Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Prototyper – mellem hverdag og videnskab

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Prototyper – mellem hverdag og videnskab"— Præsentationens transcript:

1 Prototyper – mellem hverdag og videnskab
Morten Nissen For fulde referencer send en mail

2 Motivering – videnskab og hverdag
Videnskab er (ikke kun) noget særligt Psykologi er når hverdagstænkningen kommer fremmed til sig selv – gør sig selv til objekt Paradigmestrid: De andre er underlagt hverdagstænkning! Men vi er alle ”de andre” for hinanden Videnskab er stadig også selv hverdag Jacob H Winsløw: Videnskabelig Hverdag Tilbagefald uden moraliseren? Videnskab i hverdag – the case of the real thing Afhængigheden af afhængighed? Fra forskning til faktura – videnskabens priviligerede status undergraves – forskningsfriheden – men hvornår har forskningen bare været fri? Jeg vil ikke tale imod at forskning er noget helt for sig selv – og jeg mener faktisk at UJJ giv er et brugbart og nyttigt bud på det særlige ved videnskab nemlig som det almene arbejde eller det at etablere og analysere standarder i forskellige former for praksis – men at undersøge de måder hvorpå det ikke er det kan være nyttigt også Lad os huske på at psykologien dannes som videnskab ved at markere en afstand til filosofien, som har at gøre med at her har vi et afgrænset objekt der kan undersøges empirisk og om hvilket der kan udvikles en særlig teoretisk problematik sui generis – men også dermed til hverdagstænkningen på en ny måde, nemlig ikke længere blot qua traditionen, men derimod qua denne objektivitet – hvorved så igen den selvsamme hverdagstænkning kan gøres til objekt. Psykologien er når hverdagstænkningen kommer fremmed til sig selv – det alle ved sagt i et sprog som ingen forstår (Storm P) – en selvhjælpsbevægelse med teoretisk overbygning – eller vores kollektivt formidlede selvforståelse som individer. Men ak – det bestemte objekt og de bestemte metoder er af samme grund ikke stabile og enkle. De bærer derimod bestandigt på den subjektivitet, som de skulle overvinde. Vi er jo stadig mennesker, der bruger disse midler i vores liv, til at danne vores verden og sandelig også os selv. Det er måske på godt og ondt særlig tydeligt i folkepsykologien. Med videnskaben i ryggen kan vi betragte folks selvforståelser og opfattelser af hinanden som objekter – og bruge dem som interventionsmidler. Men det ville være naivt at tro at det ikke også er tilfældet når den selvsamme folkepsykologi af det selvsamme folk institutionaliseres som videnskab. Psykologiens paradigmestrid viser det klart. Den indebærer at den gensidige anerkendelse dybest set er af taktisk, diplomatisk natur – eller dvs. begrundet i meget overordnede grundforståelser af videnskab snarere end i af psyken selv – og dermed er der udtalte eller uudtalte teser om, at i andre dele af psykologien bedrives en form for videnskab, produceres en form for viden, en type af tekster, som egentlig ikke er videnskab, men derimod hører under hverdagstænkningen uden at have været formidlet. Eller sagt mere pluralistisk: Enhver forskningsindsats er formentlig i nogle henseender hverdagstænkning, i andre er det videnskab. Vi er ganske vist alle i skyggernes hule, som Valverde siger – men bestræber os også hele tiden på at overskride lokale standarder. Og den vilje må anerkendes. Videnskabelig debat er en bestandig interpellation, hvor vi tilskriver hinanden den gode vilje til at overskride os selv – og det kan betyde at vi høfligt ser bort fra de aspekter ved ikke bare egen, men også andres, videnskabelige praksis og tekster, som er hverdagslige. Det giver ret god mening at lade være med at kaste mudder. Men det giver også god mening at studere videnskabelig hverdag. Ref. til JH Winsløw. Winsløws udgangspunkt var den videnssociologiske tradition, Schütz og Berger & Luckman – hvor pointen netop er endnu en drejning på skruen i forholdet mellem hverdagslivet og videnskaben – den første var at etablere videnskaben som noget andet end hverdagstænkningen – den anden var med samfundsvidenskaberne at gøre hverdagstænkningen til objekt – og den tredje er så at vende blikket igen og bruge den selvsamme objektiveringsmåde til at betragte videnskaben som én variant blandt mange andre af hverdagstænkningen, selvom den muligvis også er noget helt særligt – man kan Hegelsk sige hverdagstænkningen i og for sig Lad os sige at vi betragter dette fænomen, videnskabens uundgåelige tilbagefald til hverdagstænkning, ligeså ikke-moraliserende som man i Motivational Interviewing betragter stofmisbrugerens tilbagefald – og lad det minde os om at det dybest set er et projekt, der ikke kan gennemføres helt. Sålænge vi er i en videnskabsinstitution i hvertfald. Men måske også udenfor? Er videnskaben også efterhånden hverdag fordi hverdagen gennemsyres af videnskab? Her er vi på vej ind i problematikken om formaliseret objektiv viden som hverdagsforhold – altså hvor vi ikke bare gør hverdagstænkningen til objekt, og heller ikke bare prøver at anskue videnskaben som hverdag – men interesserer os for hvordan de nokså videnskabeligt anerkendte og evidensbaserede sandheder og procedurer indgår i almindelige menneskers pragmatiske håndtering af deres forehavender.

