Matrikulær sagsudarbejdelse

Matrikulær sagsudarbejdelse
Kursusoversigt III Registreringsgrundlaget Registreringsdokumenterne litt.: MS. s , BMA kap , VMA afsn. 6., Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Registreringsdokumenterne (sagsdokumenterne) Matriklens ajourføring ændringskort skematisk redegørelse måleblad/fikspunktskitser andet (udstykningskort/oversigtskort) Juridisk dokumentation diverse partserklæringer diverse attester (lsp./dommer/ myndigheder) arealanvendelsen grøn erklæring hvid erklæring div. myndighedsgodkendelser Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Dokumenter - generelle krav (VMA afsn. 22.) kort måleblade skematisk redegørelse sagsomslag godkendt materiale og form streg og skrift - holdbar og reproducerbar nordretning og målforhold tekstfelt med oplysning om matr.nr./ejerlav datering anledning underskrift (af dokumenter, som kun beskikkede lsp. må udfærdige) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Skelafmærkning (BMA § 27, VMA afsn og 2.) Skelafmærkningen skal foretages med godkendte skelmærker armerede betonpæle (min. 6x6x60 cm) betonblokke med hul (min. 12x12x50 cm) jernrør (min. lysning 2 cm, godstykkelse 2.5 mm, længde 60 cm) træpæle af eg, lærk eller trykimprægneret fyr. (min. 8x8x80 cm) - begrænset anvendelse bolt eller plade med skeltegn (til mur og befæstede arealer) Alle skelmærker skal være forsynet med påskriften: ”SKEL” og (under) en krone Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Krav om skelafmærkning * når skel registreres (§ 27, stk. 1) nye skel, der fremkommer ved udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller ved tildeling af matr.nr. til brugsrets-arealer ændrede skel, der fremkommer ved ejendomsberigtigelse, arealoverførsel eller ved skelforretning - bortset fra tekni-ske ændringer * når ikke tidligere målsatte skel fastlægges ved mål (§ 28 stk. 2) gælder også, hvis de foreliggende måledata er utilstrække- lige (unøjagtige eller ikke kan udnyttes): målene fastlægger i så fald ikke skellet Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Afmærkning af eksisterende skel kræves * omkring nye ejendomme til intensiv anvendelse (§ 27, stk. 3) også eksisterende skel (omkring nye ejendomme) men man skal ikke afmærke eksisterende ejendomme, f.eks. omkring en parcelhusgrund, som er berørt af en skelændring mod naboejendommen omfatter ikke restejendommen, f.eks. bygningslodden på en landbrugsejendom kan der ikke identificeres en restejendom, afmærkes alle ejendomme men der kan naturligvis - om ønsket - også foretages afmærk-ning af tabtgåede eller ikke tidligere afmærkede skelpunkter Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget 10 år gl. udstykningsskel 1 2 9 k a b c d N Ø S uskarpt udskift-ningsskel K Skelafmærkning - partsindragelse Eksempel hvis intensiv benyttelse: afmærkning således J S og K skal afgive skelerklæring for de nye skel a-b-c Ø (og S) skal inddrages før afmærkning af c og d N skal orienteres efter afmærkning af a og d Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Skelafmærkning kan undlades jf. BMA § 27, stk. 5 når hegnet er varigt (murværk, støbt fundament eller lign.) mod søterritoriet i vandløb og vandarealer (søer) og er heller ikke nødvendig når skel bortfalder (VMA afsn ) i skel ved udskilt vej mod landbrug eller skov (VMA afsn ) når skel indmåles til brug for indlægning (støttemål) når gamle mål ”genanvendes” (f.eks. ved transformation) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Afmærkning - hvordan? 