Praktisk argumentation

Praktisk argumentation
Retorik Argumentation Argumentmodel Faser Pause/øvelse Appelformer God/dårlig argumentation Hjemmeopgave F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

Hvad er retorik? Kunsten at overtale (sofisterne omk. 4. århundrede f. kr.) En behagekunst, et sidestykke til kogekunst og kosmetik. (Platon/Sokrates dialogen Gorgias) Retorik er den kunst eller disciplin, der behandler brugen af diskurs, enten talt eller nedskrevet, til at informere eller overtale eller bevæge et publikum, hvad enten dette publikum udgøres af en enkel person eller en gruppe personer. (E.P.J. Corbett, 1971) F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

Retorik over alt I dagens overkommunikerede samfund er vi omgivet af retorik - hver dag og næsten hele tiden. Fx: Politik Reklamer Journalistik Ejendomsmæglere Kræftens bekæmpelse Profiltekster etc. F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

Retorik på nettet Nettet stiller krav om korte, informative og interessante tekster, der skiller sig ud. Retorik er anvendeligt som et redskab til at gøre sine tekster formfuldendte og overbevisende åbenlyst: debatsider, bannere og e-handel mere skjult: firmasider, offentlige sider Gælder ikke af ren data (krak, rejseplanen, contakt etc.) F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

To dele af retorik Stilistik: læren om formen i sproget. Om stilleje og om troper og figurer. Om billedlige udtryk og faste figurer i sproget og om hvordan man bruger dem til at få et formfuldendt udtryk. Argumentation: ræsonnementer, hvor der indgår mindst to informationer, hvoraf den ene begrunder den anden. Kommunikation hvor afsender søger at vinde modtagers tilslutning til et begrundet synspunkt. F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

To dele af argumentation
Demonstratio videnskabelig bevisførelse efter matematisk forbillede logik faste, uforanderlige regler, uafhængig af modtager. Det sande Argumentatio ræsonnementer mellem mennesker i konkrete situationer retorik betinget at situationer og ønsket om tilslutning Det sandsynlige F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

Argumentmodel B: Belæg P: Påstand H: Hjemmel F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

P: Påstand Det synspunkt eller den påstand, som afsender vil have tilslutning til. Det, som afsender vil overbevise modtager om. Ønsket om tilslutning til P sætter argumentet i gang. Må ikke forveksles med postulat (et udsagn der ikke argumenteres for). Man finder P ved at spørge: HVAD ER DET AFSENDER TIL OVERBEVISE MODTAGER OM? F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

B: Belæg Er det direkte grundlag som afsender bygger P på. Er det der støtter afsender i at P er rigtig. For at modtager kan accepterer P er det nødvendigt at B er umiddelbart lettere at acceptere. Det er overgangen fra B til P der danner argumentationen. Man finder B ved at spørge: HVAD BYGGER AFSENDER P PÅ? F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

H: Hjemmel H danner bro mellem B og P. H er et generelt synspunkt eller princip der gør det muligt at komme fra B til P. H bygger på en regel eller en ide som afsender og modtager deler og som derfor gør det muligt at komme fra B til P. H er meget tit implicit og kan derfor være svær at finde. Man finder H ved at spørge: HVORDAN KOMMER MAN FRA B TIL P? F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

Udvidet argumentmodel
B: Belæg S: Styrkemarkør P: Påstand G: Gendrivelse H: Hjemmel R: Rygdækning F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

R: Rygdækning Knytter sig direkte til H. Bruges hvis der er tvivl om H holder, om H kan accepteres. Bruges som underbygning af H’s almene gyldighed. Er som regel en konkretisering af den almene regel i H. Man finder R ved at spørge: HVILKE HOLDEPUNKTER HAR AFSENDER FOR H? F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

S: Styrkemarkør Knytter sig til P, og angiver styrken af P. I hvor høj grad afsender står inde for P. Knytter sig også til H, da H afgør hvordan man kommer fra B til P. S bliver indikator for hvor meget tiltro afsender har til H. S kan enten være styrkende eller svækkende. Ex: Måske, sandsynligvis, tror jeg, nok, sikkert. Man finder S ved at spørge: HVOR SIKKER ER AFSENDER PÅ P. F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

Rækker og hierakier Argumentrækker: består af sideordnede argumenter, der alle underbygger den samme overordnede påstand. Hierarkier: består af et overordnet argument med et eller flere underordnede argumenter: bruges når man bevæger sig igennem en række mellemslutninger frem mod en endelig konklusion. Man bygger argumentklodser oven på hinanden for at ende med den afsluttende pointe. F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

Teksten opbygning Fire spørgsmål man nødvendigvis må stille tekstens argumentation som helhed: Er det tilfældet? Hvad er det? Hvilken værdi har det? Hvad skal der gøres ved det? F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

Konstaterende fase: Er det tilfældet?
Vdr. realitet, og skal aflive tvivl om kendsgerninger. Et fælles udgangspunkt for argumentation. En typisk modargumentation er at benægte i denne fase ”DER ER ET PROBLEM” F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