3 Weekendavisen 26. maj 2005 Nora Volkow (…) er i dag direktør for det amerikanske National Institute of Drug Abuse. NIDA er især gearet til at undersøge afhængighedens fysiologiske mekanismer, og instituttet står for 85 procent af al amerikansk forskning på området. Nu har Dansk Selskab for Biologisk Psykiatri hentet Volkow til Danmark for at fortælle om, hvad der sker i hovedet på misbrugere og afhængige. »Se her,« siger Volkow direkte til den fyldte sal og peger på skærmen bag sig. Den viser et billede af to hjerner. Det er en af de efterhånden klassiske hjerneskanninger, hvor farvede pletter i forskellige nuancer lapper ind over hinanden som på små børns forsøg med farvelade. Vi kigger på organet fra oven i et tværsnit, der er lagt lige over øjnene. Hjernen til venstre er fortrinsvis gul i løden - »det er den normale« - mens den højre - »en afhængig hjerne« - er påfaldende blå. Den kølige farve betyder, at stofskiftet er nedsat. Der er for lidt omløb. Der er stor tradition for at problematisere de pragmatiske interesser, der kan ligge i at etablere noget som natur. Og det er det, som videnskaben kan bruges til. Hvis en viden er sanktioneret som videnskab, så kan man give et billede, en fremstilling, en model, et skær af, at man kigger forbi hverdagens motiver og ind i noget uberørt. Garfinkel kaldte det the case of the real thing. Der er tale om en teknik. En effekt. Det minder lidt om det super-close-up der anvendes i nutidens film, fx Susanne Biers "Efter brylluppet" hvor man ser så langt ind i detaljen, at man ikke længere kan se ansigtsudtrykket – altså forbi emotionen i skuespillerens folkepsykologi og ind bagved til kødet, øjet. Et andet eksempel fra det misbrugsfelt, som jeg bruger her, bl.a. fordi det rummer alle psykologiens paradigmer og problemfelter: Nora Volkow. Science der knytter systematisk an til neurofysiologi er jo videnskab. Men den naive opfattelse af, at hjerneprocesser kan "forklare" en psykisk afhængighed er jo ikke-videnskab. Her viser jeg noget fra en avis. Og det er jo ikke rimeligt….eller også er det netop - hvordan tror I NIDA får den kollosale gennemslagskraft i forskningen? Hvad danner rammen og giver brød på bordet til tundindvis af afhængighedsforskere? Hvis vi ser samfundsvidenskabeligt på det, så er denne politisk opportune naivitet helt central for forståelsen af denne videnskabelige praksis. Det er den, der bestemmer objekterne og målene for den. Set indefra, fra NIDA selv, så er avisartiklen og de millioner af formidlede versioner af deres forskningsresultater nogle udvandede og sekundære versioner af det, som er the real thing, nemlig den hard core neurofysiologiske science, som man som specialiseret forsker kun kan glæde sig over at der tilfældigvis er skaffet penge til; Nora Volkows mange rejser og interviews er ikke en kerneydelse.

4 Men der optræder så det problem som vi kan kalde afhængigheden af afhængighed – hvad nu hvis den voldsomme fokusering på en bestemt mekanisme, en bestemt årsag-virkning, en bestemt instrumentel rationalitet, under abstraktion fra alt andet omkring, alt andet lige, i sig selv er det helt store problem, og ikke mindst fordi det er kendetegnende for afhængigheden selv? Afhængighed kan bestemmes som en afgrænset vane, der sidder fast – som ikke kan ændres trods andre rimelige hensyn og som opretholdes af alle mulige andre grunde, der ikke kan håndteres fordi fokus er blevet så snævert. Se fx denne nyhed – hvem er mon mest afhængig af stoffer – misbrugerne, psykofarmakologerne, eller journalisterne?

