Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas Frede Hvelplund Institut for planlægning, Aalborg Universitet

Præsentationer af emnet: "Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas Frede Hvelplund Institut for planlægning, Aalborg Universitet"— Præsentationens transcript:

1 Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas Frede Hvelplund Institut for planlægning, Aalborg Universitet hvelplund@plan.aau.dk

2 100% vedvarende energi i kombination med energibesparelser i 2050 ! Innovationsmæssigt langt mere fremtidssikret, ingeniørmæssigt interessant og motiverende for ingeniørstuderende end skifergasudvinding http://www.ceesa.plan.aau.dk/Publications/work+package+reports/ Regeringens energipolitik: 100% vedvarende energi i 2050. (CEESA projektet afviger fra denne politik ved at satse mindre på biomasse til opvarmning.) Satsning på eksport af skifergas er INTERNATIONAL DEMARKETING AF EGEN GRØN POLITIK PÅ OMRÅDET.

3 Allerede “proven reserves” overstiger langt et 2 graders Celcius drivhusgas budget frem til 2050 ! Eftersøgning efter mere fossilt brændsel er derfor 100% spild af samfundsressourcer Reference: Unburnable Carbon- Are the worlds financial markets carrying a carbon bubble? www.carbontracker.orgwww.carbontracker.org, BP Statistical review, 2010.

4 Skifergas ressourcerne er sandsynligvis stærkt overvurderede ! Altid teknisk udvindelige reserver 1.Skifergasreserverne er i et langsigtet perspektiv ret begrænsede. Concito citerer en kilde som siger, at verdens teknisk udvindelige skifergasreserver svarer til 15 gange verdens nuværende samlede energiforbrug (symboliseret ved den grønne pil). De teknisk udvindbare skifergasreserver i Danmark anslås af samme kilde at være 652 mia. m3, eller 7.172 mia. kWh. De miljømæssigt- og økonomisk forsvarlige reserver er meget mindre. 2.Til sammenligning er de teknisk udvindbare vindkraftressourcer på ca. 2000 mia. kWh om året. Eller over en 30 årig periode 60.000 mia. kWh. Alle er vel enige om, at det er en uholdbar opgørelse. (1,5 5 MW mølle per km2 land+ kystnært område (ikke inkl. Offshore)) 3.På trods af erfaring fra USA, mangler vi stadigt troværdige estimater af skifergassens udvindingsomkostningerne, og dermed af de miljømæssigt forsvarlige og økonomisk rentable reserver? De første felter er de billigste, men hvornår kommer vi til de dyre? Væksten i skifergasudvindingen er standset i USA i 2011/2012. (Huges, Feb. 2013). 4.Der er nævnt gigantiske årlige indkomster til den danske stat. Men de er slet ikke underbygget, og kan vel kaldes projektmæssige MADDINGSPRISER til politikere der drømmer om et kommende norsk økonomisk råderum.

5 Vil skifergassen erstatte kul? 1.Indtil videre har skifergassen i USA skubbet kul ud, og sparet CO2 emission i USA. Men også via. 30% fald i kulpriserne ”flyttet” kul til det Europæiske marked, som så har forøget CO2 emissionen i EU sandsynligvis tilsvarende. 2.Men kan vi så ikke bare gøre som USA. Erstatte kul med billigt skifergas? Ved at gøre det, presser vi kulprisen ned, og kulforbruget kan så stige via lave elpriser i f.eks. Indien. 3.Resultatet kan/vil være, at der kommer en priskonkurrence mellem skifergas og kul. De allerede etablerede kulminer vil sandsynligvis konkurrere på deres kortsigtede marginalomkostninger og derfor ikke holde op med at producere. 4.Hvordan denne prismæssige effekt vil slå igennem afhænger helt af kulfelternes kortsigtede (10-20 års sigt) marginale produktionsomkostninger. I argumentationen om at skifergas vil erstatte kul, er denne helt afgørende virkningskæde ikke analyseret. Min vurdering vil være, at kulminerne vil fortsætte produktionen til meget lave priser. Og også fortsætte efter at skifergassen er brugt op.

6 Konflikten mellem 100% vedvarende energi og skifergas 1. Kamp om arbejdskraft ressourcer 100% vedvarende energi i 2050 kræver en stor indsats af veluddannet arbejdskraft. Den demografiske udvikling gør, at arbejdskraft er en knap ressource. Den arbejdskraft man bruger til udvinding af skifergas kan ikke bruges til 100% VE planen. Dermed svækker skifergas aktiviteten den vedvarende energi og energibesparelser. 2. Politisk virkning a.”Vi har jo energi nok, så vi behøver ikke at satse på vedvarende energi”- virkningen, kan betyde faldende politisk støtte til VE, som også drives af EU’s behov for at mindske afhængigheden af bl.a. Rusland som gasleverandør. b.Overproduktion af skifergas i USA har medført lave elpriser, der har udsat europæisk energikrævende industri for øget konkurrence. Sandsynligvis derfor, har Dansk Industri og Business Europa haft succes med deres kampagne mod ”backloading” af EU´s CO2 kvotesystem. Forslaget blev stemt ned i EU parlamentet d. 16 April 2013 med en meget lille margin. Det har allerede svækket de grønne teknologiers udvikling i EU. 3. Prisvirkning Skifergassens erstatning af kul i amerikanske kraftværker har frigjort kul, som eksporteres til det europæiske marked. Det betyder lavere kulpriser på verdensmarkedet og sammen med CO2 kvotepriser på tæt ved 0 kroner per ton CO2, betyder det lavere elpriser i en måske 10-20 årig periode, og dermed måske tab af helt 10-20 års fortsat momentum i udvikling af den vedvarende energi.

7 Eksempel på information om skifergassen Kilde: side 10 i ”Skifergas-Fakta og miljøbekymringer”. Den internationale gasunion. IGU. Juni 2012. Skifergas virkeligheden er 2-4 boringer per km2 De 45 vindmøller på billedet vil fylde ca. 36 km2, og derfor modsvares af 72-144 skifergas boringer (og ikke 1 boring).