Socioevolution og medier: sprog, skrift og trykke. Samfund, samfundsdifferentiering, menneske, medier og geografisk rum, tale, skrift, trykke, bias, symbolsk.

Præsentationer af emnet: "Socioevolution og medier: sprog, skrift og trykke. Samfund, samfundsdifferentiering, menneske, medier og geografisk rum, tale, skrift, trykke, bias, symbolsk."— Præsentationens transcript:

1

2 Socioevolution og medier: sprog, skrift og trykke. Samfund, samfundsdifferentiering, menneske, medier og geografisk rum, tale, skrift, trykke, bias, symbolsk generaliserede kommunikationsmedier. Tække 2003a (p. 8-12). Ong 1982 (5-15, 31-36, 41-42,, 83-85), Eisenstein 1983 (51- 64, 73-89).

3 Overblik LifeConsciousness Communication Meaning systemsGeo. space Media of reproduction Media of perceptionTech. media for communication "if media and techniques of communication change, if the facilities and sensitivities of expression change, if codes change from oral to written communication, and, above all, if the capacities of reproduction and storage increase, new structures become possible, and eventually necessary, to cope whit new complexities."

4 Social viden Barrieren af biologisk nedarvet (lagret) viden Så længe summen af erfaringer, der går tabt ved død, er større eller lige så stor som den mængde, der overgives til næste generation, er der ingen opsamling af erfaring. Hvis overførslen af erfaring fra generation til generation er stor nok til, at der formidles en opsamling af erfaringer, vil de unge lære af de gamles fejltagelser og succes. Dette giver et spring fra egenskaber nedarvet i nukleinsyrer til mundtlig overgivelse.

5 Fra primat til homo sapiens Chimpanser har forskellige roller, socialisering, kooperation, begrænset læring, redskabsbrug, venskaber, incestforbud. Tobenethed, oprejsthed Hånden et polyvalent instrument hovedskallen frigøres fra sin mekaniske tvang fra skov til savanne Teknik og redskaber

6 Fra primat til homo sapiens Ild Jagten Differentieringen af hominidesamfundene Før sproget var mulighederne for at vælge handling og forståelse begrænsede til instinkter nedarvet i nukleinsyre. Det sociale, et meta system Før oralt sprog var det sociale også baseret på mening (aktuel/potentiel)

7 Kompleksitet Men den sociale kompleksitet var meget mindre Kompleksitet = flere muligheder end systemet kan aktualisere på samme tidspunkt Menneskebarnet lære sprog gennem en proces hvor nedarvede strukturer, der er epigenetisk udviklet, giver barnet basis for med lethed, at tilegne sig sproget call system arbejdsdeling

8 Det dobbeltartikulerede sprog Mening kan trykke sig ind talesprogsmediet fonem  lyd morfem  fonem sentens  morfem sentens  morfem  fonem  lyd Saussure: sproget er defineret ved abitræritet og difference

9 Kommunikation Enheden af tre selektioner Information Meddelelse Forståelse Med sprog bliver samfundet løs-koblet fra den totale biologiske kontrol Samfundet = medie, det der siges = form

10 Det sociale som form  medie Medie= de potentielle koblinger af aktualitet og potentialitet Form = de aktuelle koblinger af aktualitet og potentialitet Nye aktualiseringer ændre mediet Kondensering og annullering

11 Det orale sprogmedie Oralt sprog er bundet til tid og rum Viden må konstant reproduceres Kompleksitetsproblem at skulle reproducere Traditionalistisk samfund, statisk "Deres abstraktionsydelse forbliver ringe og deres grænser uklare, for så vidt de ikke er givet med de deltagendes iagttagelses- og bevæ­gelsesrum." Ikke meget der lagres på denne måde Samfund og interaktion kunne ikke skelnes Individer var i en fast-kobling til samfundet

12 Segmentær differentiering Samfundet deler sig i ligedannede sub- systemer Vedvare over store tidsrum i afsondrethed geografisk set. Kun kompleksitet der kan reducere kompleksitet

13 Det orale medie Har luft som sit substratum og bølger i luften som sit material content, og sprog som form i dette medium. Har et bias mod tidslig udbredelse

14 Skrift Udvider sprogets potentialitet Ændre tanken Grafolekt Primær oralitet Hukommelse

15 Skriften og samfund Administrative fordele Rum bias Dynastiernes store rummelige udstrækning var betinget af skrift "Alfabetiseringen af skriften markerer en særlig tærskel, fordi den (1) muliggør hurtig indlæring og dermed universel udbredelse og (2) differentierer regionalsprog overfor hinanden, altså tvinger til oversættelser."

16 Det fonetiske alfabet samme omfang af kombinatoriske muligheder som det oralt dobbeltartikulerede sprog. sætning  ord  bogstav  optik Koden er nem at lære muligt at differentierer mellem samfund og interaktion kompleksitet

17 Stratifikatorisk differentiering Når kompleksiteten bliver for stor uddifferentierer samfundet et nyt lag (strata) Man får altså et hierarkisk system De forskellige strata forholdt sig i en hierarkisk betinget relation til hinanden Individer i fast kobling

18 Kompleksitetsproblemer i det stratifikatoriske samfund Alle delsystemer refererede til toppen Fx Videnskab er underlagt normative rammer for resultater. Alle fik ikke samme information Kopieringsfejl og kæmpe omkostninger At låse viden inde Feedback problem Fx forskellige kopier af aristoteles

19 Trykken “Som en ændringens agent, ændrede trykke- teknologien metoder til dataindsamlings, lagrings og genfindelsesmetoder, samt de lærtes kommunikationsnetværk i det ganske Europa.”(Eisenstein 1983: xiv). Produktion Distribution Konsumption indhold

20 To vigtige løs-koblinger - Funktionel differentiering af samfund - Håndtere kompleksitet ved at uddifferentiere nye funktions- systemer - Individerne løs-kobles - inklusion og eksklusion - Symbolsk Generaliserede Kommunikationsmedier (SGK) - Det politiske SGK er fx position  opposition (= magt +  - ); - position  opposition  opposition (reentry) - elsker +  -.

21 Standardisering og selv Enshed og forskellighed er interdependente begreber Montaigne kontrasterede ideal typerne ved at beskrive sin hovedpersons idiosynkratiske trivielle gøremål og tanker og fik på denne måde det private selv ud af busken første gang. Possessive individualism began to characterize the attitude of writers to their work

22 Hvornår begyndte Renæssancen? Det var ikke muligt med et totalt rationaliseret syn på nogen forgangen civilisation før der var ensartede tids, steds, begivenheds og navne tabeller der kunne studeres Det er ikke siden renæssancen, men siden trykken at antikken hele tiden har fuldt os.

23 Reformationen - Brugte trykken som effektivt masse propaganda medie - Luther skrev nogle teser i 1517 som lyn hurtigt blev oversat til tysk og spredtes over et kæmpe område - Den katolske censur viste vejen til bog, side og linje hvor ellers anerkendte forfattere havde skrevet noget der ansås som antikatolsk, hvilket hjalp protestantiske propagandister.

24 Sprog Leksikografien blev først rigtigt udviklet efter trykken, med kategorier i alfabetisk orden. Dette gav overblik over bogsamlinger – biblioteker. Med trykken og dens standardisering blev Europas lingvistiske grænser trukket ”Typography arrested linguistic drift, enriched as well as standardized vernaculars, and paved the way for the more deliberate purification and codification of all major European languages”

25 Kompleksitetsproblemer Man kan kun iagttage samfundet gennem én kode af gangen Trykken har et bias mod at separere personer i forskellige informationsverdner 1 kommunikation via skrivning og læsning er afgrænset til de der har det nødvendige kendskab til koden (læse/skrive koden). 2 meddelelser kan stadig, uanset kendskab til den basale kode, dirigeres til forskellige grupper ved at variere kompleksiteten i den kodede meddelelse Dette betød at kvinder mistede privilegier som de havde haft i den chirografiske kultur, at barndommen blev ’opfundet’ og at livet blev opdelt i en lang række trin

26 Funktionel differentiering af samfundet Politikken blev funktionelt uddifferentieret og kom til kun at bero på sig selv, den blev selvreferentiel Politikken omstiller sig fra fremmedreference til selvreference De uddifferentierede funktions systemer iagttager udfra hver deres iagttagelses semantikker, der i sidste instans består i binære koder med en positiv og en negativ værdi.

