DE UROLIGE BØRN OG RUMMELIGHED PSYKIATRIFONDEN ’Psykiske problemer og sygdomme i skolen 18.04.05 John Aasted Halse.

Præsentationer af emnet: "DE UROLIGE BØRN OG RUMMELIGHED PSYKIATRIFONDEN ’Psykiske problemer og sygdomme i skolen 18.04.05 John Aasted Halse."— Præsentationens transcript:

1 DE UROLIGE BØRN OG RUMMELIGHED PSYKIATRIFONDEN ’Psykiske problemer og sygdomme i skolen 18.04.05
John Aasted Halse

2 ’Urolige elever i skolen, 1997’ Egelund & Foss Hansen, 1997
61 pct. opleves som aldrig forstyrrende 25 pct. lejlighedsvis urolige 10 pct. stort set konstant forstyrrende I indskolingen ca.25 pct. konstant forstyrrende Langt flere drenge end piger ’Urolige børn i børnehaven, 2002’ Halse, 2002 Ca. 75 procent af børnehavebørn opleves som velfungerende Ca. 13 procent af børnene opleves som ofte til altid urolige 3 gange så mange drenge end piger opleves som ofte altid urolige John Aasted Halse

3 Hvorfor har vi ’urolige børn?
Vilkår for opvækst i vort samfund De institutionelle rammer Stress og stimulering For megen ’siddepædagogik’ Gruppens betydning for børns adfærd Medier og andre påvirkninger Manglende eller ’forkert’ opdragelse John Aasted Halse

4 Rummelighed – forsøg på en definition
RUMMELIGHED betyder, at barnet på dets egne præmisser og ved en vis grad af tilpasning kan fungere i det almene pædagogiske miljø – fagligt, socialt og emotionelt. At ’fungere’ betyder, at kunne indfri de forventninger, der formuleres i en pædagogisk målsætning for det enkelte barn. John Aasted Halse

5 Hvad er social inklusion?
Det objektive, den synlige deltagelse Det subjektive, den enkeltes oplevelse af at høre til John Aasted Halse

6 Citat ’Der findes ikke noget socialt fællesskab, som man passivt kan indlemmes i’. Borgunn Ytterhus John Aasted Halse

7 HVAD MISTER BØRN MED ’TYNDE’ RELATIONER TIL JÆVNALDRENDE?
Fællesskab Nærhed Fortrolighed Forhandlingsmuligheder Konfliktløsning Selvværd John Aasted Halse

8 Pædagogisk differentiering
forskellig grad af selvstændighed i arbejdet forskelligt forbrug af tid og støtte og forskellig grad af kontrol forskellig udformning af krav, forskelligt niveau i forklaringer forskellig sværhedsgrad i spørgsmål, forskellig grad af faglig‑såvel som følelsesmæssig støtte forskellig anvendelse af undervisningsmaterialer, forskelligt krav til samarbejde. Fokuserer man ensidigt på de mange, er der en risiko for, at afvigelser nedtones og bortforklares. Det betyder en ikke tilstrækkelig differentiering. John Aasted Halse

9 Hvad kalder vi børn af i dag??
Figtherbørn Små tyranner Små egoister Pejlerbørn Radarbørn Forhandlerbørn Fumler-tumlerbørn Curlingbørn Servicebørn Stakkels drenge Stakkels-stille piger ’Dot.com børn’ osv. John Aasted Halse

10 BØRN I DAG ER. . . FRI ÅBNE IKKE ’BLINDT’ AUTORITETSTRO KRITISKE
SELVSTÆNDIGE PÅ NOGLE OMRÅDER MEGET VIDENDE SPØRGENDE John Aasted Halse

11 MEN DE ER OGSÅ. . . UTRYGGE USIKRE FORVIRREDE SELVOPTAGEDE RASTLØSE
STRESSEDE John Aasted Halse

12 ’HVAD ER ’UROLIG ADFÆRD?’
Specifik uro, dvs. afbrydelser i en konkret situation, fra enkelte børn Generel uro, dvs. en ny tendens til flagrende, impulspræget, ukoncentreret adfærd hos flertallet af børnene DE TO MØNSTRE ’SPILLER SAMMEN’ OG VIRKER DERMED GENSIDIGT FORSTÆRKENDE John Aasted Halse

13 NOGLE OPDRAGELSESMÆSSIGE MÅL
Grundlæggende: Den opdragelsesmæssige opgave er ofte at skabe nye handlemåder og på sigt andet ’psykisk potentiale’ hos børnene! Børn skal erkende, f.eks. hvor de er, hvad de kan i en bestemt sammenhæng Børn skal omsætte ønsker og krav til realistiske forventninger Børn skal nå til at indse nødvendigheden af spilleregler John Aasted Halse

14 Temaer i opdragelse Vejledning Vurdering Påtale –’Klar melding’
Udfordrende dialog Respekt NØGLEBEGREBER: Autencitet Den ’potente’ voksne John Aasted Halse

15 PÆDAGOGISKE STRATEGIER enighed i personalegruppen
Hvad skal vi altid gribe ind overfor Hvilke krav skal vi altid fastholde, hvad skal vi til enhver tid påtale I hvilke sammenhænge er det relevant at lade børnene prøve sig frem John Aasted Halse

16 FORVENTNINGER TIL FORÆLDRENE, IDEELT?
Der skal udtrykkes tydelige forventninger til forældrene om, at de skal være engagerede i livet i skolen skal kritisere medarbejderne konstruktivt samarbejder med medarbejderne om barnets liv i skolen er engagerede i den pædagogiske praksis og skolens udvikling bakker barnet op bakker skolen op John Aasted Halse

17 HVAD AFHÆNGER BØRNS PROBLEMER AF?
Den pædagogiske medarbejders opmærksomhed Forældrenes opmærksomhed og opbakning Bevidsthed om rollen som opdrager Barnets køn: flere drenge end piger Pædagogens/lærerens tolerance: jo mindre, jo større problemer for barnet, især mht. adfærd Pædagogens/lærerens erfaring: de mindst erfarne oplever problemerne størst Medarbejderes og forældres evne til åbent at snakke om problemet Skolens og institutionens generelle ’kultur’ (rummelighed) John Aasted Halse

18 Hvis du vil vide mere Kan du gå ind på min hjemmeside:
hvor du kan læse Artikler og se om andre foredrag, rådgivning mv. Du kan også kontakte mig på: John Aasted Halse