Kursusdag 1 for DH’s repræsentanter i LBR og RBR

Præsentationer af emnet: "Kursusdag 1 for DH’s repræsentanter i LBR og RBR"— Præsentationens transcript:

1

2 Kursusdag 1 for DH’s repræsentanter i LBR og RBR
DH holdninger og politikker – hvad arbejder vi for? Karen Il Wol Knudsen, beskæftigelsespolitisk konsulent Februar 2009

3 Et enstrenget beskæftigelsessystem
Kommunerne overtager fra 1. august 2009 ansvaret for indsatsen overfor de forsikrede ledige og har dermed ansvaret for den samlede beskæftigelsesindsats for alle målgrupper Kommunerne overtager udgifter til a-dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige Ny styring af indsatsen, men selve indholdet i beskæftigelsesindsatsen er uændret Kommunerne overtager udgifterne til dagpenge, aktiveringsydelse og udgifterne til aktivering af forsikrede ledige. Kommunerne får dermed et klart incitament til at få ledige i job, og belønnes for at give aktive tilbud. Samtidig skal den økonomiske bæredygtighed i et kommunalt beskæftigelsessystem sikres, så mindre udkantskommuner eller større bykommuner med forholdsvis mange ledige også kan løfte opgaven.

4 Et enstrenget system - fortsat
Fortsat et statsligt niveau med en central myndighed (Arbejdsmarkedsstyrelsen) og fire regionale enheder, som varetager overvågning og styring af det lokale niveau Arbejdsmarkedets parter inddrages som hidtil i beskæftigelsesindsatsen via Beskæftigelsesrådet, de regionale og lokale beskæftigelsesråd. Styrkelse af det regionale og lokale niveau

5 Det regionale niveau - beskæftigelsesregionerne
Stærkere regional resultatstyring: Beskæftigelsesregionerne gennemfører en hyppigere og mere intensiv opfølgning over for jobcentrene Der etableres en rådgivningsfunktion i regionerne Regionerne kan pålægge jobcentrene at bruge rådgivningsfunktionen, hvis indsatsen ikke er tilfredsstillende Rådgivningsfunktionerne udbreder viden om gode erfaringer med metodeudviklingsforsøg Regionerne skal etablere en rådgivningsfunktion. Regionerne får mulighed for at pålægge jobcentrene at bruge rådgivningsfunktionen. Rådgivningsfunktionen kan både være et internt konsulentkorps og eksterne konsulenter, der besøger jobcentrene og fx kan bidrage til udrulning af gode erfaringer af metodeudviklingsforsøg. Regionerne afholder udgiften til eksterne konsulenter.

6 Det lokale niveau - jobcentrene
Et lokalt niveau med jobcentre, hvor borgere og virksomheder med behov for hjælp kan henvende sig Kommunerne overtager udgifterne til dagpenge, aktiveringsydelse og til aktivering af forsikrede ledige De ledige bevarer deres nuværende rettigheder og pligter Større politisk fokus og prioritering af beskæftigelsesindsatsen – gennem LBR Formanden for LBR bliver enten borgmesteren eller formanden for kommunens beskæftigelsesudvalg

7 Øget fokus på beskæftigelsesindsatsen
Beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen skal ”behandles og vedtages på møde” i kommunalbestyrelsen forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år (i dag kræves kun behandling i fagudvalg) Kommunerne skal drøfte beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen med beskæftigelsesregionen forud for den endelig vedtagelse af henholdsvis resultatrevisionen og beskæftigelsesplanen i kommunalbestyrelsen

8 Ændringer på handicapområdet
Ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. i forhold til finansiering af hhv. personlig assistance og isbryderordningen Tilbud om personlig assistance (alle målgrupper) og tilbud om isbryderordningen (til forsikrede ledige) ydes i dag af staten i jobcenteret og skal fremover ydes af kommunen.

