Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

1 Holdundervisning i uge 8. Hold 4,5 og 6 (hum.bach) Rational Choice Institutionalisme (RCI) 1.Downs’ analyse 2.RCI-modellens grundtræk 3.Institutionerne,

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "1 Holdundervisning i uge 8. Hold 4,5 og 6 (hum.bach) Rational Choice Institutionalisme (RCI) 1.Downs’ analyse 2.RCI-modellens grundtræk 3.Institutionerne,"— Præsentationens transcript:

1 1 Holdundervisning i uge 8. Hold 4,5 og 6 (hum.bach) Rational Choice Institutionalisme (RCI) 1.Downs’ analyse 2.RCI-modellens grundtræk 3.Institutionerne, RCI og fangernes dilemma 4.Effekterne af institutioner: Case (præsidenternes magt)

2 2 1. Downs’ analyse Økonomernes problem: Økonomiske teori antager implicit, at regeringens funktion er/ burde være at maksimere den sociale velfærd. Politikerne med regeringsmagt er en slags altruister. Vanskelighed: Hvad skulle regeringens motiv være til at agere altruistisk?

3 3

4 4 Downs rationelle politisk-økonomiske model: Elementer (= Schumpeters elitisme): Regeringen (government): Aktøren, som kan tvinge alle andre aktører i samfundet til at gøre noget, som de ikke ville have gjort af sig selv. Demokrati: To eller flere partier kæmper om magten ved periodiske valg. Politisk parti: Et hold af mennesker, som søger valg alene på grund af indkomst, prestige og magt.

5 5 Downs’ centrale hypotese: Politiske partier i et demokrati formulerer politikker alene med det formål at vinde stemmer. Deres sociale funktion (= at gennemføre politikker via regeringsmagten) er et biprodukt af de valgtes private motiver. = En virksomhedsejer, der sælger politikker for stemmer i stedet for produkter for penge. Man kunne ikke på forhånd gå ud fra, at denne adfærd er til fordel for helheden.

6 6 Relationen mellem demokratisk valgt regering og borgerne er kendetegnet ved: 1.Regeringers handlinger er en funktion af måden, hvorpå den forventer, at vælgerne stemmer. 2.Regeringen forventer, at vælgerne stemmer i overensstemmelse med (a) ændringerne i deres indkomstnytte og (b) oppositionspartiernes strategier. 3.Vælgerne stemmer i overensstemmelse med (a) ændringerne i deres indkomstnytte af regeringens aktiviteter og (b) oppositionens alternativer. 4.Vælgernes indkomstnytte af regeringens aktiviteter afhænger af regeringens handlinger i valgperioden. 5.Oppositionspartiernes strategier afhænger af deres syn på vælgernes indkomstnytte som følge af regeringens aktiviteter og handlinger.

7 7 Ufoldkommen viden/omkostningsfyldt information Influerer på strukturen for næsten enhver social institution. Betyder, at 1.Partierne ikke præcist ved, hvad borgerne ønsker. 2.Borgerne ikke altid ved, hvad regeringen eller dens opposition har gjort. 3.Informationen for at fjerne begge typer uvidenhed er omkostningsfyldt.

8 8 Ideologi I Hvorfor har partierne så en ideologi? Ufuldstændig viden er nøglefaktoren: Partiideologier fjerner det at skulle sammenholde ethvert politisk spørgsmål med vedkommendes egne vision om ”det gode samfund”. Det betyder, at han/hun kan stemme ved at sammenligne ideologier i stedet for politikker. Svarer til, at produkter via reklame og branding bliver lettere at adskille for forbrugerne.

9 9 Ideoligi II 1.Partier opfinder en ideologi m.h.p. at tiltrække stemmer fra de vælgere, som har et ønske om at nedskære ”valgomkostningerne” ved at stemme ideologisk. 2.Når et parti har placeret dets ideologi på markedet, kan det ikke pludselig opgive den eller radikalt ændre den. 3.Partierne må samtidig have forskellige ideologier, da det er vigtigt med produktdifferentiering, således at partierne kan skille sig ud fra rivalerne. 4.Det forudsætter normalt, at partierne kan placeres på en højre-venstre-skala (senere: fx frihed-autoritær).

10 10 Lobbyisme I 1.For at være en effektiv lobbyist skal en borger være i stand til at overbevise regeringspartiet om, at de politikker han ønsker allerede er nogle, som også et stort flertal direkte eller indirekte ønsker gennemført. 2.En lobbyist må altid være velinformeret. Omkostningerne i den forbindelse er relativt høje. Der er alligevel rationelt at afholde disse omkostninger, fordi det giver lobbyisten mulighed for at udøve indflydelse på et sandsynligvis relativt begrænset område.

11 11 Lobbyisme II 1.Nogle få lobbyister, der specialiserer sig i et bestemt politisk område, har mulighed for at få et stort afkast – netop fordi de er så få. 2.Det er langt færre producenter end forbrugere. Derfor er en demokratisk regering biased til fordel for producentinteresserne. Det skyldes ikke apati hos forbrugerne, men rationel uvidenhed. 3.Lobbyisme er effektiv i et demokrati, netop fordi alle berørte aktører – udbyttere, udbyttede og regeringen – udviser en rationel adfærd.

12 12 2. RCI-modellens grundtræk Simpel rational choice institutionalistisk model: Individuelle aktører 1.har præferencer, 2.indgår i institutioner, 3.hvilket begrænser deres adfærd 4.og giver et bestemt udfald m.h.t. deres handlinger.

13 13 Analysefelter: 1) Indebærer et mikrofundament til analysen af institutioner – udgangspunktet er et sæt af individer, som antages at have et sæt veldefineret sæt af interesser. 2) Anvendelsesområderne er mange for RCI-analyser: lovgivningsprocessen domstolenes rolle valghandlinger handelspolitik bureaukratiernes rolle EU’s landbrugspolitik internationalt samarbejde klimapolitik

14 14 Barry Weingast – rational choice institutionalism Professor på Stanford University

15 15 Grundlæggende spørgsmål i den forbindelse: 1) hvem er aktørerne (et individ, en gruppe, en organisation)? 2) hvilke præferencer (ønsker/interesser) har aktørerne? 3) hvad gør aktørerne faktisk (strategier/handlinger)?

16 16 Antagelser om præferencernes anatomi De formelle krav: 1.eksogent givne 2.komplette og transitive (dvs. med klar hierarkisk struktur) 3.konsistente De substantielle krav: 1.overvejende styret af egeninteressen 2.som regel med fokus på materielle goder 3.kan evt. også omfatte altruistiske (religiøse) præferencer

17 17 Der stilles i princippet store krav til at være nyttemaksimerende: Perfekt information – men der er grænser for, hvor meget en rationel person vil anvende på at få de sidste informationer – der kan også være forskellige vurderinger af nytte her og nu og i fremtiden Derfor: Realisme – ”bounded rationality” og ”satisficing” – Herbert A. Simon

18 18 Herbert A. Simon 1916-2001. Fik Nobelprisen i 1978 for forskning i beslutningsprocesser i store organisationer

19 19 3. Institutioner og RCI Institutioner: Abstrakt definition: menneskeskabte begrænsninger for menneskelig handling Fokus: Formelle regler og organisationer Spørgsmål: Hvis der sker ændringer m.h.t. aktører eller institutioner (strategier, information, opbygning osv.) – hvad sker der så?

20 20 Hvorfor findes institutioner? Det korte svar: De forskellige parter har ofte behov for institutioner for at få fat i de fordele, der er ved at samarbejde. Uden institutioner står individerne ofte overfor et socialt dilemma, dvs. i en situation, hvor individerne på grund af deres adfærd alle stilles ringere end uden samarbejde. Kritik: Funktionalistisk svar på, hvorfor der findes institutioner – men hvad med ikke-intenderede konsekvenser af institutioner?

