Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Brugergrænseflader til apparater BRGA

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Brugergrænseflader til apparater BRGA"— Præsentationens transcript:

1 Brugergrænseflader til apparater BRGA
Præsentation 1: Introduktion til faget

2 Indhold i denne præsentation
Hvem er fagets underviser? Motivation for faget: hvorfor BRGA Præsentation af: hvad I skal lære om (HCI og Brugergrænseflader) hvordan (litteratur, øvelser, projektopgaver)

3 Hvem er jeg? Stefan Wagner
hjemmeside: Svagstrømsingeniør Master of Multimedia Science Cand.IT Egen virksomhed fra Mærsk Data Food & Agro Lektor på Ingeniørhøjskolen i Århus Kursus på Århus Universitet ”Brugergrænseflader til apparater” Tilsvarende kursus på Ingeniørhøjskolen i Århus Begge som del af civilingeniøruddannelsen

4 Hvilke brugergrænseflader til apparater?
Her er min dag Og mine apparater Hvad med din dag? Hvad møder du af apparater? Hvilke brugergrænseflader benytter de sig af? Tænk over det … Konsummarkedet vigtig område – men hvad med erhvervslivet?

5 Teknologi i industrien
Stadigt mere avancerede komponenter Fra ingen eller central styring til ”intelligente komponenter” med selvstændig brugerflade Behov for betjening direkte på komponenten Nye muligheder for interaktion afføder nye krav Behov for understøttelse af bredere brugergrupper Og hensyn til deres forudsætninger for teknologi (Dourish)

6 Hvad er et brugervenligt system?
Et brugervenligt system er et som er I følge henholdsvis Nielsen/Molich & Shneiderman: Let at lære (Time to learn) Få fejlsituationer (Rate of errors by users) Let at huske (Retention over time) Rart at bruge (Subjective satisfaction) Effektivt (Speed of performance) Hurtigt til at svare (-”-) Der findes en international standard: ISO 9241

7 Derfor bør dine apparater være brugervenlige
Øget produktivitet og effektivitet Brugervenlighed giver et mere effektivt samspil mellem menneske og maskine Kort indlæring Brugervenlighed sparer tid på uddannelse og giver større fleksibilitet, når enhver bruger uden videre kan betjene et apparat Selvtillid Brugervenlighed øger brugernes selvtillid. Det styrker både moral og motivation ved at mindske antallet af ”nederlag”, som brugerne lider til systemet

8 Brugervenlighed betaler sig
Prioritering Brugervenlighed er en prioritering, snarere end en omkostning. Fejlene skal alligevel rettes før eller senere. Det er bedre at finde og rette fejlene før brugerne finder dem Sparer penge Brugervenlighed sparer penge til uddannelse og drift Sparer udgifter Brugervenlighed sparer udgifter til support Undgå uønskede features “Træls” og dyrt at bruge penge på at udvikle features ingen nogensinde bruger (hvilket er meget almindeligt iøvrigt) Konkurrencefordel Brugervenlighed er en konkurrencefordel, der fjerner risikoen for at brugerne vælger konkurrentens produkt (Nokia/Siemens)

9 Fint – den er feset ind! Fint Hvorfor sker det ikke allerede?
Så lad os da lave brugervenlige apparatsystemer Det er jo det brugerne vil have og der er klare fordele Hvorfor sker det ikke allerede? Er det svært? Ja og nej Uvidenhed? Ja faktisk – ikke alle uddannelser har et kursus i brugergrænseflader Husk: du er ikke dine brugere Ligegyldighed? Ja også det – det er meget mere spændende at kode ... Andet? Historisk betinget – forstå din historie

10 Konrad Zuse in front of his reconstructed Z3
Historie: Z3 (1941) Zuse’s Z3 was the world’s first reliable working machine for very complicated arithmetic calculations, which was freely programmable and was based on a binary floating point number and switching system. Konrad Zuse in front of his reconstructed Z3

11 Historie: Eniac (1943) ENIAC, the first all electronic numerical integrator and computer in USA. From IBM Archives.

12 Historie til nutid Dagens PC’er er ufatteligt mere kraftige end Z3 og ENIAC var Pris få tusinde kroner En mobiltelefon har langt mere regnekraft. Og mange modeller kan endda afvikle programmer (f.eks. J2ME). Pris fra kr. 1 og op …

13 Et fokus skift For 50 år siden kostede én computer det samme som 200 brugeres årsløn Fokus var altså på at sparer processorkraft, ikke på brugerne I dag kan én brugers løn finansiere indkøbet af flere hundrede computere Fokus bør altså skifte til at understøtte brugerne, og lave så brugervenlige systemer som muligt Jo flere apparater der kan lette en brugers arbejde – jo bedre Men det er ikke alle som det er gået op for endnu. Som vi vil se senere er virksomheder utroligt konservative hvad angår brugergrænseflader til apparatsystemer

14 Hvad kan vi gøre? HCI arbejder med denne problemstilling
“Human Computer Interaction is a discipline concerned with the design, evaluation and implementation of interactive computing systems for human use and with the study of the major phenomena surrounding them.” Som defineret af Special Interest Group on Human-Computer Interaction (SIGCHI) under Association for Computing Machinery (ACM)

15 Hvad bygger HCI (MMI/CHI) på?
Computer Science Nødvendigt at kunne programmere for at kunne lave grænseflader (i nogen tilfælde) Engineering advances Udvikling af stadigt hurtigere, bedre og billigere udstyr GUI farveskærme, Touch Screens, talegenkendelse m.v. Ergonomics (Human Factors) Design med henblik på menneskets evner Graphic design Grafisk design som kendt fra andre medier Technical writing Viden om effektiv skriftlig kommunikation

16 Hvad bygger HCI (MMI/CHI) på?
Linguistics, artificial intelligence Talegenkendelse, kunstig tale og evnen til “forstå hvad brugeren mener” Cognitive psychology (Cognitive HCI) Perception, mentale modeller og hukommelsen Sociology & Anthropology (& Activity Theory) Studier af brugere i deres arbejdskontekst Hvordan brugere interagere med hinanden, herunder også ved brug af apparater Endog filosofi har influeret flere forskere

17 De tre ben i HCI (MMI/CHI)
I HCI har vi (mindst) tre forskellige indgange til at lave brugervenlige brugergrænseflader: ”Høj-niveau teorier” og metoder Heuristikker (erfaringer) og generelle ”design guidelines” Specifikke og praktiske design guidelines

18 Fagets placering BRGA er et anbefalet tilvalgskursus på Teknisk IT uddannelsen Det forventes at I arbejder selvstændigt Stort pensum – men dog kun en flig af hvad kurset kunne rumme

19 Hvad skal I lære? Formål: Den studerende skal kunne:
Redegøre for forskellige typer af brugergrænseflader til apparater og computere. Foretage design af en fornuftig brugergrænseflade for et apparat ved hjælp af HCI metoder og design guidelines. Skrive software til udvalgte typer af brugergrænseflader.

20 Hvordan BRGA belaster jer med 5 ECTS point der fordeles mellem:
Forberedelse hjemme: læsning og projektopgaver Teori forelæsninger i plenum Øvelser på IHA eller derhjemme 1 obligatoriske projektopgave der ligger til grund for jeres karakter sammen med den mundtlige eksamen Der anvendes slides af 3 årsager: 1) Du kan skrive dem ud og bruge dem til at skrive supplerende noter – så ryger din koncentration ikke mens du prøver at skrive fornuftige noter 2) Hvis du glipper en forelæsning kan du danne dig et indtryk af forelæsningens indhold – og hvad vi lagde vægt på 3) Jeg har en forfærdelig håndskrift – så mine tavle kraterier skal helst ikke indeholde alt for meget tekst Jeg vil forsøge at have slides klar på nettet inden forelæsningen Der anvendes Campusnet i vid udstrækning

21 Pensum Vi gør brug af én undervisningsbog + en hel del løse artikler
Bog = Usability Engineering, Jakob Nielsen Meget stof er meget lav-intensivt, så selv om der er mange sider, så burde det ikke være en overvældende belastning. Er det alligevel det, må I sige til. Jeg gennemgår ikke alt det I læser – det forventer jeg at I har forstået når det er læst! Nogle af teksterne kan også forekomme at være i modstrid med hinanden. Derfor: vigtigt at I selv har en holdning til stoffet.

