Ledelse til tiden Ledelse af professionelle undervisere

Præsentationer af emnet: "Ledelse til tiden Ledelse af professionelle undervisere"— Præsentationens transcript:

1 Ledelse til tiden Ledelse af professionelle undervisere
Lars Goldschmidt DI Organisation for Erhvervslivet Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, CBS

2 Disposition Min baggrund og ledelsessyn
Ledelse i det offentlige på ”kvalitetsreformens” betingelser Er skolen i krise? Samarbejde mellem professionelle autister Bemyndigende ledelse Begejstring og belastning

3 Mit observationspunkt
Blandet frivillig, offentlig privat baggrund Ildfolket, partiarbejde Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen Mærsk Olie og Gas AS Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Foreningen af Rådgivende Ingeniører Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School Konkurrencekraft, kompetencebehov Ledelse, Lobbyisme og Kontrol som interessepræget samtale Skriverier: Ledelse i Ledelsesfremmede Organisationer Ledelse af Primadonnaer og Familiemennesker Samtale der gør andre større Følelsesfabrikken – Ledelse i oplevelsesøkonomien Fusionsledelse i det offentlige Den Refleksive Leder

4 Refleksiv trosbekendelse
Lederens væsentligste værktøj er lederen selv Al viden – fordomme – om mennesker systemer og ledelse har kun begrænset gyldighedsområde Intet forhold af betydning for lederens opgave bør lades uobserveret og ureflekteret Alle aspekter af lederens adfærd i løsningen af ledelsesopgaven kan gøres til genstand for træning Det er i erkendelsen og håndteringen af sin egen ufuldkommenhed at den refleksive leder bliver en gyldig leder

5 Refleksiv situationsbevidsthed
Læring Refleksion Aktion Faglig sagsbehandling Proces Handlinger Observationer Resultater

6 Ledelse Ledelse er alle de processer, der adskiller en organisation fra en tilfældig gruppe af mennesker. Ledelse er en proces, hvor ledere og medarbejdere skaber hinanden og organisationens ledelseskultur Mennesker, der vil, kan få enhver ledelsesform til at fungere Ledelse handler om at få andre til at gøre noget, de ikke havde tænkt sig – til at overgå sig selv Ledelse udføres af alle Ledelsen skal spejle organisationens produkt

7 Ikke noget man har eller får – men noget man gør
Ledelseslegitimitet Ledelsesautoritet Ledelseskompetence Ledelsesrum bl.a. vedr. rollefordeling og tildelt magt Er ikke blot noget, der bliver givet til en leder. Er ikke blot noget, man kan uddanne sig til. Opstår ikke af sig selv Det er i høj grad også noget, som lederne skaber, påtager sig og fylder ud. Lederne undskylder ofte sig selv med, at rammerne for skoleledelsen er begrænset, men faktum er, at de ofte begrænser ledelsesrummet mere end nødvendigt – eksempelvis igennem lokalaftalerne om arbejdstid på skolerne. Lederne skal ikke undskylde – de skal handle Man ændrer ikke kulturen på skolerne alene igennem tanker men igennem handlinger

8 Ledelse på alle niveauer
Skolebestyrelsen Skoleledelsen Klasserumsledelsen Ledelse der på alle niveauer forbindes med et positivt bidrag til udviklingen af skolen, som: en dynamisk og attraktiv arbejdsplads, et sted hvor alle elever får mulighed for og motiveres til at realisere deres potentialer fuldt ud Budskaberne er grundlæggende for hele skolen, men bryder med den ledelsesfremmede kultur i folkeskolen. Ledelse er magt. Og en leder (skolebestyrelse, leder eller lærer) bruger magten positivt til at sikre undervisning af høj kvalitet. Pointen er, at der skal ledelse til – på alle niveauer.

9 En serie af reformer Strukturreformen Vejledningsreform Gymnasiereform
Mere end 1000 organisationer i fusioner Nye opgaver, nye kolleger, ny IT Vejledningsreform Gymnasiereform Kvalitetsreformtanker Høje forventninger Få incitamenter Vægt på ledelse

10 Nye krav til skolen og andre offentlige servicevirksomheder
Dokumenteret kvalitet i globalt perspektiv Effektivitet – konkurrenceudsættelse Mistillid og måling Fornyelse Individorienteret / rettighedsbaseret service Rammebetingelse for erhvervslivet Høje krav – færre hænder

11 Spænding mellem profession og styring
Vanskelig kommunikation over professionsgrænserne Stumpe styringsinstrumenter Bevilling, måling, straf Mangfoldige definitioner af kvalitet Mange offentlige organisationer er på vej fra et historisk udgangspunkt i det ledelsesfremmede Mange har dårlige erfaringer med ledelse Mange offentlige ledere er begrænset erfarne fra samme tradition Ukonstruktiv beskyttelsesadfærd

12 Er skolen i krise? Faglighed? Dannelse? Social arv? Præstige?
Faciliteter? Lærer rekruttering? Ingen af disse problemer er uløselige Alle løsninger kræver ledelse og medledelse

13 Bemyndigende ledelse i differentierede organisationer
Afstemning af ledelsessyn mellem ledere og medarbejdere Bottom up ledelsesudvikling Rum til at udfolde faglige kompetencer Mål og opfølgning der sikrer retning og kvalitetsnormer Systematisk sanktionering

