Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Forskningsenheden Barndom Læring og Didaktik

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Forskningsenheden Barndom Læring og Didaktik"— Præsentationens transcript:

1 Forskningsenheden Barndom Læring og Didaktik
Støtte til børns trivsel, læring og udvikling - leg, nysgerrighed og plads til at ”kede sig” Onsdag den 31 august 2011 Hasle Skole, Århus V Stig Broström Forskningsenheden Barndom Læring og Didaktik Aarhus Universitet

2 Småbørnspædagogik Hjem Børnehave Børnehaveklasse Vuggestue SFO SFO

3

4 Dagtilbud – en social og demokratisk mødeplads
Børn møder børn, forskellige alder, køn, social baggrund og etnicitet Frie lege og samvær børn og børn imellem - venskaber Børn er i interaktion og samspil med voksne – der viser empati og udfordrer Målrettede aktiviteter iværksat af voksne Alle ser på og lytter til alle – læring via imitation

5 Hvad børnene skal lære ifølge læreplanen
At tro på sig selv: ”jeg kan, jeg vil og jeg gør det”, personlige kompetencer At blive social kompetent: at kunne indgå i leg og samvær med andre At kommunikere med krop og verbalt sprog, sproglige kompetencer At få indsigt i natur og naturfænomener Kendskab til samfund og kultur At beherske egen krop

6 Enhed af omsorg, opdragelse og undervisning- Educare
  Barnets egen aktive virksomhed i lege- og læringsmiljøet   Trivsel, læring, udvikling og dannelse

7 Omsorg En særlig relation mellem mennesker, der er kendetegnet ved, at det ene menneske retter sin opmærksomhed mod det andet menneske og handler på en sådan måde, som det andet menneske har brug for og som tjener det andet menneskes velbefindende. Agnete Diderichsen Den voksne viser en særlig følsomhed, en særlig åbenhed og modtagelighed og bestræber sig på at forstå barnets perspektiv Nel Noddings, 1984 – og hvor handlingerne har karakter af indvielse, stemning og atmosfære Lars Løvlie, 1990

8 Undervisning og opdragelse
Undervisning er ikke kun ’instruction’ men den systematiske støtte til barnets læring ved hjælp af alle mulige midler Stenhouse, 1975, s. 24 Opdragelse er at bidrage til udvikling af grundlæggende personlighedsegenskaber, bl.a. dannelse af holdninger og forestillinger, viljes- og karakteregenskaber, sociale færdigheder og bevidsthed - værdier Broström, 2004 Inddragelse, indvielse, indkulturering Peters, 1992; Varming, 1992; Kjertmann, 2004

9 Educare - pædagogisk takt
Pædagogisk takt er at kunne håndtere sammenhænge mellem teori og praksis, at være sensitiv, leve sig ind i barnets perspektiv samtidig med at man udfordrer barnet og giver støtte til dets læring og udvikling van Manen, 1993 En opdragende undervisning Johan Friedrich Herbart, 1802; En omsorgsfuld opdragende undervisning: Educare Broström, 2006 Kærlighed til barnet og til den pædagogiske læreplan Van Manen, 1993

10 Omsorg, samvær og kommunikation
Det lille barn har behov for tilknytning Det føler sig tryg og tilfreds når tilknytningspersonen er til stede Og det føler sig usikker og forladt, når tilknytnings-personen er fraværende Nære og kære voksne skaber tilknytning, tryghed, tillid – ”en sikker base” Bowlby, Ainthsworth, Sroufe, Diderichsen,Stern

11 Former for tilknytning
En sikker tilknytning – en sund fremtidig udvikling En usikker tilknytning - en risikofyldt udvikling Sroufe, 1989 Udvikling af hukommelseskapacitet RIG, Repræsentationer af Interaktioner der er blevet Generaliserede Stern 2000 Det nuværende øjeblik Stern, 2004

12 Trivsel, tilknytning og kærlighed
Kan vuggestuen og børnehaven skabe trivsel og tilknytning? Kan forældrene? Hvad skal der til? Kærlighed og anerkendelse Empatisk samvær om noget fælles Tid (normering)

13 Samværssituationer Mangel på overskud, ingen tid til fordybelse
2 timers samvær på hverdage Aftenmåltidet Madlavning Oplæsning Musik og sang Afhentning Weekend Fokusgruppeinterview 2011