5 Motivering – videnskab og hverdag
Videnskab er (ikke kun) noget særligt Psykologi er når hverdagstænkningen kommer fremmed til sig selv – gør sig selv til objekt Paradigmestrid: De andre er underlagt hverdagstænkning! Men vi er alle ”de andre” for hinanden Videnskab er stadig også selv hverdag Jacob H Winsløw: Videnskabelig Hverdag Tilbagefald uden moraliseren? Videnskab i hverdag – the case of the real thing Afhængigheden af afhængighed? Altså – det jeg prøver at motivere er, at når vi reflekterer videnskabsteoretisk, så gælder det ikke kun om at kende de idealer, som vores smudsige og beskedne projekter spejler sig i, og som er ideelle og som man som PhD studerende efterhånden lærer at få et pragmatisk forhold til – at håndtere sin accountability overfor sådanne idealer – men også at reflektere sin egen og andres videnskabelige praksis, tænkning og tekster i det hav af praksis'er, tænkemåder og tekstgenrer, der gør os mennesker og vores liv til genstand. Altså som tilfælde af formidlede selvforhold. Den kontekstualiserende refleksivitet er kendetegnende for såvel Valverde som for Uffe Juul Jensen. At forstå hvad det er vi gør i denne tid og på dette sted

6 Videnskabsteori just in time
Videnskaben er med i den proces hvor mennesker - konkret historisk eksisterende partikulære kollektiver og individer - sætter standarder for eget liv Filosofi i/gennem videnskaber og videnskab i/gennem andre praksis’er Just-in-time – Hverken rationalistisk foreskrivende eller tilbageskuende Relevans Uffe Juul Jensen skriver i en marxistisk tradition, der i kraft af sin hegelianske baggrund kan svinge sammen med andre hegelianske videnskabsteorier, som fx den konstruktionistiske, som han lader Latour være repræsentant for, eller som den pragmatistiske som Valverde supplerer sin Foucault med. Men som også spiller op til hvad vi kalder praksisforskning eller aktionsforskning. En hovedpointe er her at selvom videnskaben muligvis ophober erkendelse, så er den også et abrn af sin tid. Videnskaben er med i den proces hvor mennesker - ikke bare menneskeheden, men forskellige konkret historisk eksisterende partikulære kollektiver og individer - sætter standarder for eget liv bl.a. gennem udvikling af de velfærdssstatslige institutioner. Og filosofien er med i videnskabens væren med fordi den så at sige er med overalt – og det er vel det der begrunder at jeg og andre psykologer kan undervise i videnskabsteori – filosofi er for alvorlig en sag til at blive overladt til filosofferne. Såvel den marxistiske filosofi som den foucaultke og pragmatistiske som Valverde bruger, tager udgangspunkt i den forestilling, at erkendelse er en praktisk og konkret sag og dermed at filosofien, som beskæftiger sig med de mest almene epistemologiske såvel som ontologiske problemstillinger, bliver nødt til at gøre det, ikke som en fundamentalistisk deduktion fra absolutte udgangspunkter, cogito'er, men som en refleksion af tidens praksis'er, tidens videnskaber, tidens tekster. Det er derfor, at Marx studerede økonomi, Foucault medicin og psykiatri, og der er vel dybest set den samme tænkning der kommer til udtryk i Garfinkels etnometodologi. Filosoffer må vejen over en kritisk gennemarbejdning af videnskaberne og praksis'erne. Kategorien om værdi udvikles i konkret praktisk økonomi som abstrakt kategori ved at markedsøkonomien bliver verdensomspændende og selvstændiggjort. Ligesom de moderne sygdomsbegreber bliver til i og med klinikkerne. Og ligesom denne filosofiske analyse af værdibegrebet bliver relevant i et projekt om en videnskabelig socialisme, på samme måde kan man sige at analysen af sygdomsbegreber bliver relevant i kraft af at der opstår projekter som er politisk og ideologisk kritiske overfor institutionaliserede sundhedspraksis'er – uanset i øvrigt om Foucault selv ville vide af denne relevans Just-in-time – dvs. i deres relevans, og ikke rationalistisk foreskrivende (modernistisk) – men altså for UJJ heller ikke blot bagklogt og diskursanalytisk. Et mere dugfriskt eksempel er Anne-Marie Mol's analyse af aterosclerose, åreforkalkning som noget, der gøres i forskellige konkrete praksis'er og derfor er forskellige ting, der ikke uden videre kan bringes på samme formel – fx i epidemiologien, almenpraksis, og karkirurgi. Og relevansen af AM Mols analyser – ja formentlig netop det, at styringen af praksis nødvendiggør at man ikke længere nøjes med universelle genstande I øvrigt er en af såvel UJJ's og Foucault's som Mol's inspirationskilder Georges Canguilheim – sygdom og normalitet, om hvordan medicin ikke kan være værdifri fordi livet er principielt normativt, og hvordan sygdommen derfor også selv danner nye normer og ikke bare kan forstås som et negativt aftryk af en statistisk eller fysiologisk bestemt normalitet. Canguilheims påstand var, at fysiologien i højere grad hvilede på patologien end omvendt Tilsvarende kan man så altså se på teksten om MI som et særligt fænomen, der ikke blot neutralt anvender videnskab og teori, men også gør videnskab og teori på bestemte måder – og en kritisk analyse af MI må overveje hvad den selv er relevant for