1. Knækpunkter K 2. mellempunkter hvis l > 100 meter < l > M 3. Tangentpunkter T 4. Cirkelbuer korde C pilhøjde (p) max. 10 cm p 5. Kuperet terræn Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Skelpunkter i kurver Kurven er skel j de afmærkede punk-ter har status som mellempunkter arealet beregnes til kurven De afmærkede punkter er skel j arealet bregnes til skelpunkterne Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Skelafmærkning - fjernelse (ingen regler i BMA) I forbindelse med matrikulære forandringer håndteres overflø-diggjorte skelmærker således mærket skal fjernes, hvis skellet ikke mere markerer et (knæk- eller mellem)punkt i et skel mærket kan (og bør?) bevares, såfremt skelmærket marke-rer et punkt i et lige skel, der opretholdes Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Skelafmærkning - fjernelse (ingen regler i BMA) mærket må ikke fjernes, hvis der på det nye måleblad anføres mål til punktet, eller hvis det markerer et knækpunkt i skellet 23 gl. j Der er ikke i BMA krav om, at fjernede skelmærker skal indbe-rettes til KMS eller regler om naboinddragelse Hvis et skelmærke er placeret forkert, bør det ikke flyttes uden partsinddragelse og -accept, ligesom de kollegiale regler evt. må iagttages Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Indmåling af skel - hvor godt skal der måles? Hvis arealer efter opmåling angives ”m2-nøje” på en byggegrund på 800 m2 (40x20 m) må spredningen kun være 1-2 cm. At = (½x40x0.05) = 1 m2 der skal derfor måles ”stærkt” 20 m 40 m 0.05 m Hvis overbestemmelser bør målingen være modsætningsfri (afstemning) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Indmåling af skel (BMA § 28, VMA afsn ) Skel, der registreres, skal indmåles så punktet kan indlægges på matrikelkortet (direkte eller relativt) det kan genafsættes Der indmåles eksisterende og nye skelpunkter bygninger og andre fast terrængenstande af hensyn til genafsætning fikspunkter Støttepunkter giver mulighed for at checke netspændinger mellem system-koordinater og referencenettet Mål er iflg. VMA afsn retvinklede (y,x) eller polære (v,a) mål eller - typisk - retvinklede (system)koordinater Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Den matrikulære måling foretages for at kunne genafsætte skelpunktet foretage indlægning på matrikelkortet (arbejde digitalt) beregne arealet for de matrikulære forandringer Bemærk! Der er ikke i BMA krav om koordinering i landssystemet Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Indmåling og afmærkning Hvis indmåling så afmærkning (BMA § 27, stk. 2) gælder kun i matrikulære sager Hvis afmærkning så indmåling (BMA § 28, stk. 2) gælder altid udenfor matrikulære sager: nye mål skal indberettes Hvis intensiv anvendelse så afmærkning og indmåling (BMA § 27, stk. 3) gælder såvel nye som gamle skel areal skal beregnes efter mål Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Skelfastlæggelse Supplerende måling er nødvendig når ikke tidligere målsatte skel afmærkes, BMA § 28, stk. 2 når foreliggende måloplysninger er utilstrækkelige til at fastlægge et skel, der der afmærkes (forudsætter, at skellet i marken er uforandret- ellers er der tale om ejendomsberig-tigelse) Eks: skelpunktet fastlagt ved dimensionsmål i alen Supplerende målinger skal indberettes til KMS Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Skelafmærkning anføres således på målebladet nye: som J, B eller T eksisterende: gl. J, gl. B, eller gl. T eller J, B eller T på ændringskortet ingen angivelse, men punktet vises med dulle, hvis det er indlagt direkte mellempunkter vises ikke Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Måleblad (BMA § 36, VMA afsn ) indeholder opmålingsdata til skel m.v. omfatter skel, der registreres (skel, der bortfalder streges) andre skel, fikspunkter og faste terrængenstande, hvortil målingen er knyttet skelafmærkning (f.eks. J) skal foreligge som en konstruktion målingen kræves ikke dokumenteret mål kan foreligge som transformerede (genanvendte) som egentlige måledata (i et koordinatsystem) eller som skelpunktskoordinater (i listeform med punktnummer) NB! Ingen krav om målforhold Almindeligvis anføres også matrikulære arealstørrelser Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Nettilknytning (BMA § 29, VMA afsn ) Den matrikulære måling skal knyttes til fikspunkter indenfor 1500 m eller nye fikspunkter (som etableres) såfremt der registreres skel indenfor 300 m fra et fikspunkt, eller hvis der fremkommer mere end 4 nye ejendomme, eller ved strækningsmålinger længere end 300 m Fikspunkter skal ved strækningsmålinger etableres for hver 1000 m i opmålingsområdets nærhed såfremt strækningsmålingen omfatter mere end 2000 m Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Nettilknytning Hvis afstanden er mindre end 300 m afstand ? 1 2 - 384 skal der enten knyttes til fikspunkter indenfor 1500 m eller etableres et nyt fikspunkt (som så koordineres i referencenettet) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Nye fikspunkter (BMA § 30 og 31) skal nummereres og registreres afmærkes med godkendte mærker - bortset fra skarpe, faste punkter indmåles i f.t. støttepunkter, som angives på en skitse særregler for master, skorsten o.lign. og elektromagnetiske sonder koordineres i referencenettet indmåles med overbestemmelse ved netmåling eller ved GPS netmålingen skal knyttes til eksisterende fikspunkter indenfor 500 m for strækningsmålinger for hver 1500 m Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Netmålingen Når der er krav om, at en måling tilknyttes fikspunktnettet skal der knyttes til min. 2 fikspunkter (hvilket tillader, at der kan beregnes systemkoordinater til de indmålte punkter) Når der etableres nye fikspunkter er det tilstrækkeligt at etablere ét nyt punkt, såfremt skelpunktskoordinaterne angives i landssystemet og målingen knyttes til et eksisterende fiks- eller GI-punkt ellers mindst 2 nye fikspunkter netmålingen vedr. fikspunkterne udføres som en kvalificeret måling med overbestemmelser (jf. VMA afsn ) hvilket nødvendiggør, at mindst 2 eksisterende fiks-/GI-punkter (af god kvalitet) indgår i målingen ingen afstandskrav Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Nye fikspunkter - koordinatberegning (§ 38) registrering forudsætter endvidere følgende oplysninger: grundoplysninger vedr. opmålingen oplysninger om observationerne beregningsresultatet koordinatliste netskitse Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Fikspunktskitse (BMA § 37 og VMA afsn ) udarbejdes på særlig blanket som en skitse, hvorpå der anføres udvalgt topografi påføres matr.nre og navne, og hvor der anføres direkte mål til støttepunkter og orienteringsmål (til opsøgning) herunder nordpil punktoplysninger skal anføres (grovkoordinater kun, hvis koordinaterne ikke ligger i referencesystemet) skitsegruppe og afmærkningsgruppe skal anføres Formål genafsætning kontrol opsøgning Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Fikspunktet er forsvundet men kan genafsættes ud fra skitsen punktet kan bruges og er fortsat registreret men kan ikke genafsættes punktet skal registreres som tabtgået (jf. BMA § 31, stk. 7) hvilket kan ske på skematisk redegørelse og punktet tildeles diskriptor ”t” i fikspunktregistret ) jf. VMA afsn ) hvis punktet er tabtgået, tæller det ikke med i 300 m-reglen Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Arealberegning (BMA § 32, VMA afsn. 21.) skal foretages, når et matr.nr. fremkommer eller forandres i en matrikulær sag, idet arealer, der skal (eller som omfatter arealer, der) anvendes intensivt, skal beregnes som (o) kvaliteten af matriklens arealangivelser ikke må forringes Er matriklens areal beregnet som (o), skal det afgivne areal også kunne beregnes som (o) - ellers må restarealet (evt. opmåles) og beregnes som (o) 753 m2 2 1 94 m2 eksp. til off. vej Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Arealberegning 3 1 2 fortsat landbrug idrætsplads Kun arealer, der anvendes intensivt skal beregnes efter mål pcl. 1 - restparcellen: ikke en ny ejendom (restsum) pcl. 2 - intensiv benyttelse: (o) pcl. 3 - extensiv benyttelse: (k) eller (s) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Arealberegning (BMA § 32 og 33) skal i øvrigt foretages således, at +/- arealer har ”tilsvarende” kvalitet, ligesom restarealer skal beregnes, hvis der fraskilles > 50 %, mens der mod vandarealer beregnes til den indmålte grænse, og fredskovsarealer og arealer omfattet af kyst- eller klitfred-ningslinjen beregnes, hvis det ændres vejarealer beregnes når de opstår/ændres (ingen nøjagtig-hedskrav), til indmålt (o) eller udlagt (k) grænse Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Indberetning af arealer (BMA § 34, VMA afsn ) når arealer beregnes nøjagtigere end matriklens