Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

20-års jubilæumskonference

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "20-års jubilæumskonference"— Præsentationens transcript:

1 20-års jubilæumskonference
Sygeplejeetisk Råd, 20-års jubilæumskonference 12. maj 2010 1

2 Etiske dilemmaer i det kliniske felt, hvordan arbejder vi med det på Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital? the mainpurpose for clinical ethic comites

3 Hvordan arbejder vi med Klinisk Etik i Aalborg ? - analyse-skabelon
Lidt baggrundsinfo.: - hvorfor og hvordan vi startede i Aalborg - international trend Hvordan arbejder vi med Klinisk Etik i Aalborg ? - analyse-skabelon Casepræsentationer: - kronikeren, der har en anden holdning end de fagprofessionelle - ikke genoplivning ved hjertestop – hvorfor er det så vigtigt ? - dilemma omkring organdonation ? Perspektivering: - national udvikling – hvordan griber vi bolden ? Nursemanager Dorte Elise Møller Holdgaard, exam.art., SD,MPA. Neurosurgical Ward, K, / The Hospital of Aalborg, Århus University Hospital, Hobrovej 18 – 22, 9000 Aalborg, Denmark. / 3

4 Lidt historik Hvorfor vi startede i Aalborg: - anbefalet af Den Danske Lægeforening og Dansk Sygeplejeråd - adspurgt regering og danske regioner-----nej!!! - startede selv på Aalborg Sygehus.

5 Hvem har en LKEK? USA Europa generelt UK De Nordiske Lande
Australien og New Zealand

6 Formålet med en Klinisk Etisk Komite
at øge overensstemmelsen mellem patientperspektiv og faglighed at øge den etiske bevidsthed hos klinikeren klinisk sikkerhed ved svære overvejelser udarbejdelse af lokale guidelines og undervise LKEK kan reducere sundhedsudgifterne…. ER IKKE ET KLAGEORGAN

7 Er der overhovedet et problem i klinisk praksis?
- C. Delmars PhD 1999 K. M. Dalgaards PhD 2007 S. Angel i TfS, 2009 Obs Jan Mainz Phd

8 Er der overhovedet et problem i klinisk praksis?
Fagligheden ”tager over” med argumentet om, at det er til ”patientens bedste” -C. Delmars PhD K. M. Dalgaards PhD S. Angel i TfS

9 Komitemedlemmer 1 præst 2 – 3 læger 2 sygeplejersker 1 sos - assistent
1 jordemoder juristen ad hoc

10 Ledelsesopbakning et must!

11

12 Etisk analyseskabelon insp. af the Ethox Center, Oxford.
Casen uddybes. Find ud af hvad der er særlig væsentligt. Hvad er fokus? Hvad er det etiske dilemma? Hvad er en god proces i dette tilfælde? Brainstorm: Konsekvenser? Hvad siger loven? Modargumenter mod den mulige beslutning HVAD ØNSKER PATIENTEN? Autonomi-begrebet Hvad vil være til patientens bedste UTILITARISTISKE OVERVEJELSER Mest lykke/gavn –mindst lidelse / skade

13 Etiske definitioner - ARBEJDSREDSKABER
Autonomi OK når: - pt. kan kommunikere kan pt. rumme oplysningerne kan pt. vurdere informationen og træffe en selvstændig beslutning kan pt. genfortælle beslutningen (Ethox Center Oxford) beslutning sættes i relevant sammenhæng – vægter relationen (JME / 2008Winburn og Mullen) Til patientens bedste: må ikke skade patienten indhentet oplysninger om det levede liv, tro, holdninger og nedskrevne ønsker dialog med de pårørende / lægen afgør behandling (Ethox Center Oxford)

14 Etisk analyseskabelon videreudviklet i Aalborg
Er der ”en sædvanlig praksis” på området? Er skik og sædvane brudt? Er skik og sædvane fulgt? Hvad vil gavne flest? Mest lykke / glæde Mindst smerte / skade Giver det mening at tale om retfærdighed? Giver det mening at tale om mål/middel-overvejelser Giver det mening at tale fornuft over for følelser, der er involveret? Giver det mening at tale system over for livsverden? Kan din afgørelse generaliseres? Hvis ikke, hvad begrunder så undtagelsen?

