Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Morten Nissen http://www.psy.ku.dk/mnissen/Undervisning/PP/PP05.htm Pædagogisk psykologi Morten Nissen http://www.psy.ku.dk/mnissen/Undervisning/PP/PP05.htm.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Morten Nissen http://www.psy.ku.dk/mnissen/Undervisning/PP/PP05.htm Pædagogisk psykologi Morten Nissen http://www.psy.ku.dk/mnissen/Undervisning/PP/PP05.htm."— Præsentationens transcript:

1 Morten Nissen http://www.psy.ku.dk/mnissen/Undervisning/PP/PP05.htm
Pædagogisk psykologi Morten Nissen

2 Dagens program Dannelse i gymnasiet - diskussion af case udfra ”form-perspektivet” Afrunding af forelæsningsrækken

3 En udviklingsfigur I sig – her: Ormrod
PP som redskab i den givne institutionelle praksis En viden som er relevant for det forefundne Læringen eller dannelsen som objekt og mål for intervention For sig – her bl.a.: Lave & Wenger, Mørck Et kritisk alternativ til hele den problematik, der anlægges Viden relevant for kritik og alternativ Læring / dannelse ikke objekt for eller skabt af intervention I og for sig – her bl.a.: Staunæs, Rasmussen, Mørck Interventionen og dens ideologier / diskurser som objekt Viden relevant for refleksiv forandring Læring / dannelse skabt bl.a. af interventionens refleksive ordning Læg mærke til at det tredje perspektiv forudsætter det andet og det andet det tredje Det jeg kalder form-perspektivet er udviklet fra et situeret lærings perspektiv – eller vi kan kalde det et social practice theory perspektiv Det er ikke sikkert Jean Lave ville være ret uenig i så meget Mere et spørgsmål om accentuering Men jeg påstår også at den situerede lærings forfader er den traditionelle psykologi den gør oprør imod

4 Eksempel: Undervisning
Undervisning tages for givet som ramme og relevans for læring Subjektet objektgøres Undervisning afvises som paradigme for læring Subjektet er udenfor Undervisning undersøges som særlig kulturel form der italesætter ”læring” Subjektivering

5 Temaer Kategorier – tilegnelse, positionering og forhandling
Interpellation Alkohol og andre reguleringsobjekter Undervisning som form

6 Kategorier – tilegnelse, positionering og forhandling
”Drop out”-kategorien tilegner sig Mikk – og Nada? Etnicitetskategorien Den institutionelle kategori Gymnasiet som almen / særlig Procedurerne omkring Nada Supergruppen Kategorierne ”lærer” og ”elev” Kategorierne gøres og forhandles Kategorier der tilegner sig personer 1 - Drop out kategorien som tilegner sig Mikk og måske Nada 16n - Klappeepisoden: Indvandrerkategorien ligger i den grad på lur her – vi kan i disse år næsten slet ikke lade være med at læse handlingerne ind som forhandling af disse kategorier, det er indvandrere der spiser i timen og fremmedhadere der udviser og klapper 17n - Hendes taske er her….Netop når kategorien er på plads behøver man slet ikke sige den. Måske endda bedre ikke at sige den Institutionelle kategorier Drop out - – gymnasiet som institution med egen målgruppe i modsætning til folkeskolen Nada – ikke megen rum til en særlig kategori her – men hendes private sorg lukkes inde i særligt rum, inspektøren tilkaldes - Men dette brydes af Amina – en grænsefigur? 14m - Her i dannelsen af en supergruppe fremstilles identiteter – netop den institutionelle adskillelse som måske ikke bliver tilgængelig for lokal omdefinering. Lærer og elev Positioneringer og forhandlinger 4 – positioneringer - Katarina som den dygtige der trækker ekstra boglig viden ind (nævner Maslow) - ikke bare en deltagerbane, men også en positionering. En kategori der findes, men også en der gøres her, fremføres 16n - Klappeepisoden. Andetgørelsen. Maden som disciplinært tegn. Og: De finder sammen ”på en uheldig måde”, Amina og Nada. Gruppen deles op mellem typerne. Typerne jocks og burnouts, jf Liselottes analyse sidst. Ikke som forskerens, men som de unges egne kategorier. Her i episoden skabes disse kategorier også 10m og 11n- At Nada stikker ud er en positionering. Ligeså at det ikke bemærkes. 13 og 18n – Undgår at smile: Forskeren skal ikke positionere sig som egentlig elev – men heller ikke som lærer - advarer 17um - Klamt – en abjekt-kategori? Kvindens seksuelle identitet og dermed måske også …? er tidsmæssigt organiseret. Overgang Jf Haavinds studier af pigers kæresterier – der forhandles kategorier lang tid før deres konkrete legemliggørelse er relevant – altid-allerede kvinde

