Fra kreativitetsfetichisme til kontingensberedskab

Præsentationer af emnet: "Fra kreativitetsfetichisme til kontingensberedskab"— Præsentationens transcript:

1 Fra kreativitetsfetichisme til kontingensberedskab
Fra kreativitetsfetichisme til kontingensberedskab. Innovationsdagsordnen som udfordring for de kreative fag v/Niels Lehmann Lektor i Dramaturgi og institutleder for Institut for Æstetiske Fag (og Institut for Æstetik og Kommunikation), AU Anmodning: Bud på, hvordan vi kan bruge begreberne design og innovation ind over hele det kunstneriske område Jeg: lidt indirekte til problemstillingen Et spadestik dybere og addressere en problemstilling, der ligger under dette spørgsmål Hvordan skal kunstfagene forholde sig til den udfordring, som innovationsdagsordnen stiller os over for (Gæt: derfor overhovedet at sætte design I spil I relation til innovation) Udfordring? Er der ikke snarere tale om nye muligheder? Utvivlsomt efterspørgsel på kreativitet mhp. Innovation og design som ubetinget plusord Men innovationsdagsordnen er også en udfordring for de kreative fag – af to grunde 1) Indsnævring til et erhvervsperspektiv – altid konkurrenceevne, det handler om Udfordring for kunstfagene, fordi de ikke ligefrem har som udgangspunkt at være industriens forlængede arm Selvforståelse snarere at være del af et dannelsesprojekt 2) Løsrivelse af kreativiteten fra de kreative fags domæne Mange om budet I dag Især psykologernes intervention som sprængning af monopol på kreativiteten Erhvervsliv henvender sig I første omgang hertil, når de skal have hjælp til innovation Sikkert fordi proceskonsulenter er uddannede psykologer I mine øjne: behov for en gentænkning af begge momenter 1) I forhold til indskrænkning til erhvervsperspektiv gælder det om at udvide mhp. et generelt kontingensberedskab Meget mere på færde, end den rent erhvervsorienterede tankegang får med sig Det senmoderne kontingensvilkår kalder på en gentænkning af dannelsesprojektet 2) Behov for nuancering Psykologerenes interesse må hilses velkommen: behov for en generel kreativitetsforståelse Deres forsøg på at finde ud af, hvad kreativitet som sådan er, kan faktisk meget vel vise sig at være det træk, der kan give os et svar på spørgsmålet om, hvordan man generelt kan anvende begreberne design og innovation I en kunstfaglig sammenhæng I første omgang gælder det derfor om at gå offensivt ind i projektet om at skabe en generel kreativitetsteori I anden omgang gælder det dog for kunstfagene om at fastholde, at der gives en særlig form for kreativitet, der tager udgangspunkt i den æstetiske form for betydningsdannelse. Det var hele pakken I én mundfuld – nu følger så udfoldelsen … Anledning til følgende dagsorden

2 Dagsorden 1) Om behovet for et kontingensberedskab
Baseret på en udlægning af, hvorfor kreativitet er blevet en kerneværdi i (sen)moderniteten 2) Mod en overordnet kreativitetsforståelse som mhp. opøvelsen af kontingensberedskab I dialog med psykologien – i særdeleshed via Edward de Bono 3) Det æstetiske moment som særligt bidrag til opøvelsen af kontingensberedskabet 4) Om innovation og designprocesser på den fede måde Mit håb: at vi ved at grave spadestikket dybere kan vende tilbage til spørgsmålet om anvendelsen af design og innovation ind over hele det kunstneriske område med større indsigt

3 1) Om behovet for kontingensberedskab
Og hvorfor kreativitet blev en (sen)moderne nøgleværdi

