Naturbeskyttelse, landbrug og råstoffer

Præsentationer af emnet: "Naturbeskyttelse, landbrug og råstoffer"— Præsentationens transcript:

1 Naturbeskyttelse, landbrug og råstoffer
Miljøplanlægning 5. Kursusgang Onsdag d. 28. september 2005

2 Dagens program Det åbne lands planlægning
Fredningsplan og naturbeskyttelse Råstofplanlægning Landbrugsplanlægning Opgaveløsning ?

3 Planlægningens kredsløb

4 Processer i planlægningen
Kortlægning - udspil - afvejning - plan Afvejning er interessevaretagelse : § 2. Ved administrationen af loven skal der lægges vægt på vandforekomsternes omfang, på befolkningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning, på miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse, herunder bevarelse af omgivelsernes kvalitet, og på anvendelse af råstofforekomster.

5 Typer af planlægning Forskellige typer af planlægning karakteriseret ved om der er enighed eller uenighed om mål, og kendskab eller ukendskab til midlerne til at nå målene

6 Regionplan 2001 Regionplan hvert 4. år.
En række temaer integreres i denne jf. § 6.

7 Temaer i regionplanen § 6, stk 3. Regionplanen skal på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen i amtskommunen indeholde retningslinier for: 1) arealudlæg til byzoner og sommerhusområder, 2) beliggenheden af større offentlige institutioner samt større trafikanlæg og andre større tekniske anlæg, 3) beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, 5)den samlede detailhandelsstruktur, jf. § 6 b, 6) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af de særlig værdifulde landbrugsområder, 7) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket,

8 Og forsat …. 8) varetagelsen af bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land, herunder udpegningen og sikringen af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, 9) beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder, 10) beliggenheden af arealer til fritidsformål, 11) anvendelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden, 12) anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne, herunder udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser, følsomme indvindingsområder, indsatsområder, samt en prioritering af indsatsområderne, 13) kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande

9 Regionplanens hovedstruktur

10 Regionale områder De regionale områder skal først og fremmest anvendes til sikring af den hovedinteresse, der er angivet for området Retningslinie ( ) Inden for de regionale områder må der ikke inddrages arealer til egentlig byudvikling. Der må som hovedregel heller ikke ske ændret arealanvendelse eller opføres bebyggelse, der ikke har direkte tilknytning til områdets regionale interesse….

11 Mål for de regionale områder
Målet for de regionale naturområderer at sikre; naturbeskyttelse og bevarings-interesser samt udnyttelse til friluftsliv; opretholdelse og udbredelse af et righoldigt og varieret plante- og dyreliv; særligt værdifulde landskaber samt geologiske beskyttelsesområder Målet for de regionale jordbrugsområder er at sikre den bedste dyrkningsjord til landbrugsdrift

12 Retningslinier for regionale jordbrugsområder
må der ikke planlægges for eller etableres anlæg, der begrænser mulighederne for landbrugsdrift må der ikke etableres nye råstofgrave eller foretages udvidelser af bestående grave, med mindre forsyningsovervejelser taler herfor, eller hvis det kan dokumenteres, at der er tale om råstoffer af ekstraordinær høj kvalitet og hvis indvinding ikke forringer den efterfølgende jordbrugsmæssige anvendelse

13 Retningslinier for regionale naturområder
3.2.6 …må den nuværende arealanvendelse ikke ændres, medmindre det tjener til at opfylde målsætningen for de regionale naturområder 3.2.7 …kan der planlægges for mindre anlæg og støttepunkter for friluftsaktiviteter, såfrem det er foreneligt med hensynet til at opretholde levesteder for dyr og planter

14 Funktionsadskillelse er arealspecialisering

15 Fra fredningsplan til naturkvalitetsplan
Planen handler ikke om fredning men naturbeskyttelse, rekreative interesser osv. Virkemidlerne er ikke fredninger, men naturbeskyttelse

16 Fredningsplanens zoneringer

17 Forløbet af en fredningssag

18 Naturbeskyttelsen § 3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m², eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljø- og energiministeren efter indstilling fra amtsrådet er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Stk 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe samt 4) ferske enge og overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end m² i sammenhængende areal. Stk 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end m², når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1.

