Musiksociologi MM2 15.11.12 Bourdieu: Den kulturelle produktion, og kunstens hierarkier og værdi. Danskernes kulturvaner. Fremlæggelse af idé til projekt/opg.

Præsentationer af emnet: "Musiksociologi MM2 15.11.12 Bourdieu: Den kulturelle produktion, og kunstens hierarkier og værdi. Danskernes kulturvaner. Fremlæggelse af idé til projekt/opg."— Præsentationens transcript:

1 Musiksociologi MM2 Bourdieu: Den kulturelle produktion, og kunstens hierarkier og værdi. Danskernes kulturvaner. Fremlæggelse af idé til projekt/opg.

2 Hvem er bedst?

3 Hvem er bedst?

4 Hvem er bedst?

5 Hvem er bedst?

6 Bourdieu, centrale begreber
“Sociologen rekonstruerer det uskrevne partitur, der styrer individernes udfoldelser, alt mens de tror, at de improviserer hver deres melodi.” Bourdieu, centrale begreber Habitus: Individet inkorporer de objektive sociale strukturer i sin praksis. Individet er disponeret for at gøre og tænke på bestemte måder. (NB. ikke determinisme.) Position: Placering i det sociale rum af forskelle Positionering: Sociale handlinger. F.eks. at være musiker (position) og hvem man spiller med (positionering); at arbejde på et bestemt musikmagasin (position) og den måde man skriver/anmelder på (positionering); at være fan (position) og gå til en koncert (positionering). Disposition: Agenter er disponeret for at handle på en bestemt måde (positionering) ift. positionen. F.eks. at lytte til en bestemt slags musik på en bestemt måde afhængig af ens klasse. Felt: Mere eller mindre autonome steder for menneskelig praksis med indre strid/forhandling (et socialt mikrokosmos i samfundet). Hierarkiske relationer til andre felter (de fleste underordnet magt og klasse). Kulturel kapital*: Ikke-økonomisk værdi i form af dannelse, uddannelse (giver højere status). Kunstnerisk færdighed kan ses som en kropsliggjort kulturel kapital; kunstværker som objektiveret kulturel kapital; kunstinstitutioner (f.eks. RMC) som institutionaliseret kulturel kapital. B. Taler også om økonomisk, social og symbolsk kapital. [(habitus) (kapital)] + felt = praksis Bourdieu (1984), s. 101

7 Bourdieu (1993) Om kunst og sociologi: ”[…] the sociology of art and literature [and music] has to take as its object not only the material production but also the symbolic production of the work, i.e. the production of the value of the work or, which amouts to the same thing, of belief in the value of the work.” (s. 37) ”In short, it is a question of understanding works of art as a manifestation of the field as a whole, in which all the powers of the field, and the determinisms inherent in its structure and functioning, are concentrated.” (ibid., orig. kursivering)

8 Bourdieu (1993), figur 1, s. 38 1. Klasseforhold 2. Magt
3. Kunst. Den kulturelle produktions felt. Dobbelt hierarki: - Heteronomi (afhængigt af andre felter): Succes mht. salg, opførelser etc. Autonomi (uafhængigt af magt og klasse): ”Degree specific consecration” [gradssepcifik helliggørelse], kunstnerisk prestige. Kampen står om autoriteten til at definere kunst.

9 Bourdieu (1993) Det kulturelle felts struktur:
” The hierarchy by degree of real or supposed dependence on audience, success or the economy itself overlaps with another one, which reflects the degree of specific consecration of the audience, i.e. its 'cultural' quality and its supposed distance from the centre of the specific values.” (s. 46) Strukturen er deffineret ved positioneres forskellighed: Positioneringer er relationelle, negativt overfor hinanden. Eks. på økonomisk hierarkisering: Fransk 1900-talslitt. I dag? Drama Roman Poesi

10 Bourdieu (1993), figur 2, s. 49 De overordnede hierarkier gennemskæres af felternes indre hierarkier. Sammenhæng med publikums social hierarkier. (Modsætnings)forhold mellem økonomisk og symbolsk kapital. Legitimitet: L’art pour l’art Borgerskabets værdier og institutioner Det populære, massekulturelle

11

12 Opsummering Hvilken sammenhæng er der mellem kunsten, samfundet og de værdier kunsten tillægges? Og hvad mener Bourdieu med ”eller: den omvendte økonomiske verden”?

13

14 Danskernes kulturvaner (2012)
De 10 mest markante udviklingstræk i borgernes kulturvaner, : Den teknologiske udvikling over de seneste år har ændret borgernes kultur- vaner gennemgribende. Den overordnede tendens er, at de traditionelle kul- turområder og medier holder niveau, mens nye medier og apparater skaber yderligere forbrug. Der er sket en stigning i befolkningens kulturforbrug fra – både blandt voksne og børn og inden for hovedparten af kulturområderne. De stør- ste stigninger i voksnes forbrug og aktivitet ses inden for musik, sport og mo- tion, frivilligt arbejde og brug af internettet. Der er stabilitet eller nedgang i den voksne befolknings forbrug af film, biblio- teker, attraktioner, TV, aviser og blade. Gruppen af nydanskere bruger oftere biblioteket og arbejder frivilligt i større omfang end befolkningen som helhed. Nydanskere benytter i mindre omfang kunst- og kulturtilbud som teater, museer og koncerter. De største stigninger i børns forbrug og aktivitet ses inden for musik, com- puterspil/digitale spil, teater/scenekunst, skønlitteratur og brug af internettet. Børnene har generelt et højere aktivitetsniveau end de voksne.

15 Danskernes kulturvaner (2012)
De 10 mest markante udviklingstræk i borgernes kulturvaner, : 6. Langthovedpartenafdenvoksnebefolkningkankarakteriseressomaktiveeller meget aktive på områderne Kunst & Kultur, Fritid og Medier. På Kunst & Kul- turområdet er kvinderne stærkest repræsenteret, på Fritidsområdet er der ikke den store kønsforskel, og på Medieområdet er mændene stærkest repræsenteret. 7. Uddannelse og indkomst er betydende faktorer for kulturforbruget. Ikke-bru- gerne findes især blandt personer med grundskole eller faglig uddannelse som højeste uddannelse og blandt personer med lav husstandsindkomst. 8. Søgningentilområderneopera,ballet,skuespil,musical,klassiskkoncertogkunst- museum tilsammen kan måles over tid. Andelen af ikke-brugere er her den laveste siden 1964 – med halvt så mange ikke-brugere som i Det er især de ældre over 60 år, de årige samt kvinderne, der er blevet mere aktive kulturbrugere. 9. Børnene er generelt aktive på alle hovedområderne. På områderne Kunst & Kultur og Medier er piger mere aktive end drenge. På Fritidsområdet er drenge de mest aktive. Der ses desuden en markant sammenhæng mellem forældres og børns kulturvaner. 10. Halvdelenafbefolkningenvurderer,atdetoffentligeskulturudgiftererpassende. Desuden er der cirka lige store andele, der mener, at der bruges hhv. for få og for mange penge til kultur. Borgernes egne kulturudgifter er generelt set faldet siden Den teknologiske udvikling og nye sports- og motionsvaner slår især igennem her.

16 Danskernes kulturvaner (2012)
Samfundet bør have størst fokus på: ”Den traditionelle kultur – Den moderne kultur” Samfundets grundlæggende værdier skal: ”Styrkes gennem kulturen – Udfordres gennem kulturen” Samfundet bør have størst fokus på: ”Den klassiske kultur – Den nyskabende kultur ” Vi skal prioritere: ”Finkultur højest – Folkelig kultur højest” Kulturens vigtigste opgave er at: ”Skabe refleksioner på et højere plan – Underholde” Kulturen skal først og fremmest: ”Have et højt niveau – Være for alle”

17 Danskernes kulturvaner (2012)
Hverdagens musik?

18 Danskernes kulturvaner (2012)

19 Danskernes kulturvaner (2012)

20 Danskernes kulturvaner (2012)

21 Når man ”spiller” på kulturel kapital
(Finkultur som værdi) (Værk- og kunstbegrebet overføres til industrielle produkter) (Rockideologi som markedsføring) (Kærlighed og kommercialisme istemt biedermeierklaver) (Virtuositet som ideal) (Når mainstream ønsker at øge subkulturel kapital)