Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Velfærdsstaten Hvad er en velfærdsstat? Velfærdsmodeller Prioritering af velfærdsgoder Pres på velfærdsstaten Velfærdsreformer.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Velfærdsstaten Hvad er en velfærdsstat? Velfærdsmodeller Prioritering af velfærdsgoder Pres på velfærdsstaten Velfærdsreformer."— Præsentationens transcript:

1 Velfærdsstaten Hvad er en velfærdsstat? Velfærdsmodeller Prioritering af velfærdsgoder Pres på velfærdsstaten Velfærdsreformer

2 Velfærdsstaten En velfærdsstat er en stat, som tilstræber at skabe social tryghed og stigende velstand, og som forsyner borgerne med en række velfærdsgoder bla.: – Et sundhedsvæsen – Et uddannelsessystem – Ældrepleje – Børnepasning I en velfærdsstat har man en aktiv offentlig sektor, som regulerer økonomien, og som omfordeler borgernes indkomster med det formål at skabe øget lighed. Omfordelingen sker ved – at folk med høje indkomster betaler mere i skat end folk med lavere indkomster – at staten fordeler en række overførselsindkomster. Der er forskel i forskellige lande med velfærdsstater på, hvor stor omfordelingen er, og i hvor høj grad velfærden finansieres af det offentlige.

3 Velfærdsstatens udvikling I Danmark kan man inddele velfærdsstatens udvikling i tre faser: 1890 – 1914: I 1891 indførtes alderspensionsforsikring, senere fulgte syge- og ulykkesforsikring samt arbejdsløshedsforsikring i – 1939 (Mellemkrigstiden): Den første socialdemokratiske regering i Danmark tiltrådte i I 1933 kom Socialreformen med en udførlig lovgivning om folkeforsikring (sygekasser, invalide- og aldersrente), ulykkesforsikring, arbejdsløshedsforsikring og offentlig folkepension samt socialhjælp, Man var automatisk berettiget til at modtage hjælp, hvis man opfylder visse betingelser. Efter 1945: I løbet af 1960´erne og 1970´erne kom de danske kvinder på arbejdsmarkedet, og dette nødvendiggjorde, at det offentlige i stigende grad skulle tage sig af fx børnepasning og ældrepleje. Det var i denne periode, den velfærdsstat, vi kender i Danmark i dag, tog form.

4 VELFÆRDSSTATSMODELLER Angelsaksiske model Centraleuropæisk model Skandinaviske model

5 Den angelsaksiske model Den angelsaksiske model kendes især fra England og USA. Den tager sit udgangspunkt i liberalismen og tildeler kun staten en lille rolle. Markedet skal tage sig af fordelingen af samfundets goder, og hvis markedet fungerer godt, vil langt de fleste kunne forsørge sig selv og tegne individuelle forsikringsordninger imod sygdom og arbejdsløshed. Staten skal kun yde støtte til personer, som ved en individuel vurdering skønnes at have behov for det. Ordningerne finansieres over skatterne, som skal være lave. Der foregår kun en lille omfordeling over velfærdsydelserne. Centrale værdier i den angelsaksiske velfærdsstatsmodel er individet og den personlige frihed Baserer sig på en liberal tankegang

6 Den centraleuropæiske model Den centraleuropæiske model, som kendes fra især Tyskland og Frankrig og er den mest udbredte i EU, er baseret på arbejdsmarkedet og familien. Den sociale sikring omfatter kun lønmodtagere på arbejdsmarkedet. Personer udenfor arbejdsmarkedet, herunder hjemmegående husmødre, som der er en langt større andel af end i Danmark, er henvist til hjælp fra familien og frivillige hjælpeorganisationer, fx den katolske kirke. Velfærdsordningerne er finansieret via obligatoriske forsikringsordninger samt tilskud fra staten. Forsikringsbidrag betales både af arbejdsgiver og lønmodtager. Omfordelingen foregår henover den enkeltes livsforløb, fx fra den erhvervsaktive alder til pensionisttilværelsen, og ikke så meget mellem forskellige indkomstgrupper. Den centrale værdi er her familien. Den politiske ideologi, der ligger bag den centraleuropæiske velfærdsstatsmodel, er konservatismen.