når der ved (k) eller (s) beregnede arealer konstateres afvi-gelser, der overstiger 2% i forhold til det areal, der fremkom-mer på grundlag af matriklens areal NB kontrolberegningen vedr. ”k” -arealer kan ske på grundlag af matrikelkortets koordinater også når der afgives attest om arealet (udenfor en matr. sag) beregningsdokumentation skal medfølge Også indberetning når der afhjælpes fejl/unøjagtigheder vedr. mål eller i matri-kelkortet (BMA § 25) af supplerende mål til skel (BMA § 28, stk. 2) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Rettelse af matrikulære ”k”-arealer I MIA beregnes arealer på grundlag af matrikelkortet som sammenholdes med matriklens areal (differenceareal) der er ikke noget til hinder for, at rette matriklens areal på grundlag af MIA´s beregninger, selv om afvigelsen er min-dre end 2% fordi en sådan rettelse fører til større konsistens mellem kort og registreret areal Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Registreringsdokumenterne Det digitale matrikelkort er tilgængeligt som: analoge kopier digitale udtræk via nettet (omfattende det ønskede område) CD-ROM (på abonnement) Kun de sidste to former har interesse i matrikulær sammenhæng Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Kort (BMA § 39, VMA afsn. 24.) Den matrikulære sags kort vedr. de matrikulære forandringer skal udarbejdes på digital form - som et indlægningskort - og på analog form som et ændringskort som et udstykningskort indlægningskortet er en slette/rettefil, der giver grundlag for at foretage de rettelser, der skal ske med det digitale matrikelkort ændringskortet er et oversigtskort, der præsenterer de matrikulære ændringer for eksterne parter og for KMS Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Ændringskort Ændringskortet håndterer det grafiske udtryk for de matrikulære ændringer m.v. udarbejdes på grundlag af et udsnit af det eksisterende matri-kelkort på plast eller papir skal omfatte det område, som forandringerne vedrører ændringer vises med rød streg/tekst, herunder nye fikspunkter - 365 4.00 m. br. pr. fl.vej. nye veje angives med gul farve på vejarealet arealer identificeres entydigt ved delnummer 2 1 Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Ændringskort Veje anføres således på ændringskortet vejgrænser vises stiplet _ _ _ _ _ hvor grænsen ikke er skel private veje med angivelse af art (”pr. fl.vej”), bredde (4.00 m) og evt. navn offentlige veje, der optages/udskilles med art (f.eks. ”kom-munevej”), evt. nummer og bredde offentlige veje, der ikke optages/udskilles anføres som ”off. vej endnu ikke registreret i matriklen” el.lign og uden vej-farve Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Ændringskortet - korthåndtering Tidligere nye/ændrede skel blev indlagt i kortet i f.t. kortets skelbillede målingen blev forvansket Nu Indmålte nye, forandrede og eksisterende skel indlægges på grundlag af målingen kortbilledet tilpasses Kortforbedring kortopretning på grundlag af (re)transformation af et større område (ofte i samarbejde med KMS) korttilpasning - udokumenteret grafisk tilretning af skelbil-ledet Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Matrikelkortets fikspunktkoordinater Der foretages løbende nyberegninger af fikspunktkoordinaterne, det betyder, at Valdemars koordinatangivelser løbende ændres uden at matrikelkortets koordinater ændres - uanset at fiks-punkterne er brugt ved konverteringen Transformeres en lokal måling ind i matrikelkortet (i forhold til fikspunkter) forvanskes målingen (lidt) Målinger i lokale systemer bør ikke indlægges i forhold digitali-serede fikspunkter (som har begrænset nøjagtighed) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Ændringskortet Indlægning af skel (BMA § 39, stk ) hvis målingen foreligger i systemkoordinater indlægges skelpunkterne) direkte, såfremt der ikke er spændinger mellem den aktuelle måling og matrikelkortets koordinater eller, hvis det er tilfældet efter en (Helmert)transformation (uden væs. målestoksændringer) hvis målingen foreligger i lokale koordinater indlægges skelpunkterne enten