LR consult www.lrconsult.dk Temadag om forebyggelse 24. sept. 2009.

LR consult Temadag om forebyggelse 24. sept. 2009

LR consult Program: Oplæg om forebyggelse
Program: Oplæg om forebyggelse Forebyggelse set ud fra 3 cases (grupper) Fælles drøftelse

LR consult Hvad er forebyggelse? www.lrconsult.dk
Servicelovens formålsbestemmelse om ”Særlig støtte til børn og unge” Kapitel 11 Særlig støtte til børn og unge Formål § 46. Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for denne, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Stk. 2. Støtten skal ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold.

LR consult Hvad er forebyggelse? www.lrconsult.dk
Ifølge Håndbog om anbringelsesreformen: Med forebyggelse menes den del af indsatsen, der søger at forhindre, at børn og unge får behov for en egentlig foranstaltning efter § 52, og at de på længere sigt som voksne får sociale problemer. Derudover handler det om at forebygge, at problemer bliver så store, at en indgriben fra den kommunale myndigheds side bliver nødvendig. Med opsporing menes den del af indsatsen, der handler om at få øje på de børn og unge, der har behov for særlig støtte efter § 52. Det er her vigtigt at være opmærksom på de risikofaktorer, der kan være tegn på, at et barn eller en ung har brug for hjælp, se kapitel 4 § 50-undersøgelse for en uddybning.

LR consult Reflektionsspørgsmål: www.lrconsult.dk
Hvad forbinder I med ”forebyggelse”? Hvad har I fokus på? Hvad er jeres vinkel? Hvor bredt er jeres begreb? Er det mere end forebyggelse af anbringelse?

LR consult Kommunens forebyggende indsatsområder www.lrconsult.dk
Primær forebyggelse: Almen forebyggelse rettet mod hele børne- og ungebefolkningen. Intervention før skaden er sket. Eks: kampagner, informationsarbejde, hvor formålet er at givet bedre viden. Information om skadesvirkninger af brug af alkohol. Sekundær forebyggelse: Intervention i forhold til særligt truede grupper. Retter sig imod at afhjælpe problemerne på et tidligt tidspunkt, hvor skaden endnu er begrænset. Eks: Børn og unge i et belastet boligkvarter. Kan også være individorienteret. Eks: Personlig rådgivning og tiltag over for børn og unge, hvor der er mistanke om problemer eller risiko herfor. Tertiær forebyggelse: Den hjælp der sættes ind, når skaden er sket. Retter sig mod problemerne og de direkte involverede børn, unge og deres familier. Jf. foranstaltninger efter Servicelovens pgf. 52, stk 2-5. Kilde: SFI, 2009: Kortlægning af kommunernes foranstaltninger til udsatte unge, siderne 18-19

Kilde: Servicestyrelsen: Håndbog om anbringelsesreformen, side 16

Kilde: SFI, 2009: Kortlægning af kommunernes foranstaltninger til udsatte unge, side 20

Har Aabenraa Kommune en formuleret politik for den forebyggende indsats i forhold til børn og unge med særlige behov? Kan man med- og sammentænke både den primære, sekundære og tertiære forebyggelse? Hvis ja: gør Aabenraa Kommune det?

LR consult Fokuspunkter i vejen til kommunal foranstaltning
Fokuspunkter i vejen til kommunal foranstaltning Forhistorie Faktorer Kontekst Barnets og den unges situation og problem-stillinger Indberetters: Viden Identifikation Handle-muligheder Kommunens: Vurdering Reaktion Foranstaltning A B C D E F

LR consult A. Tilgange: Hvad skaber problemerne?
A. Tilgange: Hvad skaber problemerne? Her valgt – fokus på risikofaktorer og modstandskraft (resiliens) Der er ikke et deterministisk forhold mellem begivenheder og opvækstvilkår og hvordan det går børnene senere i livet. Modstandskraften m.v. spiller også ind. Risikofaktorernes betydning afhænger – også – af barnets sårbarhed i forskellige udviklingsfaser. Og tidligere erfaringer kan have afgørende betydning for barnets opfattelse af påvirkningen. Hovedregler: Tilstedeværelsen af risikofaktorer forøger sandsynligheden for langsigtede negative konsekvenser; men forholdet er ikke direkte årsagsbetinget. Sandsynligheden for negative konsekvenser øges, når der er 2-3 samtidige risikofaktorer. Risikofaktorer optræder ofte i klynger. Fødselsskader er en tung risikofaktor Faktorernes betydning afhænger af, hvordan de forvaltes i det nære miljø. Kilde: SFI, 2009: Kortlægning af kommunernes foranstaltninger til udsatte unge, siderne 43-49 Perspektivet / tilgangen styrer vores opmærksomhed. Det vi får øje på og vægter. Tilgangen hænger sammen med vores formål. Hvad går vi efter? Og på hvilket niveau? Det enkelte barn? Børnepolitikken i Aabenraa Kommune? Etc.

