Projekt på Ringgården om rygning og alkoholbehandling

Præsentationer af emnet: "Projekt på Ringgården om rygning og alkoholbehandling"— Præsentationens transcript:

1 Projekt på Ringgården om rygning og alkoholbehandling
Behandling af Alkohol- Samt Tobaks- Afhængighed Basta interj nu kan det være nok!, holdt! It. basta, af bastare være nok, strække til. Ringgården, Projekt BASTA

2 Ringgården, Projekt BASTA
BASTA MÅL Ikke rygeafvænningsprojekt, men alkoholbehandlingsprojekt med rygefokus som middel Formål: at reducere tilbagefald og dermed øge behandlingsudbytte Delmål/fokus: udvikle metoder til arbejde med ændring af sundhedsadfærd, mental indstilling, ambivalens Ringgården, Projekt BASTA

3 Ringgården, Projekt BASTA
Kilder I det følgende er der brugt information fra: For flere og mere præcist angivne kilder henvises der til rapporten: ”BASTA – Behandling af Alkohol- Samt TobaksAfhængighed” (Nielsen, P. & Røjskjær, S. Ringgården 2007) Ringgården, Projekt BASTA

4 Hvorfor interessere sig for rygning?
Meget tyder på, at man kan forbedre alkoholbehandlingen ved også at arbejde med rygevaner Først lidt generel baggrundsviden om rygning og (u)sundhed …lidt om alkoholbehandling og rygning …nogle tips til rygestop Ringgården, Projekt BASTA

5 1. FYSISKE FØLGER AF RYGNING
(Argumenter for alle til at holde op) Ringgården, Projekt BASTA

6 Ringgården, Projekt BASTA
Hvad er der i en cigaret? Cigaretrøg kan indeholde op mod 5000 forskellige stoffer. En del er tilsætningsstoffer, der skal give smag eller konsistens, og som man ikke mener er skadelige. Men røgen indeholder også stoffer, som man ved er skadelige og kan forårsage kræft, fx tjære, formaldehyd, krom, benzen, nikkel og arsenik. Ringgården, Projekt BASTA

7 Dør rygere tidligere end andre?
Rygere lever i snit 8 år kortere end ikke-rygere. En 20-årig dansker, der ryger 15 cigaretter om dagen, kan forvente at leve 12 år kortere end en 20-årig, der ikke ryger. Hver cigaret forkorter livet med 14 minutter. Ca danskere dør årligt som følge af rygning. Ringgården, Projekt BASTA

8 Bliver man syg af at ryge?
Man regner med, at 25% af alle kræfttilfælde – og 90% af lungekræft-tilfælde - skyldes rygning. Tilsvarende er rygning skyld i 30% af blod-propper i hjerte og hjerne og i 75% af ”rygerlunger”. Ringgården, Projekt BASTA

9 Forringer rygning helbredet?
En stor del af kroppen påvirkes negativt af rygning. Blandt andet … heler sår dårligere har rygere op til 6 gange større risiko for paradentose, nedsætter rygning fertiliteten får kvindelige rygere oftere problemer med knogle-skørhed, idet rygning hæmmer produktion af østrogen. Ringgården, Projekt BASTA

10 Ringgården, Projekt BASTA
Rygning og medicin Rygning forstyrrer mange lægemidlers virkning, så de ikke virker efter hensigten, idet røgen aktiverer leverens enzymsystem, så medicinen nedbrydes hurtigere end ønsket. Vær opmærksom på rygning, hvis du tager medicin mod fx mavesår, forhøjet blodtryk, depression, astma, angst- og urotilstande samt hormonpræparater med østrogen. Ringgården, Projekt BASTA

11 Ringgården, Projekt BASTA
Rygning og vægt Rygere holder stofskiftet kunstigt i vejret med cirka 10 procent. Nikotin påvirker nemlig stofskiftet, så forbrændingen øges. Ved rygestop falder stofskiftet, og man tager på i vægt, 2 til 4 kilo er normalt Men regelmæssig motion, mad med lidt færre kalorier og justering af spiserytmen kan være en god hjælp til at holde vægten ½ times rask gang svarer til 20 cigaretters energiforbrænding Ringgården, Projekt BASTA