19 Dispensation for § 3 §65, Stk 3. Amtsrådet kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 3, stk. 1–3, § 4, stk. 1, § 15, stk. 1 og stk. 2, og § 18, stk. 1, samt fra bestemmelser fastsat i medfør af § 15, stk. 3. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at amtsrådet skal indhente en udtalelse fra ministeren, før amtsrådet træffer afgørelse vedrørende § 18, stk. 1.

20 §3 beskyttelsens omfang
Tabel 10.2 Arealet af de naturtyper, der i dag er omfattet af bestemmelsen om beskyttelse efter § 3 i naturbeskyttelsesloven (efter Miljø- og Energiministeriet, 1999, side 465). (Per Christensen : Kampen om vandet)

21 Beskyttelseslinierne laver zoneringer omkring væsentlige landskabselementer
Figur 10.2 Naturbeskyttelseslovens virkemidler i praksis (omtegnet efter inspiration fra Danmarks Natur, 1975, Bind 11, side 132). (Per Christensen : Kampen om vandet)

22 Beskyttelseslinierne og hvad de regulerer
Tabel 10.3 Beskyttelsesliniernes omfang ved forskellige naturtyper og fortidsminder med angivelse af, hvad man i det væsentligste må og ikke må inden for disse. (Per Christensen : Kampen om vandet)

23 Offentlig adgang - strand og skov
§ 22. Strandbredder og andre kyststrækninger mellem daglig lavvandslinie og den sammenhængende landvegetation er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning. § 23. Skove er åbne for færdsel til fods og på cykel samt for ophold, hvis der er lovlig adgang dertil…… Stk 5. I privatejede skove må færdsel til fods kun ske ad stier og anlagte veje og færdsel på cykel kun ad befæstede stier og anlagte veje. Der er kun adgang fra kl. 7 til solnedgang, og ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger.

24 Naturforvaltningsmidlerne
§ 55. På de årlige finanslove fastsættes en beløbsramme, inden for hvilken miljø- og energiministeren kan 1) erhverve fast ejendom og afholde drifts- og anlægsudgifter på erhvervede ejendomme, bl.a. til tilplantning, 2) yde lån til amtskommuner, kommuner eller almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v. til erhvervelse af fast ejendom og 3) yde lån og tilskud til amtskommuner, kommuner, almennyttige foreninger …... samt private ejendomsejere til bevaring, pleje og genopretning af naturområder og til forbedring af mulighederne for friluftslivet.

25 Status for biodiversitet
Halvkulturen på retur med 80-90% i det foregående århundrede Vandløbene er mishandlet (98%) Skovene vokser, men kun 10% er “oprindelig” (kontinuitet) Udslip af næringsstoffer påvirker fortsat miljøet Naturområderne for små, opsplittede og uden kontinuitet

26 Råstofplan Råstofplanen var en af sektorplanerne fra I dag opdate-res den hvert fjerde år selv om den ikke længere er bindende.

27 Råstoflovens formål § 1. Lovens formål er at sikre:
1) at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn, der er nævnt i § 3, 2) at indvinding og efterbehandling tilrettelægges således, at det efterbehandlede areal kan indgå som led i anden arealanvendelse, 3) en råstofforsyning på længere sigt, 4) at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet, og 5) at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af affaldsprodukter.

28 Afvejningsparagraffen
§ 3. Ved lovens anvendelse skal der på den ene side læg-ges vægt på råstofressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes udnyttelse samt tages er-hvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der lægges vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, be-skyttelse af arkæologiske og geologiske interesser, natur-beskyttelse, herunder bevarelsen af landskabelige værdier og videnskabelige interesser, en hensigtsmæssig byudvik-ling, infrastrukturanlæg, jord- og skovbrugsmæssige inter-esser, sandflugtsbekæmpelse og kystsikkerhed, fiskeri-mæssige interesser, ulemper for skibs- og luftfarten samt ændringer i strøm- og bundforhold.