4 Erhvervslivets innovationsdagsorden
Produktniveau Opfindelse af nye dimser, nye services og nye oplevelsesskabende events i globaliseringens og oplevelsesøkonomiens tidsalder ”Go where your competitors don’t!” (?What if!) Organisationsniveau Den lærende organisation som nødvendighed i kompleksitetens tidsalder Forandringsledelse mhp. rationalisering og effektivisering Medarbejderniveau Omstillingsparathed som nødvendighed i foranderlighedens tidsalder Livslang læring og kompetenceudvikling Summa summarum Kreativitet på alle niveauer med henblik på at generere værditilvækst og optimere konkurrenceevnen Erhvervslivsperspektivet: Bundlinjeoptimering Forbundet til den politiske dagsorden om at kunne klare sig i den globale konkurrence Men perspektivet er for snævert: Langt mere på færde end erhvervslivets perspektiv Et spadestik dybere, hvis man spørger til forudsætningen for innovationsdagsordnen

5 Kreativitet som (sen)moderne grundværdi
John Hope Mason: Tre årsager De teknologiske fremskridt gjorde en fornemmelse af menneskelig uafhængighed mulig Behovet for en konstant vækst I markedsøkonomien pga. Værdiernes flygtighed gjorde innovation nødvendig Den nye historieopfattelse – båret af de to øvrige modernitetsaspekter – som en konstant progression mod bedre livsbetingelser gjorde kreativitet ønskværdig The Value of Creativity. The Origins and emergence of a Modern Belief (Ashgate 2003) Mason udgangspunkt I en undren: Hvorfor blev kreativiteten til en så omfattende grundværdi

6 Kontingens som vilkår Løsrivelse af mennesket fra eksterne og ikke-menneskelige kræfter og tiltro til, at mennesket kan skabe dets egne livsbetingelser ved hjælp af arbejde John Locke i 1690: “If we will rightly estimate things […] and [asses] what in them is purely owing to nature, and what to labour […] ninety-nine out of hundred are wholly put on the account of labour.” Altså opdagelsen af kontingens / tilblivelsen af kontingensbevidsthed Erfaringen af, at det eneste, der ikke kan være anderledes, er, at alt kunne være anderledes (Lars-Henrik Schmidt) Nødvendighedens forfald og frihedens fødsel: Endelighed og historicitet som vilkår (Hans Jørgen Thomsen) Kontingens som udgangspunkt for sociologiske analyser Modernitet – sækularisering / rationalisering (Weber) Flydende modernitet (Baumann) Sociokulturel frisættelse / aftraditionalisering (Ziehe) Diskontinuitet og refleksivitet (Giddens) Hyperkompleks uddifferentiering (Luhmann) De store fortællingers død (Lyotard) Det, Mason udpeger, er i virkeligheden ligesom så mange andre kontingensvilkåret Ikke underligt, at et pet citat stammer fra Locke og handler om menneskets frisættelse fra naturtvang – både indre og ydre

7 Reaktion 1: Inddæmningsforsøg
Profylaktisk fornuft Risikosamfundet (Beck) SWOT-analyser Kvalitetssikring Politisk fornuft Kontrolsamfundet (Faucault/Deleuze) Socialteknologier (fx fodlænker) Evalueringsorganer (fx akkrediteringsinstituttet) Kontingensfortrængning (Thomsen) Nostalgi Længsel efter sikker grund – fx nationalisme à la Dansk Folkeparti Fremskridtsoptimisme Fortolkning af historicitet som lineær historie med retning mod et sikkert mål – fx forestilling om ”det arabiske forår” som demokratisering à la Vesten Mange versioner af forsøg på at håndtere kontingensen ved at fortrænge den mest muligt