Definerende fase: Hvad er det?
Vdr. identifikation og skal præciserer kernebegrebers betydning. Sætter lighedstegn mellem det der skal defineres (difiniendum), og det der definerer (difiniens). Må hverken være for bred eller snæver. Cirkeldefinition er en typisk fejl. F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

4 definitionstyper Den beskrivende definition: Sproglig definition af begreber og ord (leksika og ordbøger). Den stipulative definition: Definition af et bestemt ord i en bestemt situation. Den selektive definition: Udvælgelse af et specifikt karaktertræk ved det der defineres. Den overtalende definition: Knytter sig til afsenders subjektive opfattelse af emnet. F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

Evaluerende fase: Hvad skyldes problemet?
Viser standpunkt, ved at argumentere for og imod. Her tager den argumenterende tekst form. Det er her man først og fremmest søger at overbevise sine læsere. Det er også her at de fleste modargumenter vil være mulige. Selvom modtager er enig i fase et og to kan man godt være uenig i den evaluerende fase. F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

Advokerende fase: Hvad bør gøres?
Argumentets samlede konklusion: på baggrund af de andre faser, hvad må man så udlede. Kan være opfordring til konkret handling, nytænkning, ændringer eller til at bibeholde status quo. Har orientering mod fremtiden - er handlingen sket, hører argumentationen om den skete handling ind under den konstaterende fase. F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

Fasernes brugbarhed Kontrollerer om mellemregninger mangler. Danner basis for disposition: har en klar rød tråd. Sikre at teksten når frem til en (underbygget) konklusion. En hyppig fejl er at blive i den evaluerende fase og væve frem og tilbage og langsomt men sikkert udvande sin egen tekst. F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

Appelformer De forskellige argumenter i en tekst knytter sig til forskellige måder overordnet at henvende sig til modtageren på. Dette kaldes i retorikken appelformer. Der findes 3 appelformer: Logos Etos Patos F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

Logos Henvender sig til modtagerens intellekt. Påvirker til rationel begrundet stillingtagen. Handler om saglig bevisførelse Afsender udstråler sige at være objektiv STIL: neutralt ordvalg, anonym stil STYRKER: klare, typisk grundige tekster SVAGHEDER: tendens til pedanteri og dermed kedelige tekster. EX: Videnskabelige artikler, analyser etc. F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

Etos Handler om afsender: personlighedstræk eller karaktertegning. Opstår inden egentlig argumentation. Skal fjerne tvivl. STYRKER: Giver et stærkt udgangspunkt for den videre argumentation. Kan hjælpe til at styrke argumentationen, hvor den er svag. SVAGHEDER: Etos slides op. Ingen egentlig argumentation. EX: Anmeldelser, politiske taler, profiltekster. F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

Patos Inddrager modtageren i argumentationen. Spiller på følelser og stemninger i nu’et. Situationsbundet. STIL: Værdiladede ord. Store ord. STYRKER: Medrivende og går andet argumentation nemmere. God over for velvillige modtagere. SVAGHEDER: Dårlig overfor modvillige modtagere. EX: reportager, store talere etc. F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

Appelformernes brugbarhed
De bedste tekster fås som regel ved at benytte sig af alle tre appelformer afsender skal virke troværdig: etos emnet skal være vedkommende: patos argumentationen skal overbevise: logos Logos fylder (oftest) mest, men afsender skal samtidig være troværdig og indholdet skal fænge. Brugen af de forskellige appelformer bør afstemmes efter situationen. F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

Hvad er god argumentation?
= Korrekt argumentation? = Effektiv argumentation? Kriterier for god argumentation: Interessant Redelig F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

Interessant argumentation
En argumentation kan sige at være interessant, hvis den er: Ny: Ukendte informationer, kendte information der fremføres uventede steder, kendte informationer der kombineres på uventede måder Kontrovesiel: Ømtålelige emner, emner der er delte meninger om. F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

Redelig argumentation
Uredelig argumentation er når afsender prøver at få tilslutning til sine synspunkter ved bevist at: forvirre, bringe i vildfarelse, gøre ugennemskuelig Om argumentationen kan siges at være redelig afhænger af forholdet mellem afsender om modtager. Om kommunikationssituation er symmetrisk eller asymmetrisk. F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

Interessant/redelig brugbarhed
Er argumentationen på en gang interessant og redelig opfylder den de retoriske ideal-krav. Barrierer: Jo mere man prøver at gøre argumentationen interessant, desto mere tendens vil man have til forenkling overdrivelse etc. Problemet er, at det interessante ofte, er uredelig og redelig ofte er uinteressant. Vær opmærksom på vægtningen. F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

Krav til god argumentation
Situationsfornemmelse: Man skal sætte sig i modtageren sted. Opfindsomhed: Man skal finde og kombinere argumenterne, så det bliver interessant. Vovemod: Man skal stå ved hvad man mener. Åben: Man skal ærlig og åben så modtager ved på hvilket grundlag han giver sin tilslutning. Lydhør: Man skal være indstillet på selv at lade sig flytte og lære af andres argumenter. F2003 Tekstformidling: Praktisk argumentation

Praktisk argumentation

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Praktisk argumentation"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Praktisk argumentation

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Praktisk argumentation"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback