I-Space Niels Henrik Helms, Knowledge Lab SDU. Projektet: Udfordringer i forhold til velfærdsteknologi: Hvordan skaber vi løsninger som både giver mening.

Præsentationer af emnet: "I-Space Niels Henrik Helms, Knowledge Lab SDU. Projektet: Udfordringer i forhold til velfærdsteknologi: Hvordan skaber vi løsninger som både giver mening."— Præsentationens transcript:

1 i-Space Niels Henrik Helms, Knowledge Lab SDU

2 Projektet: Udfordringer i forhold til velfærdsteknologi: Hvordan skaber vi løsninger som både giver mening I forhold til livskvalitet, professionel udvikling, effektivitet og forretningsmodeller Det gode liv, læring, økonomi og økonomi

3 Vores interesse - Vi udvikler ikke ny teknologi. Vi udvikler nye praksisformer - Kvadrant-modellen - Interaktionsdesign - Brugerdreven innovation

4 PlayAlive + Bosted

5 Formål: Projektets skal udvikle mobile trænings- og udviklingsmiljøer, der indsamler og sender digitale data om træningens resultater retur til digitale, socialfaglige it-værktøjer.

6 Mål: Udvikling af nogle fysiske træningselementer, der mobilt kan anvendes til træning og udvikling af f.eks. (men ikke udelukkende) udviklingshæmmede. Disse træningselementer opsamle digitale data, der meldes retur til de socialfaglige it-systemer, hvor de kan krydses med andre data relateret til borgeren. Pilotafprøvninger og udvikling af koncept for anvendelsen af systemet.

7 Mål: Udvikling af uddannelser/kurser, som sætter behandlerne i stand til at anvende systemet. Evaluering og dokumentation af erfaringerne fra udviklingsforløbet. Vurdering af og udvikling af forretningsmodeller for kommercialiseringsmuligheder i system, koncept og uddannelser.

8 Kvadrant-Modellen

9 Udkast til Interaktion i-Space Software

10 LOG IN Hvem Oplysning om tracking? Medarbejder

11 Hvad skal øves, hvorfor og hvordan?

12 Aktiviteter Action (spil) Sanse (lyd evt. Lys) Motorisk træning Musik Aktiviteter

13 Lys og lyd “Natur”“Robot” “Sjovt” “Soft” Tema

14 Fysisk Layout Èn satellit 1 Dim 2 Dim Fysisk Layout 3 Dim

15 Personas Pia Olesen: 23, udviklingsniveau som et barn på 4-5 år. Kan godt lide at lege og spille. Bruger stort set ikke venstre del af kroppen og næsten ikke venstre hånd. Ingen fysiologisk forklaring. Ønske: Træning af venstre del af kroppen

16 LOG IN Pia Olesen Øvelse i at bruge venstre del af kroppen, især venstre hånd Tracking: Sidste aktivitet 22.02.2011. 45 minutter Opstilling: Spil og 1D. To satellitter. Kommentar fra sidst: Pia og pædagogen varmede op med at spille ”rød og grøn”. Efterfølgende øvede Pia sig i at bruge venstre hånd ved at bruge to satellitter, hvor afstanden gradvist blev øget. Efterfølgende spillede de igen rød og grøn, hvor Pia i modsætning til den indledende runde brugte venstre hånd enkelte gange. Pia kan godt lide spillet, men bryder sig ikke så meget om øvelsen.

17 Pia skal fortsat øve sig i at bruge venstre del af kroppen – Men vi prøve at arbejde i to dimensioner. Pia var sidst lidt frustreret over øvelsen – og vi prøver at gøre den mere ”spilagtig” i dag Aktivitet I dag og hvorfor?

18 Aktiviteter Action (spil) Sanse (lyd evt. Lys) Motorisk træning Motorisk træning Musik Aktiviteter

19 Lys og lyd “Natur”“Robot” “Sjovt” “Soft” Tema

20 Fysisk Layout Èn satellit 1 Dim 2 Dim Fysisk Layout 3 Dim 3 Dim

21 3 D Antal satellitter?6 Opstilling? Kvadrant Trekant Distribueret i rummetx Afstand1 til 3 meter

22 i-space

23 Bagtæppet Den sociale praksis er det centrale i det pædagogiske arbejde – ikke som ene enkeltstående relation mellem pædagogen og fx den funktionsnedsatte. Men som samspillet mellem organiseringer, indsatser og engagementer, der skaber betingelserne for brugerens liv.

24 Kompleksitet Den pædagogiske indsats kan ikke ses som en simpel årsags – virkningskæde, men må ses i forhold til, hvordan netop denne indsats samvirker med andre betydningsfulde forhold i brugerens liv. Den pædagogiske professionalitet ligger i det udvidede blik i forhold til denne kompleksitet

25 Den pædagogiske professionalitet Den pædagogiske professionalitet ligger i det udvidede blik i forhold til denne kompleksitet Det pædagogiske projekt udspilles i dilemmaet mellem samfundets opfattelse af det ”gode liv” og den enkeltes egne forestillinger Pædagogen optræder derfor som samfundets stedfortræder, den enkeltes forhandler med samfundet og sig selv – hvor pædagogens empati og kompetence til at skabe meningsfyldte horisonter skal spille sammen – det kræver en rytmisk sans, en særlig viden

26 Den pædagogiske viden Er en risikoviden, hvor vi godt ved at noget er bedre end andet. Men at vi hele tiden kan fejle Er mellem teori og praksis. En stadig fortolkning af, hvordan forholdet er mellem det vi kan vide fra fx vidensystemer og det vi ved fra hverdagen Er en række komplekse rutiner Er en differens mellem person og rolle

27 Den innovative praksis Det daglige dilemma mellem at gøre det rigtige – og gøre det på den rigtige måde Systemer skal understøtte: At man gør det rigtige. De skal ikke spille sammen med den pædagogiske professionalitet, men være en del af den pædagogiske professionalitet. Det skal sikre at man gør det på den rigtige måde

28 Mange interesser Spillet mellem brugerens umiddelbare behov: fx Det skal være sjovt, De samfundsmæssige behov: Det gode liv: læring og bevægelse Den samfundsmæssige usikkerhed: dokumentation De pædagogiske behov: Det skal indgå i den pædagogiske professionalitet – altså det skal være med til at skabe sammenhæng mellem de samfundsmæssige behov, brugerens umiddelbare behov/potentialer og det vi vil Det skal være operationelt De krav som stilles af de medvirkende virksomheder De forskningsmæssige krav De uddannelsesmæssige krav De projektmæssige krav