som en stiv konstruktion i f.t. skelpunkter med god beliggenhed eller som ”støttet indlægning” på grundlag af et sekundært, kvalificeret kortmateriale. Benyttes hegn, skal de stå i skellet! eller relativt i f.t. matrikelkortets skelbillede Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Skelpunkter - med eller uden dulle? Kredset vises afmærkede, indmålte skelpunkter og genanvendte mål til skelpunkter der indlægges på grundlag af systemkoordinater - også selv om der transformeres kredsede skelpunkter, hvis der transformeres Uden kreds alle andre, der indlægges relativt eller som en stiv konstruk-tion i forhold til andre skelpunkter eller støttemateriale også selv om skellene angives i systemkoordinater eller indlægningen sker forhold til fikspunkter Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Korthåndtering - kortforbedring Indlægning nødvendiggør normalt en justering af skelbilledet i randzonen Det sker primært i form af korttilpasning. hvor skellene flyt-tes, drejes, forlænges eller forkortes udokumenteret - attri-butter anfægtes eller suppleres ikke. Hvis der er tilstrækkeligt datagrundlag til rådighed (mål til transformationspunkter) sker kortforbedringen som en di-gital kortopretning, der gennemføres af lsp. eller KMS. Kortopretning gennemføres som en affin retransformation (med restfejlsfordeling) af matrikelkortets data indenfor en fastlagt (ændrings)polygon Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Korthåndtering Når der arbejdes dynamisk med matrikelkortet kan skel ændres, selv om de ikke er fastlagt i marken, men et hegn kan kun bruges til (indlægning) eller korttilpasning, hvis dets beliggenhed er verificeret korttilpasning bør generelt bekræftes af støttematerialet kan ske i overensstemmelse med støttematerialet, hvis det afslører systematiske fejl i matrikelkortet Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Kortunøjagtigheder Fremstår som afvigelser mellem matrikelkortets skelbillede og indmålte, indlagte oprindelige (uforandrede) skel. Kan afsløres som generelle, systematiske afvigelser konkrete uoverensstemmelser Rettes ved NB Se afvigende ajourføringsvej-ledningen s. 2-1, hvortil be-mærkes, at det kan være van-skeligt at afgøre, om skellet er originalt. I så fald må forholdet håndteres som en egentlig matrikulær for-andring. teknisk ændring som korttilpas-ning uden undersøgelse af skellet i marken i forb. med indlægningen ejendomsberigtigelse hvis skellet er forandret i marken Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Teknisk ændring indebærer ændring af de registrerede ejendomsoplysninger, uden at ejendomsforholdene er ændret (jf. VMA afsn ) kan omfatte afhjælpning af mangler eller unøjagtigheder i matriklens registrering (som f.eks. er en følge af tidligere tiders teknologiske begrænsninger, typisk måle- og kort-unøjagtigheder) men ikke afhjælpning af egentlige fejl (f.eks. målefejl- eller afsætningsfejl), der må afhjælpes gennem en egentlig matrikulær sag - dvs. med ejeraccept Forandringer i kortbilledet som følge af kortforbedring er en teknisk ændring (afhjælpning af kortunøjagtigheder) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Korthåndtering - principper Når der arbejdes digitalt med matrikelkortet, bør nedenstående principper haves for øje: Påskrifter m.v. bør have en størrelse (fonte), der gør, at kortet fremtræder indbydende, når det printes a l l > 20 x a - rette skel bør fremstå som rette (synlige knæk sløres efter 1/20-delsprincippet Kortforbedringen bør ikke forringe kortets visuelle informationsværdi skel skal på kortet indbyr-des ligge som i marken - opstår der lokale forvanskninger, så drop forbedringen. Der må i stedet indlægges relativt - i lige skel bør der ikke indføres usynlige skelpunkter, som ikke repræsenterer skelpunkter i marken Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Korthåndtering - principper Bedre koordinater tilsidesætter også kredsede punkter særligt hvis disse er indlagt på grundlag af digitaliserede måleblade Ved indlægning er der ikke krav om afhjælpning af observerede uoverensstemmelser på anden