Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Indvielse af Center for Kliniske retningslinjer onsdag d

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Indvielse af Center for Kliniske retningslinjer onsdag d"— Præsentationens transcript:

1 Indvielse af Center for Kliniske retningslinjer onsdag d
Indvielse af Center for Kliniske retningslinjer onsdag d. 3 september 2008 Klinikoversygeplejerske Lisbeth Bliksted Ortopædkirurgisk Klinik Regionshospitalet Herning Tak for indbydelsen til at komme og tale ved denne historiske begivenhed. Centrets tilblivelse er en milepæl i et lang sejt træk for at sikre patienterne sygepleje af høj faglig kvalitet.

2 Betydning af Kliniske retningslinjer i daglig klinisk praksis.
Betydning for patienten Betydning for den faglige kvalitet Betydning for faglig udvikling Betydning for organisatorisk kvalitet og udvikling Hvad betyder det for implementeringen at retningslinjer er udarbejdet centralt Centrets rolle for kliniske retningslinjer i daglig klinisk praksis Mit oplæg fra Vibeke var nogle af disse stikord.

3 Historie EFQM TVÆRFAGLIGHED SAMARBEJDE PATIENTFORLØB
Det får mig til at starte med lidt historie. Når man skal til at se tilbage, kan man rystes over hvor mange år der er gået, og man kan undres over, hvor meget der var nyt dengang, men nu er en selvfølge. I 1998 lavede Herning Centralsygehus en selvevaluering. I det arbejde skulle vi bl.a. dokumentere resultater på forskellige områder, og da vi skulle vurdere resultater af den faglige Indsats. Da vi skulle dokumentere resultater af sygeplejen fik vi et problem. Resultatet afhænger af en samlet indsats af mange forskellige faggrupper, men også et problem fordi vores dokumentation af sygeplejen var ikke præcis nok, og vi kunne ikke opsamle data på grupper af patienter. Hvad var kerneydelser indenfor sygeplejen? EFQM 1998 Resultater af sygepleje???

4 kliniske retningslinjer
Patienten har en sygdom - det delegerede område Virginia Henderson Apopleksi Hoftenær fraktur Vibeke Krøll Ernæringsproblemer Patienten er syg – Patientens Reaktion på Sygdom - det selvstændige område Mobilitetsproblemer resultat Smerteproblemer Eliminationsproblemer NMDS kliniske retningslinjer Hovedkort Anamneseark Us. og beh.ark Problemark udskrivningsark Dokumentation af sygeplejen blev et indsatsområde. Chefsygeplejerske og oversygeplejerskegruppen besluttede, at vi skulle have et dokumentationsredskab, som skulle være fælles for alle afdelinger. Samtidig skulle det være en forberedelse til den elektroniske patientjournal. For at skabe konsensus, måtte der vælges et teoretisk grundlag. Virginia Hendersons teorier blev brugt som grundlag for at udvikle dokumentationsredskabet. Dette arbejde har Vibeke fortsat, sammen med andre gode folk, så nu står vi i dag med Sundhedsstyrelsens Retningslinjer for føring og opbevaring af sygeplejedata. Det har været et godt arbejde, som giver et solidt grundlag for at arbejde med dokumentation af sygeplejen og dermed også kvalitetssikring og -udvikling af sygeplejen. Og hvor kommer så de kliniske retningslinjer ind. En ting var af få dokumenteret hvad sygeplejersker gør – noget andet er at sikre, at vi dokumenterer de ting der er væsentlige for at sikre at patienten modtager den kvalitet der er kendt som den bedste. Altså kvalitetsindikatorer. Både proces og resultatindikatorer. Det var også vigtigt at vi blev mere fremadrettet i dokumentationen – ikke blot dok. hvad vi har gjort, men hvad vi vil gøre fremadrettet. proces Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Sundhedsstyrelsen 29 april 2005.

5 Organisation - kvalitetsudviklingsproces
Ledelsesforankring Uddannelsesforløb for sygeplejersker Organisation for dokumentationsudvikling Kliniske retningslinjer Fortrykte ark Organisation i de enkelte afsnit – nøglepersoner Ildsjæle skal holdes varme Dette var en synlig ledelsesmæssig strategi. Samtidig skal forudsætningerne sikres. Uddannelsesforløb + en organisation.