LR consult A. Tilgange: Hvad skaber problemerne? www.lrconsult.dk

LR consult www.lrconsult.dk

LR consult B. Identifikation – viden – handlemuligheder
B. Identifikation – viden – handlemuligheder Med udg.pkt. i daginstitutionsregi Problemstilling: I hvilket omfang har pædagoger i daginstitutioner tilstrækkeligt med praktiske og teoretiske redskaber til at kunne identificere udsatte børn? Kan personalet sikre at de udsatte børn får tilbud, der passer til dem? At kunne identificere et udsat barn – hvor der ikke er konstateret konkrete problemer; men hvor der blot er en mistanke, om at der er problemer. Et ”udsat barn”: når risikofaktorer optræder i bestemte kombinationer over længere tid. Hvor der typisk er tale om en ophobning over længere tid. Kilde: SFI (07:25): Socialt udsatte børn

Kilde: SFI arbejdspapir 12:2007: Pædagogers identifikation af socialt udsatte børn side 56

Kilde: SFI (07:25): Socialt udsatte børn side 22

LR consult www.lrconsult.dk Faglig viden:
Pædagoger mangler faglig viden. Viden er rettet mod normalområdet og den teoretiske forståelse af socialt udsatte børn er begrænset. (pensum på pædagogseminarierne). Forudsigelse mulig? Pædagogernes samarbejde med socialforvaltningen – besværligt og tungt. Kilde: SFI (07:25): Socialt udsatte børn

Hvad har kommunen gjort i forhold til tidlig identifikation af børn med særlige behov? (ift. daginstitutioner, skoler, dagpleje, etc). B. Er der behov for at gøre mere?

LR consult C. Hvordan opstår en børnesag? www.lrconsult.dk
Problemstillinger: Hvordan får kommunerne kendskab til, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte? Hvilke årsager kan begrunde en henvendelse til kommunen? Hvem henvender sig? I 64% af 900 undersøgte sager opstod fordi forældrene selv henvender sig til kommunen om en eller anden form for bistand. I ca. 20% foreligger der underretning fra andre end familien selv (skolesystemet /PPR er største leverandør, dernæst sundhedsplejerske og daginstitution/dagpleje). Kilde: SFI (02:10): Børnesager. Evaluering af den forebyggende indsats siderne 29-44

Kilde: SFI (02:11): Børnesager i korte træk, side 6

Kommunens reaktion på forskellige henvendelsesårsager? Følgende giver oftest anledning til en § 50-undersøgelse: Kilde: SFI (02:10): Børnesager. Evaluering af den forebyggende indsats, side 40

Kilde: SFI (08:23): Anbragte børns udvikling og vilkår
Kilde: SFI (08:23): Anbragte børns udvikling og vilkår. Forløbsundersøgelser af årgang 1995, side 83

LR consult Forebyggelse og anbringelsessager www.lrconsult.dk
Konklusioner fra ”Rapport om gennemgang af anbringelsessagerne i Billund Kommune” (54 sager). Forebyggende tiltag inden anbringelse. Der er som hovedregel sket forebyggende tiltag og etableret foranstaltninger inden anbringelse besluttes. Den første af disse tendenser viser, at man griber til en umiddelbar løsning af problemerne som eksempelvis at tildele aflastning, hjemmehos, fast kontaktperson eller flere efterskoleophold til samme barn. Disse tiltag bliver ofte en buffer, som kun har overfladisk effekt, og som risikerer at blive mere vedvarende. Den anden tendens er, at der forinden anbringelse ikke har været en analytisk gennemgang af mulige alternativer til anbringelsen. Denne situation kan opstå på forskellig vis, eksempelvis ved tilflyttere hvor vores kommune ikke kender sagen undtagen via en mellemkommunal underretning, men hvor man ikke tør afvente nærmere på grund af sagens umiddelbart hastende karakter. Det samme gør sig gældende hvor underretninger fra institutioner eller skoler i Billund Kommune indgår senere end de burde, og hvor problemet derfor har vokset sig stort og kræver en hurtigere og mere indgribende indsats. Endelig er der eksempler hvor Familieafdelingen reagerer for sent på en underretning. Kilde: Jørgen Bent Hansen: Rapport udarbejdet på baggrund af gennemgang af anbringelsessagerne i Billund Kommune

