Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Kommende mærkningsregler og GDA

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Kommende mærkningsregler og GDA"— Præsentationens transcript:

1 Kommende mærkningsregler og GDA
Jeg skal fortælle om, hvordan fremtiden ser ud for mærkning af fødevarer. Mærkningen af fødevarer er politisk hot stuff. I disse tider, hvor man med rette kan bekymre sig om, at befolkningerne i EU har svært ved at få balance i energiregnskabet, så er det et oplagt emne at bekymre sig om, hvilke oplysninger og budskaber der er på fødevarerne. Derfor er der netop nu en proces i gang om en ny forordning vedr. mærkning af fødevarer. Det er en forordning, som vil samle nogle af de mange lovgivninger, der er på området – og det vil være en lovgivning, der dækker hele EU. - politiske ønsker til mærkning

2 Er det relevant for folk som jer, der har med marketing og design at gøre?
Nogle af jer vil nok mene, at I allerede er bundet på hænder og fødder af lovgivning for så vidt angår at mærke fødevarerne. Dertil kan jeg så bare sige, at det bliver meget værre. Og det her vil få betydning for emballagedesign og de muligheder, I som virksomhedernes kreative designere, har for at markedsføre fødevarerne.… Det, jeg gerne vil have, at I tager med hjem, er ikke deltaljerne i en ny lovgivning, men en bevidsthed om, at der for tiden er stor fokus fra politisk side på mærkning af fødevarer – og at I i nær fremtid vil få strammere og mere firkantede regler.

3 Indhold Lidt om DI Fødevarer
Hvilke regler gælder der for mærkning af fødevarer i dag Kommende regler om mærkning Hvorfor fælles GDA mærkning i EU Hvad vil jeg komme ind på.

4 DI Fødevarer Lidt om DI Fødevarer:
DI Fødevarer er et branchefællesskab under paraplyen DI – organisation for erhvervslivet, som er Danmarks største erhvervsorganisation.

5 DI Fødevarer 251 medlemmer:
Organisering: Formand: Jørn Dirksen Bestyrelse på 15 medlemmer Branchedirektør: Ole Linnet Juul Sekretariat på 14 medarbejdere 251 medlemmer: Fisk, brød kager, chokolade og konfekture, marmelade, juice, mel og morgenmadsprodukter, kød fjerkræ, ingredienser, chips, øl, læskedrikke, is, sukker, olie, margarine etc. Hvis man ser produktionskæde fra jord til bord. Ja, så repræsenterer vi ”til” – nemlig, den forarbejdning af råvarerne ud til fødevarerne, der foregår, før de kommer i butikkerne. Det vil sige, det er ikke landmændene og ikke detailhandlen, men forarbejdningsledet, der typisk er medlemmer hos os. I den sammenhæng dækker vi alt fra morgenmaden til aftenkaffen – og det er uanset om man indtager den hjemme eller on the go. Og vi repræsenterer både multinationale virksomheder, der leverer til hele verden og mindre danske virksomheder, der kun leverer nationalt. Brancher og sektioner: -Dansk Fisk -Kødindustrien -Bageri og konfekture -Juice og marmelade -Danske Handelsmøller-Nutraceutisk Industri -IngrediensIndustrien

6 Hvad dækker DI Fødevarer?
Vores medlemmer repræsenterer en omsætning på omkring 135 mia. kr., og inden for de fleste sektorer i fødevarebranchen dækker vi tæt på 100 pct. af omsætningen, som man kan se på figuren. Det giver selvfølgelig en naturlig gennemslagskraft i debatten og giver muligheder for at kunne påvirke de politiske dagsordener. På denne måde skaber vi rammerne for vi, at vores medlemmer bliver hørt og taget med på råd, når der skal udarbejdes ny lovgivning og lægges rammer for samfundsudviklingen.

