Status på VISOs aktiviteter pr. august 2008 Materiale til Børne- og Kulturchefforeningen og Socialchefforeningen som opfølgning på miniseminar den 1. september.

Præsentationer af emnet: "Status på VISOs aktiviteter pr. august 2008 Materiale til Børne- og Kulturchefforeningen og Socialchefforeningen som opfølgning på miniseminar den 1. september."— Præsentationens transcript:

1 Status på VISOs aktiviteter pr. august 2008 Materiale til Børne- og Kulturchefforeningen og Socialchefforeningen som opfølgning på miniseminar den 1. september 2008

2 Indhold i præsentationen A.VISO under fortsat udvikling – justeringer i VISOs opgaveløsning på baggrund af Velfærdsministerens samråd B.Eksempel på dokumentation på henvendelser til VISO C.Status og profil på henvendelser til VISO D.Udvikling af Vidensfunktionen i VISO

3 Del A: VISO under fortsat udvikling På baggrund af et samråd i Folketingen i februar 2008 har Velfærdsministeren og VISO iværksat fire initiativer, som skal sikre en fortsat udvikling og brug af VISO. De fire initiativer består i: 1.At VISOs netværk i højere grad inddrages i visitationen 2.At rådgivningsforløbene løber så længe, der er brug for et kontinuerligt forløb om særlige problemstillinger 3.At VISOs netværk involveres i at kvalificere kommunerne til at blive bedre til at yde specialrådgivning 4.At den kommunale sagsbehandler kan kontakte VISO om alt indenfor specialrådgivning, dvs. at VISO frafalder kravet om, at det skal være specielle og komplicerede sager

4 Del A: Specialrådgivningen (ministerens 1. initiativ) At netværket i højere grad inddrages i visitationen: Ansvaret for visitationen er stadig hos VISO’s centrale enhed, men efter den første kontakt mellem henvender og den faglige konsulent i Odense, er der to forskellige modeller til visitation: Afklarende samtale med ekspert i netværket, som derefter leverer specialrådgivning Afklarende samtale med den faglige konsulent, som derefter vælger relevant leverandør til levering af specialrådgivning

5 Del A: Specialrådgivningen (ministerens 2. initiativ) At rådgivningsforløbene løber så længe, der er brug for et kontinuerligt forløb: Alle henvender-grupperne får mulighed for at vende tilbage til eksperterne i netværket indenfor en aftalt periode

6 Del A: Specialrådgivningen (ministerens 3. initiativ) At VISOs faglige netværk involveres i at opkvalificere kommunerne på specialrådgivningsområdet: VISO kan selv være udfarende, hvis der er behov for det på baggrund af konkrete sager VISO kan også tilbyde rådgivning/udredning, hvis en kommune henvender sig om konkrete problemstillinger, som vedrører en gruppe af borgere

7 Del A: Specialrådgivningen (ministerens 4. initiativ) At den kommunale sagsbehandler kan kontakte VISO om alt inden for specialrådgivning: VISO kan give specialrådgivning med afsæt i henvenders vurdering af kompleksitet VISO kan give konsultativ bistand af procesmæssig karakter

8 Del A: Konsekvenser for VISO’s brugergrupper Hurtigere og mere enkel adgang til specialrådgivning Større smidighed i de længerevarende rådgivningsforløb Enklere adgang til specialrådgivning i forhold til en konkret gruppe borgere med samme type af problemstillinger Øget information om ”best practice” indenfor specialrådgivning

9 Del A: Konsekvens for VISO’s netværksorganisation Udvikling af nye ydelsestyper Styrkelse af registrering og dokumentationsarbejde

10 Del B: Specialrådgivningen - styrkelse af registrering og dokumentation Eksempel på dokumentation på henvendelse fra X-kommune:

11 Del B: Specialrådgivningen - styrkelse af registrering og dokumentation

12 Del C: Status og profil på henvendelser VISO har nu haft henvendelser fra 97 kommuner - og sager fra 90 kommuner. Henvendelser fordelt på områder:  Voksne1415  Børn1121  Specialundervisning 491  Andet og ikke angivet 365  I alt3392 (For perioden jan. 2007 – august 2008)

13 Del C: Aldersgruppering

14 Del C: Hvilke problemstillinger bruges VISO typisk til? Nedenstående er et første billede som tegner sig, og udgør de problemstillinger som ligger i toppen af henvendelsesstatistikken: Børn- og unge:  Hjerneskader  Autisme, ADHD  Familieproblematikker  Omsorgssvigtede børn  Anbringelser Voksne:  Hjerneskader (ofte i kombination med nedenstående)  Sindslidelse  Fysiske funktionsnedsættelser  Konfliktskabende adfærd  Nedsat psykisk funktionsevne  ADHD (ofte i kombination med misbrug, forsørgelses- eller boligproblematikker)

15 Del C: Hvilke problemstillinger har VISO været brugt til i mindre omfang? Nedenstående er et første billede som tegner sig, og udgør de problemstillinger som ligger i bunden af henvendelsesstatistikken: Børn- og unge:  Incest og overgreb  Kriminalitet og misbrug  Hjælpemidler Voksne:  Misbrug  Hjemløshed  Prostitution  Hjælpemidler  Specialundervisning

16 Del C: VISO bliver brugt til viden om… VISO har mange typer af henvendelser - nedenstående typer har vi pr. august 2008 modtaget flest henvendelser på:  Flere problemkomplekser  Viden om redskaber, metoder  Viden om problemstilling og målgruppe  Særlig udtalt problemstilling  Tvivl om problemdefinition, behov og tilbud

17 Del C: Kommunerne og VISO Kommunerne og VISO bør have en fortsat dialog om: Samarbejde om udvikling og kvalificering af specialrådgivningen Videndeling og videnudvikling Understøttelse og udvikling af relevante specialiserede faglige miljøer

18 Del D: Vidensfunktionerne i VISO Der arbejdes med Vidensfunktionerne i VISO i tre spor: 1.En overordnet strategi – ”på lang sigt” 2.De eksisterende videnscentre – ”nu og i nærmeste fremtid” 3.Konkrete vidensudviklingsprojekter – ”her og nu”

19 Del D: Vidensfunktionerne i VISO Det overordnede udviklingsprojekt Strategiplanen blev fremlagt sommeren 2007 Seks arbejdsgrupper med deltagelse af en række interne og eksterne interessenter har arbejdet med hver sin del af strategien Arbejdsgruppernes resultater er nu sammenskrevet i et første bud på en række problemstillinger og videre aktiviteter i udviklingen af vidensfunktionerne. Alle arbejdsgruppernes medlemmer samledes 20. august for at identificere stærke og svage punkter i oplægget og for at bidrage med idéer og forslag der bør medtænkes i den videre proces Sammenskrivningen er nu tilrettet på baggrund af dette mødes input

20 Del D: Vidensfunktionerne i VISO De eksisterende videnscentre Servicestyrelsen har nu overtaget det økonomiske og administrative ansvar for videnscentrene Arbejdet med at integrere videnscentrene i vidensfunktionen falder indenfor disse 8 overskrifter: 1.Vi konkretiserer VISOs vision og samspillet med videnscentrene 2.Vi skaber overblik over og kvalitetssikrer resultatkontraktprocessen 3.Vi identificerer fælles indsatsområder og målsætninger 4.Vi understøtter projektudvikling blandt videnscentrene 5.Vi understøtter fælles strategisk kompetenceudvikling 6.Vi forbedrer kendskabet mellem videnscentrene og VISO og Servicestyrelsen 7.Vi udvikler og målretter de eksisterende mødefora 8.Vi styrker den interne kommunikation Denne proces blev sat i gang ved et døgnseminar 26. og 27. august 2008

21 Del D: Vidensfunktionerne i VISO Konkrete vidensudviklingsprojekter Servicestyrelsen iværksætter her og nu en række konkrete vidensudviklingsprojekter alene eller i samarbejde med forskellige samarbejdsparter (kommuner, VISO leverandører, Videnscentre m.fl.) Eksempler på dette er: "Ikke et ord om døden". Der findes nationalt - såvel som internationalt - stort set ingen viden om sorg og sorgberedskab for mennesker med varige og alvorlige funktionsnedsættelser. Den forskning der findes, peger dog på, at mennesker selv med meget alvorlig udviklingshæmning sørger, og at ubearbejdet sorg kan få vidtrækkende konsekvenser. VISO samarbejder med Kommunikationscentret i Hillerød og Kræftens Bekæmpelse om et projekt om sorgberedskab på specialinstitutioner. ”God social praksis på hjerneskadeområdet”. Videnscenter for Hjerneskade har foreslået, at der iværksættes et arbejde med at understøtte kommunernes indsats på hjerneskadeområde. Dette arbejde vil ske med inddragelse af nogle af VISOs leverandører på området. ”Indsats i forhold til mennesker med locked-in syndrom”. Der arbejdes på at etablere et projekt med en systematisk udredning af indsatsen i Danmark i forhold til mennesker med locked-in syndrom efter opfordring fra et af VISOs bestyrelsesmedlemmer.