Somatisk genoptræning i Region Midtjylland Genoptræningsplaner Genoptræningsaktivitet Kommunale udgifter 2007 Sundhedsstyregruppens møde 5. februar 2009.

Præsentationer af emnet: "Somatisk genoptræning i Region Midtjylland Genoptræningsplaner Genoptræningsaktivitet Kommunale udgifter 2007 Sundhedsstyregruppens møde 5. februar 2009."— Præsentationens transcript:

1 Somatisk genoptræning i Region Midtjylland Genoptræningsplaner Genoptræningsaktivitet Kommunale udgifter 2007 Sundhedsstyregruppens møde 5. februar 2009 v/ senior projektleder Susanne Reindahl Rasmussen

2 Operationelle delformål 1.Omfanget af genoptræningsplaner: –Specialiseret versus almindelig, ambulant genoptræning 2.+ 3.Aktiviteten på hospitalerne og i kommunerne: –Antal patienter –Antal genoptræningsbesøg –Antal genoptræningsydelser –De kommunale udgifter herved 4.Registreringspraksis på hospitalerne 5.Den kommunale afregning via SST versus antal modtagne planer i kommunerne FOKUS: Ambulant genoptræning

3 Udvalgte diagnoser Set på 2007: Apopleksi Slidgigt i hoften og primær hoftealloplastik Konservativt behandlet rygpatienter Korsbåndsrekonstruktioner Set på 2007 versus 2006: Alle diagnoser

4 Datamateriale Registerdata: –LPR, indberetninger fra hospitalerne –SEI, indberetninger fra kommunerne Data vedr.: –Antal genoptræningsplaner –Antal patienter –Antal ambulante genoptræningsbesøg –Antal genoptræningsydelser –Kommunale udgifter ved ambulant genoptræning på hospital To fokusgruppemøder: –Læger henholdsvis terapeuter vedr. genoptræningsplanernes udarb. Tre interview: –Kommunalt ansatte vedr. afregning af genoptræning Tre interview: –Terapeuter på hospitaler vedr. registreringspraksis

5 Genoptræningsplaner i Region Midtjylland. 2007.

6 Ambulante patienter og genoptræningsbesøg på hospitaler i Region Midtjylland. 2007.

7 Genoptræningsbesøg på hospital og kommunale udgifter hertil Region Midtjylland. 2007.

8 Det gennemsnitlige antal ambulante genoptræningsbesøg på hospital. Region Midtjylland 2007. Materialet er baseret på i alt 801 patienter

9 Kommunal genoptræning i 2007 Aktivitet: –10.995 borgere (48 % af de genoptrænede var 60+-årige ) –119.400 genoptræningsbesøg –Gennemsnitligt har hver trænet borger modtaget 10,9 genoptræningsbesøg (variation; 7,5-16,0) Udgifter: –I alt ca. 65 mio. kr. –Ca. 5.900 kr. per trænet borger Var.; ca. 3.600 kr. - 10.700 kr. – medianen er ca. 6.500 kr. –Ca. 53.000 kr. per 1.000 indbyggere – Var.; ca. 16.700 kr. - 130.700 kr. – medianen er ca. 65.300 kr.

10 Gennemsnitlige kommunale udgifter til almindelig, ambulant genoptræning i kommunen per trænet borger i 2007.

11 De samlede kommunale udgifter til ambulant genoptræning på hospital og i kommunen. 2007. Kommunale udgifter: Amb. genop. på hosp.: 49,6 mio. kr. Alm. amb. genop. i kom.: 65,0 mio. kr. I alt 114,6 mio. kr.

12 Gennemsnitlige kommunale udgifter per 1.000 borgere til ambulant genoptræning i 2007.

13 Registreringspraksis på hospitalerne i 2007 Ydelsesregistrering –Terapeuterne har registreret som de gjorde inden strukturreformen –Har søgt at implementere kravene om start- og slutkoder –Har systemer til at tjekke registreringerne (mangel af start- og slutkoder) Genoptræningskoder versus behandlingskoder –Terapeuterne har ikke skelnet, men søger at gøre det klinisk meningsfuldt –Ingen faste procedurer i forhold til at sikring af en ensartet ydelsesregistrering inden for givne diagnosegrupper

14 Afregning via SST versus antal genoptræningsplaner modtaget i kommunerne Baseret på tre kommuner: Det ser bedre ud i 20008 Skive Kommune –Blev afregnet for alm. amb. genoptræning til trods for, at denne var hjemtaget: Problemet betragtes som værende løst –Blev afregnet for spec., amb. genoptræning uden modtagelse af genoptræningsplan: Problemet vurderes stort set at være løst Ikast-Brande Kommune –For 40% af afregningerne var der ikke modtaget en genoptræningsplan: Dette er der taget hånd om. Århus Kommune –For 60% af de specialiserede afregninger var der ikke modtaget en genoptræningsplan –Der er modtaget flere genoptræningsplaner end der er registreret i LPR (3.086 vs. 2.880). Antallet af tilfælde, hvor der afregnes uden genoptræningsplan synes at være for nedafgående.