7 Mærkningsregler - i dag
Jeg vil ikke gå i deltaljer med reglerne, som de er i dag. Dels er det noget, jeres regulatoriske medarbejdere har styr på, dels har I nok også selv en fornemmelse af, hvilke krav der er i dag. Jeg vil dog kort komme ind på, hvordan reglerne er skruet sammen. Overordnet kan man sige, at der er en de generelle krav som gælder alle fødevarer, og disse kan så krydres med yderligere krav I form af bekendtgørelser for visse typer af fødevarer. Langt langt hovedparten af fødevarereglerne kommer fra EU, og bliver enten implementeret direkte fra forordningerne som love, eller fra direktiverne som bekendtgørelser. Især de sidste giver en større mulighed for at have nationale særregler. Det vi overordnet kan sige om de kommende mærkningsregler er, at det bliver en forordning, og dermed gælder som skrevet I hele EU. Det vil altså være fuldt ud harmoniseret, hvilket vi er meget tilfredse med som industri. Det er jo sådan, at vi fra Danmark sælger 2/3 af de fødevarer, vi producerer. Så det er alt andet lige nemmere, hvis der er de samme regler. Rigtig mange regler – men frygt ikke, det har jeres regelfolk jo styr på – VIS en bunke mærkningsregler – medbring mapperne

8 Udpluk af regler, der videreføres
Fødevare-beskrivelse (varebetegnelsen) Ingrediensliste og allergenmærkning Dato for mindste holdbarhed / sidste anvendelsesdato Særlige opbevarings- og anvendelsesforskrifter og Oprindelsesland Noget af det vi allerede kender I dag og som også vil videreføres, når man om kort tid har revideret hele området er: Varebetegnelse: Alle fødevarer skal have en varebetegnelse, der beskriver, hvad det er for et produkt. Der er langt hen af vejen ikke faste regler for, hvad det er – men nok en del regler for, hvad det må være. Altså, ikke noget med at kalde det "gode Karl“ –uden at fortælle, hvad det er for en vare (- nemlig rugbrød). Medmindre varen kun består af en ingrediens, fx honning. Og ellers er det det samme regler med en liste i faldende vægt, og allergener hvis er er er et indhold af ingredienser, der kan give fødevareallergi Holdbarhed - mindst holdbar til Oprindelsesland, hvis udeladelse af oplysningen kan vildlede forbrugeren til at tro, at varen er fremstillet i et andet land. Ikke fx pizza men fx bagettes, som har et franskklingende navn, men er lavet I DK. Læs mere om nuværende regler:

9 Næringsdeklarationen pr. 100 g/ml
Frivillig - dog krav ved anprisning En kort: energiværdi, protein, kulhydrat og fedt En lang Dertil muligt at angive; stivelse, sukkeralkoholer, enkeltumættede fedtsyrer, flerumættede fedtsyrer, kolesterol, mineraler og vitaminer Næringsdeklarationen er noget, som der i vid udstrækning bliver brugt i dag på fødevarerne – især de dansk producerede. Og det er også noget, forbrugerne forventer at se. Det er i hovedreglen frivilligt, selv om det bliver et krav. hvis man har anprisninger på varen. Der er krav til udformningen, hvis man bruger den. Det skal f.eks. være i tabel form og have et ensartet udseende. Den findes I en kort og I en lang udgave. Der er derudover muligt at komme med nogle flere oplysninger om øvrige næringsstoffer – listen. I skal være særligt opmærksomme på, at der netop nu er kommet nye regler for beregning af energiindholdet, - kostfibre har fået sin egen energiværdi. Det har længe været diskuteret om kostfibre skulle betragtes som ikke energigivende (altså ikke fordøjelige) eller energigivende på niveau med kulhydrater. Nu har man fundet den gyldne middelvej for kostfibre, det vil sige at de giver 8 kJ/g, istedet for at man skulle vælge mellem 0 eller 17 kj/g. Kulhydrater giver 17 kJ/g. Fedt giver som altid 37 kJ, mens sukkeralkoholer giver 10 kJ.

