Uddannelsesparathed - hvad er det

Præsentationer af emnet: "Uddannelsesparathed - hvad er det"— Præsentationens transcript:

1 Uddannelsesparathed - hvad er det
Uddannelsesparathed - hvad er det? Faglige, personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse Oplæg på konference om Sammenhæng i vejledningen og uddannelsesparathed v. Torben Pilegaard Jensen, AKF DGI-Byen, torsdag den 4. november

2 Hovedpunkter: Gruppen af unge er sammensat Færdigheder og læringsmiljø
Ungdomsuddannelserne skal også bidrage til de sociale og personlige færdigheder Faglige, personlige og sociale forudsætninger En helhedsvurdering med fokus på læringsmiljø og læringspotentialer

3 En sammensat gruppe De opgivende er kendetegnet ved massivt dårlige erfaringer med folkeskolen, herunder mobning De praktiske har haft det godt med kammeratskabsgruppen og ofte også med lærerne, men dårligt med det faglige De vedholdende er stille slidere, der trods svag social baggrund, klarer sig igennem på flid De flakkende har svært ved at få deres egne interesser til at harmonere med omverdenens forventningspres Fra Ulla Højmark og Torben Pilegaard Jensen: Unge uden uddannelse, SFI, 2005

4

5 Færdigheder og læringsmiljø
Den unges færdigheder er i høj grad afhængig af det læringsmiljø, den unge har været i Ikke alle grundskoler har tilbudt den praktisk orienterede unge optimale læringsmuligheder Muligheden for en praktisk tilgang til læring kunne for nogle unge have ført til andre og bedre færdigheder

6 Der er brug for.. praktisk, håndværksorienteret indhold og ikke kun fornyelse af de boglige fag. Projektarbejde, problemorientering og tværfaglighed i de boglige fag ændrer ikke grundlæggende de praktisk orienterede unges forhold til disse fag orientering mod arbejdsliv og erhvervs-uddannelse, snarere end mod den alment dannende tradition i sløjd, hjemkundskab og håndarbejde. De fleste af de praktisk orienterede elever er drenge, og de føler sig ikke mere på hjemmebane i håndarbejde og hjemmekundskab, end de gør i engelsk og historie Citat fra Per Fibæk, Hånd og hoved i skolen, s. 20

7

8 Gymnasial uddannelse (stx)
De personlige kompetencer: ”..vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. ..lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden.. og til deres egen udvikling” De sociale kompetencer: ”evne til at fungere i et studiemiljø med krav til selvstændighed og samarbejde”, ”forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre”

9 Erhvervsuddannelserne
De personlige kompetencer: ”motivere unge til uddannelse” og ”bidrage til deres personlige udvikling” De sociale kompetencer: ”bidrage til at udvikle de unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund”

10 Læsefærdigheder: ”At være i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster for gennem dette at opnå sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder og være i stand til at deltage i samfundslivet.” Fra PISA

11 Basisfærdigheder i naturfag kræver at eleverne mindst har:
”tilstrækkelig naturvidenskabelig viden til at give mulige forklaringer i en kendt kontekst eller drage konklusioner baseret på enkle undersøgelser. De er i stand til direkte overvejelse og tolkning af resultater af naturvidenskabelige undersøgelser eller teknologisk problemløsning.” I Fælles Mål 2009 hedder det: ”Formålet med undervisning i naturfag er, at eleverne tilegner sig viden omproblemstillinger og sammenhænge, der knytter sig til natur, teknologi,miljø og sundhed.”

12 Basisfærdigheder i matematik kræver, at eleverne mindst kan:
”fortolke og genkende situationer, der ikke kræver flere tolkningsmuligheder. De kan uddrage relevante informationer fra enkelte kilder og gøre brug af en enkel repræsentationstype. Elever på dette trin kan anvende enkle algoritmer, formler og andre rutineprocedurer.” Fra PISA

13 Grundlæggende teknisk-faglige færdigheder omfatter bl.a.:
opgaveforståelse (forstå arbejdsopgavernes karakter og meningen med dem) at kunne vælge hensigtsmæssig nøjagtighed metodiske kompetencer (planlægge, systematisere, analysere) organisatorisk kompetence (at kunne se sig selv i den organisatoriske helhed og finde råd og hjælp, når man er i tvivl) faglig stabilitet Fra RKA

14 Personlige færdigheder omfatter bl.a.:
selvtillid: evne til at sætte sig mål og vilje til at fastholde og nå sine mål evne til at vælge og træffe beslutninger, at reflektere over egne og andres handlinger i en given sammenhæng Selvkompetence: at have god kontakt til egne følelser og stemninger. At kunne skelne mellem, hvad der er vigtigt og mindre vigtigt for en selv. handlekompetence: at handle og følge op på beslutninger, at virkeliggøre sine beslutninger, bl.a. ved at leve op til de forventninger ens beslutning har affødt hos andre: møde til tiden, aflevere opgaver, ordentlig opførsel, at forstå de direkte og indirekte konsekvenser af andres handlinger Fra RKA

15 Sociale færdigheder omfatter bl.a.:
Relationskompetencer Evne til at indgå i forpligtende fællesskaber Evne til at indgå i demokratisk funderede fællesskaber Empati Lede og tage følgeskab Konflikthåndtering

16 Uddannelsesparathed: læringsmiljø og helhedsvurdering
En differentieret gruppe Læringsmiljøet betyder meget for de unges færdigheder Bør tage afsæt i de forudsætninger for læring, de unge har haft i grundskolen og ungdomsuddannelsernes indhold, krav og tilrettelæggelse Uddannelsesparathed ikke en få-dimensional størrelse med universelle nødvendige færdighedskrav helhedsvurdering Også ungdomsuddannelsernes opgave at bidrage til de unges almene faglige, personlige og sociale færdigheder Fokus på de unges grundlæggende faglige, personlige og sociale forudsætninger og deres læringsmuligheder