Socialt arbejde som fremstilling af subjekter i velfærdsstaten

Præsentationer af emnet: "Socialt arbejde som fremstilling af subjekter i velfærdsstaten"— Præsentationens transcript:

1 Socialt arbejde som fremstilling af subjekter i velfærdsstaten
Morten Nissen, Cand. Psych., PhD, lektor, Institut for Psykologi, KBH Universitet Esben Houborg Pedersen, Cand. Scient. Adm., PhD, Center for Rusmiddelforskning Jeg er Morten Nissen… I kan læse mere på denne hjemside

2 Formiddagens program Intro – kort om tilgangen
Lidt film – Hjerter i Sovs Oplæg Det almene menneskearbejde Socialt arbejde Interpellation Grænseobjektivitet Postmoderne socialt arbejde Objektiveringer: Magt, fremstilling Spørgetid Der afsættes spørgetid vedr. teksten jeg selv har skrevet – tænk over det

3 Tilgang som groft sagt er fælles for interaktionistisk, systemisk-konstruktionistisk-narrativ, diskursanalytisk og kulturhistorisk-kritisk psykologi / samfundsvidenskab: "Fremstilling" – fx misbrug som ”objekt” der skabes / vises / gøres i praksis formidlet af model-artefakter hvormed vi danner os selv og hinanden (som fællesskaber og deltagere) i den løbende praksis Indledning – om tilgangen – som groft sagt er fælles for foucauldiansk, interaktionistisk, systemisk-konstruktionistisk-narrativ, ANT og kulturhistorisk-kritisk psykologi og samfundsvidenskab: "Fremstilling" – fx ”misbrug” som objekt der skabes / vises / gøres i praksis og som mennesker dannes med – og hvormed vi altså selv danner os selv og hinanden (som fællesskaber og deltagere) i den løbende praksis Som tilgang til praksis – og som udtryk for at ”praksis” er en grundlæggende vej til forståelse af menneskelige forhold Problematikker afledt heraf: Forholdet mellem sprog og materialitet Forankringen / indlejringen af lokale fremstillinger i almene, globale betingelser Historicering – og dens metode og relevans i en nutid Forholdet mellem analysen og dens anvendelse / relevans Subjektivitetsproblemet (determinisme)

4 Modeller og fremstilling
Her ser vi modeller I helt almindelige situationer, som vi kan genkende Men også modeller for os – skabt til at man identificerer sig og løber hen og køber det tøj

5 Hjerter i Sovs - en vild case
Projekt Gadebørn – De mest udsatte, Brobygning, Ungdomsperspektiv (identitetsskabende rum), Frivilligt socialt arbejde, Partnerskaber Sjakket De Vilde Unge Brugerperspektiver og selvhjælp Om Hjerter i Sovs (1996): Andre om og til Vilde Læreprocesser: Filmen Hjerter i Sovs Kort introduktion til feltet Hvad er meningen med at vise dette? Et prototypisk tilfælde af ”socialt arbejde” – selvom det er ekstremt Et tilfælde af postmoderne socialt arbejde Praksisforskning Involveret i en ideologisk-politisk strømning Beskrivelse og analyse af praksis De interesserede kan fx se her tekster hvor jeg har skrevet i dialog med praksis: Om Hjerter i Sovs: Andre om og til Vilde Læreprocesser: Men her mere generelt om socialt arbejde i velfærdsstat

6 Det almene menneskearbejde
Det brede sundhedsbegreb i praksis Sundhedsfremme, sygepleje, socialpsykiatri ”Nye” sygdomme Fra det sygdomsorienterede til det situations- og samfundsorienterede Sygdom (problem) som objektivering – som fremstilling fokusering på det særlige fastholdelse i model, inscription device regler for interaktion (sml Goffman) Det brede sundhedsbegreb – men bredden er forskellig i praksis I ”socialt arbejde” kommer nogle problematikker tilsyne, som også gør sig gældende i de mest almene dele af sundhedsarbejde Forebyggelse og sundhedsfremme, men også sygepleje og ergoterapi, samt socialpsykiatri – men også ved ”nye” sygdomme som fibromyalgi, kronisk træthed, kronisk smerte osv. Uffes tre aspekter af sundhedsarbejde – situationsorienteret, sygdomsorienteret og samfundsorienteret. Socialt arbejde fremhæver dels det situationsorienterede, dels det samfundsorienterede aspekt Sml. Lene Otto: Svingningen mellem det særlige og det hele, sygdom vs. sundhed Sygdommen som objektivering – genstandsgørelse – fremstilling Sygdommen som særligt objekt – fokusering, reificering, siger Wenger – der lader en rest blive tilbage – hvad med den? Vender vi tilbage til Fastholdelse i et inscription device, en model Fastholdelse i regler for interaktion – sml. Goffman