15

16 Kronikereksemplet Ung kvinde, der som 17-årig med et slag blev hæmodialysepatient. Var dengang i familiepleje grundet misrøgt og vold i hjemmet. Tungt begavet. Da hun blev myndig, valgte hun at flytte hjem til sin biologiske familie. Begyndte at udeblive fra sine dialyser, bl.a. fordi især den magtfulde fader fandt behandlingen unødvendig. Alle tænkelige ressourcer er anvendt i forsøget på at overtale patienten og familien. De sociale myndigheder får ikke lov til at udføre den støtte og hjælp, de kunne yde. Embedslæge har konkluderet, at der ikke er grundlag for umyndiggørelse eller tvangsbehandling. Patienten har ret til kun at modtage behandling, når hun ønsker det. selv

17 Situationen er blevet sådan, at patienten selv skal meddele til dialyseafdelingen, når hun vil have dialyse. Det gør hun som regel først når hun er dyspnøisk eller er blevet dårlig på anden vis. Den kliniske tilstand er efterhånden ganske dårlig og forværres stadig. Alle har det dårligt med at se på, at et ungt menneske fravælger optimal behandling. Der stilles spørgsmål ved, hvorvidt hun er i stand til at forstå informationen om helbred, sygdom og behandlingseffekt, og forstå konsekvenserne af sine fravalg.

18 kan pt. rumme oplysningerne
Drøftelse i LKEK Autonomi OK når: - pt. kan kommunikere kan pt. rumme oplysningerne kan pt. vurdere informationen og træffe en selvstændig beslutning kan pt. genfortælle beslutningen (Ethox Center Oxford) beslutning sættes i relevant sammenhæng – vægter relationen (JME / 2008Winburn og Mullen)

19 Hvad er patientens ønske? (autonomi-begrebet)
Hun har ikke noget imod selve dialysebehandlingen, men har meget imod den tid det tager at gennemføre den. Tid, som hun meget hellere vil tilbringe sammen med familien. Hun vil have frihed. Føler det er meget begrænsende at skulle overholde faste aftaler. I alle forhold betyder det meget for hende, at hun selv bestemmer. Forventninger, fremtiden og døden er emner hun ikke rigtigt har nogen mening om.

20 Argumenter for og imod beslutningen.
Konsekvensen af beslutningen er dårlig behandling. Det modsatte er derfor, at patienten skal have god behandling, altså faste dialyser m.m. (Stærkeste modargument/Oxford-analyseskabelon) Hvad skulle der til, for at gennemføre en tilstrækkelig behandling? Patienten og familien skulle påtvinges fremmede personer i hjemmet til at få hende til at forberede sig til rettidigt at tage af sted til dialyse, til at varetage korrekt medicinering og korrekt føde- og væskeindtagelse. Det betyder i realiteten umyndiggørelse og tvang.

21

22 Ikke genoplivning ved hjertestop
Patienten ligger ukontaktbar hen Der er ingen kontakt Restlevetid vurderes til kort, max et måske to døgn Personalet ønsker – R (ikke genoplivning), nedfældet i journalen Personalet ved, at dette vil den pårørende ikke være enig i Den pårørende og den terminale patient har levet et usædvanlig tæt relation gennem mange år. Den pårørende mener at have kontakt til patienten og mener også, at der er genoptræningspotentiale.

23 ikke genoplivning ved hjertestop for hvis skyld ?
patientens bedste eller livet giver ikke mening patient/pårørende – fagligt perspektiv definitioner på ”patientens bedste” eller autonomi anvendes ikke PSEUDO-AUTONOMI

24 ikke genoplivning ved hjertestop er det for sygeplejerskens skyld ?
følelser – fornuft livsverden - systemverden Behov for etisk analyse og måske generel guideline på området eller klinisk retningslinje

25

26 Behandlingspotentialernes dilemma
svært påvirket god død godt acceptab-elt liv uacceptabelt liv 1. denne linje er ikke en selvfølge i virkeligheden, men i vores tanker…….. Hvor går grænsen for patienten for ”det gode liv”? Er det den samme grænse for klinikeren? tilstand patienten indbringes i outcome / resultat af indgreb Hvornår er patienten for dårlig til at modtage behandling?

