Kap 10: Indlæringsmål 1. Kunne skelne mellem de økonomiske karakteristika og regnskabsmæssige kriterier for operationel leasing og finansiel leasing og.

Præsentationer af emnet: "Kap 10: Indlæringsmål 1. Kunne skelne mellem de økonomiske karakteristika og regnskabsmæssige kriterier for operationel leasing og finansiel leasing og."— Præsentationens transcript:

1 Kap 10: Indlæringsmål 1. Kunne skelne mellem de økonomiske karakteristika og regnskabsmæssige kriterier for operationel leasing og finansiel leasing og kunne vise regnskabsmæssige effekter af begge typer. 2. Omkring udskudt skat kunne følgende Forstå, hvordan skat skal periodiseres i årsregnskabet Forstå forskellen mellem tidsmæssige afvigelser (res.opg.orienteret begreb) og midlertidige forskelle (balanceorienteret begreb) Forstå forskellen mellem permanente afvigelser og tidsmæssige afvigelser Forstå udtrykket ”skattepligtigt årsregnskabsresultat” og kunne skelne det fra skattepligtig resultat. Forstå forskellen mellem skyldig skat metoden og udskudt skat metoden, herunder forstå, at vi afsætter udskudt skat af de midlertidige forskelle Forstå, hvor skatteposterne optræder i årsregnskabet Forstå årsregnskabslovens regler om skat i regnskabet. 3. Kende til grundlæggende regnskabsmæssige forhold om derivater og hedging. Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

2 1. Leasing Virksomheder kan lease aktiver frem for at købe dem.
En ægte lejekontrakt vil give lejeren (den som betaler for brug af aktivet) en kortfristet (men dyr) brugsret til aktivet (og meget lav økonomisk risiko). Visse leasingaftaler har en karakter, så de stort set minder om et køb. De kan være ikke-annullerbare, langfristede og pålægge leasingtageren samtlige omkostninger ved brug af aktivet i hele dets levetid. Privat billeasing (alm. i USA) er typisk så restriktiv, at den økonomiske realitet svarer til køb og ikke til en normal biludlejnings-kontrakt Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

3 1. Leasing - (Fortsat) - Fin. leasing
Hvis en leasingaftale er skruet sådan sammen, at den i bund og grund svarer til et køb på afbetaling, skal den ud fra “indhold fremfor formalia”-betragtning behandles som køb i regnskabet. Ellers ville der være tale om en form for off-balance sheet finansiering. Ved sådanne leasingaftaler (finansiel leasing) kapitaliseres leasingaftaler derfor i leasingtagers regnskab. Kapitalisering betyder at indarbejde leasingaftalen som om den var et kreditkøb, dvs. registrere såvel et aktiv som en forpligtelse. Som ved et køb aktiveres og afskrives aktivet, og leasingforpligtelserne vises som en gæld, der forrentes og afdrages. Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

4 1. Leasing (Fortsat) - operationel leasing.
Hvis leasingaftalen ikke minder om et køb, behandles den som en “ægte” lejeaftale (kaldet operationel leasing). I dette tilfælde behandles lejen som periodeomkostninger for lejeperioden, dvs. “i takt med at den betales”, dog korrigeret for forud- eller efterbetaling af leje. Der registreres ikke noget aktiv eller nogen langfristet forpligtelse som ved finansiel leasing. Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

5 1. Leasing (Fortsat) -- Kriterier (USA!)
US GAAP kræver kapitalisering, hvis blot ét af følgende kriterier er opfyldt: 1. Overførsel af ejd.ret ved udløb af leasingperiode 2. Aftalen indeholder fordelagtig køberet 3. Leasingaftalen løber over 75% af akt. brugstid (“life”) 4. PV af leasingbetalinger udgør 90% af fair markedsværdi (handelsværdi) Hvis ledelsen ønsker aftalen behandlet som operationel leasing, kan den forsøge at få kontrakt, hvor alle fire kriterier undgås (men især den sidste betingelse, 90% af fair markedsværdi, kan være svær at komme udenom, hvis aftaleindhold reelt er “kreditkøb”). I DK anvendes tilsvarende, men mere uklare kriterier (ÅRL opfattes som krævende aktivering) Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

6 1. Leasing - Opsummerende
Operationel leasing eller ægte leje: Hverken det leasede aktiv eller leasingforpligtelsen indarbejdes i regnskabet Leasing omkostning registreres, når leasingbetalingerne foretages (periodiseret hvis betaling sker forud eller bagud) Finansiel leasing: Både et leasing-aktiv og en leasing-forpligtelse indarbejdes i balancen til nutidsværdien af de aftalte “rene” leasingydelser. Når der foretages betalinger eller beløb periodiseres: Aktivet afskrives - Gælden amortiseres Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

7 2. Skyldig skat og Udskudt skat
Regnskabsvejledning 14 afs. 17: Skat betales af virksomhedens skattepligtige indkomst, der opgøres på grundlag af reglerne i skattelovgivningen. Disse regler indebærer, at virksomheden på nogle områder kan vælge at udskyde skattepligtige indtægter og – især – fremrykke de skattemæssige omkostninger og dermed udskyde sine skattebetalinger (og i visse tilfælde skal periodiseringen være anderledes end i årsregnskabet) Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

8 2. Udskudt skat skal indregnes
§ 47. Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, skal indregnes i balance og resultatopgørelse som hensatte forpligtelser. Herunder skal indregnes udskudt skat. I årsregnskabet opgøres det regnskabsmæssige resultat før skat på grundlag af den af virksomheden valgte regnskabspraksis. => Mange (om end ikke alle store) forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier/resultat => udskudt skat Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

9 2. Centrale begreber vedr. udskudt skat
Sprogbrug vedr. forskelle mellem skatteregnskab og årsregnskab: Ud fra resultatopgørelse (forskel vedr.resultatstørrelser) Permanente afvigelser Tidsmæssige afvigelser Ud fra balance (forskelle vedr. værdiansættelser): Skattepligtige/-fradragsberettigede midlertidige afvigelser Ikke skattepligtige/-fradragsberettigede midlertidige afvigelser Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

10 2.Res.opg.tilgang:Permanente afvigelser
En forskel mellem årsregnskabets resultat og skatteregnskabets resultat, som skyldes at visse indtægter/omkostninger kun indgår i ét af regnskaberne (årsregnsk., el. skatteregnsk.) De vil altså aldrig indgå i det andet regnskab. Hvis der ikke fandtes permanente afvigelser, ville summen af en virksomheds skattepligtige indkomster være lig summen af dens årsregnskabsresultater før skat, når der summeres over hele dens levetid. Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

11 2.Res.opg.tilgang:Tidsmæssige afvigelser
Afvigelser mellem årsregnskabets resultat og skatteregnskabets resultat, som skyldes at visse indtægter/omkostninger, der samlet medtages i begge regnskaber med lige store beløb, indregnes i forskellige år i de to regnskaber. Summen af tidsmæssige forskelle vil over virksomhedens levetid være lig 0. Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

12 2. Skat uden periodisering (skyldig skat metoden)
Skat i resultatopgørelsen udgør den skat, der skal betales af årets skattepligtige indkomst. Skyldig skat er beløb, der skal betales i skat og som endnu ikke er betalt. Afsættes som kortfristet gæld, indtil betalingen foretages Udskudt skat oplyses i noter. Metoden ikke længere tilladt. Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

13 2. Periodisering af skat (udskudt skat metoden)
Regnskabsvejledning 14 afs. 20: Det er i overensstemmelse med de grundlæggende regnskabsprincipper at foretage en periodisering af virksomhedens skatteudgifter og -indtægter, således at en transaktion eller begivenhed og den heraf afledte skatteeffekt påvirker årets resultat og egenkapitalen samtidigt. Dvs. har man i et år stort driftsøk. resultat, bør den tilhørende (store) skat være med som en omk. Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

14 2. Res.opg.tilgang: Beregnet skat
Beregnet skat (af regnskabsresultatet): Årsregnskabets overskud før skat - Indtægter i årsregnskabet, som aldrig skal indgå i skatteregnskabet (ikke skattepligtige indtægter). + Omkostninger i årsregnskabet, som aldrig skal indgå i skatteregnskabet (ikke skattefradragsberettigede omkostninger) - Fradrag i årets skattepligtige indkomst, som aldrig skal indgå i årsregnskabet (skattemæssige reguleringsfradrag) ”Skattepligtigt årsregnskabsresultat” = Den del af årsregnsk.resultat der på et eller andet tidspunkt skal betales skat af Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

15 2. Udskudt skat metoden i res.opg.
”Skattepligtigt årsregnskabsresultat” * Skattesats = Beregnet skat Ændring i udskudt skat Skyldig skat Forskellen mellem ”faktisk skat” -beregnet af den skatte- pligtige indkomst- og beregnet skat Den del af den beregnede skat, der svarer til den skat, der skal betales på baggrund af periodens skattepligtige indkomst Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

16 2. Udskudt skat metoden i res.opg
Sammenhængen mellem ”skattepligtigt årsregnskabsresultat” og skattepligtig indkomst: Skattepligtigt årsregnskabsresultat” +/- Tidsmæssige afvigelser = Skattepligtig indkomst Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

17 2. Bal. tilg.:Udskudt skat i balancen
Ved balanceorienteret tilgang fokuseres på værdierne i balancen i årsregnskabet og i skatteregnskabet De midlertidige forskelle opgøres: Midlertidig forskel er forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi Skattesats x midlertidige forskelle giver saldoen på udskudt skat. Kan både være udskudt skatteforpligtelse (hvilket er det normale) og udskudt skatteaktiv Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

18 2. Bal.tilg.:Udskudt skat i balancen- midlertidige forskelle
Skattepligtige midlertidige forskelle medfører udskudt skatteforpligtelse og opstår: Når den regnskabsmæssige værdi af et aktiv er højere end den skattemæssige værdi. Eks. Hvis en maskine blev realis. til bogført værdi ville det udløse skat, hvis bogført værdi>sk.mæs. værdi - der ville være en sk.pl.fortj. Eks. Hvis den skattemæssige værdi af en forpligtelse er højere end den regnskabsmæssige værdi (men det er mere sjældent) Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

19 2. Bal. tilgang: Udskudt skat i balancen- positive midlertidige forskelle
Eks. på skattepligtige midlertidige forskelle: Anlægsaktiver afskrives langsommere regnskabsmæssigt end skattemæssigt1). Der foretages skattemæssig nedskrivning på (eller fradrag af) regnskabsmæssigt aktiverede udgifter1). En indtægt er ført i resultatopgørelsen, før den indgår i den skattepligtige indkomst1). Et aktiv opskrives årsregnskabsmæssigt, uden at den skattemæssige værdi ændres tilsvarende2). 1) Midlertidig afvigelse = sum af fortidige tidsmæssige afvigelser 2) Midlertidig afvigelse, men ingen fortidig tidsmæssig afvigelse Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

20 2. Udskudt skat i balancen-negative midlertidige forskelle
Eks. på fradragsberettigede midlertidige forskelle (=>negativ udskudt skat): Anlægsaktiver er af/nedskrevet hurtigere regnskabsmæssigt end skattemæssigt (fx fordi en maskine er blevet værdiløs og derfor er nedskrevet til 0) Der foretages regnskabsmæssig nedskrivning eller omkostningsføring før skattemæssigt fradrag (fx på varelagre, der er nedskrevet til nettorealisationsværdi) Der er foretaget nedskrivning for skønnet tab på varedebitorer eller foretaget hensættelse til hensat forpligtelse til garantiomkostninger i årsregnskabet (anerkendes normalt ikke skattemæssigt, før tab/omk. konstateres) Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

21 Udskudt skat og beregnet skat
ÅRL og – især – RV14 (lidt forenklet): Udskudt skat i balancen= Midlertidige skattemæssige forskelle * skattesats (balanceopgjort) Beregnet skat = skat af skattepligtigt årsregnskabsresultat* (resultatopgjort) *Dog evt. med tillæg/fradrag af virkning af eventuel ændring af skattesats

22 Udskudt skat i balance og res.opg.
RV 14 og ÅRL. : Udskudt skat skal angives af alle midlertidige forskelle. Beregnet skat (res. opg.) i skal omfatte skyldig skat + de ændringer i udskudt skat, der er knyttet til resultatposter, der er opgjort forskelligt i årsregnskab og skatteregnskab, dvs. skat opstået af tidsmæssige afvigelser.

23 Relationen: Udskudt Skat - Beregnet Skat
Udskudt skat primo Ændring i udskudt skat beregnet af ændringer i midlertidige forskelle Udskudt skat ultimo + = Dem, der er opstået via resultatførte indtægter/omk., dvs. af tidsmæssige afvigelser Dem, der er opstået i relation til ikke-resultatførte værdireguleringer + Skat af skattepligtig indk. = Beregnet skatteomk. i resultatopgørelse Direkte regulering af udskudt skat

24 Flere mulige beregningstilgange
Eksempler 1) Beregnet skat, 2) skat af skattepl. indkomst samt 3) værdiændringer af balanceposter uden om res.opg. kendes => udskudt skat i balancen (den ubekendte) 1) Udskudt skat, 2) ændring i udskudt skat, samt 3) skat af skattepligtig indk. kendes => beregnet skat i res.opg. (den ubekendte)

25 Flere beregningstilgange: Eks. 1
Viden om/mulighed for at bestemme: A. Udskudt skat primo Skattepligtigt årsregnskabsresultat => beregnet skat => den del, der skal betales/ ikke betales i skat => ændring i udskudt skat via resultatopgørelsen C. Ændringer i udskudt skat ved direkte værdireguleringer af balanceposter uden om res.opg. (ofte nul) => Udskudt skat ultimo (den ubekendte)

26 Flere beregningstilgange: Eks. 2
Viden om/mulighed for at bestemme: A. Udskudt skat primo B. Udskudt skat ultimo => Ændring i udskudt skat C. Den ændring i udskudt skat, der ikke kommer via res.opg. D. Ændring i udskudt skat via res.opg. E. Skat af skattepligtig indkomst => Beregnet skat i res.opg (den ubekendte)

27 2. Udskudt skat -skatteprocent
Ved opgørelse af udskudt skat anvendes den skatteprocent, som forventes at være gældende for de midlertidige forskelle i de regnskabsår, hvori de forventes udlignet, baseret på de skatteregler og de skatteprocenter, der er vedtaget (eller i realiteten vedtaget) inden regnskabsårets udløb. En ændring af udskudt skat pga. ændret skattesats føres over res.opg. (indgår i beregnet skat) Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

28 3. Derivater (afledte fin. instrumenter)
Virks. møder mange risici, når de driver forretning: 1. Risikoen for, at kunder stopper med at købe virks. produkter og tjenesteydelser, 2. Risikoen for, at råmaterialer som bruges i produktionen stiger i pris, efter at virks. bindende har forpligtet sig til at sælge til en fast pris, 3. Risikoen for, at valutakurser ændrer sig, efter at virksomheden har indgået aftaler for faste beløb i udenlandsk valuta, 4. Risikoen for, at rentesatser vil ændre sig, 5. Risikoen for, at ansatte siger op eller går på pension. Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

29 3. Derivater (forts.) Virksomheden kan anskaffe derivater, som kan bruges til spekulation i og sikring (hedging) mod visse risici (rente- og valutarisici samt visse andre ”markedspris”-risici) Der skelnes mellem sikring af en post, som er udsat for en risiko for ændringer i markedsværdi (“fair-value-hedge) og sikring af en post som er udsat for risiko for at pengestrømmene vil ændre sig (“cash-flow-hedge”) Eks. Fair-value hedge: sikring af et tilgodehavende i DEM der forfalder om 3 mdr., f.eks. ved at sælge beløbet via en terminskontrakt Eks. Cash-flow-hedge: sikring af beløbsværdi af betalingen for modtagen ordre på varer, der endnu ikke er leveret (=> endnu ikke noget tilgodehavende)- typisk også ved terminskontrakt. Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

30 3. Derivater (forts.) Den regnskabsmæssige behandling er internationalt (og nu også i DK - trods lovens ordlyd!): Derivater værdiansættes til markedspris i balance Ved spekulation føres værdiændring i res.opg. Ved fair-value hedging føres værdiændring på såvel det sikrede som derivatet i resultatopgørelsen => matching og evt. ineffektivitet i sikringen vil straks vise sig Ved cash-flow hedging føres værdiændring på derivatet på egenkapitalen, indtil den sikrede post bogføres. På dette tidspunkt føres værdiændringen på derivatet sammen med bogført værdi af den sikrede transaktion=> kobling/“matching”. Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.