7 Den skandinaviske model Den skandinaviske velfærdsmodel adskiller sig fra den angelsaksiske model ved at have en høj grad af omfordeling. Øget lighed er en målsætning. I modsætning til den centraleuropæiske model finansieres vores model over skatterne, og den omfatter alle. Fordi ydelserne omfatter alle, kaldes den skandinaviske velfærdsmodel også for den universelle model. Omfordelingen foregår både henover den enkeltes livsforløb og mellem forskellige indkomstgrupper. Staten spiller en afgørende rolle, og skatten er højere end i de andre modeller. Centrale værdier i den danske velfærdsstatsmodel er øget sammenhængskraft, social sikkerhed for alle samt lighed og solidaritet. Den skandinaviske velfærdsstatsmodel opfattes normalt som socialdemokratisk, men i Danmark går alle partier mere eller mindre ind for denne model.

8 De tre modeller

9 Diskussion Hvilke fordele og ulemper kan i se ved – Den skandinaviske model – Den angelsaksiske model – Den centraleuropæiske model Hvilke styrker og svagheder kan der være i at staten tager ansvaret for – Børnene – De ældre – Handicappede, førtidspensionister, psykisk syge osv.

10 Lighed og omfordeling En vigtig målsætning i den skandinaviske velfærdsstatsmodel er lighed. Der kan være mange måder at opfatte begrebet lighed på, og det kan derfor være svært både at definere og at måle lighed. – Betyder lighed, at alle tjener lige mange penge? – Betyder det, at alle skal have lige muligheder? En måde at måle lighed på, er den såkaldte gini-koefficient. Gini- koefficienten er et tal, som fortæller, hvor stor en del af de samlede indkomster i et land, der skal omfordeles, for at alle tjener lige meget. Det vil sige, at hvis gini-koefficienten er 25, så skal 25% af de samlede indkomster deles ud på ny, før alle tjener det samme. Dette betyder også, at jo lavere gini-koefficienten er, desto mere økonomisk lighed er der i et land. Hvis alle tjente præcis det samme, ville gini-koefficienten være 0.

11 Gini-koefficienten efter skat i en række udvalgte lande ca Danmark har en af verdens laveste gini- koefficienter og ser man på sammenhængen mellem velfærdsmodel og gini-koefficient, så er det tydeligt at den skandinaviske model giver den største omfordeling.

12 Ikke alle lande har lige meget at fordele Gini-koefficienten i udvalgte lande BNP pr. indbygger i udvalgte lande.

13 Prioritering af velfærdsgoder Vigtige politikområder i velfærdsstaten er fx socialpolitik, familiepolitik, sundhedspolitik og uddannelsespolitik. Da staten ikke har ubegrænset med penge, må man hele tiden prioritere de forskellige områder

14 Diskussion Som I kan se af graferne stiger udgifterne voldsomt inden for nogle områder – Hvad tror I stigningerne skyldes? – Tror I vi kan forsætte med at have råd til sådan en stigning? – Hvilke alternativer kan I forestille jer?

15 PRES PÅ VELFÆRDSSTATEN

16 Pres på velfærdsstaten Den danske velfærdsstat er i dag under pres på en række områder. Nogle af de hyppigst nævnte områder er:  Stigende offentlige udgifter  Det høje skattetryk  Konkurrenceevnen  Øget ”forsørgerbyrde”

17 Offentlige udgifter I 1960 var der ca offentligt ansatte, mens der i år 2000 var ca Den offentlige sektor har været gennem en voldsom udvikling Dels pga. politiske prioriteringer, men en del skyldes også nye behov og muligheder: – Kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet – Der er kommet flere muligheder for behandling af syge – Flere uddanner sig 60 år i tal - Danmarks statistik

18 Skattetrykket Skattetrykket er den del af vores samlede produktion, som betales i forskellige former for skat. Der er mange problemer forbundet med et højt skattetryk: – Virksomhedernes omkostninger bliver for høje, så de har svært ved at konkurrere med udlandet, – Folk mister lysten til at arbejde mere, hvis de føler, at skatten alligevel tager det meste af den ekstra indtjening. – Tilskyndelsen til at arbejde sort øges. 60 år i tal - Danmarks statistik

19 Konkurrenceevne Indenfor økonomien betegner begrebet globalisering det forhold, at virksomheder er blevet uafhængige af landegrænser og kan flytte produktionen (eller dele af den) og indtjeningen rundt i verden De danske lønninger er meget høje i international sammenhæng, og derfor kan lande med lavere lønninger producere en række varer langt billigere. Det gælder især produktion af varer, hvor der anvendes ufaglært arbejdskraft. Danmark kan kun klare sig i konkurrencen med udlandet, hvis arbejdskraften er veluddannet og skaber produkter af en højere kvalitet. Union Bank of Switzerland, 2006.

