Introduktion til vejledning i projektarbejde

Præsentationer af emnet: "Introduktion til vejledning i projektarbejde"— Præsentationens transcript:

1 Introduktion til vejledning i projektarbejde
Anette Kolmos og Søren Hansen 30/8 og 20/

2 Program for 20/9 9:00 Fremlæggelse og diskussion af eksperimenter
11:00 Delmålsformuleringer og taxonomier  11:30 Anvendelse af delmålsformuleringer i projektvejledningen 12:00 Frokost 12:45 Anvendelse af delmålsformuleringer i projektvejledningen 14:00 Projektevaluering – projekteksamen 15:00 Evaluering af kurset 15:30 Slut

3 Fremlæggelse og diskussion af eksperimenter med vejledning
Hvad var målet ? Hvad gjorde jeg ? Hvordan gik det ? Perspektiver for fremtidig vejledning Diskussion

4 Anvendelse af delmålsformuleringerne i vejledningen
De studerende skal kunne reflektere deres egen læreproces (lære at lære) Projektpædagogikken bygger på princippet om eksemplaritet Delmålsformuleringerne kan anvendes som en ”kontrakt” mellem vejleder og studerende om projektets læringsmål Vejledningen skal demonstrere og reflektere læringsmålene Delmålsformuleringerne kan anvendes som ”pensumliste” til evalueringen

5 En model for vejledning og evaluering af den refleksive praktiker
Målformuleringen er for gruppen hvad studiejournalen er for individet - et sted at fastholde refleksioner over eksperimenterne. Evalueringsoplægget er målformuleringen som den ser ud ved projektets afslutning Afholdelse af evalueringen Evalueringsoplæg. Spørgsmål er kendt på forhånd. Spørgsmål afspejler spørgerens viden (at kunne se en forskel) Tilføjelse af eksaminators spørgsmål. Evaluering gennem analyse af bidrag til diskussionen. Mulighed for at evaluere projektmedarbejderkvalifikationer direkte gennem at opleve dem. Spørgsmål skal rettes fra det generelle mod det specifikke og omvendt - ligesom gennem vejledningen. EVALUERINGEN ER “BARE” ET VEJLEDNINGSMØDE

6 Hvad er en refleksiv praktiker ?
Det er en praktiker der benytter sig af: Bevidst refleksion og Intuitiv opmærksomhed MIT bidrag er en stærkere fokusering på den intuitive opmærksomhed samt en poientering af at der er tale om to væsentforskellige erkendelsesformer.

7 Bevidst refleksion Reflektere over sin praksis
Eksperimentere med sin praksis At eksperimentere og reflektere med et mål for øjet. Stoppe op og kikke bagud - hvor kom jeg fra ? Hvor er jeg nu ? - Kikke fremad Det er en “kikke sig over skuldrene” form for opmærksomhed. Schöns studier af den “dygtige praktiker” - Fortæl.. Pirsigs studier af den “gode” praktiker - Fortæl.. Bevidst refleksion: Reflektere over sin praksis Eksperimentere med sin praksis At eksperimentere og reflektere med et mål for øjet. Stoppe op og kikke bagud - hvor kom jeg fra ? Hvor er jeg nu ? Det er en “kikke mig over skuldrene” form for opmærksomhed. Schön siger at det kunstneriske aspekt også skal med. - DERFOR... MEN DEN BEVIDSTE REFLEKSION HAR SINE BEGRÆNSNINGER. DEN ER BUNDET I VORES VANER, TEORIER OG VÆRDIER. ABEN OG VÆRDIFÆLDEN NÆSTE OH >