ejendom (forandrede ejendomsgrænser) sådanne grænser kan vises på målebladet som brugsgrænse Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Korthåndtering - korttilpasning Vær også opmærksom på detaljen, når kortelementer ændres OBS ! y,x diff. korttilpasning markvej 3.77 m Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Indlægningskort Indeholder digitale informationer til brug for matrikelkortets ajourføring simpelt indlægningskort alene en grafisk fil der omfatter de kortelementer, der ændres fuldstændigt indlægningskort indeholder slettepolygondata (definere omfangspolygon) der omfatter alle de data, som skal være i matrikelkortet (ud over data til matrikulære forandringer også også attributter) ændringspolygonen fastlægges i MIA skal omfatte alle nye og forandrede kortelementer men også elementer, der videreføres Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Korthåndtering Jordvold i marken kortilpasning af uforandret skel - teknisk ændring - til eks. skelpunkt i A (1/20-princip gælder) - eller i/parallelt med hegnet A 2 1 matrikulære arealforandringer skelændring i marken Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Korthåndtering Det er væsentligt at skelne mellem kortforbedringer og matriku-lære ændringer. Kortforbedringer repræsenterer tekniske ændringer af matrikel-kortets skelbillede, som foretages i CAD. Det forandrede kort-billede (og de indmålte nye og forandrede skelpunkter) føres over i MIA som grundlag for den matrikulære sag. I MIA anføres blot (i skematisk redegørelse), at der er sket kort-forbedring. Der skal ikke redegøres for hverken disse forandrin-ger eller konsekvenserne for de berørte matr.nre´s arealstørrelser. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Matrikelkortets skelpunktskoordinater kan ikke bruges til skelfastlæggelse, hvis der foreligger (brugbare) mål i givet fald kun efter nøje vurdering kan - som det analoge kort - bruges vejledende, særligt hvor skellet er diffust i disse situationer har enighed mellem parterne stor betydning kan ikke bruges til beregning af ”o”-arealer, men gerne til beregning af ”k”-arealer kan fortrænges af måling (koordinater) af bedre kvalitet gælder også duller, der således ikke er hellige og kan - naturligvis - ikke bruges, hvis skellet er ændret i marken Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Udstykningskort (BMA § 40 og VMA afsn ) skal forevises, første gang skøder tinglyses på en ny ejendom skal omfatte nye ejendomme viser forholdene efter registrering med angivelse af matr.nr. og areal vedhæftet kopi af måleblad påtegnet af lsp. på papir eller plast håndtegnet, udtegnet eller trykt NB! Udfærdiges normalt efter approbationen, men ved samlet udstykning skal udstykningkortet indgå i sagen til KMS Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Skematisk redegørelse (BMA § 42, VMA afsn. 25.) omfatter en redegørelse for de matrikulære (areal)forandringer præsentation af de (ejendomme) matr.nre, der forandres (udgangsareal og noteringer) Forandringer inddragelse ejendomsberigtigelse sammenlægning udskillelse af off. ej arealoverførsel optagelse, sletning eller ændring vedr. pr. vej udstykning oprydning faktiske ændringer Statusopgørelse (for ejendommen med flere matr.nre) VIGTIGT! kortforbedringer vises ikke (de matrikulære ændringer sker på kortbilledet efter kortforbedring) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Skematisk redegørelse Øvrige oplysninger ejendomsnummer oplysning om ejer og køber adresser grundlaget for arealberegningen anvendelse af arealer, der forandres noteringer (f.eks.ophævelse af landbrugspligt) forurenede jorder Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Oversigtskort (BMA § 41 og VMA afsn og bkg. om ansøgninger i h.t. landbrugsloven) Udarbejdes på kopi af topografisk kort (husk reproduktionstil-ladelse) i sager om jordomlægning mellem landbrugsejendomme og i andre sager, hvor overblik er påkrævet redegør for situationen før og efter (ha) ejendommene anføres med farve (omlagte arealer skrave-res med farven for modtagende ejendom) bygninger vises forbindelsesveje og projekterede veje vises Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Sagsomslag (VMA afsn og 22.4.) Den matrikulære sags dokumenter fremsendes i et sagschateque (dobbeltformat), som formelt er udformet som en ansøgning om registrering af de matrikulære forandringer består af en standarddel med basisoplysninger herunder om udstykningskort ønskes attesteret og oplysninger om bilagsantal og om dokumenter fremsendes i rulle og en blankdel, hvor der kan gives supplerende oplysninger forklaringer m.v. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Afmærkning og indmåling i praksis Udby kirkes menighedsråd har erhvervet arealet ”A” fra matr.nr. 1a til udvidelse af kirke-gården, samt ”B” fra matr.nr. 5c til en ny sognegård. Vesterby kommune har nedlagt skolen i Udby, der blev opført i 1950’erne. Skolebygningerne på matr.nr. 13b er afhændet til produktionsvirksomhed, mens en del af den tidligere skolegård ”C” er overdraget til Udby Gymnastik og Idrætsforening (UGI) med henblik på etablering af en boldbane. Der henvises til matrikelkortudsnittet. Forandringerne gennemføres matrikulært som arealoverførsel (A og C) og udstykning (B). Hvilke skel skal afmærkes? Hvilke skel skal indmåles? Hvad skal der skel med skelmærker, som står i skel, der bortfalder? Skal der etableres fikspunkter? Foretages nettilknytning? I givet fald hvordan? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Matrikelkortskitse vedr. kirken og skolen i Udby - 367 1a 5c 13b A 66 B skole C 11k UGI - 366 Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Matrikelkortskitse vedr. kirken og skolen i Udby - 367 1a j ( j ) i ( i ) 5c 13b A 66 B skole C 11k ( j ) ( i ): ikke afmærkning/ indmåling, hvis skellet er ret og der findes mål til kirke- gårdsdiget UGI - 366 Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Arealberegning i matrikulære sager 7b 11f skelbæk byvej 7.53 m fredskov Sønderkær kommune har indgået aftale med ejeren af matr.nr. 7 b og 9 a om at overtage den syd for Vejlegårdsvej beliggende del af matr.nr. 7 b (23025 m2) til etablering af et idrætsanlæg. I den forbindelse har kommunen foretaget ekspropriation til udvidelse af Vejlegårdsvej, hvilket omfatter 816 m2 fra matr.nr. 7 b Ved den planbogsmåling, der blev foretaget inden ekspropriationen med henblik på registrering af de eksisterende vejgrænser, blev det konstateret, at det areal, der reelt henlå som kommunevej over matr.nr. 7 b var 1950 m2 Ejeren af matr.nr. 7 b m.fl. har endvidere besluttet at opgive land-brugsdriften, hvorfor han har afhændet matr.nr. 9 a - ikke vist på skitsen - til forening med en anden landbrugsejendom. I matriklen er ejendommen anført således: 7 b: m2 (k) excl. vandløb, heraf vej 850 m2 og 4620 m2 fredskov 9 a: m2 Restarealet af 7 b udgør efter kortet m2. Angiv de matrikulære arealforandringer som fremkommer i anled-ning af ovenstående forandringer Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Ændringskort Matr.nr. 4 a og 20 a udgør i forening en landbrugsejendom. Der er mellem ejeren af ovennævnte ejendom og ejeren af matr.nr. 20 m (tømrer-virksomhed) indgået aftale om afhændelse af et areal (A og B) til udvidelse af virk-somheden. Det er endvidere aftalt, at der på matr.nr. 4 a langs skellet mod matr.nr. 1 f udlægges en ny 6.oo m. br. adgangsvej til virksomheden, idet den hidtidige adgangsvej mellem matr.nr, 20 l og 20 o er for smal. Koteletskaftet (C) er afhændet til forening med matr.nr. 20 l. Ved markarbejdet konstateres det skellet mod matr.nr. 1 f er forandret som vist på skitsen (D). Hvorledes kommer ovenstående forandringer til udtryk på ændringskortet (jf. BMA § 39 og VMA afsn ) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Registreringsgrundlaget Ændringskort kommunevej 20 l 20 o 1 f D C 6.00 m br. vej 20 m B A 20 a 4 a Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Matrikulær sagsudarbejdelse"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Matrikulær sagsudarbejdelse

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Matrikulær sagsudarbejdelse"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback