Stat og Nationalkirke – Danmark og Europa

Præsentationer af emnet: "Stat og Nationalkirke – Danmark og Europa"— Præsentationens transcript:

1 Stat og Nationalkirke – Danmark og Europa
Provstikonvent Faaborg og Midtfyns provstier 08/11/2012

2 den danske religionsmodel – i nutiden – og i fremtiden?

3 I. Folkekirkens og trossamfundenes stilling i samfundet
juridisk politisk/normativt funktionelt/faktisk strukturelt

4 I. a. juridisk: og understøttes som sådan (som hvordan?) af staten
forfatning ordnes ved lov – er folketinget en relevant synode for folkekirken? Er det principielt folketinget, der skriver indholdet i folkekirkens ritualer? er det ok at ministeren råder over landskirkeskatten? hvem tager stilling til sognestrukturen? øvrige trossamfunds forhold (til det ydre samfund) ordnes ved lov

5 I.b. politisk øvrige trossamfund og besøg af fremmede statsoverhoveder (f.eks.) muhammedkriser og fremmedhed omskæring af drenge konfirmandundervisning og religiøs oplæring og den offentlige skole det fælles vs det særlige.

6 I.c. faktisk funktion folkekirken: 79 % (ikke 97%) * andre trossamfund: 4% + ½% + ca 150 menigheder og trossamfund 15% af befolkningen

7 Hvordan er Jeres faktiske billede
Faaborg provsti (Faa-Midt kom) Midtfyns provsti (Faa-Midt km) 18 sogne, 12 pastorater, 19 kirker, 14 præster, 16 menighedsråd Indb; medlemmer; godt over 80% Fødte 167 døbte 180 Konfirmerede 244 Viede/kirkeligt velsignede 89 Døde 286 kir. Begr. 253 Foredrag, gudstjenester, brug af kirken I løbet af ugen 18 sogne, 11 pastorater, 18 kirker, 13 præster, 17 mr indb; medl; % Fødte:246 døbte: 208 Konfirmerede: 268 Viede/ki velsg: 70 Døde: 282 ki begr: 264 Foredrag, gudstjenester, brug af kirken I løbet af ugen

8 hvad ved I om andre trossamfund og menigheder i Jeres område?
Faaborg provsti Muslimer? hinduer, buddhister? katolikker? baptister, metodister, pinsefolk, missionsforbundet? Evangelikale frimenigheder? grundtvigske valg- og frimenigheder? Ase- og vanetro? Midtfyns provsti Muslimer? Hinduer, buddhister? Katolikker? Baptister, metodister, pinsefolk, missionsforbundet? Evangelikale frimenigheder? Grundtvigske valg- og frimenigheder? Ase- og vanetro?

9 Er det relevant? Hvis nogen skulle vide noget om ændringer i den danske religionsmodel og folkekirkens stilling i området – hvem skulle så vide det? hvem ville I forvente skulle tage initiativer? hvilke typer af initiativer kunne man tage? har struktur nogen betydning – gør det nogen forskel, om man er et lille eller et stort sogn, by eller land?

10 er der sammenhæng mellem folkekirkens stilling i samfundet og
kirkeskatteprocent? antal medarbejdere? tilrettelæggelse af konfirmationsforberedelse? tilrettelæggelse af gudstjenesteliste? sjælesorg? diakoni? mission? sognestruktur? menighedsrådsstruktur? samarbejdsrelationer? funktion som ‘det lokale forsamlingshus’? vedligeholdelse af kirkebygninger og kirkegårde

11 størrelse og faktisk anvendelse
rationalitetsprincip (priseffektivitet): bunkebryllupper vs nærhedsprincip (forpligtethed, legitimitet): små, prisbillige kirkefondskirker

12 1.d. struktur Vender vi tilbage til

13 II. Blikke ud I verden 08/11/2012

14 Norden Norge og Island Finland og Sverige
Eksisterende interne organer – indgår (I Norge) I statens hierarkiske forvaltningsvæsen Ansættelesforhold forskellige Statslig finansiering Ledelsesforhold forskellige Eksisterende intern struktur for udøvende magt – fra reformationen, videreudviklet 1860erne Mellem initiativret og reguleringsret for indre anliggender, særdeles bredt forstået Folkekirkefunktion, særligt for begravelser 08/11/2012

15 De ældste traditioner 08/11/2012

16 Europa 08/11/2012

17 Konvergerende Europæiske principper
Sekulær stat Religiøs pluralisme Kollektiv og organisatorisk religionsfrihed 08/11/2012

18 Europæiske sær-traditioner
Konkordater og aftaler Privatisering (Holland, Estland, Frankrig – på hver sin måde) To retssystemer (eller klar anerkendelse af et andet normsystem inden for rettens rammer) Understøttelse, men ikke drift To administrative systemer med mulighed for forskellige prioriteringer Ét eller to domstolssystemer? Ingen religion I statslige institutioner (negativ sekularisme) Ingen aktivt støttende religionspolitik – selvfinansering, selvorganisering Ingen sammenkædning af religion og ret 08/11/2012

19 Europæiske nationalkirker - ?
Den ortodokse kirke – Grækenland. Rusland. Den anglikanske kirke, den skotske reformerte kirke – general assembly Den katolske kirkes faktiske funktion og prioritering i f.eks. Polen, men ledelsesmæssigt uafhængig 08/11/2012

20 Nationalreligion og mindretal I mellemøsten
08/11/2012

21 Hovedspørgsmål Religionsfrihed for trossamfund uden for nationalreligionen? Trosfrihed for de, der tilhører nationalreligion og forkyndelsesfrihed for dens ledere? Hvad er dækket af begrebet religion – familieret, arbejdsmarkedsret, øvrig privatret, religion I det offentlige rum, staters støtte til trossamfund - ? 08/11/2012

22 Kina 08/11/2012

23 Hovedspørgsmål: Religionsfrihed uden for de statsanerkendte trossamfund Grænser for statens regulering I trossamfundene Securitization af religion 08/11/2012

24 USA 08/11/2012

25 Hovedspørgsmål: Grænser for autonomi? Medarbejdernes retsstilling på det religiøse arbejdsmarked Grænser for choice? De interne mindretals stilling Grænser for exit? Religion som identitet 08/11/2012

26 I.d. globalisering/europæisering og styringsstrukturer
transport- og kommunikationssystemer DK er et LILLE medlemsland i EU. Erhvervsstruktur. Kommunalreformer – den første og den anden Boligstruktur. Skolestruktur. Offentlig service. Indkøbsmuligheder. Foreningsstruktur kirkens rolle i landsbyen – kirkens rolle i parcelhuskvarteret – kirkens rolle i byen – kirkens rolle i storbyen

27 III. Forandringer på vej?
08/11/2012

28 Hvem er forpligtet på ændringer?
hvis der er sammenhænge mellem folkekirkens funktion og ændringer i religiøs demografi juridisk og politisk analyse af religionens funktion i samfundet funktionelle ændringer strukturelle ændringer i samfundet hvem er så forpligtet på at forholde sig til disse ændringer?

29 Udvalg om folkekirkens styringsstruktur
Sammensætning/hvem er forpligtet? folkekirkens eksisterende ledelsesorganer: (menighedsrådsforening (ILP og PJS), præsteforening/efteruddannelse (PBA og UMB), provsteforening (PKA), biskopper (KN og PSJ)) b) forskning/uddannelse (Larsen, mig – og samtidig måske to analytiske fløje i tilgangen til forskning og undervisning) c) frie kirkelige organisationer (Helle Christiansen) d) ‘alle folketingets partier’ = aktive kirkefolk (med et vist politisk bagland?) - (Langballe, Dyremose, Holberg, Koldby Kristiansen, Sundbøll, Andersen) e) ‘staten’: Kirkeministeriet (HNC), Justitsministeriet (KKN), finansministeriet (NL-K)

30 forpligtet på hvad? kommissoriet
folkekirkens særstilling mere tidssvarende og klar styringsstruktur sammenhængende og moderne styringsstruktur klar ansvarsfordeling for økonomiske og indholdsmæssige forhold forudsætning: ”udvalget arbejder ud fra den danske folkekirkes tradition for decentral opbygning på grundlag af de lokale sognemenigheder, rummelighed, frihedslovgivning, mindretalshensyn og demokratiske, valgte organer”

31 indre anliggender nuværende retstilstand mht indre anliggender
formel inddragelse af repræsentanter for kirken: hørings- udtale- indstillingsret eller beslutningskompetence afklaring i forhold til biskoppernes læremæssige ansvar evt forslag til kirkeligt organ – samspil med allerede eksisterende

32 fælles økonomi og beslutningskompetence
1. Fællesfonden og landskirkeskatten. høringsret/indstillingsret eller kirkeligt organ tillægges beslutningsret 2. omlægning af statens tilskud til folkekirken 3. følgevirkninger i lokal økonomi (beslutningskompetence) 4. ansættelsesmdh for præster 5. stiftsøvrigheden; stiftsrådet 6. forenkling

33 Hjemløse opgaver – udfordringer I opgavevaretagelse?
Indre anliggender I snæver forstand – konkrete beslutninger/løbende udvikling Nedlæggelse/oprettelse af kirker Legitimitet bag landskirkeskatten (prioritering af opgaver på landsplan) ? Kommunikation, uddannelse, diakoni udenfor storbyerne, mission, religionsmøde mv -

34 mulige modeller status quo status quo med styrkelse af
umiddelbar legitimitet bag folkekirkens økonomi på landsplan via finansloven (men holder det på længere sigt med fald i medlemstallet?) indstillingsret fra bispemøde og høringsret for menighedsråd og stiftsråd vedr nye ritualer (men er det nok, mener vi virkelig at en hvilken som helst minister kan tage stilling til ritual, salmebog og liturgi? eller kan folketinget?)

35 mulige modeller fortsat
status quo med styrkelse af stiftsrådenes rolle i den landsdækkende økonomi (men er det nok? så bliver det stadig finansloven eller regeringen, der beslutter landskirkeskatten - ) etablering af et landsmenighedsråd til beslutningskompetence vedr indtægter og udgifter på landsplan evt beslutningskompetence vedr liturgi, ritualer og salmebøger, evt suppleret med b2) indstillingsret fra biskopperne ad b c) ingen konsekvenser for øvrige organer. Men er der en markant utilfredshed/magtesløshed på lokalt plan?

36 mulige modeller (3) et landskirkemøde og et landskirkeråd
årligt landskirkemøde bestående af stiftsrådene. kompetence eller blot drøftelse? landskirkeråd: lille organ, faktisk ledelse af folkekirken på landsplan – afklaring i forhold til biskopperne område: ritus, kultus og de organisatoriske forhold der er en forudsætning: ansættelses- og afskedigelseskompetence mmm

37 Mulige modeller (4) Stiftsrådenes landsmøde Landsmenighedsråd
Subsidiaritetsprincip – men hvordan?

38 mulige modeller: samarbejdende netværksorganisation
klar kompetence fordeling mellem organer afskæring af hierarkisk myndighedsudøvelse, dels til/fra ministeriet/regeringen (uafhængig offentlig organisation) og dels mellem organer indbyrdes, herunder klargøring af forholdet mellem tilsyn og arbejdsgiveransvar klargøring af hvor ansættelses- og afskedigelseskompetence ligger. Fokus på medarbejdernes professionalisme og faglige kunnen. indbyrdes forpligtelse på at sikre stillingtagen til forslag fra andre organer lokal kirkeskat og landskirkeskat – men udligningsordning? evt. max på kirkeskattebeløb? og max på eller grænse for finansiering via afgifter fører muligvis ikke til KLAR struktur – men måske til FORPLIGTENDE struktur

39 hvilke problemer kan det give løsninger på?
fornyet fokus på mål og midler i stedet for slagsmål om procedureregler legitimitet bag økonomiske og ledelsesmæssige beslutninger på landsplan i folkekirken konsekvenser for det lokale niveau? konsekvenser i forhold til regentens rolle

40 en klog løsning kan også give
rum til faktisk at træffe beslutninger der har fokus på folkekirkens funktion i det 21 århundrede eller slagsmål om nedlæggelse og centralisering måske begge dele?

41 centrale principper forkyndelsesfrihed
legitimitet bag økonomiske og organisatoriske beslutninger omprioritering af ressourcer – fra hvad til hvad?

42 fokus på nutidig kvalitet i bygninger, musik, stil
forkyndelse – hvad er det i relation til alle aldersgrupper i det 21. århundrede? mission, diakoni, sjælesorg – folkekirkens hovedopgave i fremtiden

43 Et kritisk eksternt blik på mulige modeller ville handle om:
Graden af statslig involvering I religionsudøvelsens kerne Graden af statslig involvering i ledelse af kirken, herunder ansættelseskompetencen Graden af statslig involvering I kirkens økonomi Graden af statslig involvering I retlig regulering af kirken (lovgivende, dømmende) Men især: graden af ulighed I systemet & graden af ikke blot individuel, men også kollektiv og organisatorisk frihed I systemet 08/11/2012

44 IV. mit billede af fremtidens danske religionsmodel
er et billede, hvor det er en selvfølge, at prinser og prinsesser bliver døbt i folkekirken Og derfor også naturligt at dine og mine børnebørn bliver det Men samtidig en selvfølge, at rabbiner, imamer og andre kirkers biskopper er på gæstelisten sammen med folkekirkens Det billede findes endnu ikke, så derfor får I bare dette.