6 DOKUMENTATION Gennemarbejdet dokumentationsredskab, som skal bruges af alle afd. Afspejler dokumentationsgrundlaget. Afspejler den kliniske proces Fortrykte problemark, proces og resultat. Eksempel – tryksår. Patient protokoller KLINISKE RETNINGSLINJER OG REFERENCEPROGRAMMER EN UDFORDRING Sideløbende med det grundlæggende arbejde, blev der arbejdet med at udvikle et dokumentationsredskab, der kunne understøtte, at sygeplejersker dokumenterede det nødvendige og tilstrækkelige. Samtidig skulle det være en forberedelse til at sikre sygeplejefaglige optegnelser i EPJ

7 Eksemplet referenceprogram for patienter med hoftebrud
Anbefalingerne gennemgås Forløbsbeskrivelse udarbejdes Der henvises til hvor det dokumenteres i sygeplejejournalen. * Fortrykte problemark på kerneområder NMDS * Mulighed for at samle data på grupper af patienter Her findes Word dokumentet med Forløbsbeskrivelsen.

8 Det lange seje træk 1998 EFQM
1999 arbejdsgruppe – dokumentation af sygeplejen, læse, diskutere 2002 Dokumentationsgruppen Grundlag, Redskab, Kliniske retningslinjer, Indikatorer 2003 Grundlag og Begreber. Virginia Henderson. Kliniske retningslinjer selvstændig sygepleje. Agree 2004 National konference om dokumentation af sygepleje 2008 Stadig indsatsområde……………….. Med denne lille historie fra det virkelige liv i Vestjylland vil jeg blot sige: Det er et langt og sejt træk. Det er en kontinuerlig proces, som til stadighed skal have ledelsens opmærksomhed og fokus.

9 Svar på spørgsmål fra oplæg
Betydning for patienten Betydning for den faglige kvalitet Betydning for faglig udvikling Betydning for organisatorisk kvalitet og udvikling Klinisk ekspertise Ressourcer kontekst Evidensbaseret praksis betyder Samvittighedsfuld, eksplicit, velovervejet anvendelse af den nyeste foreliggende viden i beslutningsprocessen om pleje og behandling af den enkelte patient. Sackett D L et al. Evidence-Based Medicine: What it is and what it is’nt?. BMJ;1996;312:71-2. Hvad betyder det for patienten? At patienten får en pleje der bygger på ”best praksis”. At vi kan følge vores kvalitet, så vi fortløbende sikre at patienten får sygepleje af bedste kvalitet. Hvad betyder det for den faglige kvalitet. At sygepleje bygger på evidens i den udstrækning det kan fremskaffes. At vi kan samle data på grupper af patienter, og ændre praksis hvor der er behov herfor. Faglig udvikling: At de kliniske sygeplejerkser bliver bevidste om at stille spørgsmål til praksis, og gør det til genstand for forskning. Organisatorisk kvalitet: Evidens Patienten

10 Centrets betydning Samle kompetence – kvalitetsniveau Produktion
Vi får nogle retningslinjer Grunduddannelsen Forbehold Inddrage patientforhold Opdatering Det er meget ressourcekrævende at lave kliniske retningslinjer. Det er godt vi kan udveksle på tværs, så vi ikke alle skal lave det samme. Der bliver en mere ensartet kvalitet i retningslinjerne. De skal være til at stole på, ellers gør vi som vi plejer. Vi skal forholde os til retningslinjerne, og sætte dem i relation til vores virkelighed. Et eksemple er den Kliniske retningslinje for temperaturmåling. Konklusion at vi skal måle rektal temperatur. Drøftes i egen afdeling. Forholder os til usikkerhedsområderne. Vurderer formål med temperaturmålingen – screening. Bruge rektal hvor der er konkret problem. Forbehold: Patienten skal op min. 6 timer efter operationen. Det skal sammenholdes med patientens øvrige situation. Man skal bruge sin kliniske ekspertise til at vurdere situationen. MEN man skal dokumentere hvorfar patienten ikke har kunnet følge standarden. Så kan det gøres til genstand for en faglig diskussion. Opdatering: Undgå at fastholde forældet praksis. Dokumentationen gør det muligt at tage en faglig drøftelse. Aflære gamle rutiner. Rutiner er en nødvendighed i en travl hverdag, og derfor kræver det meget energi, når rutiner skal ændres. Der er behov for lokale nøglepersoner i hvert afsnit, som hele tiden har fokus på den faglige kvalitet, og sikrer at den nyeste viden bruges hos patienten. Det er nødvendigt med gentagne audit på kvalitetsindikatorer, så det bliver rutine at forholde sig til egen praksis.