8 Reaktion 2: Udskiftning af dannelsesidealet
Accept af kontingensvilkåret og satsning på at opøve vores kontingensberedskab At kunne manøvrere uden sikre udgangspunkter At håndtere kompleksitet med principielt ”grundløse” operative lukninger (Luhmann) Nietzsche light Overmenneske uden elitisme og konfliktualitet Tradition som dannelsestilbud – ikke dannelsessikring: Det gamle, men på mine præmisser Anti-anti-etnocentrisme (Rorty) Udvidelse af innovationsperspektivet nødvendigt, fordi behovet for innovation stikker dybere end hensynet til erhvervslivets bundlinje Innovationstvangen og -trangen skyldes vores henvisthed til kontingensvilkåret Stor risiko for, at dette perspektiv fører til kreativitetsfetichisme – en uendelig jagt på det hittepåsomme med henblik på merværdi Vi må forny og indgå i transformerende designprocesser, fordi alting forandrer sig om ørerne på os På færde er faktisk nødvendigheden af et helt nyt dannelsesideal Kontingensvilkåret gennemsyrer hele vores liv – ikke blot vores arbejdsliv Derfor behov for en dannelse, der kan sætte os i stand til at håndtere dette Innovationsbehovet beror på et mere grundlæggende behov for at håndtere kontingensen Dette bredere perspektiv på innovation kalder på redskaber, der kan hjælpe os med at blive bedre til at håndtere kontingensvilkåret I denne forbindelse arbejde med kreative processer bliver vigtig – måske det vigtigste redskab At sende folk til teatersport i stedet for psykolog Og ligeledes i dette perspektiv man skal forstå min anbefaling af at arbejde med på psykologernes udarbejdning af en generel kreativitetsforståelse Kan hjælpe os til at blive skarpere til at forstå, hvad vi arbejder med, når vi etablerer design- og kunstprocesser Måske oven i købet vinde noget af det tabte terræn tilbage fra psykologerne Og måske tænkeligt, at vi ved at bevæge os op på det overordnede teoriniveau kan vinde muligheden for at finde en fællesnævner for de kunstneriske fag Hermed på vej ind i den anden problemstilling: løsrivelsen af det kreative felt fra de kreative fag Som sagt to træk: 1) Arbejde med på generaliseringen 2) Fastholde det særligt æstetiske som særlig dimension i kreative processer Her altså det første træk

9 2) Mod en overordnet kreativitetsforståelse

10 Psykologernes interesse
Psykologernes ønske om at komme ud over IQ-opfattelsen af den menneskelige bevidsthed J.P. Guilford: Den kreative personlighed handler om mere end høj intelligens og kræver multifaceteret faktoranalyse ”Creativity” (seminal article) 1950 H. Gardner: De mange intelligenser Frames of mind 1983 og Creating Minds 1993 M. Csikszentmihalyi: Flow og positiv psykologi Flow 1990 og Creativity 1996 Edward de Bono: Lateral thinking Lateral Thinking 1970 og How to Have Creative Ideas 2007 Ikke underligt, at psykologerne må begynde at interessere sig for det, der ligger uden for rationalitetens domæne – alt det ustyrlige Selvfølgelig Freud og det underbevidste Men i vores sammenhæng lidt senere, det interessante finder sted: Interessen for kreativitet som overskridelse af IQ-perspektivet

11 ”The mind” ifølge de Bono
Tre centrale karakteristika Et mønsterdannende system Reagere på impulser mhp. både at skabe og genkende mønstre Ikke afgørende om mønstrene er rigtige eller ej, men derimod om de er bestemmelige og kohærente (definite) Et selvorganiserende system Information sorterer sig selv i mønstre I en vis forstand passivt, idet systemet blot tillader information at sortere sig Et selvmaksimerende system Altid arbejde på at udvælge, afvise, kombinere og adskille på det til enhver tid foreliggende informationsgrundlag Nødvendigvis reduktivt, fordi vi skal håndtere millioner af inputs Fordel: Hastighed i genkendelse og handling Allerede foreliggende mønstre gør det muligt at orientere sig i en enorm kompleksitet

12 Ulempe: spontankonservatisme
Foreliggende mønstre vil altid blive tilkendt forrang Mønstrene er selvforstærkende, fordi de altid bruges til at forvandle det fremmede til noget velkendt og dermed intelligibelt Fortolkninger er afhængige af rækkefølgen af inputtene, hvorved mønstre altid er mindre gode, end de kunne være