9 Overvågning af handicapindsatsen
Efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Den årlige overvågning af indsatsen og udviklingen i beskæftigelsen for personer med handicap fortsættes (Beretningen fra Specialfunktionen Job & Handicap) Beskæftigelsesregionerne skal fremover udarbejde årlige analyser af beskæftigelsesindsatsen og den arbejdsmarkedspolitiske situation for personer med handicap i regionen! RBR skal fortsat mindst én gang årligt afholde en konference med DH og offentlige arbejdsgivere for at drøfte den arbejdsmarkedspolitiske beskæftigelsessituation for handicappede Aftaleteksten indeholder ingen præcise formuleringer om ændringerne i indsatsen overfor personer med handicap

10 RBR’s analyserapport RBR udarbejder en årlig analyserapport om jobcentres beskæftigelsesindsats. Analyserapporterne indeholder udfordringer for det kommende års beskæftigelsesindsats i regionen RBR giver anbefalinger til, hvilke indsatsområder der bør sættes fokus på. Analyserapporten drøftes med beskæftigelsesministeren sammen med det centrale beskæftigelsesråd (BER). På denne baggrund kommer beskæftigelsesministeren med mål for det kommende års indsats Generelt meget begrænset information i analyserapporterne om mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. Her er en opgave for DH’s repræsentanter i RBR!

11 Et fælles ansvar DH’s nye strategi for handicap og beskæftigelse
Sætter den beskæftigelsesmæssige indsats over for mennesker med handicap ind i en overordnet ramme

12 Førtids- pension Virksomhedens ansvar Borgerens ansvar
Syn Høre Bevæge Læse Kognitiv ”Psykiatri” Førtids- pension Virksomhedens ansvar Borgerens ansvar Jobcentrets ansvar Ledighed Sygdom Fleks- job DH’s nye handicapstrategi er en ramme, som de beskæftigelsesmæssige tiltag for mennesker med handicap kan indtænkes i. Strategien baseres på et fælles ansvar hos virksomheder, jobcentre og personer med handicap selv for at fastholde eller inkludere handicappede på arbejdsmarkedet. Det har forskellig betydning, hvor tæt man er på arbejdsmarkedet – eller hvor lang væk fra arbejdsmarkedet den enkelte person er. Førtidspensionister Når personer med handicap er uden for arbejdsmarkedet, dvs. er blevet tilkendt førtidspension, er det også jobcenteret, der har ansvaret for at motivere og afklare den enkelte person med handicap, således denne får mulighed for at prøve sig selv at på arbejdsmarkedet i få eller flere timer. Ledige For ledige med handicap vil det være naturligt, at det er jobcentret, der har det største ansvar for at sikre, at der skabes mulighed for at den enkelte kan vende tilbage til eller komme ind på arbejdsmarkedet. Selvom ansvaret primært er placeret hos jobcenteret, er der behov for en positiv deltagelse fra såvel virksomhederne som den ledige med handicap. I job Når det gælder personer med handicap, der er på arbejdsmarkedet - eller er tæt på, vil det være virksomhederne og personerne selv, der har det største ansvar for at sikre, at man kan fastholdes eller inkluderes på arbejdsmarkedet uden unødvendig medvirken fra jobcentret, der primært skal fungere som vidensressource og evt. rådgive vedrørende kompensation m.v.. Former for funktionsnedsættelser Det er ikke uden betydning for beskæftigelsesindsatsen og dens succes, hvilken form for funktionsnedsættelse, den enkelte person med handicap har. Der vil være nogle indsatser på virksomhederne, i jobcentret eller i andre sammenhænge, der kan have relevans i forhold til at fastholde eller inkludere personer med handicap på arbejdsmarkedet. Samtidig vil der være behov for at tage hensyn til de særlige vilkår, der gælder i forhold til forskellige former for funktionsnedsættelse. Det er ikke ligegyldigt, om man skal fastholde eller inkludere en person, der er blind eller svagsynet, døv, hørehæmmet, gangbesværet, kørestolsbruger, ordblind eller har et kognitivt handicap. DH’s strategi tager udgangspunkt i det fælles ansvar, men bygger samtidigt på en grundlæggende opfattelse af, at de enkelte aktørers roller og ansvar forskydes alt efter den jobsøgendes afstand til arbejdsmarkedet. Ordinært job

13 Et fælles ansvar Strategien skal indtænkes i den lokale indsats via DH’s repræsentanter i LBR Hvordan kan strategien indtænkes lokalt?