11 Opsummering af Centrets betydning
Kvalitetssikring At der foreligger kliniske retningslinjer indenfor væsentlige sygeplejefaglige områder (NMDS), At retningslinjerne giver mulighed for at sikre den nødvendige og tilstrækkelige dokumentation, med mulighed for at indsamle data på grupper af pt. Ressourcenyttigt. Retningslinjerne kan være tilgængelige. Centret vil være en brik i vores arbejde med kontinuerlig kvalitetsudvikling af sygeplejen. Centret vil medvirke til at tydeliggøre betydningen af sygepleje. Centret vil medvirke til at synliggøre resultater af sygepleje og god kvalitet i sygepleje. Centret vil medvirke til at skabe diskussion om sygepleje - blandt sygeplejersker. ALT DETTE VIL MEDVIRKE TIL, AT PATIENTEN MODTAGER EN KVALIFICERET SYGEPLEJE.

12 Tak for opmærksomheden
Fortsat god dag

13 Sygeplejekvalitet - UPS
Studier fra USA og Holland viser, at 30-40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på evidens. Og at 20-25% af udført behandling ikke er nødvendig el. direkte skadelig. (Grimshaw JM, Eccles MP, MJA 2004)

14 Mål for Centret At kvalitetsvurdere (fagligt & metodisk) kliniske retningslinier inden for sygepleje At oprette og vedligeholde en base af godkendte Sygeplejefaglige Kliniske Retningsliner At indgå i et nationalt og internationalt samarbejde om udvikling af kliniske retningslinier At udpege områder for en fremtidig forskningsindsats At iværksætte og indgå i forskningsaktiviteter på nationalt og internationalt niveau At iværksætte og indgå i undervisningsaktiviteter med henblik på at styrke kvaliteten og udviklingen af kliniske retningslinier At formidle viden om eksisterende kliniske retningslinier

15 Perspektiv Skal patienten kende de kliniske retningslinjer?
Det gør de rask syge allerede Skal patienten kende vores resultater? Det gør de rask syge allerede – på en måde Kan vi sikre at vores ressourcer går til dem der trænger mest? De komplekse De mest syge De der ikke kan følge programmerne

16 Nursing minimum datasæt
Aktivitet, f.eks. evnen til at klare sig selv i det daglige liv (ADL) Ernæring, f.eks. under- eller overvægt, spisevaner, ernæringsproblemer forårsaget af sygdom eller behandling, kvalme og opkastning. Hud og slimhinder, f.eks. Forandringer og lidelser fra hud, slimhinder og andre væv – f.eks. Muskler, hår og negle Kommunikation, f.eks. Evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverden Psykosociale forhold, f.eks. Arbejdsevne, relationer til familien, ensomhed, misbrug og mestring Respiration og cirkulation, f.eks. Luftvejsproblemer som åndenød, hoste, risiko for aspiration, legemstemperatur, blodtryk og puls Seksualitet, f.eks. Samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler Smerte og sanseindtryk, f.eks. Akutte eller kroniske smerter og ubehag, problemer med syn og hørelse Søvn og hvile, f.eks. Faktorer som letter eller hindrer søvn og hvile Viden og udvikling, f.eks. Behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse Udskillelse af affaldsstoffer. F.eks. Inkontinens, obstipation, diaré. Observation af virkning og evt. bivirkning af given behandling med henblik på tilbagemelding til ordinerende læge


Download ppt "Indvielse af Center for Kliniske retningslinjer onsdag d"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google