29 Kortlægningen § 5. Amtsrådet udfører en kortlægning af råstofforekomsterne på landjorden.

30 Erstatningsfri regulering !
§ 7. Erhvervsmæssig indvinding af råstoffer og etablering af anlæg på indvindingsstedet til brug for indvindingen må kun ske efter tilladelse fra amtsrådet…... Stk 2. Ikke-erhvervsmæssige indvindinger på mere end 200 m³ årligt og prøvegravninger på mere end 200 m³ skal anmeldes til amtsrådet, inden indvindingen eller prøvegravningen påbegyndes…... Amtsrådet kan inden 4 uger efter, at anmeldelsen er modtaget, stille vilkår for indvindingen eller prøvegravningen….

31 Råstoftilladelsen § 9. Tilladelse til indvinding af råstoffer kan gives for indtil 10 år. I særlige tilfælde kan en tilladelse gives for en længere periode.

32 Råstoftilladelsens indhold
§ 10. En tilladelse efter § 7, stk. 1, kan indeholde vilkår om 1) virksomhedens drift og om efterbehandling af arealet med henblik på at begrænse miljømæssige gener og forebygge forurening af grundvandet og jorden, 2) at der stilles sikkerhed for, at indvindingsområdet bliver efterbehandlet, 3) at indvindingen og efterbehandlingen sker efter en plan, der er godkendt af amtsrådet, og som indeholder hovedelementerne for indvindingen og efterbehandlingen, og 4) at råstofferne skal oparbejdes bedst muligt i forhold til deres kvalitet eller skal anvendes til bestemte formål.

33 Landbrugsplanen Landbrugsplanen var en af de sektorplaner der skulle tilvejebrin-ges ved regionplan-revision Siden blev det til et tema i regionplanen - men planen vedligeholdes stadig i et vist omfang i de fleste amter

34 Landbrugslovens formålsparagraf
”1. værne dyrkningsjordene og de hertil knyttede landskabelige værdier, således at både jordbrugets erhvervsøkonomiske interesser og hensynet til det omgivende miljø tilgodeses 2. sikre en forsvarlig udnyttelse af de jordbrugs-mæssige arealressourcer og 3. sikre en hensigtsmæssig udvikling af jordbrugs-erhvervene og en forbedret konkurrenceevne i disse erhverv” (Landbrugsloven, 1978, § 1, stk. 1).

35 Områder af “særlig betydning”
”bevare større samlede landbrugsområder , som på grund af områdets karakter, de pågældende ejendommes struktur og jordens bonitet har særlig betydning med henblik på en sikring af jordbrugets erhvervsmuligheder” (Landbrugsloven, 1978, § 1, stk. 2).

36 Jordtyper (JB-nr.)

37 Jordtyper Sand- og lerjorde adskiller sig i forhold til deres indhold af ler, sand og humus

38 Normale potentielle vandingsbehov
Markkapacitet, mm Markkapacitet, mm Vårbyg Græs Nordjylland Vejle Vestsjælland Det normale potentielle vandingsbehov afhænger af jordtype, afgrøde og hvor henne i landet det er

39 Karakteren af de “særlige områder”
”Landbrugsplanerne skal udpege de særlig værdifulde landbrugsområder, med henblik på at sikre disse områder. At områderne sikres, indebærer ikke blot at de forbeholdes jordbrugsmæssig anvendelse, men også at jordbruget i disse områder får mulighed for en hensigtsmæssig udvikling for at opnå en forbedret konkurrenceevne En hensigtsmæssig udnyttelse opnås bl.a. ved, at jordbrugerne løbende kan tilpasse driftsformen ved ændringer i de økonomiske vilkår” (Landbrugsministeriet, 1981, side 6).