13 Lateral thinking som mønsterbryder
Med andre ord: Mønsterbrud kræver en særlig indsats Muligt at bryde mønstre af præcis de samme grunde, som skaber spontankonservatismen – viljen til mønsterdannelse Hjernen skal tvinges til at tænke ud af boksen ved hjælp af oplæg til nye systemdannelser Vitsen som illustration af sideværtstænkning Churchill: Man skal vare sig for at fæste tillid til andre statistikker end dem, … … man selv har forfalsket Mattesen: Hvad kalder man en ædru grønlænder? En japaner Det gælder om at træde ind I en helt særlig tilstand, hvor man bruger hjernen på en uvant måde De Bono kalder dette for sideværtstænkning Pointe ang. vitserne: Humor stammer fra et brud med den forventning, som man får bygget op Brudet skabe en ny kontekst, som får os til at bygge en helt ny kontekst op Churchill anklager ikke andre statistikkere for at være løgner, men indrømmer selv at være det Mattesen ændrer vores opfattelse af situationen ved at generalisere til kategorien skævøjede Og lader joken svæve mellem det politisk ukorrrekte udsagn, at ædru grønlændere ikke findes og det noget mere politisk korrekte udsagn, at dumme danskere ikke kan kende forskel på grønlændere og japanere og derfor skærer dem over én kam

14 Randomisering som foretrukken strategi
Forbindelser mellem noget, der bevidst ikke har noget med hinanden at gøre Fx via tilfældigt udpegede ord Eksempel: Kreativ problemløsning Problem: For få kunder i supermarkedet pga. den øgede nethandel Skaf 4 tilfældige ord (substantiver) Anvend mindst to af tingene i en eller flere problemløsninger Pointe: Tilfældigheden sikrer mønsterbruddet – hjernen sikrer sammenhængen på trods af den fraværende sammenhæng

15 Vertikal vs. lateral tænkning
Vertikal tænkning Selektiv Idérigtighed Den eneste vej Analytisk (bagudrettet) Lineært kausal Skridt for skridt Relevansorienteret Lateral tænkning Generativ Idérigdom Alternativer Provokerende (fremadrettet) Hoppende Ikkelineær Mulighedsorienteret To hovedfigurer Pluralisme - ud af divergenstænkningstraditionen De mange tanker frem for den rigtige tanke Afgør ikke tanker ud fra et sandhedskriterium, men forsøg på at komme op med flere mulige løsninger Opgør med den lineære kausalitet Omvejen frem for genvejen (den hurtigste vej mellem to punkter) Lad dig føre ad snirklede, evt. springende veje – river jumping Derfor dyrkelse af randomiseringsprincip – jf øvelsens tilfældige ord Tilfældighedsprincip tvinger én ud af de vante tankespor og tillader helt andre tanker at opstå Impulser skal til og tages alvorligt Men kun hvis tilfældigheden styres med klart definerede opgaver Der må sættes rammer for udviklingen af ideer Jf den kreative problemløsning: Opgaven er klar og ingen tvivl om, hvad man skal bruge ordene til

16 Mod en kreativitetspoetik
Forsøgsvis generaliseret op til tre grundprincipper for kreativitet, der rummer hvert deres paradoks Princippet om affirmation Impulsstyret tilgang Paradoks: Kreativitet er reaktivitet Princippet om rammesættelse Opgaveklarhed og begrænsninger (constraints) Paradoks: For at tænke ud af boksen må man gå ind i en boks Princippet om opgivelse af målrettethed Autotele opgaver Paradoks: For at nå et mål må man opgive målrettetheden Affirmation som omvending af forholdet mellem subjekt og impuls Ja-sigen lig med at slippe kontrol – ”Gad vide, hvad der kommer …” Altså kreativitet ikke subjektbåret pro-aktivitet, men snarere subjektopgivende reaktivitet Rammesættelse som sikring af impulsen og dens klarhed Paradokset reformuleret: Frihed vindes gennem ufrihed Intet er så ufrihedsskabende som den totale frihed – bandenødvendighed Anti-teleologisk tankegang nødvendig for at undgå viljen til genvej Csikszentmihalyi: Flow opstår, når man løser opgaver, der bærer målet i sig selv (autoteleologi) Skal man turde tage omvejen, må man ikke stirre blindt på målet

