalisering - Bidrag til en overskridende pædagogisk psykologi. Til: Nissen, Nørgård Nielsen og Elle (red.). Pædagogisk psykologi. Samfundslitteratur (K) 11

27 Pensum 2005 / IV - Community Berliner, P. & Refby, M. H. (2004 ) Community psykologi - en introduktion. Kapitel 1 i Berliner, P. (red.) Fællesskaber - en antologi om community psykologi. København: Frydenlund Grafisk, (K) 17 Nelson, G. & Prilleltensky, I. (eds.) Community Psychology - In Pursuit of Liberation and Well-being. New York; Palgrave macmillan. Chapter 9: Organisational and Community Interventions. p (K) 16 Berliner, P.; Hakesberg, S. & Refby, M.H. (2005): At fare vild - sammen. Introduktion til community psykologi. København; Frydenlund og 15

28 Pensum 1998 / I 1 Wertsch, J. V. (1991). Voices of the Mind. A Sociocultural Approach to Mediated Action 2 Foucault, M. (2000). Overvågning og straf. Del 3: Disciplin 3 Dewey. J. (1977). Erfaring og opdragelse 4 Freire, P. (1977) De undertryktes pædagogik 5 Rogers, C. (2000): Hvad er læring 6 Shein, E. H. (1969): The Mechanisms of Change 7 Bateson, G. (1998). De logiske kategorier for læring og kommunikation 8 Kolb, D. (2000): Den erfaringsbaserede læreproces 9 Piaget, J. (1973). Psykologi og pædagogik. Anden del: De nye metoder og deres psykologiske grundlag

29 Pensum 1998 / II 10 Lave, J. & Wenger, E. (1991). Situated Learning: Legitimate Periferal Participation 11 Jensen, B. (2002). Kompetence og pædagogisk design 12 Berthelsen, J. (2001): Dilemmaet som lærer 13 Berthelsen, J. (2003): Dilemmaets åbenbaringer og det onde 14 Moser, I. & Law, J. (2001). 'Making Voices’: New Media Technologies, Disabilities, and Articulation'. 15 Nissen, M. (2004). Communities og interpellerende fællesskaber 16 Nissen, M. (In Pr.). Wild Objectification: Social Work as Object 17 Rasmussen, O.V. (2001) Om udforskning af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning - mod et børneperspektiv

30 Pensum 1998 / III 18 Mattingly, C. (1998). Healing Dramas and Clinical Plots. Kap. 3: The checkers game 19 Walkerdine. V., Lucey, H. & Meldoy, J. (1997). Growing up girl. Psychosocial explorations of gender and class 20 Berliner, P. & Refby, M. H. (2004 ) Community psykologi - en introduktion 21 Berliner, P., Refby, M. H. & Hakesberg, S. ( in press). At fare vild sammen - en introduktion til community psykologi 22 Dalton, J. H., Elias, M.J. & Wandersman, A. (2001). Community Psychology - Linking individuals and Communities. 23 Simon, B. & Klandermans, B. (2004) Politicised Collective Identity

31 Kompetenceprofil for pædagogisk psykologi. Mål I
Målet med fagelementet er, at den studerende tilegner sig viden om og udvikler kompetence indenfor det pædagogisk psykologiske fagområde, der udforsker de psykiske aspekter ved intervention i personers udvikling af kompetence, herunder forskningstemaer såsom lærings- og dannelsesprocesser og deres personlige, funktionelle, sociale, historiske og kulturelle forankring og betydning for mennesker i alle aldersgrupper pædagogiske interventioners former og processer interventionsformers og kompetenceudviklingens organisering og indlejring teorier og tilgange omfattende strukturelle/funktionalistiske/rationalistiske traditioner og deres fænomenologiske/situerede/kritiske/postmoderne modpositioner klassiske tematiseringer af individuelle indlæringsformer og indlæringsproblemer empiriske forskningsmetoder såsom: eksperimentel læringsforskning; klasserumsobservation; forsøgsprojekter; etnografiske studier den pædagogiske psykologis inspiration fra og særlige bidrag til andre fagdiscipliner i belysningen af pædagogisk intervention de konkrete praksisfelter, praksisformer, traditioner og metoder for den pædagogiske psykologis anvendelse

32 Kompetenceprofil for pædagogisk psykologi. Mål II
Den studerende kan gennem brug af faglitteraturens teorier, begreber og forskningsresultater identificere, analysere og diskutere pædagogisk psykologiske områder, der eksempelvis omfatter lærings- og dannelsesprocesser i og udenfor uddannelsesinstitutioner fællesskabs- og kulturformers betydning for personers udvikling af kompetence forhold vedrørende personlige læringsforløb pædagogiske udrednings- og interventionsformer i forhold til konstellationer af mål, midler, læringsobjekter og aktører de institutionelle sammenhænge, hvori den pædagogiske psykologi anvendes. Den studerende kan ligeledes varetage formidling af fagets hovedområder i undervisningssituationer.