27

28 - at opføre sig ordentligt
Hvad er en korrekt etiske handling? (brugt som definition ved dilemma vedrørende organdonation) Vekslet historisk Etik er læren om skik og sædvane… fra. Cand. Med. Holm 1997, Hvad er etik…. - at opføre sig ordentligt

29 Hvad er et etisk dilemma ?
NÅR MAN IKKE KAN LÆNE SIG OP AF SKIK OG SÆDVANE ELLER GØRE SOM MAN PLEJER Organdonation – et nyt perspektiv

30 Er det at opføre sig ordentligt?
m ”--- may I have Your liver please…”

31 Hvad gør vi med dette fænomen /dilemma!!!
Her behandler vi de levende ikke de døde Hvad mener patienten anno 2009? Neurokirurgisk Afdeling er ikke reservedels- lager

32 Komitemedlemmer udtalte sig som lægpersoner
1 præst 2 – 3 læger 2 sygeplejersker 1 sos - assistent 1 jordemoder juristen ad hoc

33 Mål /middel AUTONOMI: Det kategoriske imperativ faglighed . .
-- utilitaristisk perspektiv

34

35 Sundhedsloven … alle lige ret til behandling…hvorledes tolke det..
Lovgivning på området Sundhedsloven … alle lige ret til behandling…hvorledes tolke det..

36 ---- anbefaling----ups!!!
Udarbejd en patientforløbsbeskrivelse Få en ny skik og sædvane - Vi kan have sikkerhed for, at vi opfører os ordentligt

37

38 Erfaring fra Aalborg: Etisk refleksionsforum væsentligt, da:
DET RIGTIGE GODT KAN VÆRE FORKERT (kronikereksempel) MEDVIRKER TIL AF FASTHOLDE BEVIDSTHEDEN OM AT FOKUS SKAL VÆRE PÅ PATIENTEN OG DENNES ØNSKER! (genoplivningscase) NOGEN KLINIKERE BLIVER MERE SIKRE I EN OVERVEJELSE ELLER BESLUTNING OG RESULTATET ER RESSOURCEBESPARENDE (organdonationscase)

39

40 Kliniske Etiske Komiteer under etablering i Danmark
Frederiksberg har haft i mange år Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital Psykiatrien Region Syddanmark. Herlev, Horsens, Køge og Skejby er i en proces?

41 Perspektiver og visioner
Er evidensbaseret viden og læring en mulighed? Støt oprettelse af LKEK ved sygehusenheder DSKE (Dansk Selskab for Klinisk Etik) 3. Tidsskrift for Klinisk Etik (DKE) 4. Phd: Hvilken læring genereres? Hvorledes påvirkes klinisk praksis af LKEK?

42

43

44 the mainpurpose for clinical ethic comites

45 Tusind tak for opmærksomheden !!!
Nursemanager Dorte Elise Møller Holdgaard, exam.art., SD,MPA. Neurosurgical Ward, K, / The Hospital of Aalborg, Århus University Hospital, Hobrovej 18 – 22, 9000 Aalborg, Denmark. /

46

47 Indikatorer for en vellykket start og videre drift af en
Lokal Klinisk Etisk Komite Organiser og planlæg introduktion (Meulen 2001, Slowther ) 2. Ledelsesopbakning skal være til stede (samme ref.) 3. Uddan og introducer komitemedlemmerne til arbejdet (Førde 2008, Meulen 2001, Pedersen2009, Slowther 2001) 4. Komitemedlemmerne skal være ”committet” til arbejdet. (Andersen 2001) 5. Dyrk den anerkendende og spørgende tilgang (egen erfaring i Aalborg) Nursemanager Dorte Elise Møller Holdgaard, exam.art., SD,MPA. Neurosurgical Ward, K, / The Hospital of Aalborg, Århus University Hospital, Hobrovej 18 – 22, 9000 Aalborg, Denmark. /

48 Referencer er samlet at finde
i beretningen fra de første to års arbejde i LKEK og i mit masterspeciale fra 2006: Nursemanager Dorte Elise Møller Holdgaard, exam.art., SD,MPA. Neurosurgical Ward, K, / The Hospital of Aalborg, Århus University Hospital, Hobrovej 18 – 22, 9000 Aalborg, Denmark. /


Download ppt "20-års jubilæumskonference"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google