7 Når det almene træder frem
Oprindelsen (inden specialisterne tager over) Genopstår igen og igen fra sociale problemer (den dybe tallerken) Tæt ved det politiske niveau Det opsøgende Residualet (det der bliver tilovers efter specialisterne) Sygeplejen: Kirsten Beedholm Poulsen, Bowker & Star Det marginale Koordineringen (mellem specialisterne) Ledelse / dialog Mangesidethed Det refleksive, tværgående Det bevægelige, fleksible Det kritiske begreb (imod specialisterne) Det ”negative” – og dermed vaghed, uklarhed, ikke-faglighed Det positive begreb om det gode liv (arbejde, uddannelse, bolig osv.) Det subjektive (overfor / med specialisterne selv) Spejling, dialog Egetansvar (sml. Lene Otto) Moraliseren og magtudøvelse Hvad sker der når man paradoksalt fokuserer på helheden, på det ufokuserede? Eksempel: Døgnkontakten; krise; ungdom – kobling til Tjek-Punkt Sjakket og Projekt Gadebørn Det almene og subjektiviteten – hvis objektivering er fokusering – hvad sker der så når man ser på ”resten”? En spejling af subjektiviteten selv – sml sygeplejens udvikling fra religion til psykologi Derfor gør de samme problemstillinger sig på mange måder gældende når subjektiviteten selv træder frem som faglig problematik: I psykologisk praksis, I psykiatri generelt, I stofmisbrug Men også: Det åndelige, eksistentielle Det moraliserende – hvor man i sygdomsorienteret praksis arbejder med specifik indikation og universalisme, er det straks sværere i socialt arbejde – sml. privat psykologpraksis Sunesson m.fl. – socialt arbejde er et ideologisk ritual Socialt arbejde er direkte magtudøvelse kun akkurat camoufleret som ideologi

8 Det sociale arbejde Fra det sociale problem til socialt arbejde
Proletariat  pjalteproletariat Velgørenhed  professionelt Tre opgaver At skabe selvansvarlige subjekter Arbejdsmarked Stat / ideologi – sjælefrelse og dannelse At tale på vegne af subjekter At integrere objektive karakteristika Mark Philps teori Det sociale problem → arbejdsmarked → ideologi: Sjælefrelse og dannelse Revstedt’s Motivationsarbejde som eksempel Hjerter i Sovs som eksempel Mark Philp: Notes on the form of knowledge in social work, 1979 Kasper Villadsen: Det sociale arbejdes genealogi, 2003

9 Interpellation [at mellem-kalde]
Louis Althusser: Ideologier og ideologiske statsapparater Prajning: An-svar Navnet:: Partikulær, unik Altid-allerede subjekt Selvbevidsthedens nærmeste udviklingszone (Vygotsky): Jeg deltager i at vi forholder os til mig Interpellationens gensidighed Substantialisering Fake it till you make it Tillidsprincippet Interpellation stammer fra Althusser Vi arbejdede med det i et tværvidenskabeligt projekt om velfærdsstatens kulturhistorie Interpellation Althussers teori Gensidigheden – jf Projekt Gadebørn og jf familien Interpellation til mindre og større fællesskaber Koblingen til Vygotsky og NUZO (praksis før bevidsthed)

10 Velfærdsstat Statens omfattende intervention i samfund og familie (Se Ole Bernild) Interventionen er samtidig: Reproduktiv (bevarer samfund og familie) Produktiv (frembringer samfund og familie) Responsiv (forandrer staten selv) State . General . Family Society Particular Special Polis Oikos

11 Oppefra eller nedefra? Interpellationen er gensidig
Staten er en konstellation af ideologiske projekter Velfærdsstaten er en statsform der hele tiden overskrider sig selv i en kamp om det sociale spørgsmål – hele tiden interpellerer ”mennesker” som subjekter på nye niveauer Hulgård, L. (1997). Værdiforandring i velfærdsstaten. Et weberiansk perspektiv på sociale forsøgsprogrammer. København: Forlaget Sociologi. Hegland, T. J. (1994). Fra de tusind blomster til en målrettet udvikling. Ålborg: ALFUFF Krogstrup, H. K. (1997). Brugerinddragelse og organisatorisk læring i den sociale sektor. Aarhus: Forlaget Systime. Høgsbro, K. (1992). Sociale problemer og selvorganiseret selvhjælp i Danmark. København: Samfundslitteratur

12 Interpellation og fremstilling
til kategori (subjektivering) som unik person i konkret fællesskab Ideologi Subjektivitetens objektivitet Fællesskab og deltagere Den begrænse(n)de form og den utopiske horisont

13 Scarry, E: The Body in Pain
Community Imagination Reciprocation Cultural forms Cultural forms Cultural forms Men fællesskabet er selvoverskridende – man definerer sig ved en horisont Objektivering, fremstilling er en proces med uintenderede konsekvenser Begreberne imagination og reciprocation er hentet fra Elaine Scarry – de ting vi skaber virker tilbage og forandrer os, eller som sagt før, gennem intervention skabes ændrede vilkår og ændrede subjekter Hegel kaldte det for fornuftens, eller historiens list – udviklingen sker sjældent intenderet, men formidlet over vores skabelse af midler der gør det muligt at opstille nye mål Interpellationens gensidighed og substantialiseringen skaber nye ideologier osv. Benedict Anderson: Imagined Communities – om nationalstaternes tilblivelse medieret, fremstillet af bogtrykkerkunst, presse og uddannelsesinstitutioner udviklet under enevælde og kolonialisme Imagination Reciprocation Participant Scarry, E: The Body in Pain