15 Indikationer af forklaringer på forskelle mellem hospitalerne i forhold til genoptræningsplaner og genoptræningsaktiviteten (1) Hvornår (om) genoptræning Automatik : På et hospital har en af lægerne den opfattelse, at patienter, der henvises til et rygambulatorium, er berettiget til en genoptræningsplan. Halvautomatik : I nogle tilfælde udarbejdes der spec. amb. genoptræningsplaner, hvis der er gives en intervention på hospitalet – også selvom der ikke følger genoptræning På nogle hospitaler udarbejdes der ikke genoptræningsplaner, hvis patienten kun har behov for 2-3 ambulante besøg Andet: En af kommunerne har bemærket, at antallet af genoptræningsplaner borgere tilsyneladende afhænger af hvilket hospital = tidligere amt kommunens borgere har været i kontakt med. Hvilken type genoptræning Hensigtsmæssighed for patienten Spec. versus alm. kan dreje sig om hvor det er mest hensigtsmæssigt for patienten at træne Afhænger af kommunens aftale En kommune får patienterne direkte til alm. ambulant genoptræning, hvor en anden kommune først får dem til alm. amb. genoptræning efter specialiseret ambulant genoptræning. Lægens vurdering af kompetencerne i kommunerne: Nogle læger foretrækker, at patienterne får spec., amb. genoptræning (ex. for benamputerede og skulderpatienter) Fejltagelser: En kommune får tilsyneladende ikke patienter til bassintræning grundet uvidenhed om, at kommunen faktisk har et bassin, hvilket medfører spec. amb. genoptræning i stedet for alm. ambulant genoptræning i kommunen På et af hospitalerne mener man, at der må være tale om egentlige fejlregistreringer (egentræning burde i stedet være registreret som alm. amb. genoptræning)

16 Indikationer af forklaringer på forskelle mellem hospitalerne i forhold til genoptræningsplaner og genoptræningsaktiviteten (2) Hvor meget genoptræning: Det kan der ikke siges noget om på det foreliggende grundlag : En faglig vurdering fra læger/ terapeuter er afgørende for, hvornår en genoptræning afsluttes. Hvor meget koster det: Afhænger af registreringspraksis Afhænger af antal registrerede genoptræningspatienter Antal registrerede genoptræningsbesøg Ydelsesregistreringen (taksten) Terapeuterne registrerede i 2007 som de havde gjort inden strukturreformen – uden skelen til, om der var tale om behandling eller genoptræning Start- og slutkoder tjekkes – men intet tjek af ydelsesregistreringen på diagnoseniveau

17 Sammenfattende for 2007 Genoptræningsplaner, forskelligheder: –Hvornår (om) der udarbejdes genoptræningsplaner –Typen af genoptræningsplaner Genoptræningsaktiviteten, forskelligheder på hospitalerne: Det gennemsnitlige antal genoptræningsbesøg per genoptrænet person: –Mellem diagnosegrupperne –Inden for samme diagnosegruppe Genoptræningsaktiviteten, forskelligheder i kommunerne : Det gennemsnitlige antal genoptræningsbesøg per genoptrænet borger: –Kan ikke opgøres diagnosespecifikt Det fører til forskellighed mellem kommunerne ift.: Kommunale udgifter: –Ved genoptræning på hospital af patienter inden for de 3 diagnosegrupper –Ved genoptræning i kommunerne (alm., amb. genoptræning)

18 Sammenfattende: Genoptræning på hospital i Region Midtjylland: 2007 vs. 2006 Den ambulante genoptræningsaktivitet på hospital og udgifterne herved. Region Midtjylland. 2006 og 2007 (2007-priser). 20062007 Ændring (%) (2006-2007) Antal patienter116.074137.25118 Antal genoptræningsbesøg361.505381.2685 Gns. antal besøg3,12,8fald Udgifter (mio. kr.)61,149,6-20

19 Forslag til forbedringer Genoptræningsplaner, udarbejdelse og fremsendelse Genoptræningsaktiviteten, specialiseret versus almindelig hospitalerne Registreringspraksis på hospitaler og kommuner Samarbejde på tværs af sektorerne

20 Perspektivering Rapporten er et spejlbillede af hvordan det ambulante genoptræningsområde så ud i overgangen ved strukturreformen –Kan medvirke til at af- eller bekræfte forventninger/ forestillinger Kan bruges som grundlag for det videre arbejde med at udvikle genoptræningsområdet på hospitaler og i kommuner – på tværs af sektorer Kan bruges som grundlag for yderligere monitorering af genoptræningsområdet i Region Midtjylland: –Hvor en diagnosegruppespecifik tilgang er nødvendig for at opnå indsigt i eventuelle forskelligheder hospitaler imellem og kommuner imellem.