21 21 Fangernes dilemma -er det klassiske sociale dilemma, selv om der findes mange andre: 1.Hvis begge spillere følger deres kortsigtede incitament til at snyde, ender de begge med at blive stillet ringere. 2.Rigtigt designede institutioner giver derimod individerne incitamenter til at samarbejde. 3.De kan give spillerne et ”credible commitment” om, at de vil samarbejde.

22 22 SamarbejderSnyder Samarbejder1,1-1,2 Snyder2,-10,0 (Nash-ligevægt)

23 23 Anvendeligheden af fangernes dilemma-spillet To antagelser begrænser fangernes dilemma- spillets anvendelighed i den virkelige verden, idet alt tilsyneladende skal være offentligt kendt: 1) Det er klart, hvornår der er tale om snyd. 2) Når nogen snyder, er det klart for alle, hvem der snyder.

24 24 I den virkelige verden er det anderledes: A) Her er der ofte ikke enighed om, hvad der er snyd B) Der er heller ikke enighed om, hvordan der skal samarbejdes. C) Og selv om der er enighed om, hvad der er snyd, er der langt fra altid let at opdage snyd. D) I det internationale system vil man se masser af forsøg på at skjule snyderi. Her kommer institutionerne ind! De skal sikre samarbejdet i en situation med usikkerhed om, hvem der snyder. En tredje instans, som sikrer en selvforstærkende mekanisme m.h.p. at straffe snydere.

25 25 Kollektiv handling og free-riding Institutioner på et område kan være til alles gavn, men er der incitamenter til at skabe dem? Mancur Olson (1965), The Logic of Collective Action. Hvis alle får andel i godet, hvorfor så bære omkostningerne ved at deltage? Mest rationelt at blive free-rider. Nøglen til kollevtiv handlen: Selektive incitamenter (private goder).

26 26 Mancur Olson 1932-1998. University of Maryland.

27 27 4. Effekterne af institutioner – Case Case: Forholdet mellem den udøvende magt (præsidenten) og den lovgivende magt (”parlamentet”) i USA og Latinamerika (”presidentialismo”) USA: Kun medlemmer af Kongressen kan officielt foreslå lovgivning, men præsidenten kan nedlægge veto mod denne lovgivning Modellen: Vi antager en enstydig politisk dimension (fx højre- venstre) med forskellige ideale policy præferencer: Status quo = Q Præsidenten = E Lovgivningsmagten (medianlovgiveren) = L Så langt præsidenten vil gå, før han nedlægger veto, således at Q bliver stående = E(Q) -----------Q-------E-------E(Q)------Veto---------------L-----------

28 28 -----------Q-------E-------E(Q)------Veto---------------L Resultat: Kongressen vedtager lovgivning lig med E(Q) Præsidentens vetomulighed begrænser Kongressens handlemuligheder

29 29 Latinamerika (Chile): Præsidenten har større magt end i USA Præsidenten kan præsentere lovgivningsmagten for et take-it- or-leave-it forslag. Det betyder, at han kan få gennemført E i stedet for E(Q) som i USA: Situation 1: Præsidenten tæt på Q: -----------Q-------E-------E(Q)----------------------L----------- Parlamentet kan blokere E, men ender så med Q. Institutionelle indretninger kan få ganske stor betydning for den førte politik. Man BEHØVER ikke alle mulige henvisninger til særlig sydamerikansk kultur, politiske normer osv. En simpel RC- analyse gør det.

30 30 Perspektiverng af rational choice institutionalismen 1) Toneagivende inden for statskundskaben (især i USA) – egne tidsskrifter, konferencer etc. 2) Også heftigt debatteret og kritiseret (især i Europa) 3) Fronterne er blødt op de senere år – større grad at teori-pluralisme –anvendes sammen med andre retninger


Download ppt "1 Holdundervisning i uge 8. Hold 4,5 og 6 (hum.bach) Rational Choice Institutionalisme (RCI) 1.Downs’ analyse 2.RCI-modellens grundtræk 3.Institutionerne,"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google