VVM og mest miljø for pengene Per Christensen Aalborg Universitet www.i4.auc.dk/pc.

Præsentationer af emnet: "VVM og mest miljø for pengene Per Christensen Aalborg Universitet www.i4.auc.dk/pc."— Præsentationens transcript:

1 VVM og mest miljø for pengene Per Christensen Aalborg Universitet www.i4.auc.dk/pc

2 Mit program  Noget om evalueringen  VVM - fremtidens styringsmiddel ?  Udfordringerne lige nu  ”mere miljø for pengene” snarere end ”færre penge til et stadigt dårligere miljø” ?

3 VVM-instrumentet  Direktiver fra 1985 og 1997 (1989/1999)  Helhedsorienteret reguleringsform  Dansk minimumsimplementering – mellem plan og enkeltsag  Nationalromantisk kritik af VVM

4 Evalueringen af VVM Erfaringer med VVM blandt sagsbehandlere, politikere og konsulenter Kvalitetsmål og sikring af kvaliteten af VVM De indirekte såvel som de direkte miljøeffekter – før og under sagsbehandlingen Kan ses på (www.mem.dk under Landsplanafdelingen) www.mem.dk

5 Evalueringens grundlæggende tese AnsøgningRedegørelse 1. Indirekte miljøeffekter af VVM og screeninger Ændringer i projekterne før ansøgning er indsendt 2. Direkte miljøeffekter af VVM og screeninger Ændringer i projekterne efter ansøgning er indsendt

6 Evalueringens fokus  Miljøeffekt og helhedsorienteringen i VVM-arbejdet  Aktørernes deltagelse i processen  35 VVM-redegørelser og 98 screeninger er gennemgået og analyseret  Interviews med konsulenter, bygherre og amterne

7 Formålet med screeningerne  Forebygge miljøproblemer ved at ændre projektet –Eliminere væsentlige miljøpåvirkninger –forebygge at sager erklæres VVM-pligtige  Vurdere om der er væsentlige miljøforhold –Opfange miljøtunge projekter og vurdere dem  Sikre de formelle aspekter overholdes –Opfylde samlebekendtgørelsens krav  Borgerinddragelse om afgørelser

8 Screeninger – et gode eller pita? I 2001 blev 5% af screeninger erklæret VVM-pligtig I 2002 blev 3% af screeninger erklæret VVM-pligtig

9 Miljøeffekten  Ændringer i screeningsprojekter –45% af projekterne ændres i screeningsprocessen –ligelig fordeling af ændringer før og efter ansøgning  Typer af ændringer –projekt placering, projektstørrelse, udbringningsarealer og teknologi –opgiver projektet  Ændringer kan karakteriseres som forebyggende, men kun få radikale ændringer  Ingen systematik i hvordan kulturelle, historiske og æstetiske forhold kan inddrages  I 1/3 af screeningerne er potentielle miljøpåvirkninger vurderet kvalitativt, kun i 7% er der udarbejdet deciderede beregninger (N- deposition, lugtgener og udvaskning)  Kun i 16 % af sagerne er de kumulative effekter vurderet

10 Er screeninger umagen værd?  Screeninger er en fleksibel og effektiv reguleringsform  Screeningerne opfylder formålet –Ændringer i projekterne er fortrinsvis forebyggende –der ændres både før og efter ansøgning –få projekter bliver til VVM sager (3-5%) –Screeninger indfanger de væsentlige projekter, der må igennem en VVM proces  Behov for at forbedre systematikken –sagerne er utilstrækkelig formidlet - og kan ikke læses af lægpersoner

11 VVM-projekterne Før ansøgning indsendes  Ændringer sker i mere end 50% af projekterne –Hyppigst i infrastruktursagerne  VVM-processen har altså indirekte effekter på projektet – allerede inden det er født som et offentligt tilgængeligt projektforslag  Få af amternes sagsbehandlere har denne forventning –Man kan stimulere disse effekter yderligere ved at melde krav ud eller gå i dialog så tidligt som muligt

12 Ændringer under VVM-sagen?  Ændringer i mere end 90% af VVM- projekterne: –¾ af sagerne er (mindre) ændringer med henblik på reduktion af miljøpåvirkning –1/6 af sagerne: større og radikale ændringer –Husdyrsager: sjældent gennemgribende ændringer  Udfordring at opnå mere radikale ændringer af projekter

13 Miljøbegrebet i VVM  Mere end 75% af diskussionspunkterne rejses i offentlighedsfaserne og der bringes emner op inden for det ”brede miljøbegreb”  Indsnævring af miljøbegrebet gennem processen. Alle me-ner at VVM er ”helhedsorienteret” – men socioøkonomiske forhold er sparsomt belyst og kumulative vurderinger finder aldrig sted Interessante forskelle mellem sagstyperne: –Infrastruktursager: det bredeste miljøbegreb –Industrisager og husdyrsager: forfalder til at bruge et mere snævert miljøbegreb

14 VVM’s forcer og svagheder  Den etablerer en frugtbar dialog som giver input til projektændringer  Den giver politikere et godt beslutningsgrundlag  Bør blive mere ”helhedsorienteret” !  Den tager lang tid (i gennemsnit 22 mdr - fra 7 mdr. til 2½ år)

15 Udfordringer for VVM ?  Bedre samklang mellem VVM og regionplanlægning, dvs. –kumulative vurderinger –Kultur og landskab og biodiversitet  Mere radikale løsninger ?  Bedre værktøjer og metoder til eks. vurdering af de kumulative effekter, landskabelige hensyn og visualisering  Bedre formidling

16 Kan VVM betale sig ?  Hvordan kan man regne det ud ? –Ingen data til at opgøre omkostninger (administrative og for erhvervene) –Ingen data til at opgøre miljøforbedringerne –Nulsum eller ”win-win”  Mange andre ting spiller ind ! –Et bredere bæredygtighedsbegreb –Folkelig deltagelse og demokrati –Innovation  Et bud på ”mere miljø for pengene” snarere end ”færre penge til et stadigt dårligere miljø” ?

17 Lomborg og CBA. Nyt paradigme eller 80’er retro?  Alt kan regnes ud i kroner - Man må ”prioritere” !  Forholdet mellem videnskab og politik er blevet mere betændt  Krise i sektoren – nedskæringer igen og igen

18 Hvad så ?  Nye tænkemåder  Nye principper  Nye politikker

19 Nye måder at tænke på  Bæredygtighed er 3-dimensionelt og ikke endimensionel (ægte opsparing) –Omsættelige, kritiske og unikke værdier  Økonomi : fra beslutningsalgoritme til beslutningsstøtte

20 3 Paradigmer Vækst og miljø  Cowboy-økonomien - den ubegrænsede vækst  Reguleringsparadigmet - den optimale vækst  Bæredygtighedsparadigmet - økologisk modernisering

21 Borterodering af opbygget styringskapacitet

22 Fælles fremtid - udvikling i balance Nationale strategi for bæredygtig udvikling  Velfærdssamfundet skal udvikles og der skal ske en afkobling af sammenhængen mellem vækst og miljøpåvirkning  Der skal være et sikker og sundt miljø for alle, og vi skal opretholde et højt beskyttelsesniveau  sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne  udnytte ressourcerne bedre  yde en aktiv international indsats  miljøhensyn skal indgå i alle sektorer  markedet skal understøtte bæredygtig udvikling  bæredygtig udvikling er et fælles ansvar, og vi skal måle fremskridt

23 Indikatorer i centrum

24 Nye bud på principper  Bæredygtighed  Sektorintegration – EPI og SMV  Forsigtighed  Afkobling  Vandrammedirekti v  Habitatdirektiv Fundamentale krav for alle, uanset national afgrænsning

25 Nye politikker !  EU sætter rammer og tempo !  Det handler ikke OM, der skal prioriteres; men HVORDAN, der skal prioriteres ! –Gå ind i beregningerne –Insister på at der er nogle rammer !  Nye principper for beslutnings-støtte –Forsigtighed –Integrere miljøpolitik i alle sektorer –Afkobling –Tålegrænser

26 Hent oplæg og materiale  www.i4.auc.dk/pc : DAVID www.i4.auc.dk/pc  www.mem.dk : evalueringen www.mem.dk  www.naturraadet.com : konference om Wilhjelm +2 og habitatdirektiv www.naturraadet.com  pc@plan.auc.dk : link til ”mere miljø for pengene”, livslang uddannelse ved AaU pc@plan.auc.dk