14 Dagtilbuddets opgaver
Omsorg i en dobbelt betydning: Tage sig af børnene, passe børnene mens forældrene arbejder - og vise, føle og omsorg Bidrage til trivsel, selvværd, sundhed, alsidig udvikling, læring samt medbestemmelse og forståelse for demokrati Dagtilbudsloven Vuggestuen og børnehaven ses som de første trin i uddannelsessystemet

15 Forskning dokumenterer
EPPE projektet, ”The Effective Provision of Preschool Education”, viser sammenhæng mellem børns intellektuelle og sociale udvikling og nedenstående faktorer: 1) Uddannede pædagoger 2) En aktiv og empatisk interaktion mellem pædagoger og børn – 3) En pædagog der udfordrer og støtter, ”teaching” Sylva, Melhuish, Sammons, Siraj-Blatcford, Taggert, Elliot, 2001, 2002

16 Børns nysgerrige virksomhed
Nysgerrighed Sammenhæng mellem tidlig nysgerrighed og senere intelligens 3-årige der undersøger, eksperimenterer viser højere intelligens som 12-årige sammenlignet med.. Raine, A., Reynolds, C., Venables, P. H. & Mednick, S. A. (2002). Stimulation Seeking and Intelligence: A Prospective Longitudinal Study. Journal of Personality and Social Psychology, 82(4), Kirsten Fink-Jensen Børns nysgerrighed, 2006

17 Undring og nysgerrighed
Ligesom videnskabsmanden stiller børn spørgsmål og undrer sig over verden og naturen som fænomener Tage udgangspunkt i børns fascination Støtte nysgerrigheden Undgå at give færdige svar Tage et barneperspektiv At ”kede sig” – kan give plads til undren Men der er ikke plads til et kedeligt læringsmiljø

18 Læring gennem praktisk virksomhed, kropslighed, samvær og leg
Børnene er sammen; venskab, social kompetence (ville, kunne og forstå) De voksne skaber opmærksomhed; ”se her” De er nysgerrige, undersøgende, eksperimenterende – en legende adfærd: - fantasi og kreativitet - hengivelse, nydelse, flow - kommunikation (sprog) - kropslig interaktion - og det udtrykkes i LEG

19 Hvad er leg Legen er indre motiveret (motivet ligger i legen)
Legen suspenderer virkeligheden (fiktion) Legen er præget af selvbestemmelse Leg er kommunikation Leg er en kreativ genspejling af virkeligheden; konstruktion af mening Corsaro role play (person) fantasy play (ting). Gadamar Ruud s 33; Leontjev overgangslege; andre legeteorier se Trageton

20 Legetyper Genstandsrettet leg Rolle i handling (imitation)
Rolle leg, social fantasileg (identifikation) Regelleg Rammeleg Rollespil Corsaro role play (person) fantasy play (ting). Gadamar Ruud s 33; Leontjev overgangslege; andre legeteorier se Trageton

21 Genstandsrettet leg - Science
Undren, nysgerrighed undersøge genstande sortere manipulere bygge

22 Leg – socio-dramatisk leg
Tillægge genstande en subjektiv betydning, ”skal vi ikke sige at” Imitere andres handlinger Rolle i handling Udfører handlingsforløbet (gøre) Identificere sig med andre Rolleleg (være)

23 Rolleleg Vælger legetema Fordeler roller
Definerer situationen indenfor hvilken rollerne realiseres – fælles bevidsthed om den imaginære legesituation (kontekst) Udtænker legehandlinger (planlægger i datid), der realiseres ved hjælp af roller og genstande (tekst) Formulerer et plot Elkonin, 1988; Bateson, 1972; Sutton-Smith, 1986

24 Rolleleg Rollen; identifikation Gengiver relationerne mellem rollerne
Små børn udfolder hele legehandlingen, større børn forkorter handlingerne med sproget Går ind og ud af rollen Begynder at forstå reglerne bag rollerne Elkonin, 1988; Bateson, 1972 Rasmussen, 1992 (social fantasileg)

25 Regelleg Disse lege er kendetegnet af, at det ikke mere er rollerne og situationen, der er fastlagt, men reglerne og opgaven Legens motiv ligger stadig i processen, men legeprocessen er bestemt af opgaven Ved ettagfat fx gælder det ikke blot om at løbe hurtigt, men også om ikke at blive fanget Leontjev, 1977

26 Begrebet ramme En fælles ramme, en imaginær legesituation, konteksten
Broström, 1995 Begrebet ramme En fælles ramme, en imaginær legesituation, konteksten En psykologisk ramme der inkluderer og ekskluderer: hvad der er med i legen og hvad der ikke hører til Bateson, 1972; Leontjev, 1977 Rammeleg

27 Rammeleg

28 Rollespil Kombination af rolleleg og regelleg, følelser og kognition
Roller Regler Plot Spillets ramme Spilleder (game master) Rollespil i folkeskolen, 2009 af Felicia Bech Mortensen og Morten Lykke 

29 Leg bidrager til (læring og) udvikling – nye strukturer
Overvindelse af egocentricitet Fra billed- til begrebsmæssig tænkning Fra umiddelbar handlen til bevidst handlen, dvs. fra: handling, sprog, tænkning til tænkning, sprog, handling Fantasi Social kompetence Selvstændighed Kommunikationskompetence Kropsbeherskelse Elkonin, 1988; Broström, 1995; Knutsdotter, 2009

30 Læring i børnehaven Lov om Social Service 1998 indførte læringsbegrebet i børnehaven Lov om pædagogiske læreplaner 2004 rummer 6 temaer som pædagogerne skal arbejde med - Barnets alsidige personlighedsudvikling - Sociale kompetencer - Sproglige kompetencer - Krop og bevægelse - Naturen og naturfænomener - Kulturelle udtryksformer og værdier Daginstitutionsloven 2007 kræver formulerede mål for børnenes læring

31 Didaktik Didaktik i dagtilbud vedrører alle former for intentionel og reflekteret omsorg, opdragelse og undervisning med henblik på børnenes trivsel, læring og udvikling Spørgsmålet om formål og mål (hvorhen) Spørgsmålet om indhold, temaer (hvad) Spørgsmålet om metoder, principper (hvordan) Spørgsmålet om midler, fx legetøj, bøger Spørgsmålet om evaluering - vurdering af pædagogikken og børnenes læring (tests og kvalitetsoplysninger) Klafki, 2001

32 Dannelsesidealet - demokrati
Starte med det visionære og perspektivrige inden man konkretiserer, inden læreplansarbejdet begynder Dannelsesidealet er primat - Klafki Den demokratiske dimension udgør en central del af dannelsesidealet og udtrykt i Daginstitutionsloven 2007: Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar, forståelse for demokrati … udvikle selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber

33 Børnehaven som demokratisk mødeplads
Børnehaven er en demokratisk mødeplads Her får børnene mulighed for at lære om verden og etablerer et grundlag for på længere sigt at kunne tænke kritisk De er deltagere i hverdagslivet, de får indflydelse - jf. FNs konvention om børns rettigheder Et aktivt dannelsesbegreb støtter disse kvaliteter Hannah Arend: Her ”kommer de sammen for at tale, føre dialoger, for at fortælle deres historier i kampen for at styrke mulighederne for et aktivt medborgerskab”

34 Et aktivt dannelsesbegreb
Dannelse er at være myndig og modig, have evne til kritik og aktivt at deltage i demokratiet, øve indflydelse, kunne argumentere og lytte Dannelse er at forbinde sin viden med følelser og holdninger, at ville og kunne omsætte viden til handling – handlekompetence – ex sølvpapir, bæredygtighed Dannelse er at have evne til selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritetsevne – ex med i leg Dannelse til demokrati skal række ud over her og nuet, være fremtidsorienteret og have et globalt perspektiv, da mange problemer går på tværs af statsgrænser – verdensborgeren – ex epoketypiske problemer, frokost Inspiration: Mollenhauer 1988; Gieseke, 1981, 1976; Kemp,2005; Klafki, 2001, s. 68, 81; Schnack, 1998

35 En dynamisk og situationsorienteret didaktisk model – en nærhedsdidaktik
(Samfundsanalyse) Formulering af mål – og tegn Dannelsesidealet - Formål SITUATIONS-ANALYSE - konteksten Valg af indhold Rekonstruktion af pædagogikken Udformning af metoder, principper LEG Dokumentation og evaluering Gennemførelse Læringsforløb, praksis (læringsteori) Broström, 2006 Broström & Vejleskov, 2009 Inspireret af Print, 1993

36 Daginstitutionsloven - Formål
§ 1. Formålet for dagtilbud UDVALGTE DELE § 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg samt pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund.