20 Øget forsørgerbyrde Velfærdsstaten er også presset af ”den øgede forsørgerbyrde”. Alderssammensætningen i den danske befolkning er gradvis ved at ændre sig: Der bliver flere ældre og forholdsvis færre unge. Danskerne er i gennemsnit 61 år, når de forlader arbejdsmarkedet, og de lever stadig længere. Problemet er åbenlyst: Stadig flere skal forsørges. Kilde: 60 år i tal - Danmarks statistik Restlevetid

21 Efterløn For at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet kan man fjerne muligheden for at gå på efterløn. Efterlønsordningen betyder, at det er muligt at forlade arbejdsmarkedet allerede som 60-årig (det er dog allerede vedtaget gradvis at sætte aldersgrænsen op til 62 år). Efterlønsordningen blev oprindeligt indført for at give nedslidte arbejdere mulighed for at stoppe med at arbejde, før de nåede folkepensionsalderen på 67 år. I dag har ordningen opnået stor popularitet og benyttes også af mennesker, som langt fra er nedslidte. 60 år i tal - Danmarks statistik

22 Folkepension og førtidspension Det har også været diskuteret, om der er råd til, at alle kan få folkepension i fremtiden. Folkepensionen kostede ca. 83 mia kr. i 2008, og mange folkepensionister har faktisk selv opsparet pæne formuer. Men folkepensionen er næsten endnu vanskeligere at røre ved end efterlønnen, den betragtes af nogen simpelthen som afgørende for, om vi overhovedet har en velfærdsstat. Desuden udgør de ældre et stigende antal vælgere, som intet parti kan tillade sig at ignorere. Udover folkepensionen er også førtidspensionen en stor udgift. Mange politikere arbejder for at få førtidspensionisterne tilbage på arbejdsmarkedet Kilde: Danmarks Statistik

23 Andre grupper der presser velfærdssystemet Forsørgerbyrden har imidlertid ikke kun noget med alder at gøre. Der er også andre grupper i samfundet, som forsørges af det offentlige, fx unge på SU og arbejdsløse. Her har opmærksomheden ofte været rettet mod flygtninge og indvandrere og deres efterkommere. Disse grupper har af en række årsager sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet end resten af befolkningen. I de seneste år har der dog været en øgning i beskæftigelsesfrekvensen for disse grupper

24 Hvor kan vi så skaffe arbejdskraft Andre har argumenteret for, at udlændinge netop kan være løsningen på velfærdsstatens problemer. Verden er jo fyldt med arbejdskraft, som hellere end gerne vil til Danmark og andre europæiske lande og hjælpe til med at forsørge dem, der ikke kan arbejde. – Kritikere af dette synspunkt siger, at det vil underminere sammenhængskraften i det danske samfund og den danske kultur. – Andre har sagt, at det ville svare til at omdanne Europa til et plejehjem fyldt med rige, hvide, gamle mennesker som blev passet af en underklasse af fattige, farvede gæstearbejdere. Et mindre vidtgående forslag går ud på, at Danmark skal åbne op for veluddannede udlændinge, som er sikre på at få arbejde indenfor områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. – Men dette kan så medvirke til, at den kvalificerede arbejdskraft flygter fra de fattige lande til de rige lande, hvilket vil gøre de fattige landes problemer endnu større.