17 Pragmatisk procesforståelse
Potentielt produkt 1 Anelse 3 Anelse 2 Anelse 1 Handlingsfelt PP 2 PP 3

18 Affirmation af anden orden:
Behov for springkraft Affirmation af anden orden: To mulige perspektiver med hver deres værdi Lateral Vertical Affirmation af første orden: kritikkens modsætning Kritisk analytik: affirmationens modsætning De to perspektivers komplementaritet, jf de Bono Redning fra vitalismens typiske fejltagelse – kritikken af kritikken (meget synlig hos Nietzsche)

19 Princippernes selvfølgelighed i kunstfagene
Reaktiv affirmation Grundprincip i improvisationsteater Creative writing anlagt på princippet Skulptørens formfinding Rammesættelsens nødvendighed Malerens palet Komponistens toneart Filmmagerens benspænd Systemdigterens strikkeopskrift Supension af målrettetheden Sprogets metode Materialets modstand Improvisationens tvang Springkraft “Det andet” og det kreative rums “hellighed” Alliancen med psykologerne ikke mindst fordi det hele er overordentlig velkendt i kunstneriske kreative processer Vi kan byde på en stor erfaring med det grundlæggende i de kreative processer Min erfaring med at uddanne ikke-kunstneriske kursister: meget at forklare, der tages for givet Derfor mulighed for en central placering Men også en anden grund til at satse på kunstfagene Noget særligt at tilbyde: æstetisk betydningsdannelse

20 3) Det æstetiske som særligt bidrag

21 Æstetisering af kreativiteten
Æstetiseret kreativitet som civilisationskritikkens grundstempel Det kreative menneske som modpol til alt det grimme, som moderniseringen har ført med sig: instabilitet, ubestandighed, vulgaritet, splittelse, etc. Mathew Arnold: ”the true function of man lies in exercising a creative power” (forstået som æstetisk kreativitet) (også Marx i denne boldgade: via arbejde til harmonisk samfund) Gentagelse af et bestemt fortolkningsskema virksomt gennem hele den vestlige civilisation Lad os for en kort bemærkning atter vende os mod idéhistorien Vi efterlod Mason, da han havde indført kreativiteten som grundværdi og hængte værdien op på kontingensens opståen Imidlertid også værd at gøre sig klart, at vi kunstfagsfolk faktisk ikke har ejet kreativiteten særlig længe Faktisk en moderne opfindelse, at det lige skulle være der, det kreative foregår Masons undren: Hvordan kan det være, at den blev tilskrevet de æstetiske fag, selvom den egentlig som udgangspunkt handlede om livspraksis? Og fortæller derfor historien om, hvordan kreativiteten blev knyttet til kunsten – og hvordan den blev delvis revet ud af den igen Kreator (Gud) Enhed Stabilitet Orden Harmoni Åndlighed Kreativitet (Prometheus) Mangfoldighed Forandring Uorden Konflikt Kropslighed

22 Pragmatisering uden afæstetisering
Nietzsche som kronvidne Klapjagt på alle transcendentalt klingende formler, herunder forestillingen om en æstetisk dannelse Tragediebogen som et opgør med Winckelmans skønhedsæstetik Omvending af modsætningen med mhp. genopvækkelse af “the lost tradition” Avantgardebevægelserne bestræbelse på at forene kunsten med livspraksis Afauratisering à la Duchamp Reritualisering à la Artaud Men pointe, at disse bevægelser fastholder adskillelse mellem “Kultur” og “Zivilisation” Æstetisering af dagligdagen – ikke dagligdagsgørende I dag: dobbelt situation Monopolets ophør jf. Psykologernes intervention Stadig en særlig form for æstetisk pragmatisering, hvori forestillingen om det særligt æstetiske opretholdes I mine øjne værd at forfølge det andet spor Måske ikke kun en idéhistorisk pointe, men faktisk fordi det gør en forskel, om man kommer fra det æstetiske felt Der er måske faktisk noget særegent ved det kunstneriske område af betydning for kreativiteten Vi har set, at kunstfagene kan siges at have et selvfølgeligt forhold til kreativitetens grundprincipper og derved måske udgøre en paradigmatisk tilgang til kreativitet Men den udgør også højst sandsynlligt også en særlig måde at være i det kreative felt på Måske muligt at blæse og have mel i munden – både generalisering og insisteren på noget særegent