7 Interpellation Det ”ikke-ideologiske” demokrati – deltagere i den neutrale debat? ”I skal snakke om det” Læreren som fællesskabets repræsentant der prajer personen Ansvarliggørelsen går indad Videnssubjektet håndterer adskillelsen mellem abstrakt og konkret Interpellation Mark Twain: ”My education was interrupted by seven years in school”. Men denne afbrydelse danner en subjektivitet! 9n – Opdragelse til et tilsyneladende ikke-ideologisk demokrati – her dannes de politiske deltagere i en neutral fælles diskussion. Det er ikke positionering i partipolitik her – som det ku være hvis de var medlemmer og det blev tydeligt. Sml. filmen ”Drabet” hvor læreren bærer tegnet terroristsympatisør og derfor helt udelukkes fra undervisning – selvom vi har set at han spiller rollen som den neutralt pluralistiske lærer. Sml. Foucault: Diskurs er regler for hvad man må sige og hvad ikke Interpellation kan ikke alene ses udefra – aftvinger normativ stillingtagen! 12 – Matrixgrupperne – Her stilles krav om selvansvarlig positionering – vanskeligere at navigere i – interpellation? 17n - I skal snakke om det. Snakken er en interpellation. Ikke bare I skal men snakke. 18ø - Dialogen mellem Gry og Mille viser en interpellation. Det anerkendte videnssubjekt håndterer netop adskillelsen mellem officiel diskurs og konkret håndtering. Søger meningen og forholder sig refleksivt. Er refleksiv indenfor den diskursive ramme. Sml. Zizeks historie om nazisten der først rigtig er nazist når han kan håndtere at den flinke nabo er jøde

8 Alkohol og andre reguleringsobjekter
Karaktererne Objektiviteten som succes/fiasko i sammenligningen Håndtering af ”uretfærdigheden” Karakterer som stillads ”Fravær” Formalisering af deltagelse – og deltagelse i formalisering Alkohol OK, de er ”friske”: Rusmidler som positioneringsobjekt – ”fællesskabende” ”Aftaler” – en lokal norm midt mellem abstrakt diskurs og konkret selvregulering Normer 8 - Karaktererne som evaluering – McDermott’s succes og fiasko som bygget ind i karakterernes vidensbegreb. Distribution som talent eller intelligens. Gennem karakterer lærer jeg at forholde mig til mig selv som succes eller fiasko; jeg lærer at finde objektiviteten i sammenligningen med de andre. Der er en genstand, men dens socialt sanktionerede repræsentation i skolen er mere primær. Karakterer som scaffolding – via karakteren realiseres dannelse. Jeg underkastes først karakterne, siden hæver jeg mig over dem 16ø – Karakterer for gruppearbejde 17om – Amina forhandler fraværsregistrering. Fravær er et reguleringsbegreb. Deltagelse er formelt reguleret. Man har ret til x % fravær. Formalisering af deltagelse – og deltagelse i formalisering Klappe-episoden: Maden som disciplinært tegn 5 - Alkohol. Et emne der gør det nødvendigt at være frisk. Rusmidler som positioneringsobjekt: Også alkohol? Ja også gerne alkoho . Okay; de er ”friske”   17ø - Aftaler om øldrikning. Hvad er forholdet mellem rusmiddelpraksis, rusmiddelregulering, selvregulering og diskurs? Reguleringen er en forhandling, der lægger en lokal norm. Allerede her er det noget andet end den abstrakte diskurs’ fordringer. Men samtidig underforstås at normen kun indirekte bruges regulativt. Selvregulering er noget andet – styret også af segregering; man regulerer sig selv via ungdomsgrupperne og via familierne.

9 Undervisning som form Den abstrakte viden Monitorering
Sundhedspædagogikkens og økologiens problem In-/formation – dannelse gennem abstrakt viden? Monitorering Undervisning er kollektivt refleksiv: kontrol og selvkontrol Subjektpositioner Læreren er den almene subjektposition Eleven konstitueres som ”fejlagtig” Heterotopien Det rene læringsrum Utopien om det demokratiske gymnasium? lærerens monolog rapporteres som det fælles, story line – rapporteres i casen uden særlig afsender, man kan næsten ikke skelne mellem ”begivenheder” og ”lærerens rationalitet” Eleven som ”fejlagtig” – fx når de foreslår ting som Sigrid ikke er helt tilfreds med 7ø –– ”I skal” er en legitim kommando her – I skal være interesserede osv., altså det subjektive er sat som underlagt kommando Heterotopi 15n - Rum og aktivitet – heterotopi. Vi overraskes over at rummets renhed brydes; at rummet som rent rum faktisk er blandet – altså at netop når vi sætter at dette er et rent læringsrum (i modsætning til den situerede lærings indfaldsvinkel), så etableres konkret et forhold mellem det ideelt gældende på den ene side og den lurvede virkelighed på den anden. Dette forhold findes som et forhold ved handlingen på /istedet. Det demokratiske gymnasium som heterotopi

10 Estrid Sørensen: ”STS goes to School
Estrid Sørensen: ”STS goes to School. Spatial Imaginaries of technology, knowledge and presence” PhD afhandling IFP 2005

11 Opsamling (?) Forelæsningsnoter og andre praktiske oplysninger
Se linket ”Spørgsmål og svar” …og / eller spørg mig: Træffetid torsdage 11-12


Download ppt "Morten Nissen http://www.psy.ku.dk/mnissen/Undervisning/PP/PP05.htm Pædagogisk psykologi Morten Nissen http://www.psy.ku.dk/mnissen/Undervisning/PP/PP05.htm."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google