37 Lovgrundlag om mål Lov om pædagogiske læreplaner (2004): § 3 Den pædagogiske læreplan skal indeholde mål og eventuelle delmål for, hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læringsproces skal give børn mulighed for at tilegne sig. Stk. 2. Målene i den pædagogiske læreplan skal udarbejdes i forhold til aldersgrupperne fra ½ år til 2 år og fra 3 år og til skolealderen. Daginstitutionsloven (2007): § 8 stk. 3: Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres

38 Om mål Uanset hvilke former for mål, der arbejdes med i dagtilbuddet, skal målene, så vidt muligt være målbare. Det er vigtigt at tjekke om målene, som er opstillet, er: meningsfulde at arbejde ud fra i hverdagen klare og entydige relevante for børn og ansatte udtryk for det vigtigste i det pædagogiske arbejde i overensstemmelse med de værdier og principper, som der tidligere er formuleret I gang med pædagogiske læreplaner. Inspirationsmateriale til udarbejdelse og evaluering af pædagogiske læreplaner i dagtilbud, Familie- og forbrugerministeriet, 2007.

39 Dagtilbuddets didaktik - indhold
BARN INDHOLD PÆDAGOG Læring Fremstilling Omsorg og anerkendende relation Den didaktiske trekant Se fx Hopmann, s. 201, I: Uljens, 1997

40 Dagtilbuddets pædagogik kalder på en didaktisk firkant
Indhold Børn Ivar Frønes Gunvor Løkken Pædagog Barn DEN DIDAKTISKE FIRKANT Broström & Vejleskov, 2009

41 Indhold – læringens ”hvad”
Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer) Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Samt ”FAGENE”: Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Samt alle de selvvalgte temaer, problemer osv Lov om Social Service § 8a, tilføjelse 2004

42 Indhold: Hvordan udvælge indhold?
”Livet leves forlæns og forstås baglæns” FORLÆNS Lade børnehavens hverdagsaktiviteter blomstre – ”det vi plejer at gøre” Samtidig med praksis beskrives det der sker (observation, video osv.) Analyse af praksis og konstruktion af mål, indhold set i relation til (mindst) de 6 temaer Evaluere pædagogikken og børns læring BAGLÆNS: Udvælge et område/tema/”fag” af gangen Formulere mål, indhold og handlinger Iværksætte praksis og beskrive det der sker (observation, video, osv.)

43 Nogle pædagogiske principper
Et aktivt og empatisk forhold mellem pædagog og barn Et aktivt liv i børnefællesskabet, praksisfællesskab Den voksne organiserer hverdagen, sikrer at ALLE børn er i daglig kommunikation med voksne Barnet trives og udvikles via leg At skabe og fange situationer som kan give grundlag for børns tænkning At få børn til at tale, tænke og udtrykke sig At imødekomme mangfoldigheden af børns ideer, deres nysgerrighed og undren Give plads til kroppen, kropslig aktivitet og udfoldelse

44 Små børns læring Læring via instruktion
Læring via praksisfællesskab, - imitation og social praksis Lave & Wenger; Vygotsky Læring via vejledt deltagelse, - tilegnelse, kreativ imitation Vygotsky, Rogoff Læring via individuel konstruktion Piaget Læring via social konstruktion, altså sammen med andre

45 Krop og bevægelse Plads til kropslighed
Toddleren udtrykker og fortolker mening via krop Kroppen er legens vigtigste ingrediens Pædagogen er opmærksomt til stede på sidelinjen og fortolker børns kropslighed og udtryk, fx: bygger med kasser, hopper ned, og en pige siger ”artig” og går ned hilser med kroppen, laver ”propel” udtrykker gruppeglæde med hyl til frokost Gunvor Løkken

46 Sprog og kommunikation
Barnet indgår løbende i kommunikation, der bidrager til barnets verbal sproglige udvikling Børnene lærer symbolfunktionen: Mimik og gestikulation Når det taler, er i samtale med børn og voksne Når det hører historier og selv fortæller historier Når det leger (roller, handlinger og genstande symboliseres)

47 Oplæsning som dialog Første oplæsning foregår uden afbrydelser
Anden oplæsning – dialog om indhold, ord, illustrationer osv. Tredje oplæsning: Børnene genfortæller og taler om indholdet Herefter lege og tegne Whitehurst, på dansk Jette Løntoft,

48 - børnene læser og leger
Oplæsning som dialog - børnene læser og leger

49 Early literacy i vuggestuen

50 Early literacy Organiseret aktivitet med fortælleterninger
Det var engang en gammel dame Hun kørte i en raket Den fløj så hurtigt, at hun begyndte at græde

51 Early literacy i leg « Fri leg » med funktionelle skrive- og læsematerialer (receptblokke, togbiletter, bøder osv) James Christie Leg i købmandsforretningen (åben-lukket skilt; tegner penge) Børnene leger posthus Børnene spiller «kryds og bolle» og fører pointliste En gruppe børn laver skattekort Rammeleg med inddragelse af skriftlighed (menukort, skilte, m.v.)