14 Sæt fokus på handicapområdet i LBR!
Få indflydelse på jobcentrets prioriteringer og indsats Hvordan???

15 Fokusområder i beskæftigelsesplanen
Stort fokus på beskæftigelsesministerens mål! Mere eller mindre handicapspecifikke mål i beskæftigelsesplan: Fleksjob Ledighedsydelse Job med løntilskud til førtidspensionister Brugen af revalidering Brugen af de kompenserende ordninger, fx personlig assistance Sygefravær og samarbejde med arbejdspladsen De sociale kapitler Fokus på unge med handicap på kontanthjælp Udvikling af den beskyttede beskæftigelse

16 Konkrete eksempler på hvordan handicapindsatsen indgår i jobcentrenes beskæftigelsesplaner (BP)

17 Udvikling af et rummeligt arbejdsmarked
Jobcentret ser det som en selvstændig og løbende udfordring at finde virksomheder, hvor man kan og vil tage de nødvendige skånehensyn. Jobcenter Gladsaxe ser det som en hovedudfordring i 2009 at etablere tættere samarbejdsrelationer med et antal virksomheder, f.eks. i form af partnerskabsaftaler, hvor omdrejningspunktet er opkvalificering og fastholdelse på arbejdspladsen qua brug af mentorer (BP - Jobcenter Gladsaxe)

18 Handicap i beskæftigelsesplan
Jobcentret vil også have fokus på personer med handicap for at fastholde dem i arbejde eller formidling af job kan være med til at øge udbuddet af arbejdskraft. Herudover vil der være fokus på statslige, kommunale lovgivninger suppleret med de muligheder, der ligger i uddannelsesregi for at fastholde handicappede i erhverv, forebygge sygeforløb eller sikre handicappede arbejde - evt. på støttede vilkår. (BP – Jobcenter Odder)

19 LBR understøtter JC’s indsats
Jobcentret vil foreslå, at LBR understøtter, at der i 2009 sættes fokus på tidlig indsats i kontakten til sygemeldte, allerede når sygemeldingen modtages samt fokus på muligheden for at deltage i aktive tilbud under sygemeldingen. (BP – Jobcenter Odder)

20 Konkret indsats i BP Øgning af handicappedes muligheder for at indgå i job gennem etablering af mindre arbejdspladsændringer eller bevilling af hjælpemidler Bevilling til ansættelse af personlig assistance for personer med fysiske eller psykiske nedsættelse af erhvervsevnen. (BP - Jobcenter Odder)

21 Udfordringer i beskæftigelsesplan
Alle ledige hurtigt sikres job – det gælder både personer tæt på  arbejdsmarkedet og personer der har flere barrierer i forhold til at opnå job Minimere ledighed og langtidsledighed Personer, der ikke fuldt ud kan bestride et job opnår støttet  beskæftigelse Fastholde arbejdsstyrken Reducere varigheden af sygefravær (BP - Jobcenter Vejen) 

22 LBR’s anbefaling indtænkes i BP
LBR lægger vægt på at de gode resultater imidlertid ikke giver grundlag for, at hvile på laurbærene. Det bliver tværtimod i forhold til beskæftigelsesplan 2009 en særlig udfordring at fastholde og forbedre de gode resultater, - herunder at opnå gode resultater af beskæftigelsesindsatsen i sammenligning med de bedste jobcentre. I forhold til beskæftigelsesplan 2009 vil LBR lægge særlig vægt på, at der fortsat er stort fokus på indsatserne i forhold til sygefraværsområdet og  ledighedsydelsesområdet (BP - Jobcenter Vejen)

23 Fokus på fleksjob I 2009 skal der fortsat være fokus på etablering af nye fleksjob og dermed nedbringe antallet af ledighedsydelsesmodtagere. Det er vigtig at  fastholde personer i fleksjob i job samt at finde beskæftigelse til borgere på ledighedsydelses, så de fastholder deres tilknytning til arbejdsmarkedet (BP - Jobcenter Vejen)

24 Mål på handicapområdet
Der vil i indsatsen blive lagt vægt på information og synliggørelse af mulighederne på arbejdsmarkedet for personer med handicap, herunder mulighederne for personlig assistance-ordningen eller hjælpemidler/mindre indretning af arbejdspladsen… Det er ordninger der kan kompensere for handicappet.   Lokalt mål: Antallet af nye bevillinger af ”personlig assistance” skal stige i forhold  til 2008. Der vil i beskæftigelsesindsatsen for personer med handicap være et  samarbejde med den landsdækkende specialfunktion på handicapområdet og med Dansk Handicap. Der vil endvidere være et samarbejde med relevante . Der vil endvidere være et samarbejde med relevante afdelinger i kommunen bl.a. i forbindelse med arbejdspladsindretninger og hjælpemidler. (BP - Jobcenter Vejen)

25 Konkret mål om fleksjob
Odder kommune har pr. februar personer på ledighedsydelse. Lovgivningen på området betyder, at den fleksjob-visiterede efter 12 mdr. på ledighedsydelse skal visiteres til anden aktør, ligesom udgifterne til ledighedsydelse efter 18 mdr. er en ren kommunal udgift. Jobcentret vil derfor og for at øge arbejdskraftudbudet fokusere på, at de fleksjob-visiterede hurtigt formidles fleksjob og øge den målrettede jobsøgning for personer på denne ydelse. Konkret mål: Jobcentret har som mål, at det gennemsnitlige antal personer visiteret til fleksjob i 2009 reduceres til 10 personer (målt i forløb over 13 uger). Der foretages målinger ved udgangen af hvert kvartal. (BP – Jobcenter Odder)

26 Samarbejde ml JC og LBR I forhold til forebyggelses-, fastholdelses- og integrationsindsatsen vil jobcentret i samarbejde med Det Lokale Beskæftigelsesråd i 2009 fortsætte  den iværksatte særlig virksomhedsrettede indsats, der tager sigte på, at udnytte de ressourcer og den mangfoldighed af kompetencer, som er repræsenteret i de målgrupper, som har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet på grund af midlertidige eller varige begrænsninger i  arbejdsevnen (BP – Jobcenter Vejen)

27 Samarbejde om BP med LBR
Der blev den 8. maj 2008 afholdt et fælles temamøde mellem LBR og Beskæftigelsesudvalget, hvor mål- og indsatsområder i forhold til planen for beskæftigelsesindsatsen i 2009 blev drøftet. Der er nu med baggrund i ministerens udmeldinger og input fra såvel det fælles temamøde som fra jobcentrets medarbejdere udarbejdet et forslag til beskæftigelseplan for Jobcenter Vejen for 2009. Beslutning (uddrag): Danske Handicaporganisationer foreslår, at beskæftigelses-planen fremover bør indeholde mål, strategi og ressourcer for den kommunale revalideringsindsats samt de tilbud, der er nødvendige for at opfylde  regeringens jobplan vedr. førtidspensionisters muligheder for deltids eller skånejob (LBR Vejens høringssvar til BP – indskrevet i BP)

28 Eksempler på handicapfokus fra LBR’s plan for den virksomhedsrettede indsats

29 Initiativer for borgere med handicap
Borgere med handicap er en meget spredt og kompleks gruppe, der som fællesnævner har en permanent fysisk eller kognitiv barriere i forhold til at kunne varetage et arbejde. LBR har i 2008 iværksat projekt Arbejde til borgere med handicap. Projektet skal resultere i en kortlægning af handicapområdet i jobcentret og afdække muligheder for integration og fastholdelse af borgere med handicap på baggrund af en koordineret indsats mellem jobcenter, virksomheder og arbejdsmarkedets parter. Der vil i 2009 blive iværksat aktiviteter på baggrund af anbefalinger fra projektet. (LBR Høje-Taastrups plan for den virksomhedsrettede indsats)

30 Psykisk sårbare I 2009 vil et af de store fokusområder for LBR Silkeborg være nedbringelse af antallet af sygedagpengemodtagere. LBR har igangsat en række projekter, som vil blive videreført i Dette er blandt andet projekt ”Rummelighed i forhold til psykisk sårbare. Et projekt som har særligt fokus på borgere på og udenfor arbejdsmarkedet med eller i risiko for en psykisk lidelse. LBR Silkeborg har også planlagt at igangsætte projekt ”Silkeborgmodellen”. Silkeborgmodellen er et projekt, som har fokus på en forebyggende og tidlig indsats overfor sygedagpengemodtagere. Dette er blot for at nævne enkelte af de projekter som løber i 2009 for at underbygge målsætningerne i Beskæftigelsesplanen 2009 (LBR Silkeborgs plan for virksomhedsrettet indsats)