22 Projektopgaver Der skal afleveres 1 obligatorisk projektopgave
Her skal I bruge de teorier, metoder og design guidelines I er blevet introduceret for, til at lave en velfungerende brugergrænseflade til et apparat. Apparatet der skal designes en brugergrænseflade til i opgaverne er (næsten) valgfrit, men skal godkendes af mig Samtidigt er det vigtigt at I har adgang til slutbrugerne af jeres system Kan I ikke finde på noget selv, får I en opgave stillet af undertegnede Gruppestørrelser bør være 3 (men der kan gives dispensation for 2 eller 4 ved vægtige argumenter)

23 Opgave kunne se ud som følger
En kendt leverandør af kvalitets TV produkter ønsker at profilere sig med et nyt high-end TV produkt Blandt mange nye features er det jeres gruppes opgave at designe understøttelse for adgang til følgende tre nye features på TV’et: Oversigt over dagens TV program (alle kanaler), morgendagens vejrudsigt samt Tilgang til disse faciliteter skal designes til forskellige medier: Brug af touch screen baseret produkt med WLAN til søgning, og med mulighed for visning på TV skærm (delopgave 1) Talegenkendelse med visning på TV skærm (delopgave 2) Endeligt skal der understøttes mobil adgang via f.eks. en mobiltelefon (delopgave 3) Kendte HCI teorier & metoder skal anvendes, samt diverse design guidelines og heuristikker.

24 Indhold af projektopgaverne
For de obligatoriske opgaver skal der afleveres en rapport hvor der bliver gjort rede for de metoder, retningslinier og heuristikker der er blevet anvendt (med reference til litteratur), en beskrivelse af forløbet med henvisning til evt. testresultater der vedlægges som bilag, og endeligt en præsentation af det endelige produkt komplet med skærmbilleder (hvor relevant). Evt. prototyper og opgivne strategier kan vedlægges som bilag. Den obligatoriske opgave fylder maks. 4 normal sider pr. gruppemedlem – fraregnet større illustrationer såsom prototype skitser mv. (som der så gerne må være mange af).

25 Udstyr til rådighed Vi har en begrænset mængde udstyr til rådighed:
2 Toshiba PDA’er med indbygget WLAN (C++, C#) 2 Dell PDA’er 1 Nokia 6310i (WAP og J2ME) 1 Sony-Ericsson P800 (WAP, J2ME, C++) 1 Orange SPV SmartPhone (C++, C#, VB) 1 HP Tablet PC med Touch Screen 1 3Com Touch Screen (PC interface) Mikrofoner til talegenkendelse Hertil kommer naturligvis hvad I har af interessante projekter, og tilhørende udstyr

26 Eksamen Opgaven skal for så vidt muligt præsenteres på klassen i plenum (afhænger af det endelige antal studerende og grupper) – og der vil være delafleveringer De første delafleveringer kommer retur i rettet form. Det er her MEGET vigtigt at I lærer af jeres fejl, da opgaven er en del af jeres eksamensopgave. Ud over gruppeopgaven skal alle studerende selvstændigt forfatte et reflekterende afsnit på 2-3 normalsider. Nærmere instruktioner for indholdet følger i slutningen af kurset (senest 1 uge inden aflevering). Der vil være en individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i den obligatoriske opgave Karakter gives efter 13-skalaen med intern censur

27 Til næste gang Jeg har oprettet et diskussionsforum på Campusnet: grupper Her skal alle kursusdeltagere hurtigst muligt (dvs. i dag – helst nu) poste om de enten A) HAR dannet en gruppe (med eller uden projektbeskrivelse) B) HAR en projektbeskrivelse men ingen gruppe C) Hverken har en gruppe eller en projektbeskrivelse Kort sagt, ALLE skal skrive sig på her (og det indebærer selvfølgeligt navn + studienummer på alle deltagende) Herefter skal I inden næste gang have fundet sammen i grupper på 3 – og have fundet en overordnet projektidé I vil arbejde med Næste gang vil I så have mulighed for at diskutere jeres projekter med hinanden og mig. Alle der IKKE har fundet en gruppe frivilligt vil blive placeret (men det håber jeg ikke at jeg bliver nødt til)


Download ppt "Brugergrænseflader til apparater BRGA"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google