7 …og psykologi Psykologi som standard-sætter – men også som videnskab om standardsætten – som anvendt filosofi? Som refleksiv videnskab Fordi psykologien (også) arbejder med de forhold ved menneskelige individer hvor vi sætter standarder for eget liv og danner os selv og hinanden med standarder Overvinde dikotomien mellem idiografisk og nomotetisk Science of categories som værktøj Som objektveringer der subjektiverer Men hvorfor skal psykologien tænke sig selv som ikke bare en standard-sætter, men en systematisk videnskab om selve denne standard-sætning? Er det nu anvendt filosofi? Det skal psykologien fordi det skal enhver videnskab i et eller andet omfang hvis den vil operere refleksivt men særligt fordi – eller i det omfang – psykologien særligt arbejder med de forhold ved menneskelige individer hvor vi sætter standarder for eget liv og danner os selv og hinanden med standarder Som UJJ siger falder vi ikke gennem maskerne i sundhedsforskningen – eller det er et problem hvis vi gør - fordi sundhedsstandarder er standarder for vores liv – de formidler vores selvforhold Dermed ikke almengørelse med henvisning til betingelser siger han – men at gøre den enkelte til standard for eget liv, lade den enkelte udvikle standarder for eget liv – ikke i en absolut dikotomi mellem det idiografiske og det nomotetiske, men i en konkret historisk fordeling, kontrastering, stadige overgange mellem alment og partikulært, udvikling af stadig nye forbindelser og modsigelser Virksomhedsteori / CHAT er en videnskab om kategorier, siger UJJ– idet netop de kulturhistorisk udviklede begreber er genstandsbetydninger i Leontjevs forstand og dvs. man kan ikke anskue begreber abstrakt som betydninger eller som tegn (semantik/semiotik) – men må forstå dem som værktøj og som objektiveringer af praksis som vender tilbage og former subjektiviteten, som formidler intersubjektive forhold og selvforhold Denne måde at formulere det på er et forsøg på at undgå adskillelsen mellem objektivering og intersubjektivitet i psykologiens metodologi

8 Prototyper På én gang videnskab og selvforhold Objektivitet
Ikke bare en ting – men (en ting i) et netværk, praksisfællesskab, institution – en kulturel betydning Kulturelt almene systemer af vaner Reproduceres og forandres Kritik: Standarder metareflekteres mhp forandring To grundforhold: Formidling af almenbegreber med artefakter Et kritisk projekt UJJ taler om prototyper som et af begreberne for det, der på én gang er (i hvert fald potentiel) videnskab og formidlet selvforhold Diesel og mange andre mennesker omkring ham udviklede prototyper for en motor der sidenhen blev kaldt Dieselmotoren. Medicinske forskere har udviklet prototyper for bestemte slags raskhed og bestemte måder hvorpå man kan dø smertefrit m.v. Sml. Canguilheims påstand om den iboende positivitet i sygdomsbegreber

9 Dole & Nyswander udviklede i 1960'erne prototypen for den metadon-regulerede krop – der hverken blev for skæv eller havde abstinenser – og her ses tydeligt hvordan der sideløbende med den neutrale negativt definerede norm (fraværet af craving m.v.) også etableres en positiv norm om mådehold. Udforskes af Esben Houborg Pedersen Men det har som bekendt også været omdiskuteret Kan man sådan adskille en genstand, en prototype om en metadonreguleret krop, fra den person som ejer kroppen? Nej, EHP viser at det kan man ikke – i øvrigt på linie med Erving Goffman og andre tidligere

10 Prototyper På én gang videnskab og selvforhold Objektivitet
Ikke bare en ting – men (en ting i) et netværk, praksisfællesskab, institution – en kulturel betydning Kulturelt almene systemer af vaner Reproduceres og forandres Kritik: Standarder metareflekteres mhp forandring To grundforhold: Formidling af almenbegreber med artefakter Et kritisk projekt Men vi skal også have fat i at prototypebegrebet er bredere end bare en ting. Her kan vi henvise til Suchman og andre – IT-prototyper som fx elektroniske patientjournaler kan kun meningsfuldt forstås som ikke bare genstande, men genstande for mennesker, kulturelle betydninger i konkrete praksis'er. Når vi snakker standarder, her, er det altså ikke bare begreber, og heller ikke bare værktøj isoleret betragtet, men praksisfællesskaber og samfundsmæssige institutioner. Kulturelt almene systemer af vaner Lad os fx overveje vores begreb om en familie. Familien er noget vi gør. Det er oftest noget vi bare gør. Men det er nogle gange også noget vi gør med vilje. Formidlet af bestemte kulturelle ritualer bliver familien til noget for sig selv – såsom bryllupper, konfirmationer osv., eller måske bare den besluttede søndagsmiddag. Netop når det betragtes etnografisk som kulturelt ritual, så er det på en gang objektivt, reflekteret, og så alligevel blot noget givet. I min lille historie er det en nyskabelse, men zoomer vi ud er det traditionelt. Det er måske etnografiens begrænsning at den ofte vil reducere det partikulære til det traditionelle når den objektiverer det. Men min lille historie er ikke kun en del af en kultur, der reproduceres, men også af en der forandres. Vi laver også indimellem familie som noget nyt. Det gør vi fx når vi laver særlige nye boformer, hjemmearbejdspladser, familiepleje eller familieterapi. Altså her formidlet over ikke bare tradition, men en tradition der kritisk reflekteres i en proces, hvor traditionens standarder etableres, og dvs. metareflekteres som noget alment. Her er det, at prototypebegrebet kommer ind i billedet. Prototypen kan skelnes fra et sample ved at den er noget nyt og ved at dens standarder metareflekteres som almene. Jeg vil hæfte mig ved 2 forhold her. Prototypen ordner en formidling af almenbegreber via artefakter, modeller Protypen indgår i et kritisk projekt