12 Ringgården, Projekt BASTA
Rygning og blodsukker Rygning sætter blodsukkeret i vejret, og mange rygere erstatter mellemmåltider med cigaretter. Trangen til søde sager vokser, når tobakken er droppet, fordi blodsukkeret falder. For at undgå dette er det vigtigt at holde blodsukkeret på et konstant niveau - det gøres ved at spise tre hovedmåltider og to til tre mellemmåltider om dagen. Ringgården, Projekt BASTA

13 Bliver man lykkelig af at ryge?
Rygere holder kunstigt humøret oppe ved at forsyne hjernen med nikotin, der udløser signalstoffet dopamin. Det er i det såkaldte belønnings-system i hjernen, glæden og vel-behaget ved rygning udløses. Belønningssystemet er en væsent-lig årsag til, at det er svært at holde op med at ryge: Når en ryger ikke får tilført nikotin, udløses ubehagelige virkninger fra centre i hjernen. Ringgården, Projekt BASTA

14 Bliver man lykkelig af at ryge? (2)
Nikotinmangel medfører, at mængden af dopamin falder. Så mangler hjernen sin "belønning" i form af nikotins afslappende og stimulerende egenskaber, hvilket udløser rygetrang. I et andet center bliver nervecellerne overaktive, når de ikke påvirkes af nikotin. Herved opstår fysiske abstinenser med irritabilitet, frustration, rysten på hænderne, koncentrations-besvær, søvnforstyrrelser og øget appetit. Ringgården, Projekt BASTA

15 Hvad betyder rygning for konditionen?
Den bliver dårligere. Muskler behøver ilt (= ”benzin”), som transporteres ved at ilten binder sig til de røde blod-legemer. Men en ryger får kulilte ind gennem røgen, og den sætter sig langt bedre på de røde blodlegemer, så der ikke er plads til ilt. Rygeren kan ikke sende så meget ilt rundt med blodet og må trække vejret hurtigere, og hjertet slår hurtigere Som ryger bliver blodkar og -årer efterhånden mindre elastiske og mere forkalkede, og det gør det endnu sværere for blodet at bringe ilten ud til musklerne. Ringgården, Projekt BASTA

16 Får man abstinenser, når man holder op med at ryge?
Ja ofte. Kroppen er afhængig af nikotin og har vænnet sig til at få stoffet. Nikotin er ca. 48 timer om at forsvinde ud af kroppen De fysiske abstinenser topper efter 3-4 dage og aftager over de næste 3-4 uger. Abstinensreaktionerne er: stærk rygetrang irritabilitet, frustration, vrede/tristhed uro og rastløshed søvnløshed eller udpræget trang til at sove hovedpine og svimmelhed koncentrationsbesvær øget appetit og vægtstigning blister i munden Ringgården, Projekt BASTA

17 …og så er der de psykiske abstinenser…
Fast rutine/vane/ritual Positiv og rar følelse Belønning Tidsfordriv Fællesskab Identitet Pausesignal Ventil i hverdagen (time out) Minder det ikke lidt om alkohol-vaner? Måske man kan øve sig på Ringgården i at undvære alkohol ved at undvære rygning! Ringgården, Projekt BASTA

18 2. Om alkoholbehandling og rygning
Hvorfor skulle jeg dog holde op med at ryge? Det må da være nok, at jeg holder op med at drikke!! Ringgården, Projekt BASTA

19 Ringgården, Projekt BASTA
Omfang af rygning Mellem 85 og 95% af alkoholmisbrugere i behandling er også rygere, sammenlignet med 27% af befolkningen i almindelighed. Rygere i alkoholbehandling er formentlig mere nikotinafhængige end andre rygere og ryger mere (almindelig ryger: cirka 16 cigaretter per dag) (på Ringgården: cirka 24 cigaretter per dag) Ringgården, Projekt BASTA