23 Det særligt æstetiske moment
Det særegne ved æstetisk betydningsdannelse Flertydighed – rig fortolkningsmulighed Nykritikkens inklusivitetsprincip Materialitetsbaseret og sansebaseret formgivning Fænomenologiens percepter og affekter Ikke-hverdagslighed – kunst som alternativt erfaringsrum Den russiske formalismes estrangement Som de generelle principper for kreativitet er disse tænkt som domæneuspecifikke og altså gyldige på tværs af de forskellige kunstfag Altså også mulige fællesnævnere

24 Den særlige æstetiske kommunikation
Affirmation af anden orden: To former for orden Lateral Kunst Vertikal Videnskab Dionysos Apollon Sokrates Afgørende, at der også er tale om orden i den æstetiske dimension – blot en anden En sidste gang rundt om Nietzsche: Tragedieskriftet Kraftfuldt kaos Æstetisk orden Begrebslig logik

25 “Clues” som eksempel Fem tilfældige ord Vælg to ord
Det ene angiver forbrydelsens karakter Det andet slutningen på fortællingen Benyt de tre andre ord som beviser i en gradvis opklaring af forbrydelsen

26 Den æstetiske dimension i kreativitetsfeltet via de Bono
Vertikal tænkning Sideværtstænkning Perceptuel kreativitet Konstruerende kreativitet Identificér problemet og find løsningen Find vinkler på pro-blem og løsninger Undersøg mulige sammenhænge Opbyg mulige sammenhænge Opbyg mulige ikke-begrebslige sammenhænge ”Problem solving” ”Central” ”Progression” ”Clues” Problemløsning Konceptudvikling Formudvikling Ikkekreativitet Idékreativitet Kunstkreativitet

27 4) Om innovations- og designprocesser på den fede måde

28 Innovation og design som kunstfagligt dannelsesprojekt
Formål: opøvelse af kontingensberedskab som senmoderne form for dannelse Mere end bare produktion af værdiskabende dimser Dannelsens komponenter Nødvendig overgang til en særlig kreativ modus – lad os bare kalde den lateral tænkning Tre grundlæggende principper: reaktiv affirmation, stram rammesættelse, suspension af streng formålsretning Springkraft mhp. at bevæge sig frem og tilbage mellem vertikal og lateral tænkning Æstetisk erfaring både som paradigmatisk realisering af principperne og som særlig dimension i kreativiteten Design- og innovationsprocesser som fællesnævner for kunstfagene? Ja, for så vidt de funderes på en grundlæggende kreativitetsforståelse à la den foreslåede Og for så vidt man både tager sigte på skabelsen af konkrete outputs og den mere fundamentale etablering af et kontingensberedskab Afslutningsvis tilbage til det, jeg egentlig skulle snakke om, men som jegaltså har adresseret lidt indirekte Design og innovation anvendt på tværs af alle kunstfagene Hovedpointe: at knytte de to begreber til et dannelsespropjekt der er mere I tråd med den kunstfaglige selvforståelse Og på et stort behov for på et mere fundamentlat niveau, end vi plejer at tænke på, når vi anvender begreberne Det tværgående element tænkt understøttet af en generel kreativitetsteori der ikke blot kan forståes som et teorigrundlag under design- og innovationsprocesser men kreative processer overhovedet, herunder de specifikt kunstfaglige Tilbage: blot undskyld den lidt kompakte speedteori Jeg har kæmpet en del med at finde tilgængelige veje til at formidle mione synspunkter Dette var desværre det bedste, jeg kunne komme op med ved denne lejlighed