31 Unge årige Jobcenter Høje-Taastrup har stadig en stor gruppe unge, der hverken er i arbejde eller i uddannelse. LBR støtter op omkring jobcentrets arbejde for at nedbringe antallet af unge ledige. LBR iværksatte i 2008 projekt Screening af arbejdsmarkedsparate ledige unge. Screeningen identificerer de unges kompetencer og motivation for at tage et arbejde eller gå i uddannelse. Der bør i 2009 blive iværksat aktiviteter på baggrund af anbefalinger fra projektets afsluttende rapport (LBR Høje-Taastrups plan for den virksomhedsrettede indsats)

32 Tal sammen 3 og 3 om eksempler på hvordan handicapområdet indgår i JC’s beskæftigelsesplan eller i LBR’s plan for den virksomhedsrettede indsats

33 Konkrete spørgsmål for at sætte handicap og job på dagsordenen i LBR
Fleksjob Ledighedsydelse Job med løntilskud til førtidspensionister Brugen af revalidering Brugen af de kompenserende ordninger, fx personlig assistance Sygefravær og samarbejde med arbejdspladsen De sociale kapitler Fokus på unge med handicap på kontanthjælp Udvikling af den beskyttede beskæftigelse

34 Fleksjob Fleksjob er job med løntilskud, hvor der i ansættelsesvilkårene er mulighed for at tage hensyn til en person med nedsat arbejdsevne og særlige behov. Fleksjob er et redskab til at fremme arbejdsmarkedstilknytningen for personer med handicap. Du kan stille spørgsmål til beskæftigelsesplanen om fleksjob: Hvordan er den lokale udvikling i antallet af fleksjob? Hvordan udbredes information og viden til borgere og virksomheder om kompensationsordninger, når der skal etableres et fleksjob (fx personlig assistance eller mentorordningen)? Hvilken indsats er der for at sikre fastholdelse? Hvilke (efter-) uddannelsesmuligheder for personer i fleksjob?

35 Ledighedsydelse Personer der venter på at komme i fleksjob kan få ledighedsydelse. Disse personer udgør godt ¼ af alle visiterede til et fleksjob. Der er fortsat et stort stykke arbejde at gøre for at nedbringe antallet af personer, der venter på ledighedsydelse. Det kan du være med til i LBR. Du kan stille spørgsmål om ledighedsydelse: Hvordan er den lokale udvikling i antallet af personer på ledighedsydelse? Hvordan kan visitationsprocessen til fleksjob styrkes lokalt, så de rigtige visiteres og skånebehovene beskrives grundigt? Er der aktiv jobformidling i forhold til arbejdspladserne og personer på ledighedsydelse? Hvordan er resultaterne af det individuelle kontaktforløb, som kommunen har pligt til at iværksætte til personer på ledighedsydelse?

36 Job med løntilskud til førtidspensionister (skånejob)
Job med løntilskud til førtidspensionister er job på særlige vilkår for personer, der er under 65 år og modtager førtidspension. I et job med løntilskud tages der særlige hensyn til den ansattes arbejdsevne. Der er fortsat mange borgere og virksomheder, der ikke kender til denne mulighed. Du kan stille følgende spørgsmål om job med løntilskud: Hvordan er den lokale udvikling i antallet af job med løntilskud til førtidspensionister? Hvordan udbredes information og viden til virksomheder og førtidspensionister om muligheden for at få et job med løntilskud for førtidspensionister? Hvordan sikres aktiv formidling af muligheden for at gøre førtidspensionen hvilende under job med løntilskud? Husker jobcenteret at tænke job med løntilskud for førtidspensionister sammen med kompensationsmulighederne?

37 Brugen af revalidering
Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk støtte, der bidrager til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet. Du kan stille følgende spørgsmål om revalidering: Er der udvikling i antallet af personer under revalidering? Hvordan sikres det, at kommunen i videst muligt omfang benytter sig af virksomhedsrevalidering? Hvad medvirker til, at uddannelsesrevalidering er målrettet arbejdsmarkedets behov? Er revalideringsmulighederne altid er overvejet og afprøvet inden tilkendelse af førtidspension?