20 Rygning og ædruelighed
Indtil for nylig troede man, at det at holde op med at ryge gjorde det vanskeligere også at holde sig ædru. Men fordi rygning og drikning ofte følges ad, kan rygning faktisk øge trangen til alkohol. Et rygestop under eller efter behandling for et alkoholproblem forøger chancerne for at forblive ædru ret betydeligt Ringgården, Projekt BASTA

21 To hypoteser om rygning og ædruelighed
Coping-hypotesen: at holde op med at ryge gør det vanskeligere at holde sig ædru Priming-hypotesen: fordi rygning og drikning ofte følges ad, kan rygning øge trangen til alkohol. Et rygestop under eller efter behandling for et alkoholproblem forøger chancerne for at forblive ædru Coping=mestring; Priming=”tændsats-funktion” Ringgården, Projekt BASTA

22 To mus holder gang i trædemøllen
Nikotin påvirker samme områder i hjernens belønningssystem som alkohol rygning er udtryk for en psykologisk afhængighed (dvs en særlig måde at tænke, føle og handle på), som er meget lig den psykologiske afhængighed af alkohol: når du ryger under alkohol-behandling øver du dig i (alkohol)-misbrug, dvs vedligeholder afhængigheds-skabende tanker, følelser og handlinger) Alkoholmus Vikarierende Nikotin mus Ringgården, Projekt BASTA

23 Myte: rygning er ikke så slemt som at drikke
Rygning slår dig lige så let ihjel som andre former for misbrug eller afhængighed Mennesker, som har fået behandlet deres alkohol-problem, har større risiko for at dø af tobaks-relaterede sygdomme end af alkohol-relaterede sygdomme. Tørlagte alkoholmisbrugere, som fortsat ryger, har forøget risiko for blodpropper, lungesygdomme og kræft i hoved, mund og hals. De har også større risiko for tidlig død end resten af befolkningen. Ringgården, Projekt BASTA

24 Der er gevinster ved rygestop som styrker alkoholbehandlingen
Fysisk velvære Bedre lugte- og smagssans Bedre blodomløb Mere energi Pænere hud Succesoplevelse (oplevet selv-kompetence) Kontrol og styring Selvindsigt (lære nye sider om sig selv) Tid og tankefrihed Ringgården, Projekt BASTA

25 3. Nogle tips til rygestop
”Jeg har været her i 13 år. Men den gode nyhed er, at jeg endelig er holdt op med at ryge!” Ringgården, Projekt BASTA

26 Ringgården, Projekt BASTA
Kortlæg! Find mønsteret i din rygning. Hold øje med din rygning over 3-5 dage, registrér tidspunkter, og hvorfor du ryger den pågældende cigaret. Skriv ned, hvad du kan lide ved at ryge – og hvad du ikke kan lide ved at holde op. Vend derefter processen om: skriv hvad du ikke kan lide ved at ryge, og hvad du godt kan lide ved at holde op Fjern et par af dine yndlings-cigaretter i dagens løb Ringgården, Projekt BASTA

27 Ringgården, Projekt BASTA
Tænk! Planlæg forud og øv dig på …hvordan du håndterer risikosituationer …hvordan du vil forholde dig i stress-situationer …hvordan du vil tackle negative følelser som vrede, tristhed og angst Tænk på at opsøge røgfri omgivelser (f.eks. i tog, på restaurant, til møder) For Frank var de første dage efter hans rygestop de værste! Ringgården, Projekt BASTA

28 Ringgården, Projekt BASTA
Handl! Start et motionsprogram. Fysisk aktivitet og træning hjælper til at mindske ubehaget ved abstinens-erne, og det giver dig noget fornuftigt at lave, når rygetrangen melder sig. Lær åndedrætsøvelser, afslapnings- og visualiseringsteknikker Planlæg aktiviteter, hvor rygning er usandsynlig Find aflednings-manøvrer Ringgården, Projekt BASTA