14 Grænseobjektivitet Grænseobjekt – genstand der formidler mellem praksis’er / fællesskaber Fx sygdom som grænseobjekt Grænseobjektivitet Objektivitetens hentehår At se bort fra det subjektive……for at subjektivere… Modsætning: Det almene som pseudoobjekt navnet (fx Sjakket) hverdagsliv, eksistens, aktiviteter, community… Bowker, G. & Star, S.L. (1999). Sorting Things Out. Cambridge, Mass./London:MIT Press Hilden, P.K. (2003). Risk and late modern health. Oslo Universitet Sunesson, S. (1981). När man inte lyckas. Stockholm: Almqvist & Wiksell Philp: Problem med faglighed i socialt arbejde en løsning kan være Grænseobjektivitet Når jeg behandles for en afgrænset lidelse subjektiveres jeg som selvansvarlig patient Ofte uproblematisk Men problemerne kan træde frem – pension, psykiatri, etik osv. Og hvad kan så bruges til at håndtere det? Ekspertisen og legitimiteten – ikke hentet fra subjektiveringen, men fra objektiveringen Sml. Goffman’s medical model - Objektivitetens hentehår – når objektivitet hentet fra håndteringen af patientens krop / sygdom bruges til at legitimere subjektivering Det modsatte af grænseobjektivitet: Navngivning af det almene som pseudoobjekt Hverdagslivet Eksistensen Aktiviteter Community …eller også

15 Postmoderne socialt arbejde?
Forpligtelsen på sandhed, effekt eller fortælling ”Viden” Frigørelsen fra referencen til konsistent teori Procedural videnskabelighed (evidens) Hyperreelle tegn (Hanson) Opportunisme? Pragmatisk kompetence (evidens light) Common sense – sml. Lundqvist & Ericsson Projektmageri som klunseri Hvordan udfordre? Refleksiv fremstilling af fællesskaber Store og små vi’er Skæbne- / valgfællesskaber (Tönnies: Gemeinschaft/Gesellschaft) – eller kampfællesskaber? Hvem fremstiller vi’et? (fornuftens list igen) Pomo socialt arbejde Hyperreelle tegn – semiotisering af viden Frigørelsen fra referencen til det monolitiske system – fra den dårlige samvittighed Og omvendt – fremkomsten af en rent procedural ”videnskabelighed” – evidens Er evidensbasering i socialt arbejde grænseobjektivitet? Eller evidens light? Det fænomen, at alle kommuner definerer at de vil arbejde systemisk og konsultativt osv. nu, hvor de skal håndtere klienter som amterne anbragte i dyre døgnforanstaltninger Villadsens gode spørgsmål: Hvordan finder vi redskaber til kritik, når man i pomo socialt arbejde har koloniseret humanismen, og selv pomo har afvist de universelle standarder som science (behov) og jura (rettigheder) At fremstille fællesskaber – valg-, skæbne-, kampfællesskaber Er det vi måske tænker som pomo i virkeligheden velfærdsstat? Det almene og den utopiske horisont – betyder pomo at utopierne forsvinder – eller tværtimod at de blomstrer og slipper jordforbindelsen? Kan man arbejde refleksivt med utopier?

16 Fra Lundqvist, T. & Ericsson, D. (1999). Ud af Hashmisbrug
Fra Lundqvist, T. & Ericsson, D. (1999). Ud af Hashmisbrug. Haslev: Det Schønbergske Forlag, s. 36 100% THC 50% Fase 2 THC Psykologisk Fase 3 Fase fokus Socialt fokus Medicinsk fokus Angst Uro Rastløshed uger

17 Hjerter i Sovs Projektklunseri Anti-metode Low tech Lægbegreber
Bevægelige objektiviteter Bevægelige institutioner Anti-metode Unikke personer og situationer Sætten-sig-på-spil At tåle kaos Her stiller jeg det op som modsætninger – og skjuler hvordan det også er forbundne kar Den pragmatiske og postmoderne brug af evidens er måske ikke så langt fra alt dette?

18 Objektiveringens dialektik
Intersubjektivitet som umiddelbar spejling (dikotomi identitet / konflikt) Magt Actions upon other actions Mellem kun-objekt og kun-subjekt Fremstilling 1 Materielt – artefakter, objekter Socialt – deltagelse, udbredelse Magt som arbejdsdeling, segregering Sprogligt – begrebsligt, refleksivt Fremstilling 2 Model Magt som ideologi Almengørende subjektivitet Kritisk videnskab / Refleksiv praksis Udviklingsfigur Set i et bestemt teoretisk perspektiv, hvor magten er primær Sml. Hegels Anerkendelsesdialektik Sml. Højrup Men det er nok ikke så væsentligt Socialt arbejde er udstødt fra produktivt