LR consult www.lrconsult.dk Anbringelsesgrundlag:
En kategori er problemstillinger hos forældrene, hvor denne gruppe af forældre vil have store problemer med at varetage et barns behov igennem barndommen. Denne viden medfører, at der skal undersøges, handles og foranstaltes tidligere end det er tilfældet i dag, og ofte vil der i disse sager ikke være mulighed for, at en anbringelse kan undgås. Der er i gennemgangen af sagerne tegn på, at kommunens samarbejdspartnere her tilbageholder deres viden, måske af frygt for at ødelægge forældresamarbejdet, og det medfører at barnet fastholdes i et miljø som ikke befordrer positiv udvikling. Kendetegnende for denne kategori af forældre er: Psykisk sygdom Misbrug Vold Seksuelle overgreb Udviklingshæmmede eller dårligt begavede Udviklingsforstyrrede. Kilde: Jørgen Bent Hansen: Rapport udarbejdet på baggrund af gennemgang af anbringelsessagerne i Billund Kommune

Kendetegnende for den anden kategori er situationer, hvor det må konstateres, at det forebyggende arbejde ikke har fungeret optimalt, eller hvor problemstillinger hos familier har vanskeliggjort det tværfaglige samarbejde, og en koordination har været besværligt. Som eksempler kan nævnes: Ressourcestærke forældre, hvor vejledning alligevel er svær Lukkede familier Dødsfald eller alvorlig sygdom Grænseløse familier Omsorgssvigt Dårlig hygiejne Komplicerede skilsmisser Manglende evne til at tilsidesætte egne behov Mange skiftende partnere og derved manglende følelsesmæssig kontinuitet i barnets liv Alvorlige lidelser hos børn, som forældre ikke kan klare, eksempelvis hjerneskade. Et opmærksomhedspunkt her er, at man her med den rettidige forebyggende indsats kunne have undgået nogle af disse anbringelser. Kilde: Jørgen Bent Hansen: Rapport udarbejdet på baggrund af gennemgang af anbringelsessagerne i Billund Kommune

En tredje og mindre kategori er tilflyttere, hvor der ikke forekommer en mellemkommunal underretning, og det viser sig at være meget komplekse sager. Netværk: Generelt er der i de svage familier et lille og svagt netværk og en høj grad af ensomhed hos både børn og voksne. Det forhold, at familierne har et lille netværk medfører ofte, at de mister muligheden for den lille påvirkning fra f.eks. venner og familie som kan bringe barnet i bedre trivsel. Fra kommunens side er der også en manglende fokusering på at bruge det netværk, der så er. Tværfagligt samarbejde: Det må konstateres, at der er blotlagt et problem omkring det tværfaglige samarbejde i kommunen. Det er den eksterne konsulents vurdering, at mange af de problemer, som bliver kroniske op igennem de anbragte børns liv kunne have været afklaret tidligere. Dette ses specielt ved misbrugende forældre, lav begavelse og psykisk sygdom. Der ses generelt en tilbageholdenhed fra samarbejdspartnere ( sundhedsplejersker, pædagoger, lærere etc. ) om at underrette Familieafdelingen, og at underretninger kommer sent i forløbene. Kilde: Jørgen Bent Hansen: Rapport udarbejdet på baggrund af gennemgang af anbringelsessagerne i Billund Kommune

LR consult www.lrconsult.dk Reflektionsspørgsmål:
Har Aabenraa Kommune samme mønster i forebyggelse, anbringelse, tværfagligt samarbejde m.v. som Billund Kommune? Hvordan opstår en børnesag typisk i Aabenraa Kommune? Hvad får typisk kommunen til at foranstalte særlig støtte? Hvilke typer årsager reagerer kommunen typisk ikke på?

E. Erfaringsopsamling af den forebyggende indsats
Kilde: SFI (02:10): Børnesager. Evaluering af den forebyggende indsats side 83

Hvilke statistikker, evalueringer og brugerundersøgelser har Aabenraa Kommune udarbejdet de sidste 2 år) Hvad er materialet blevet brugt til? Hvad er behovet?

LR consult www.lrconsult.dk Anvendte kilder: Serviceloven
Servicestyrelsen: Håndbog om anbringelsesreformen. SFI, 2009: Kortlægning af kommunernes foranstaltninger til udsatte unge. SFI (07:25): Socialt udsatte børn. SFI arbejdspapir 12:2007: Pædagogers identifikation af socialt udsatte børn. SFI (02:10): Børnesager. Evaluering af den forebyggende indsats. SFI (02:11): Børnesager i korte træk,. SFI (08:23): Anbragte børns udvikling og vilkår. Forløbsundersøgelser af årgang 1995. Jørgen Bent Hansen: Rapport udarbejdet på baggrund af gennemgang af anbringelsessagerne i Billund Kommune

LR consult www.lrconsult.dk Temadag om forebyggelse 24. sept. 2009.

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "LR consult www.lrconsult.dk Temadag om forebyggelse 24. sept. 2009."— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

LR consult www.lrconsult.dk Temadag om forebyggelse 24. sept. 2009.

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "LR consult www.lrconsult.dk Temadag om forebyggelse 24. sept. 2009."— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback