KUB-seminar: Open-access og naturvidenskab 1 Introduktion til open-access af Søren Bertil Fabricius Dorch, phd Fagreferent for fysik & astronomi Københavns.

Præsentationer af emnet: "KUB-seminar: Open-access og naturvidenskab 1 Introduktion til open-access af Søren Bertil Fabricius Dorch, phd Fagreferent for fysik & astronomi Københavns."— Præsentationens transcript:

1 KUB-seminar: Open-access og naturvidenskab 1 Introduktion til open-access af Søren Bertil Fabricius Dorch, phd Fagreferent for fysik & astronomi Københavns Universitetsbibliotek

2 KUB-seminar: Open-access og naturvidenskab 2 Indhold Introduktion Hvad er open-access? Baggrund Historie Open access-modeller I teori og praksis Eksempler på open-access i praksis Fra et naturvidenskabeligt fagområde… Afslutning

3 KUB-seminar: Open-access og naturvidenskab 3 Hvad er open-access? Filosofi-prof. Peter Suber (SPARC/Earlham College m.fl.): “ Open-access (OA) literature is digital, online, free of charge, and free of most copyright and licensing restrictions”  Gratis adgang til elektronisk litteratur I dette foredrag ensbetydende med online videnskabelige artikler Definition af begrebet: Den korte version…

4 KUB-seminar: Open-access og naturvidenskab 4 Baggrund Pris-problematikken (krise?) Tendens til stadigt dyrere tidsskrifter ~ 3–4  inflation på 15 år (ARL)  økonomisk problem for abonnenter: Barriere for fattige og små steder Øget behov for forskningssynlighed Forskningsevaluering/finansiering Bygget bl.a. på citationstællinger  OA-artikler får ~ 2  flere citationer (fx ArXiv: astro-ph/0607079)! Forskningsformidling Til befolkningen, politikere, presse er nødvendigt  OA-litteratur er lettere at finde/bruge (fx Google-Books) Open-society trend Beslægtet begreber nyder stigende interesse “Open Science”, “ Open Reviewing”, “Open Source” (software) Bryder med monopoler  fordelagtige priser (evt. = 0,0 kr.) Hvorfor diskutere open access-begrebet?

5 KUB-seminar: Open-access og naturvidenskab 5 Historie (highlights) Budapest, OSI (dec. 2001—feb. 2002): BOAI “Open access initiative” (4556 underskrifter, pr. 7/9-2006)  Internet giver nye muligheder! Fjern access-barrierer: Open-access 1.Selvarkivering i åbne arkiver, der kan samsøges via Internet 2.Open access-tidsskrifter: Ny generation uden copyright-begrænsning. Bethesda, Maryland (juni 2003) “Statement on Open Access Publishing” (underskrifter)  Definition på en OA-publikation: 1.Fri, permanent, global ret til brug og kopiering ved kildeangivelse 2.En fuldstændig version af værket lægges i et online repository. Berlin, MPS (oktober 2003) “Declaration on Open Access to Knowledge in the Sciences and Humanities” (underskrevet af bl.a. KB og RUC)  Kopi af definitionen + erklæring om at fremme OA Status De akademiske miljøer ~ OK. Forlagene reagerer kun langsomt…

6 KUB-seminar: Open-access og naturvidenskab 6 Modeller for open-access Problemstillinger Jura: Fx ophavsrettighederne Pt. giver forskerne sine rettigheder ukritisk væk til forlagene! Skal/kan/vil institutionerne overtage retten til forskningen (Robin Hood)? Hvem skal betale for OA-publiceringen? Publicering er ikke omkostningsfrit: Der er mange $, £, € og ¥ i spil !!  forlag, forfattere, institutioner, forskningsfonde eller biblioteker? Pt. ligger den økonomiske kartoffel hos forlag  forfatter (fonde) Farveskala (teoretisk model) Fx grøn—lysegrøn—…—orange—rød: Angiver graden af OA Nogle empiriske modeller… Selv-arkivering (fx “institutional repositories”): Den grønne rute Open access-publishing (delvis gratis tidsskrift): Den gyldne rute Fx “sponsored papers” (“author fee”, man betaler ~ $1000—$3000) Delvis eller tilfældig høstning (Google-modellen) Begrænset/forsinket adgang til artikler (fx backfiles): Evt. tilmelding

7 KUB-seminar: Open-access og naturvidenskab 7 Open-access i praksis Eksempler (nogle få) Arxiv.org: Selv-arkivering (nu med IoP-interface = Eprintweb) både før, under og efter peer-review (lav kvalitetskontrol) Livingreviews.org (Potsdam, MPI): Fuld open-access Astronomy & Astrophysics, EDP: Begrænset adgang Backfiles efter 3 år + seneste nye issues (2 stk.) RAS + APS: Pres fra medlemmer om OA-mulighed Elsevier: Kontroversielt, men “sponsored paper”-mulighed Påstår at de ikke tjener noget på det + de tillader reprint-selvarkivering !! Open-access i tal (pr. 1. september 2006) 2.356 tidsskrifter (iflg. DOAJ, Lund) 735 repositories (i ROAR) 382.441 artikler i ArXiv.org (grøn OA) > 6 mio. artikler i PubMed Central (gylden OA)  vognen kører !

8 KUB-seminar: Open-access og naturvidenskab 8 Afslutning Opsummering Open-access selvarkivering vokser/udvikles (fx CERN’s $6 mio./anno) Open-access publishing er kontroversielt blandt forlag  Kan betyde indtægtetsreduktion, men der er efterspørgsel, så… Hvad bør gøres? Politikformulering, se på DTU: “Politik for DTUs arkivering og publicering af DTU-forfatteres værker” (november 2005) “På grundlag af gældende lov, DTUs vedtægt og DTUs strategiplaner og forskningspolitik, skal denne politik sikre DTU retten til at give åben adgang til DTUs forskningsresultater gennem elektronisk publicering i ORBIT (åbent, digitalt arkiv), herunder åben adgang for egne forskere til at anvende det publicerede materiale i undervisning og formidling. Kun i undtagelsestilfælde kan DTU- forskere afgive eksklusiv ret til forlag efter godkendelse hos institutlederen. Denne politik betyder sikring af en af DTUs vigtigste opgaver: Formidling af viden.” Hvad kan gøres? Mere “proaktiv” tilgang: Opbyg repositories (der kan samsøges i) !! Oplysning (af forskere/forfattere mht. rettigheder/muligheder)…

9 KUB-seminar: Open-access og naturvidenskab 9 Referencer 1.ArXiv.org, http://www.arxiv.org/ 2.Berlin, http://www.zim.mpg.de/openaccess-berlin/ 3.BOIA FAQ, http://www.eprints.org/openaccess/self-faq/ 4.Budapest, http://www.soros.org/openaccess/ 5.Charles W. Bailey, http://www.digital-scholarship.com/ 6.DOAJ, http://www.doaj.org/ 7.Peter Suber, http://www.earlham.edu/~peters/ 8.ROAR, http://archives.eprints.org/ CERN BioMed Central Oxford Open PLoS