25 Diskussion Har I forslag til hvordan vi løser problemerne med – Stigende skattetryk – Stadig stigende offentlige udgifter – For mange ældre der skal forsørges – Mangel på arbejdskraft Det er jer der i sidste ende kommer til at betale for det hele

26 VELFÆRDSREFORMER

27 Længere arbejdstid En mulighed for at kunne finansiere velfærden er at få folk til at arbejde længere – Dette kan ske ved at begrænse mulighederne for at gå på efterløn – Det kan også ske ved at de unge bliver hurtigere færdig med deres uddannelse og begynder at arbejde tidligere. Slut med ”fjumreår” og ”sabbatår” og jordomrejser til de unge! – Men man kan også slet og ret sætte den ugentlige arbejdstid op. Socialdemokraterne og SF foreslog i 2010 at sætte den ugentlige arbejdstid op fra 37 til 38 timer. Hidtil har man ellers kun sat arbejdstiden ned.

28 Udlicitering I Danmark bliver en lang række velfærdsgoder både produceret og finansieret af den offentlige sektor. Her kan fx nævnes børnepasning, ældrepleje og hospitalsvæsenet. Kritikere siger, at den offentlige sektor er ineffektiv. – Når der ikke er nogen konkurrence, slækkes der på prisbevidsthed og kvalitet, og borgerne får for få valgmuligheder. Desuden opfatter borgerne velfærden som ”gratis”, hvilket resulterer i et overforbrug. Man ønsker derfor velfærdsreformer, hvor velfærden i højere grad produceres og forhandles på markedets betingelser. Dette kan opnås ved privatisering, udlicitering og brugerbetaling. Ved privatisering overtages en offentlig opgave helt af en privat virksomhed. – Et eksempel på dette kan være at børnehaverne drives af private virksomheder Ved udlicitering er det stadig det offentlige, som finansierer opgaven, men opgaveløsningen overlades til en privat udbyder. – Et eksempel på dette kan være at et rengøringsfirma påtager sig opgaven med rengøringen på skolerne. Endelig er der ved brugerbetaling tale om, at det offentlige løser opgaven, men at borgerne betaler, når de forbruger det pågældende gode. – Et eksempel kunne være, at man skulle betale et beløb for hver bog, man lånte på biblioteket

29 Ændring af skattesystemet Der er også nogle, der mener, at vi er nødt til at ændre skattesystemet i Danmark. – I Danmark kommer en meget stor del af skatteindtægterne fra indkomstskat. Det er den skat, man betaler som en procentdel af sin personlige indkomst. En høj indkomstskat har imidlertid de samme skadelige virkninger, som et højt skattetryk generelt har. – Virksomhedernes omkostninger bliver for høje, så de har svært ved at konkurrere med udlandet. – Folk mister lysten til at arbejde og tilskyndelsen til at arbejde sort øges.

30 Laffer-kurven Den amerikanske økonom Arthur Laffer har lavet en kurve, som skal illustrere, at de samlede skatteindtægter falder, hvis man hæver skatten ud over en vis grænse. Dette forstås bedst, hvis man ser på kurvens yderpunkter. – Hvis skatteprocenten er 0, er skatteindtægterne naturligvis også 0, men hvis skatteprocenten var 100, altså hvis staten opkrævede hele borgerens indkomst i skat, ville skatteindtægterne også blive 0. Der ville nemlig overhovedet ikke være nogen, der gad arbejde. – r angiver det sted på kurven hvor man kan få den maksimale skatteindtægt, hvis det er det man ønsker. Selvom det ser ud som om at der er ved 50% er dette ikke givet, men vil være afhængig af mange faktorer, der kan være forskelige fra land til land Tanken er at hvis landet har en skatteprocent der ligger i punktet a, vil man kunne nedsætte skatten til b, uden at miste skatteindtægt. ”Lafferkurve” argumentation er ofte forbundet med Reagan,som reducerer marginalskatten på de rigeste fra 70procent til 28 procent i troen på at de skattelettelser ville være selvfinansierede. USA opbyggede under Reagan, den amerikanske præsident fra 1980 til 1988, et stort underskud på statsbudgetterne

31 Diskussion Hvad mener I vi skal gøre – Længere arbejdstid – Udlicitering – Ændring af skattesystem – Bruge laffer-kurven og håbe vi er på den højre side af toppen – Eller skal vi lade de ældre klare sig selv?


Download ppt "Velfærdsstaten Hvad er en velfærdsstat? Velfærdsmodeller Prioritering af velfærdsgoder Pres på velfærdsstaten Velfærdsreformer."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google