27 SGK igen Durkheim, mekanisk solidaritet og organisk solidaritet. Luhmann har overtaget teorien om SGK fra Talcott Parsons teori om symbolsk generaliserede medier.

28 Penge som eksempel De er et symbolsk medie, ved at de ikke har værdi i sig selv. De er en positiv sanktion, der motiverer og på samme tid garanterer værdiskabelsen i samfundet. Får man penge, har man del i samfundets produktivitet, og produktiviteten er samtidig pengenes garanti for værdi. Penge er et generelt medie, idet man kan sammenligne et køb af en is på Læsø med købet af en supertanker i Sydkorea. udligner heterogenitet Penge kan altså kombinere integration og differentiering De tilbyder koder for kommunikation, uden at foreskrive hvordan kodernes værdier konkret skal fastlægges

29 SGK og kommunikativ succes SGK er "medier, som anvender generaliseringer for at symboli­sere sammenhængen af selektion og motivation (...) det vil sige, at fremstille dem som enhed. (...). På meget forskellig måde og for meget forskellige interaktionskonstellationer drejer det sig i disse tilfælde om at konditionere kommunikationens selektion således, at den samtidig virker som motivationsmiddel, så den tilstrækkeligt kan sikre selektionsforslagenes efterkommelse." (Luhmann 1984 Kap. 12) SGK giver ikke garanti for selektionsforslagenes efterkommelse, men er afhængige af tillid.

30 Tillid og kapacitet Menneskets kapacitet til bevidst at behandle information er begrænset, hvilket Luhmann betragter som en konstant, mens han regner selektions-mønstrene som variable. SGK er identifikationen af komplicerede og komplekse forhold på et højere abstraktionsniveau. SGK må være mentalt simple for at kunne repræsentere, og funktionelt komplekse for at kunne erstatte beskrivelser af mønstre. (Thyssen 1991 p. 82)

31 Symbolsk generaliserede kommunikationsmedier Funktionssystemmediekode økonomi:penge, betaling  ikke betaling politik: magt position  opposition retssystem: ret lovlig  ulovlig videnskab:sandhed sandt  falsk intimitet:kærlighed elsker  elsker ikke kunst: kunst Kunst  ikke kunst massemedier: nyheder information  ikke information religion: tro transcendens  immanens uddannelse: dannelse god eksamen  dårlig pædagogik: barnet gavnlig  skadelig for barnet teknik: effektivitet effektiv  ineffektiv

32 Opsamling og overblik Reproduktionsmedier PerceptionsmedierTekniske medier LivBevidsthed Kommunikation MeningssystemerGeografisk rum  Differentieringsform  Individet, bevidsthed, kobling til samfund  Kommunikativ effekt og  Sammenhængskræft

33 Re-entry Re-entry means that the form can re-enter itself. The re-entry is the solution of a paradox underlying the form-calculus, namely that the distinction has to be distinguished from the distinction itself to observe the form of the form. No starting point or end point. An example of this tautology is that the world history only can be told in the world history. It becomes a paradox when what is the same is copied into itself to make a difference.

34 Re-entry Luhmann points at a factual, a temporal and a social way to dissolve the paradox of form and ads that: “The paradox of form only comes about because an observer attempts to observe at once both the unity and the distinguished sides of a distinction.” If we follow Brown and pragmatically draw a distinction we only see the indicated side of the form; Later if we make a cross and indicate the other side, we have the temporal way to dissolve a paradox.

35 Overblik LifeConsciousness Communication Meaning systemsGeo. space Media of reproduction Media of perceptionTech. media for communication Hvad er et medie

36 Runer Runer er alfabetiske skrifttegn, hvor hvert tegn står for en lyd. Runealfabetet blev skabt af germanerne ved begyndelsen af vores tidsregning, med de latinske bogstaver som model

37 Idéskrift (ideogram) Idéskrift (ideogram)