14 Ledelse i overbestemte systemer
Overkrav Rid med høj hastighed i alle retninger Bære ansvaret for prioritering Skabe begejstring for det der faktisk lykkes Begejstring for de andres sejre

15 Ledelse og faglighed Samarbejde mellem professionelle autister

16 Videnmedarbejdere Fagprofessionelle er medarbejdere med en dyb faglig indsigt som oftest erhvervet gennem længere videregående uddannelse. (Videnmedarbejdere) Eget sprog, og normer for sandhed, kvalitet og værdi Egen tavs viden Identitet og selvopfattelse tæt knyttet til professionen

17 Ingeniører og ingeniørarbejde
Ingeniørerne er professionelle teknologer med fælles: Uddannelsesbaggrund: civil- eller diplomingeniør Sprog: matematisk teknisk Sandhedskriterium: hvis det virker er det sandt Erkendeinteresse: beherskelse Heltebillede: den miskendte men sejrende nørd Etik: Nytteetik Ingeniørarbejdet ligger i krydsfeltet mellem de fysiske og sociale virkeligheder De store reale risici der findes i spektret af virkeligheder betinger at ingeniørerne er fagligt tryghedssøgende Handle – tænke - tale

18 Humanisten som fagprofessionel
Uddannelse: Kandidat fra humaniora på et universitet Sprog: Humant orienteret emotionelt billeddannende Sandhedskriterium: Hvis det er gyldigt for mig/mange er det sandt Erkendeinteresse: Forståelse Heltebillede: SAK, feltantropologen Tale – Tænke - Handle

19 Sygeplejersker som professionelle
Sygeplejerskerne er professionelle med fælles: Uddannelsesbaggrund: Sygepleje bachelor Sprog: Humanistisk. Gruppeorienterede Sandhedskriterium: Hvis det er oplevet er det sandt - empiri Erkendeinteresse: Omsorg. Etik: Pligtetik Heltebillede: den professionelle magtfulde mor (ikke Fl. N.) Sygeplejen ligger i krydsfeltet mellem de fysiske, psykologiske og sociale virkeligheder

20 Lærerne som professionelle?
Uddannelsesbaggrund: Sprog: Sandhedskriterium: Erkendeinteresse: Etik: Heltebillede: Lukket professionsopfattelse Mange veje til sandheden

21 Konservativ kompetence
Dygtige medarbejdere ønsker at gøre det de er gode til Interessenterne forventer ”afprøvede” løsninger Ressourcer er til rådighed i forbindelse med løsning af opgaver Ny løsninger søges i nærheden af de kendte

22 Selvledelse/medledelse
Selvledelse/medledelse er en relation, hvor medarbejdere og ledere følger et sæt af adfærdsregler, der tilsammen sikrer, at alle bidrager til udførelsen af organisationens koordinations- og ledelsesopgaver. Samt at den enkelte gives det videst mulige mandat til at tilrettelægge sit eget bidrag til opgavernes løsning under hensyntagen til den enkeltes erfaring kunnen og opgavernes art.

23 Forventninger til medarbejderne
Initiativ Anfordring selvindsigt Organisationsansvarlighed

24 Forventninger til lederne
Ledelse på anfordring og efter behov Bidrage med monopolviden Glæde ved andres sejre Fortolkning af organisation og omverden Italesættelse af ledelse i organisationen

25 Ledelsesopgaven: Dimensioner
Målsætning Prioritering, planlægning, koordinering Positiv og negativ sanktionering Information Kompetenceudvikling Forventningsafstemning Italesættelse Fortolkninger og historiefortælling

26 Ledelsesopgaven: Udførelsen
Hvad virker rigtig godt Hvad kan der vindes ved at gøre det bedre Hvad og hvem virker ikke så godt Hvad kan gå rigtig galt Hvordan kan vi samlet løfte dette

27 Beslutninger ved uenighed
Konsensussøgende beslutningsadfærd beslutninger Der søges enighed mellem alle deltagende og der træffes kun de beslutninger hvorom der kan opnås enighed Konsulterende beslutningsadfærd Alle berørte kommer til orde Det afsøges hvor der er enighed Lederen træffer beslutning ved uenighed eller der anvendes en formeld beslutningsprocedure

28 Begejstring Glæde ved mål og proces Oplevelse af betydning og potens
En social følelse, der kan rive med/forføre

29 Begejstring som værktøj
Uden begejstring går det slet ikke Forsigtig rationalitet fører til stilstand Gøre hvad der skal til / gøre hvad man er tvunget til Smertetolerance Begejstring som intelligensform En anden måde at afprøve og forhandle ufuldstændige data Konsensuskultur Afvigelsesundertrykkelse Stress og forførelse

30 Belastning Stressorer Travl – belastet – presset – stresset – udbrændt
Usikkerhed – mål – kompetence – vurdering Indflydelse – offer – tilskuer – aktør

31 Belastning Symptomer Mental spændvidde Irritabilitet Søvnbesvær
Hovedpine Nedslidt immunforsvar

32 Behandling Regenereringsperioder Feedback Bemyndigelse
Mål- og værdisamtale Kollegaopbakning Selvbeskyttelseskultur