Børn med problemer – hvad skal pædagogen eller læreren gøre?

Præsentationer af emnet: "Børn med problemer – hvad skal pædagogen eller læreren gøre?"— Præsentationens transcript:

1 Børn med problemer – hvad skal pædagogen eller læreren gøre?
Psykiatrifonden Mandag den 18. april 2005

2 Det korte svar ”se” problemet ”se” barnet i dialog med barnet
- og familien - og sammen skal de finde ud af, hvad der skal gøres

3 Det længere svar Handler om at forstå problemets karakter
Få inddraget alle relevante parter Og se sin egen rolle som en vigtig del af løsningen

4 Børn med problemer Børn med sociale problemer Forældre-fravær DAMP
Urolige børn Børn med handicap Børn med adfærdsvanskeligheder

5 Børn i risikozoner ”Risikobørn – hvem er de – hvad gør vi” (Jørgensen, Ertmann, Egelund & Hermann, 1993) ”Risikobørn i Danmark” (Jørgensen, 2002) ”Børn med særlige behov” ” Truede børn” ”Problembørn”

6 En anden opvækst – end før
Danmarks tre familierekorder En ”ny” familie: Forhandlingsopdragelse i ”aftalefamilien” Barndom i institutioner ”radarbørn”

7 Familieproblemer Dårligt fungerende familier Dårlige skilsmisser
Langvarig arbejdsløshed Forældres psykiske problemer Misbrug Sociale belastninger

8 Social arv – og risiko Et tvivlsomt begreb Tre måder at tale om det på
Forældre giver belastninger videre til børnene Chanceulighed mht. uddannelse Sociale belastninger er forøget risiko

9 Børns symptomer Symptomer har oftest et budskab
Som vi skal forstå ved at gå under overfladen Og finde den sociale sammenhæng Den 4 årige med udviklingsmæssige tilbageskridt – hvorfor?

10 Børn af alkoholikere Hyperaktivitet Kriminalitet Skoledropout
Dårlig funktion i skolen Dårlig social tilpasning Somatiske problemer Angst Depression

11 Et børnesyndrom Hyperaktiviteten – som forsøg på at fastholde forældrene Vreden og aggressiviteten – når det ikke lykkes, Sorgen og depressionen som konsekvens

12 Brev fra en alkoholiker
” ”.. Jeg dækkede over misbruget…” børn er solidariske…” ”jeg forsøgte at være perfekt” ”jeg fik ros for at ære så dygtig” I dag:handicappet, kroniske smerter og forringet livskvalitet ”vi skal lære at turde skride ind” Overfladetilpasning!

13 Social integration blandt de store skolebørn
HBSC undersøgelsen 1998 5000 børn i 11,13 og 15 års alderen

14 Har du nogen at tale med hvis vanskeligheder?
64 pct.: mor og far - og venner 16pct.: mor og far 14 pct.: venner 6 pct.: isolerede

15 Fortrolighed til andre

16 Kan rummelighed være svaret?
Er den rummelige skole svaret? Ikke i sig selv Rummelighed kan have mange dagsordener Det afhænger af, hvad der lægges i begrebet Og hvilken social og pædagogisk indsats, der iværksættes

17 Hvad står rummelighed for?
Åbenhed Tolerance Accept af forskellighed Menneskelighed Plads til de svage Fællesskab

18 Hvad skal du se efter? Tristhed Ængstelse Rastløshed Social isolation
Dårlig social kontakt med jævnaldrende Adfærdsændringer Forældreadfærd

19 Fire typer af pædagogisk indsats
Mere voksenstyring Socialt arbejde Trivsel i klassen Relationsorientering

20 Voksen-organiseret samvær
Rammer Regler med tydelige konsekvenser Præcise krav Tydelig voksenrolle Koordineret indsats blandt de professionelle Direkte vejledning Hvornår skal børn have denne voksenkontakt?

21 Bred social indsats Kontakt til forældrene – og samarbejde
henvisning til PP Underretningspligt Kontakten til socialforvaltningen Nye regler om reaktion i sagen

22 Bedre trivsel i klassen – for alle
Hvad er trivsel? Hvordan styrker man sociale trivsel? ”makkerskab” Stenderup skole med vægt på venskaber Handler det også om ”social kompetence”?

23 Relationsorienteringen
Relationen til den enkelte Gruppeorienteret arbejdsform ”se” det enkelte barn Arbejde med relationen ”opfølgningspædagogik” ”anerkendende pædagogik” Nærvær

24 Anerkendelse Ikke det samme som ros Berit Bae og hendes undersøgelse
Det handler om selvværd mere end selvtillid Anerkendelse drejer sig om bekræftelse som menneske

25 Voksnes rummelige samspilsmåder
Fokuseret Medlevende Lader barnet følge op lader sig afbryde Velvillig fortolkning Giver barnet nye chancer Formidler kundskaben Forståelse for intentionen

26 Voksnes trange samtalemønstre
Delt opmærksomhed Følger op på saglige aspekter, men ikke oplevelserne Ikke indlevende, formidler skepsis Mange spørgsmål Nølende modtagelse Mange vurderinger Krav om begrundelse Sammenligner børn og deres oplevelser

27 Dobbelt-loop i anerkendelse
Social bekræftelse på at egen oplevelse er god nok Personlig bekræftelse på, at man selv er god nok

28 Professionel kompetence
Faglig kvalifikation Formidlingsmæssige evner Menneskelige egenskaber Advokatorisk etik