52 Early literacy i børnehaven
Drengen gik op på skihoppet Det var højt oppe i luften Han var lidt bange men hans far vinkede Så susede han ned ad bakken hvor hans far stod Og næste morgen fløj de hjem med flyveren

53 Fem overgangsstrategier-aktiviteter - Projektarbejde på skolen
Oplæsning af god børnelitteratur På baggrund af historien gennemføres litteratursamtaler og filosofiske samtaler Børnene tegner og maler Børnene konstruerer egne lege på baggrund af deres litteraturoplevelser eller pædagog og børn leger sammen Børnene viser deres lege og dramatiseringer Efter legeforløbet gennemfører børn og pædagoger lærings dialoger Broström, Frandsen & Vilhelmsen, 2004; Broström, 2005

54 Fem overgangsstrategier-aktiviteter - Projektarbejde på skolen
Oplæsning hun kender historien, har tænkt over både helheden og delene hun har øvet sig og læst historien højt mange gange for et øvepublikum hun magter at betone oplæsningen, lave stemmeskift der passer til de enkelte figurer og personer – uden at overdramatisere hendes oplæsning fanger børnene ind i fiktionen, så de ikke unødigt afbryder - men hun giver plads til børnenes kommentarer og er i stand til på en venlig måde at reducere længden af børnenes indlæg Broström, 2005

55 Fem overgangsstrategier-aktiviteter - Projektarbejde på skolen
Litteratursamtale Var der noget i historien, som du godt kunne lide? Var der noget, som du ikke kunne lide? Var der noget, som du undrede dig over? Var der noget i historien som du kunne genkende fra andre historier? Chambers, 1994

56 Fem overgangsstrategier-aktiviteter - Projektarbejde på skolen
LIDE at den døde, for den slugte mennesker den ville sikkert sluge flere mennesker at menneskerne kom ud og så ikke mere at drengene dræbte fisken at moren og de tre søskende kom ud IKKE LIDE at katten blev slugt at fisken skulle skamme sig at menneskerne blev spist, men de blev ikke tygget på jeg synes det var rigtigt synd for katten Litteratursamtale om “Den frygtelige fisk”

57 Fem overgangsstrategier-aktiviteter - Projektarbejde på skolen
det var mærkeligt, at de glemte at fisken var derude at moderen og døtrene glemte at fisken var der den var lige så hurtig som en racerbil jeg undrede mig over, at fisken var så stor at der var en der stikkede op af vandet (fiskens halefinne) at drengene ikke angreb bagfra man kan jo ikke trække vejret inde i sådan en stor fisk Var der noget du undrede dig over?

58 Billedkunst i vuggestuen

59 Sang og musik i vuggestuen
Fagter til sange Sangkuffert Besøg på musiknaturlegeplads

60 Natur og naturfænomener
Udfordre meningsfuldt Give plads til børns undren Sætte ord på hændelser, dele oplevelser

61 Asta Carl Johanne 2010: Læse
2011: Læse og jeg har lært at regne – jeg har også lært at læse for nogle andre. Når man leger med en ny, skal man prøve at høre efter, hvad den anden siger. 2010: Fodbold, lære at læse - regne og tegne stregerne... Og lære at sidde stille 2011: Være søde ved hinanden, ikke sige nej til at lege med hinanden ..lært tal og bogstaver, og jeg har lært alfabetet - det kunne jeg nemlig ikke, da jeg gik i børnehave 2010: Lære at regne og læse og så får jeg en hel masse   bøger og man får det godt.” 2011: Jeg kan ikke lige fortælle hvad jeg har lært for jeg tror faktisk jeg vidste det hele i forvejen ... 

62 Pas på os og hjælp os med at lære noget
Tak for ordet

63 Powerpoint på: https://pure.au.dk/admin/workspace.xhtml Mail:


Download ppt "Forskningsenheden Barndom Læring og Didaktik"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google