10 Kommende regler for mærkning
Læsbarhed , skriftstørrelse og undtagelser Obligatorisk næringsdeklaration Ansvar for mærkningen Ingrediensmærkning af drikkevarer (uklart om alkohol m.v. omfattes) Oprindelsesmærkning – nærmere kriterier Der udarbejdes en ny lovgivning for mærkning. Og når den træder I kraft, vil der være et vivar af gammel lovgivning, som falder væk. SÅ den gode nyhed er, at det bliver lettere at overskue, hvilke regler der er tale om, når man skal mærke fødevarer. Den dårlige nyhed er så til gengæld, at der bliver flere krav. Jeg vil tage jer igennem et udpluk af de nye regler, som jeg vil tro, I har mest behov for at have kendskab til. Og også komme med et bud på, hvornår I skal have de nye regler med I jeres designovervejelser. Først og fremmest vil de nye regler med deres nye krav betyde, at er bliver kamp om pladsen på emballagen. Der vil blive krav til – se listen. Det bliver diskuteret, at det skal gøres mere klart, hvem der har ansvar for mærkningen Der vil være nogen produkter, der omfattes af ingrediensmærkning – der er et ønske om at drikkevarer også skal ingrediensmærkes. Der er uklart om øl, vin og spiritus også skal omfattes. Ikke overraskende er det især franskmændene, der er noget bekymrede for designet på deres vinflasker. ligesom at det bliver et krav at ikke indpakkede fødevarer også allergenmærkes. Et meget omdiskuteret krav er Læsbarhed – det skal ikke bare være læsbart - det skal kunne læses – også for gennemsnitforbrugeren på +40 år. Det nye er ikke, at det skal være læsbart. Det nye er, at man vil præcisere, hvad der skal til, for at det er læsbart. -kontrast mellem de trykte oplysninger og baggrunden, og i - skriftstørrelse på mindst 3 mm på emballager eller beholdere, hvis største yderflade måler over 10 cm2 Forslaget indebærer som i dag at fødevarer skal være mærket med oprindelse, hvis undladelse heraf kan vildlede forbrugeren. Kommissionen foreslår, at der opstilles nærmere kriterier for, hvornår der normalt vil være tale om et sådant krav. Oprindelsesmærkning er noget, der kan få sindene i kog, og nogen finder, at der skal være et obligatorisk krav om, at det fremgår, hvor pølsen, kiksen og ketchuppen er produceret – eller ej. Her der det særligt italienerne, der er oppe på mærkerne. De er så glade for deres hjemlands produkter, så hvis de kan få gennemtrumfet en oprindelsesmærkning på alle varer. Ja, så bliver vores andres pølser og kiks udkonkurreret. Det er ikke noget, vi er særlig begejstrede for som et obligatorisk krav.

11 Nye regler for læsbarhed og krav om skriftstørrelse og undtagelser
mærkningen skal kunne læses skriftstørrelsen - 3 mm eller 1.2 mm? undtagelser for mindre emballager – 10 cm2 eller 100 cm2?

12 Ny næringsdeklaration
Obligatorisk pr. 100 g/ml Næringsstoffer: energi, fedt, mættet fedt, kulhydrater (heraf sukkerarter) og salt Mulighed for at supplere med visse næringsstoffer, men obligatorisk hvis anprises Samlet et sted Frivilligt supplement pr. portion (GDA) Meget det samme som i den vi kender i dag, men nu obligatorisk obligatorisk med visse undtagelser, og indeholde oplysning om energi, fedt, mættet fedt, kulhydrater (med særlig angivelse af sukkerarter) og salt. Det vil betyde, at den nuværende forenklede næringsdeklaration udvides til at omfatte mættet fedt, sukker og salt. Protein vil derimod ikke længere være omfattet. Med forslaget vil det blive tilladt at supplere næringsdeklarationen med indholdet af næringsstofferne transfedt, enkeltumættet fedt, flerumættet fedt, polyoler, stivelse, kostfibre, protein samt vitaminer og mineraler, såfremt de indgår i en betydelig mængde i fødevaren. Hvis indholdet af en eller flere af de nævnte næringsstoffer anprises på varen, vil det være obligatorisk at næringsdeklarere det pågældende stof. Der lægges i forslaget op til, at de obligatoriske oplysninger i næringsdeklarationen skal være anført på forsiden af en fødevares pakning. De næringsstoffer, der frivilligt kan næringsdeklare20 res, kan anføres separat et andet sted på pakken, idet de dog skal præsenteres samlet og om muligt i en tabel, hvis de ikke optræder på forsiden af pakken.

13 Hvornår kommer de nye regler så
Om ca. 2 år Minimums skriftstørrelsen om ca. 5 år Obligatorisk næringsdeklaration Om ca. 5 år. større virksomheder Om ca. 7 år: mindre (under 10 ansatte og årlig omsætning og/eller balance under 2 mio €) Måske pessimistisk gæt, men regner med 1½-2 år til vedtagelse – det er et stort forslag og der er rigtig meget fokus på det – og når mange interesserer sig for noget, så vil de også have deres fingeraftryk på reglerne. Men det er nok sådan cirka. Kravene om xx kommer til at gælde for jer xxx og om xxx Der er i forslaget optaget en overgangsperiode på tre år fra forordningens ikrafttrædelse for minimumsskriftstørrelsen og den obligatoriske næringsdeklaration, idet mindre virksomheder dog får 5 år, før de skal mærke med næringsdeklaration.