38 Brugen af de kompenserende ordninger
Der findes en række kompenserende ordninger og støttemuligheder for personer med nedsat arbejdsevne i støttet og ordinær beskæftigelse. Det er DH’s erfaring, at både kommunale sagsbehandlere, virksomheder og borgere mangler information og viden om de kompenserende ordninger. Følgende spørgsmål kan være med til at sætte fokus på området i beskæftigelsesplanen: Hvordan sikres aktiv formidling af de eksisterende kompensationsordninger og støttemuligheder – både i forhold til borgere, arbejdspladser og jobcentres medarbejdere? Hvilken rolle spiller jobcentres nøgleperson på handicapområdet? Hvilken rolle spiller Specialfunktionen i Vejle?

39 Sygefravær En stor del af det samlede sygefravær på arbejdsmarkedet er kortvarigt. Knap halvdelen af sygefraværet afsluttes inden der er gået 14 dage. Der er dog knap 20 % af sygefraværet, der varer mere end et år. Mange af de mennesker, der langtidssygemeldes, kommer aldrig tilbage på arbejdsmarkedet. Du kan stille følgende spørgsmål om sygefravær til beskæftigelsesplanen: Hvordan er udviklingen i sygefraværet i kommunen – og sammenlignet med andre kommuner? Hvordan sikres kommunens kontakt til virksomhederne i sager om sygedagpenge? Udarbejder kommunen den lovpligtige opfølgningsplan? Hvor stor en andel af sygefraværssagerne ender med en raskmelding eller overgang til støttet beskæftigelse?

40 De sociale kapitler Der findes i dag et socialt kapitel i stort set alle overenskomster. De sociale kapitler udgør de rammer, som arbejdsmarkedets parter kan blive enige om at stille til rådighed for at skabe rummelighed på arbejdsmarkedet. Det er ude på de enkelte arbejdspladser, at de sociale kapitler skal føres ud i livet. Da det er frivilligt at bruge kapitlerne, gælder det om at tage konkrete initiativer og sikre konstruktiv dialog med virksomhedslederne. Det kan du i LBR være med til at sætte i gang: Bruger arbejdspladserne de sociale kapitler? Sker der formidling til virksomheder om, hvordan de kan beskrive brugen af de eksisterende kompenserende muligheder og støtteordninger på arbejdspladsen? Hvordan er udviklingen i antallet af virksomheder, der har en rummelig personalepolitik? Hvilke initiativer mener arbejdsmarkedets parter kan fremme brugen af de sociale kapitler?

41 Unge på kontanthjælp Der er meget store forskelle på indsatsen i de forskellige kommuner. Den administrative praksis har stor betydning for hvor mange unge kontanthjælpsmodtagere, der kommer i arbejde eller uddannelse. LBR har derfor en stor rolle at spille, når det gælder kontanthjælp: Hvordan er udviklingen i unge på kontanthjælp i kommunen – og sammenlignet med andre kommuner? Hvordan sikres opfølgning i forhold til unge med psykiske lidelser og kognitive handicap? Hvordan sikres information og viden om de kompenserende ordninger og støttemuligheder for unge på kontanthjælp? Kunne jobcenteret i samarbejde med kommunen køre nogle forsøgsprojekter?

42 Fra beskyttet til støttet beskæftigelse
Er en persons arbejdsevne så nedsat, at personen ikke kan ansættes i et ordinært job, fleksjob eller i job med løntilskud, kan personen ansættes i beskyttet beskæftigelse, fx et beskyttet værksted. DH ønsker i langt højere grad, end tilfældet er i dag, at flytte den beskyttede beskæftigelse væk fra institutionerne og ud på det ordinære arbejdsmarked til støttet beskæftigelse. Det kan du være med til at sikre. Du kan stille følgende spørgsmål til beskæftigelsesplanen: Hvordan udvikles den beskyttede beskæftigelse, så den i langt højere grad lægger sig op ad det ordinære arbejdsmarked? Hvordan får arbejdspladserne viden og information om mulighederne for at ansætte personer i beskyttet beskæftigelse eller i støttet beskæftigelse (job med løntilskud)?