11 Formidling - model Det almene: Det formidlede enkle Formidlethed
Betydning givet relationelt Virkeliggøres i en praksis – mål og midler M. Wartofsky: Models - tertiære artefakter 3 aspekter Den prototypiske praksis Udpeget, afgrænset, bestemt Modellen (prototypen som særligt objekt) Praksis fremstillet, objektiveret, genstandsgjort – inscription devices (Latour) Almen relevans (hvad den er prototypisk for) ...hvilket er et differentieret, bevægeligt, omkæmpet forhold, udspændt i tid, og ikke en enkel, neutral og samtidig identitet / afbildning M. Bakhtin: The Dialogic Imagination - tekstgenrer Bowker & Star: Sorting Things out – convergence E. Goffman: Frame Analysis – model of / model for Hegel bestemmer i Åndens Fænomenologi det almene som det formidlede enkle. Formidling betyder dybest set at det enkle, eller det abstrakte, den fremhævede særlige kvalitet ved noget, er givet relationelt, og også at relationaliteten virkeliggøres i en struktur af mål og midler, altså i en praksis, og ikke bare i en struktur af rene begreber. Hvis vi igen tager familien, så bliver familiens standarder metareflekteret når man laver familiepleje, fordi familien bliver sat i en bestemt relation til noget der er ikke-familie, familiens andenværen, nemlig professionel behandling. Familien bliver et middel for behandlingen. Sml Børge Madsen Paradis’ Slaver Og videre: Den kan den kun blive fordi den sættes på begreb med særlige artefakter, som man praktisk håndterer relationerne med. Wartofsky kaldte dem for tertiære artefakter – modeller. At hæfte sig ved modellerne er nyttigt ikke blot fordi forskellige inscription devices giver forskellige constraints, men også fordi håndteringen af dem viser en vej til det hverdagslige i forskningen. Vi kan fx interessere os for tekstgenrer – med Bakhtin og andre – fx Dorothy Smith – og dermed spørge til sådanne ting som teksten som dialogisk ytring tekstens intertekstualitet også på tværs af genrer – tag fx MI tekstens meget konsekvente og effektfulde sammenfletning af den videnskabelige genre med selvhjælpsgenren – (hvis det ene er konteksten – hvilken rolle spiller så det andet?) forfatterfunktioner – fortællepositioner – hovedpersoner osv. læserpositioner m.v. – hvilke fællesskaber der konstitueres med tekstens implicitte vi'er Vi kan også interessere os for forhold mellem forskellige slags artefakter - fx er det i socialt arbejde meget væsentligt at forstå overgangene mellem de forskellige objektiveringsformer såsom ritualer arkitektur, uniformer, nøglebundter m.v. klichéer stil Ser vi fx på en test – som kan indgå som en standard i en psykologisk forskningspraksis – eller som kan figurere som en standard hvori en psykologisk forskning er relevant, så kan vi overveje tekstgenren "instruks" hvordan præcist at lægbegreber og professionelle begreber oversættes til hinanden hvordan rum-tids-lige sekvenser struktureres rituelt hvordan en tilsyneladende universel forskrift bliver håndteret pragmatisk, ad-hoc'et tekstens / forskriftens indeksikalitet

12 Formidling - model Det almene: Det formidlede enkle Formidlethed
Betydning givet relationelt Virkeliggøres i en praksis – mål og midler M. Wartofsky: Models - tertiære artefakter 3 aspekter Den prototypiske praksis Udpeget, afgrænset, bestemt Modellen (prototypen som særligt objekt) Praksis fremstillet, objektiveret, genstandsgjort – inscription devices (Latour) Almen relevans (hvad den er prototypisk for) ...hvilket er et differentieret, bevægeligt, omkæmpet forhold, udspændt i tid, og ikke en enkel, neutral og samtidig identitet / afbildning M. Bakhtin: The Dialogic Imagination - tekstgenrer Bowker & Star: Sorting Things out – convergence E. Goffman: Frame Analysis – model of / model for Vigtigt at opmærksomheden på modellen som noget konkret og praktisk også åbner for spørgsmålet om den konkrete anvendelsessituation som noget praktisk – og noget væsentligt, som skal med til at forstå modellen selv og dens udsagn. Den tilpasses ikke bare en situation. Den laves til at blive det. Og den er med til at skabe situationerne Bowker & Star taler om convergence mellem kort og landskab. Sådanne artefakter bruges praktisk til at håndtere prototypens almene relevans – og igen netop ikke blot afbildende, passivt Relevans er ikke simpelthen nutidig eller pegende bagud – det er i skæringen – en erfaring der hævder en potentiel betydning Goffman - Model af og model for - framing Dermed tidsdimensionen som indbygger værdiforestillingen igen – fremtiden er ikke neutral men intentionel Relevans er et politisk spørgsmål. Dengang Sjakket skulle være prototypisk – via hjemmesider, evalueringsrapporter, mediearbejde, kulturpædagogik (Overlever Twist) – og hvordan det udgjorde en mulig frontlinie, altså en omkæmpet relevans

13 Kritisk projekt Ideologikritik og –teori
UJ Jensen: Humanistisk sundhedsforskning som kritik af at medicin (kun) objektiverer I. Stengers: Misbrugernes stemme Isabelle Stengers: For en demokratisering af videnskaberne Motivational Interviewing Kritik af moraliserende rådgivning som uhensigtsmæssig Autonomi som mål Pragmatisk håndtering af dilemmaet mellem liberalisme og konservatisme Prototypen som almen i en omkæmpet intentionalitet handler også om at den er kritisk. Her peger begrebet ind mod en form for problematik der måske især er udviklet i en ideologikritisk tradition – i psykologien altså snarere kritisk psykologi end den virksomhedsteori som endnu ikke er blevet til kritisk psykologi. UJJ tager fat i det kritiske ved den humanistiske sundhedsforskning, at den reagerer på at mennesker gøres til objekter for den biomedicinske forskning og man ikke medtænker at de er subjekter, og altså selv sætter standarder. Tilsvarende taler Isabelle Stengers om en demokratisering af videnskaberne, og bruger stofmisbrugere som eksempel – det at misbrugernes stemme nu også må høres i kampene omkring institutionerne, og dermed også i videnskaberne, der er en del af dem. Motivational Interviewing beskriver fx en praksis med en tekst – udpeger dermed en form for praksis med en almen relevans. Samtidig peger den også på, at den er relevant fordi dens modbillede er utilstrækkeligt og uhensigtsmæssigt i ft givne professionelle standarder Den prototype for det gode liv, der her etableres, er im idlertid ikke blot en der handler om hensigtsmæssighed defineret hen over hovedet på klienten. Der sættes en bestemt struktur op hvorefter klienten blot selv skal træffe sit valg – tag hvad du kan bruge og lad resten være – altså et kulturelt ideal om autonomi - men hvor der også mellem linierne er en værdistandard om, at afhængighedens tab af autonomi er et problem. MI er den nye og bedre og mere pragmatiske måde at håndtere dilemmaet mellem konservatisme og liberalisme, kontrolpolitik og skadesreduktion. Bedre end den løftede pegefinger og bedre end bare at lade folk være. Bedre end metafysiske tolkninger af dybdepsykologiske problemer, som gør at klienterne fralægger sig ansvaret til eksperten. MI kan altså ses som en prototype der hævder en relevans i opgør med bestemte slags ekspertise.

14 Kritik af MI Modsigelsesfyldt Ideologikritik
Grundproblem: Manipulation og autonomi Kun et problem hvis ”metode” Pragmatisk intertekstualitet Ideologikritik Af krydsningen nyliberalisme / nykonservatisme? Kritikken sætter selv standarder, danner selv fællesskaber Forudsættes et naivt sandhedsbegreb? Næste niveau af kritik kan så være vores blik på det. MI's pragmatik er ikke bare eklektisk, men også fyldt af indre modsigelser, som ikke håndteres med teksten. Hvis patienten er autonom hvorfor er det fx så uetisk at bruge MI til at "øge sandsynligheden for", som det hedder, at folk deltager i forskningsprogrammer? Det er en grundmodsigelse, der slet ikke håndteres. Symptomallæsning: Kan man manipulere folk og samtidig respektere deres autonomi? Er folk motiveret til at komme i en rådgivning hvis de når frem til at de hellere vil tage stoffer? Det er måske ikke et problem som sådan – masser af praktisk anvendte tekster og andre artefakter er modsigelsesfyldte på den måde. Det heterogene er karakteristisk for hverdagslivets objektiveringer. Sålænge det fx bare er skønlitterære tekster er modsigelser OK – så er der ikke noget problem i at forene king of liars med doors of perception Først med den videnskabelige meta-objektivering kommer konsistensen ind i billedet som ideal. Når det prætenderes at der udvikles en almen metode, at der altså etableres almene standarder – så gøres det med standarder der skal være modsigelsesfri. Ellers bliver betydningsindholdet vilkårligt og dermed værdiløst Og MI fremstiller netop en metode som endda hævdes at være evidensbaseret. Men måske ligger MI lunt i svinget dér, i en manøvreduelig position midt mellem videnskab og pragmatik. Teksten blander suverænt udsagn om forhold i verden med udsagn om praktiske antagelser – fx s. 37 "the client is not seen as uniquely pathological"…but rather understood as having become stuck Kritikken vil prelle af fordi der bliver solgt mange af de bøger og kurser, og fordi Miller & Rollnick vel egentlig gør det som fornuftige reflekterende praktikere gør, nemlig tager bestik af situationen snarere end dyrker det principielle. Kritikken preller af fordi de allerede godt ved det og straks giver én ret. Men der er som sagt alligevel et problem hvis det forbindes med videnskab og videnskabens legitimitet. Hvad mon det er for en udvikling af de måder hvorpå teori og praksis er forbundne hvis den slags pragmatik anerkendes som videnskabeligt og dermed sanktionerende for professionel intervention? Hvad betyder det for videnskabsbegrebet?

15 ”Evidens light” Evidensbasering Den ”postmoderne” drejning
Definerede effekter; klinisk kontrollerede forsøg; meta-analyser; videnskabshierarki Politisk styring  Den ”postmoderne” drejning Vildvækst af universelle standarder Pragmatisk implementering (ex Ny Start) Forankringen i kumulativ videnskab kappes – ICD 10? Hyperreelle tegn (referencen blegner) – IQ? Hansson, FA: Testing testing Peter Dahler-Larsen (2002) Den rituelle refleksion (ny-institutionalisme) Irene Højlund (2005) Gennem flere labyrinter (kvalitetsudvikling af miljøterapeutiske døgninstitutioner) Horkheimer, M. & Adorno, T. (1947). Oplysningens dialektik

16 Kritik af MI Modsigelsesfyldt Ideologikritik
Grundproblem: Manipulation og autonomi Kun et problem hvis ”metode” Pragmatisk intertekstualitet Ideologikritik Af krydsningen nyliberalisme / nykonservatisme? Kritikken sætter selv standarder, danner selv fællesskaber Forudsættes et naivt sandhedsbegreb? Men videre kan vi overveje, om vi egentlig er så glade for ideen om autonomi, eller for den sags skyld for den slags pragmatiske koblinger mellem liberal autonomi og vilkårlige substantielle værdier – altså krydsningen mellem nyliberalisme og nykonservatisme? Er UJJ og især Isabelle Stengers i begejstringen for demokratisering blevet spændt for den vogn? Især IS fordi UJJ netop i en kritik af liberal autonomitænkning har fremhævet selvbedragets realitet Disse kritiske overvejelser er imidlertid netop igen ikke bare frit i luften svævende, uskyldige og udtalt fra ingen steder. Prototype-begrebet retter opmærksomheden mod, at der her dannes fællesskaber af kritikere, som opererer med særlige artefakter i form af akademiske tekster, og som selv altså også er med til at danne ny ideologi, sætte nye standarder. Her er der en vigtig forskel mellem UJJ og Valverde og den foucaultske tradition. Foucault og hans elever lagde afstand til ideologibegrebet og nøjedes med diskurs. Dermed lod de som om de ikke også selv fremstillede standarder. Jeg vil tale for ideologibegrebet fordi det er mere ærligt. For at kunne gennemføre en kritik af sådan noget som MI må man – hvadenten man gør sig det klart eller ej – etablere positive standarder for det gode liv. Det selvbedrag der ligger i det banaliserede kompromis mellem nyliberalisme og nykonservatisme, og som viser sig i MI's teoriløshed, kan altså i sidste ende kun overskrides fra et modstandpunkt der i et omfang erklæres Sml. kampen om unges misbrug i København – de velfærdsstatslige institutioner som fællesskaber – ophævelse af sociale problemer i nye samlivsformer Foucauldianerne kritiserer ofte ideologibegrebet for at det forudsætter at et naivt sandhedsbegreb sættes op som alternativ til ideologien. Sml. Valverdes tematisering af sandheden som diskursivt element i misbrugssammenhænge. En klassisk kritik af sådan noget som MI kan fx lyde fra en selvhjælpsbevælse som NA I NA er afhængighedens sandhed helt afgørende for hvilke kollektive og individuelle selvforhold de kan etablere og håndtere stofferne med. I den sammenhæng er ideologikritikken af MI's uklare pragmatik tydelig i at NA faktisk etablerer et naivt sandhedsbegreb – om det så gør så meget er en anden sag Men man kan også sagtens vende det om og få øje på et naivt sandhedsbegreb i MI selv – netop pragmatikkens og banalitetens naivitet MI er funderet både i en klientcentreret og en slags kognitiv psykoedukativ tradition. Det psykoedukative er interessant fordi det etablerer en slags rådgivning, en praksis, hvori "viden" gives en helt særlig betydning. Provide information Hvor NA med sine rødder i vækkelsesbevægelser kobler mellem de vidende og de ikke-vidende med en form for frelse og en måske nok ret totalitær indoktrinering i det givne begrebsapparat - der er en bibel – så gør MI det mere i form af en slags sælgerteknik. En reduktion af ekspertisen til det lægfolk kan forstå. Det var allerede karakteristisk hos Carl Rogers, men til det jævne og ligefremme sprog kommer nu en ny betydning – the bottom line, hvad der virker osv. Faktisk var det Rogers der startede hele den bølge med brugerperspektiver på psykologisk behandling, og den er så senere blevet formaliseret og koblet til tallenes magi. Omtrent ligesom vi bruger surveys med overfladiske studentersynspunkter når vi skal evaluere undervisningen på universitetet.

17 Vidensbegrebet Alliance mellem empiristisk vidensbegreb, pragmatik og brugerorientering Rådgivning - sproglig fusion mellem ekspertise og lægerfaring Banalitet - mødet mellem hverdagstænkning og videnskab etableres ved reduktion af teori Det interessante her er bl.a. også den alliance mellem et empiristisk vidensbegreb og den tilsyneladende modsætning i brugerorienteringen – og den selvrefleksion eller selvkritik det kan give anledning til for alle de forskere, der forankrede et subjektperspektiv i brugernes opgør med ekspertisen – ikke det at brugerorienteringen kan være liberal, men mere det at den også kan være empiristisk og ateoretisk Rådgivning er ikke egentlig terapi – hvis man med det forstår at klienten fremviser sin lidelse for ekspertens blik – problemer fremstilles her rent verbalt Det indebærer en sproglig fusion mellem ekspertise og lægerfaring som centralt Men hvad er det for et vidensbegreb her? Hvis den såkaldte "evidens light" kommer til at dominere psykologien som profession? Banalitet – mødet mellem hverdagstænkning og videnskab etableres ved reduktion af teori – problem hvis det er teori der afstedkommer det kontraintuitive - ? Vi kan godt få øje på det naive sandhedsbegreb her – men det sjove er at det lever så fint sammen med et glimt i øjet. Anekdoten med Winsløw – der som socialkonstruktionist sprang ud via Minnesota der hviler på essentialisme – "det virker for mig…" Tænk hvis nutidens herskende ideologi kommer til udtryk i de utallige satireprogrammer og parodier man kan se på TV – hvis det mest ureflekteret ideologiske er at dyrke den ironiske distance?? Her kan Latours ny-empirisme, Valverdes pragmatistiske diskursanalyser og de praktiske koblinger mellem kognitive og humanistiske tænkemåder som vi ser i MI gå hånd i hånd.

18 Landsforeningen af opholdssteder
Opholdsstederne efterlyser faglig viden om unge, misbrug og behandlingsmetoder. De efterlyser også øvelse i at omsætte denne viden til den konkrete dagligdag de hver især arbejder i – dvs. bringe viden og færdigheder i spil i dagligdagen med kolleger og unge på en måde der passer til den konkrete situation. Særlige områder der er nævnt er viden om specifikke områder og kompetencer til at omsætte viden til handling i hverdagen: viden om stoffer, virkning og misbrug af dem Viden om følgevirkninger af misbrug, de unges reaktioner og adfærd (herunder ”dumme”bøder) Sagsbehandleres og forældres berøringsangst Forældres manglende accept af de unge har et misbrug Oparbejdelse af relevante samarbejdsrelationer Man sætter sig for at udvikle kompetence – og dvs. lokalt defineret mestring i hverdagen, noget som er forankret i arbejdsfællesskaber osv. – og jo, LOS konsulenterne har læst om situeret læring og det aktuelle opgør med rationalismen Og denne lokale kompetence danner så en kompetent og autonom bruger af en fuldstændigt fragmenteret og empirisk viden

19 Gruppespørgsmål Udvælg et af jeres PhD projekter til diskussion. Redegør kort for det. På hvilke måder kan man (med fordel) anskue dit projekt som en produktion af psykologiske prototyper? På hvilke måder kan man ikke? Er det rimeligt og relevant at betragte Miller & Rollnick's Motivational Interviewing som prototype for håndtering af viden som banal sandhed?


Download ppt "Prototyper – mellem hverdag og videnskab"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google