14 GDA mærkningen stor stohaj om GDA i medierne – går ikke ind i længerevarende diskussion om GDA. Ingen hemmelighed, at DI går fuldt og fast ind for GDA, men der er mange andre vigtige ting i de kommende mærkningsregler, som betyder mindst lige så meget eller mere endda. Kort vil jeg lige ridse op, hvad er GDA, hvad kan GDA og til slut sige noget om, hvad I kan bruge GDA til

15 Der er forskel på den information, som mærkerne giver
Objektiv indholdsinformation Sundhedsmærkninger Godt for dig / sundt valg Sundhedsanprisninger- godt for dig eller et sundt valg. Fordi det ikke er umiddelbart, at det er det, nøglehullet handler om Kalk styrker knoglerne Mælk er en kilde til Kalk

16 Hvad er GDA? Objektiv indholdsoplysning Alle produktgrupper Europæisk
Forbrugeren kan træffe et oplyst valg Støtter produktudvikling

17 Hvilken information giver Guideline Daily Amount - GDA?
På dansk oversat til "vejledende dagligt indtag" Kan nøjes med energi iconet

18 Hvad kan GDA? Drikkevarer: 1 portion = 1 glas (250 ml)

19 Hvad kan GDA? Drikkevarer: 1 portion = 1 glas (250 ml)

20 Er der grund til alle bekymringerne
Hvor ligger udfordringerne? Portionerne Modstanderne mod GDA fremfører i den offentlige debat mange forskellige årsager til, at de ikke kan lide GDA. Uden at jeg finder det passende at gå ind i det her og nu, så vil jeg hævde, at det er portionerne, der er vores akilleshæl Hvor er udfordringen med GDA – de portionsstørrelser, som kan være svære at forklare – allerførst tror jeg det handler om, at vi som forbrugere skal vænne os til at tænke i portioner. Men mit budskab til jer på dette punkt: hvis I er i tvivl, så ring til os, vi kan guide jer igennem

21 Hvad kan I bruge GDA til? Information om, hvad der er i produkterne
Produktudvikling Åbenhed og ansvar Når det nu er så pokkers svært at få lov til at anprise jeres produkter – så brug GDA til at oplyse forbrugerne om, hvad der er i jeres produkter Brug GDA til at lave produktudvikling både til gavn for jeres produkter, så jeres tal tager sig bedre ud og for forbrugerne som får mere ernæringsrigtige fødevarer på den konto. Eksempel: Nedbringelse af saltindhold i Daloon forårsruller med mellem 10 og 30 % Nedbringelse af fedtindholdet i et fiske produkt, der ellers gav over 100 % af det daglige behov for fedt

22 Hvad tager I med hjem? Yes, we can Der kommer nye mærkningsregler
Reglerne vil giver nye muligheder og stille flere krav til mærkningen Marketing og regulatorisk afdeling skal arbejdes sammen, for at kreativiteten kan blomstre Yes, we can Dette her seminar, har jeg gennem længere tid haft lovet medlemmerne af DI Fødevarers kvalitetschefnetværk at holde. De mener, at de har behov for at møde lidt forståelse fra marketingafdelingerne. Så, nu hvor vi har været igennem nogle af de lovgivningsmæssige krav, der kommer til mærkning af fødevarer (og I har hørt lidt om GDA). så håber jeg, at det er netop det, som I giver jeres regulatoriske folk , når de siger neeeej til jeres gode ideer. Der er noget om snakken, så de har behov for lidt forståelse. Men, man kan jo lade sig inspirere af den statsmand, der snartligt besøger vores land:”Yes we can” – der kommer rammer, og det bliver jeres opgave at udfylde og udnytte dem bedst muligt I markedsføringen. Udfordringen for jer er at finde mulighederne inden for rammerne. For selvfølgelig er der muligheder – og det er jeres opgave at finde mulighederne inden for rammerne og udnytte dem. photo: Eviplist.com


Download ppt "Kommende mærkningsregler og GDA"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google