8 Intuitiv opmærksomhed
Opmærksom på nuet At opleve sig selv i situationen Opleve sin problemforståelse Den refleksive praktiker skal have: Situationsfornemmelse - Fingerspitzgefühl - indlevelsesevne - menneskekendskab... Den refleksive praktikers drivkraft er: Gåpåmod - Sindsro - Energi - Motivation - Engagement Pirsigs studier af den “gode” praktiker - Fortæl.. Det er en anden form for opmærksomhed Intuitiv opmærksomhed: Med det menes opmærksomhed ift nuét - ift situationen in situ. - Her og nu Kan vi opleve os selv praktisere mens vi gør det ? Kan vi opleve os selv mens vi er vrede, ophissede eller glade? Kan vi være bevidste om indholdet i sindet mens sindet tænker og føler ? (Eks. Med konkliktsituation i en gruppediskussion) Den refleksive praktiker skal have Gåpåmod - Sindsro - Energi - Motivation - Engagement …Og med det udvikles den intuitive opmærksomhed

9 Hvordan uddannes den refleksive praktiker ?
Gennem deltagelse i en refleksiv praksis hvor: Vejlederen er eksperten som de studerende skal imitere Refleksivt og Eksperimenterende. Vejlederen skal selv være en refleksiv praktiker indenfor sit felt. Vejlederen kan fortælle og demonstrere (og eksperimentere) De studerende kan lytte og imitere Der er IKKE tale om udvikling af COPYCATS Eksemplet med GPS målingen (eller et generelt eksempel i stedet for !) Eksemplaritet - Demonstration - Eksemplet med “håndtering af frustration i projektarbejdet”. Undervise i løst koblede systemer - VERSUS - Gøre opmærksom på følelser Pointen er at vejlederen ikke KAN formidle sin teori og erfaring til de studerende uden også at demonstrere det i praksis.

10 Udvikling af de studerendes projektmedarbejderkvalifikationer (Delmål 3)
Kommunikation Samarbejde Refleksion af egen læreproces Projekt -styring -planlæggelse -ledelse Strukturering af projekt og rapport Formålet med projektet har været at forske i hvordan ingeniørstuderende kan kvalificeres til deltagelse i en projektorganisation. PMK defineres som det der skal til for at kunne fungere i en projektorganisation Der er tale om fokuspunkter - IKKE en udtømmende liste Gennemgå kort hvad jeg mener med de enkelte punkter

11 Vejlederen skal: Demonstrere spørgsmål der initierer læreprocesser
Demonstrere eksperimenter og reflektioner Tænke højt sammen med de studerende Fokusere på eksemplariteten i projektet Denne OH er en opsummemering af forrige

12 Anvendelse af delmålsformuleringerne i.f.m. evalueringen ?
Hvordan kan delmålsformuleringerne anvendes ifm evalueringen (Summemøde) ?

13 Projektevalueringen EVALUERINGEN ER “BARE” ET VEJLEDNINGSMØDE
Evalueringsoplæg. Spørgsmål er kendt på forhånd. Spørgsmål afspejler spørgerens viden (at kunne se en forskel) Tilføjelse af eksaminators spørgsmål. Evaluering gennem analyse af bidrag til diskussionen. Mulighed for at evaluere projektmedarbejderkvalifikationer direkte gennem at opleve dem. Spørgsmål skal rettes fra det generelle mod det specifikke og omvendt - ligesom gennem vejledningen. EVALUERINGEN ER “BARE” ET VEJLEDNINGSMØDE

14 En model for vejledning og evaluering af den refleksive praktiker
Målformuleringen er for gruppen hvad studiejournalen er for individet - et sted at fastholde refleksioner over eksperimenterne. Evalueringsoplægget er målformuleringen som den ser ud ved projektets afslutning Afholdelse af evalueringen Evalueringsoplæg. Spørgsmål er kendt på forhånd. Spørgsmål afspejler spørgerens viden (at kunne se en forskel) Tilføjelse af eksaminators spørgsmål. Evaluering gennem analyse af bidrag til diskussionen. Mulighed for at evaluere projektmedarbejderkvalifikationer direkte gennem at opleve dem. Spørgsmål skal rettes fra det generelle mod det specifikke og omvendt - ligesom gennem vejledningen. EVALUERINGEN ER “BARE” ET VEJLEDNINGSMØDE