Formativ evaluering Januar 2011- Juni 2012 Karen Marie Hedegaard og Birgitte Lund Nielsen Oplæg til diskussion d. 1 juni, 2011, ved styregruppedag i Ry.

Præsentationer af emnet: "Formativ evaluering Januar 2011- Juni 2012 Karen Marie Hedegaard og Birgitte Lund Nielsen Oplæg til diskussion d. 1 juni, 2011, ved styregruppedag i Ry."— Præsentationens transcript:

1 Formativ evaluering Januar 2011- Juni 2012 Karen Marie Hedegaard og Birgitte Lund Nielsen Oplæg til diskussion d. 1 juni, 2011, ved styregruppedag i Ry

2 Afsæt i evaluerings-design: Forsøgsskole som både fysisk sted og en idé (Mule, 2006) En forsøgsskole er et fysisk sted: ramme om et samarbejde mellem lærere og ledelse ved skolerne, lærerstuderende, og undervisere ved læreruddannelsen. Det er også en idé. En ide om at alle aktørernes læring ideelt set kan kvalificeres gennem samarbejde om undersøgelse og udvikling af praksis

3 Fokus i den formative evaluering Fokus på fremmende og hæmmende faktorer ift.: kontakt, samarbejde og etablering af netværk mellem aktørerne undersøgelse og udvikling af praksis de lærerstuderendes mulighed for at udvikle udviklingskompetence gennem deltagelse i samarbejdsprojekter og praksisundersøgelser udviklingsprojekter på skolerne/lærernes læring udvikling af læreruddannelsens undervisning klasserumsniveau: elevernes læring

4 Evalueringsdesign: Cases og aktører AktørerCase 1Case 2Case 3osv Lærer- studerende XXX Lærer på skolen XX Mentor på skolen X Leder på skolen X Elever på skolen XX UC- underviser

5 Matrix anvendt i de første interviews (skoleleder, mentor, lærer, lærerstuderende) Fremadrettet vision Lærings-perspektiv Strukturelt-perspektiv Retrospektiv evaluering

6 Aktører Naturfags- didaktisk (BP + KI) – Elsted Skole (og Tranbjerg skole) Gedved Skole (skoleovertag else efterår 2011) Danskfaglige undersøgel- ser: Arbejdet med kanon (Bente -Hammel) + Peter Fregerslevs hold Skoleover- tagelse Mørke skole (Perspektiver på pauser Jellebakkeskol en (Helle Vilain) Design af undervisnings miljø mm (Ella) (+studerendes deltagelse i udviklings- arbejde) Lærer- studerende XXXXX Lærer på skolen X Mentor på skolen X Leder på skolen XX Elever på skolen X(X) UC- underviser XXXXX

7 Forskellige typer af projekter og perspektiver Både hold af lærerstuderende og mindre grupper (enkeltstuderende) Både fag-didaktisk/fagligt og almendidaktisk fokus Et longitudinalt perspektiv – følge et holds projekter over flere år På tværs: forskellige typer af dansk-projekter – flere skoleovertagelser Både enkeltarrangementer og forløb OBS: Initiativtager: mest UC kolleger dog Tranbjerg skole lokalt og Jellebakkeskolen studerende

8 Det formative aspekt i evalueringen Deltagelse i styregruppen og under en hel række arrangementer/projekter Deltagelse i praktikledelsens internat Men: Hvordan bidrager vi bedst? Fremadrettet mod næste år.

9 Problemstillinger og dilemmaer: Organisering Rammesætning Netværk Styrke: energi og autonomi Dilemma: synergi? Aktionslæring Styrke: det iterative Svaghed hvis handlingerne kommer i fokus, ikke det man lærer af handlingerne

10 Fokusgruppeinterview - temaer Egentlige projekter (afsæt i problemstilling) Prøve vilde ideer, eksperimentere, prøve sig selv af Samarbejde med lokale lærere Forsøgsskoleprojekter knyttet til aktuelt tema (praktik styres af flere faktorer, herunder lærernes årsplaner) Studerende i en UC-lærers udviklingsarbejde UC lærer som primus motor, ikke lærerne eller de lærerstuderende? Studerende, mindre to timers projekter, mindre logistik UC-lærer initierede projekter er spændende, 1-2 af den type (logistik og kompleks organisering i læreruddannelsen) Projekter i studieplanen

11 * Eksempler på succeser: ’ * lærerstuderendes læring– selvrapporteret og set fra andre aktører, men også eksempler på manglende ejerskab fra studerende *men -forsøgsskoleprojektet er ikke i så høj grad som man kunne ønske blevet ramme om udvikling på skolerne * UC lærere og lærerstuderende som deltagere i skolebaserede udviklingsprojekter og folkeskolelærere med i UC- udviklingsarbejder * praksisundersøgelser, både store og studerendes mindre undersøgelser * Mange forskellige personer om et hold – hvem koordiner – behov for struktur *Projekter der ikke blev til noget *Personbåret samarbejde – vigtigt i initiering men nu behov for en vis institutionalisering * Kvalitetsrapport (skolernes udviklingsområder) som omdrejnings-punkt * Integreret i studieplaner * Etablering af ’traditioner’ Fremadrettet vision Lærings-perspektiv Strukturelt-perspektiv Retrospektiv evaluering

12 Teoretiske perspektiver Fokuseret review fra forskningslitteraturen om professionelle udviklingsskoler/forsøgsskoler John Deweys uddannelsestænkning Udviklingsbasering (som en del af en professionsuddannelse), fire dimensioner Forskningssamarbejde Samarbejde med professionen Videncenter funktion Internationale kontakter og relationer (OBS: Norske kontakter)

13 Eksempler fra review Udfordringer og interessekonflikter Gensidighed og samtidig fornyelse Forskellige deltagere i partnerskab: forskelligt perspektiv på undervisning Udforskning af praksis (inquiry) Refleksiv praksis Kriterier til at sortere og evaluere partnerskaber PDS som ramme Induktion af nyuddannede Mentoring Praktik for lærerstuderende Dewey’s laboratoriemodel PDS - også når det gælder pædagog-professionen

14 Fremadrettet Retning/det iterative + afprøvning af bestemte perspektiver Eksempler Naturfagsholdet har prøvet projekter for hele holdet, næste år (Tranbjerg/KI) bliver få studerendes deltagelse – det samme gælder Ellas’s hold Skoleovertagelse afprøvet i Mørke og vi har rapport fra sundhedskursets – afprøvning i Gedved: fokus på studerendes konkrete undersøgelser Eksempler på områder der kunne belyses : Studerende/lærere som initiativtagere (obs: Jellebakkeskolen) Brug af forsøgsskole-ramme i ‘to-timers’ projekter Praksisundersøgelses (inquiry)-aspektet