Studiebesøg fra Norge 24. marts 2014

Præsentationer af emnet: "Studiebesøg fra Norge 24. marts 2014"— Præsentationens transcript:

1 Studiebesøg fra Norge 24. marts 2014
Nanna Højlund Social- og sundhedsuddannelsen med fokus på kompetencer inden for sundhedsteknologi og praksisnærhed i undervisningen

2

3 Mit oplæg Uddannelsessystemet i Danmark
Social- og sundhedsuddannelsen (SOSU-uddannelsen) Uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem Opbygning af SOSU-uddannelsen Partsstyring af uddannelsen Revision af SOSU-uddannelsen Hvorfor revision? Hvordan gjorde vi? Beskrivelsesformen i SOSU-uddannelsen - lovmæssigt Fokus i uddannelsen på sundhedsteknologi Praksisnærhed i skoleundervisningen Simulation/Learning lab, SOSU-skolen i Herlev

4 Grund- og videreuddannelsessystemet i DK
Grunduddannelse Efter-, videreuddannelse Lang Videre- gåendeUdd. kandidatniveau Master uddannelse Mellemlang Videre- gående Udd. bachelorniveau Diplom uddannelse Kort Videre- gåendeUdd. Videregående VoksenUdd. Arbejds- Markeds- Uddannelse Erhvervs uddannelser Gymnasiale uddannelser Grundlæg- gende Vok- senUdd. Højere For- beredelseseksamen Almen Voksen- Uddannelse Sundhed, omsorg og pædagogik Forberedende VoksenUddannelse Folkeskole/grundskole

5 Grundforløb Social- og sundhedsskolen Social- og sundhedsuddannelsen
Hospitalsteknisk assistentuddannelse Sundhed omsorg pædagogik Bevis ELEV Pædagogisk assistent-uddannelse Tandklinik-assistentuddannelse

6 Social- og sundhedsuddannelsen - en vekseluddannelse
Trin 2 Social- og sundhedsassistent 1 år+8 mdr. 4 skoleperioder og 3 praktikperioder Trin 1 Social- og sundhedshjælper 1 år+2 mdr. 3 skoleperioder og 2 praktikperioder Grundforløb 20 uger

7 EUD Lovkomplekset Uddannelsesordninger Lokale undervisningsplaner EUD
Hoved- Bekendtgørelse Bek. om uddannelser i den erhvervsfaglige indgang: Sundhed, Omsorg og Pædagogik ”Indgangsbekendtgørelse” (med bilag) Uddannelsesordninger for hver enkelt uddannelse i indgangen Hovedbek og bekendtgørelse for indgangen har lige status. I indgangsbek. er særlig adgang til fx sosu beskrevet. Indgangsbekendtgørelse med bilag over indgangens uddannelser Der ud over er der to andre bekendtgørelser, der gælder for os: 1.Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i EUD. Nr /07/2007 2. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i EUD Nr /06/2007 Lokale undervisningsplaner Rammer fremgår af hovedbekendtgørelsen 1514 af 15/12/2010 kap. 6 §§ 40,41

8 Overordnede styring af Social- og sundhedsuddannelsen
Undervisningsministeren Undervisningsministeriet REU Rådet for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser Fagligt Udvalg PASS FOA størst påvirkning LUU Lokale UddannelsesUdvalg

9 Hvorfor revidere en uddannelse? En fortløbende proces
Ny forståelse af kerneopgaven Et ændret arbejdsmarked Nye kompetenceprofiler Nye kompetencemål Revision af uddannelse

10 Revision af social- og sundhedsuddannelsen….
…på baggrund af et dynamisk arbejdsmarked, der hele tiden ændre sig FX: Ny sygehusstruktur Kortere indlæggelsestider Mere ambulant virksomhed Flere behandlingsopgaver i kommunerne Flere borgere med komplekse behov for pleje Flere kronikere Øgede krav til samarbejde over sektorgrænser Sundhedsteknologiens indtog

11 Erhvervsfaglig kompetence
Definition af erhvervsfaglig kompetence: Viden og færdigheder, der omsættes og anvendes i en professionel opgavevaretagelse Betyder også at eleven udvikler nødvendige personlige kompetencer Krævede ændringer på flere niveauer UO Kap. 4, stk. 4.1

12 Generel fokusering af fagområder
Sundhedsfaglig profil er skærpet generelt Systemforståelse og elevens egen rolle som fagperson/sundhedsperson Tværsektorielt samarbejde Pleje og sygepleje – herunder farmakologi Sundhedsfremme og forebyggelse Dokumentation – fagsprog Kommunikation Kronikerområdet Herunder demens Psykiatri Rehabilitering og sundhedsteknologi Egenomsorg/Sundhedspædagogik Gennemsyrer alle mål

13 Nye titler på områdefag
Trin 1 Social- og sundhedssektoren Pleje og dokumentation Psykologi og kommunikation Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats Arbejdsmiljø og ergonomi Trin 2 Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation Somatisk sygdomslære og farmakologi Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi Sygepleje Forebyggelse og rehabilitering Sundhedspædagogik og kommunikation

14 Eksempel på sammenhæng , trin 1 Kompetenceområde: Aktivitet i hverdagslivet og rehabilitering
Fx kompetencemål 3. Eleven kan udføre praktisk og personlig hjælp til borgere ud fra borgerenes evne til egenomsorg Fx kompetencemål 5. Eleven kan i samarbejde med borgeren arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i udførelsen af de planlagte opgaver. Fx kompetencemål 10. Eleven kan understøtte borgeren i sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter med respekt for borgerens ressourcer og selvbestemmelsesret. Praktikmål 10/trin 1. Eleven kan under hensyntagen til borgernes selvbestemmelsesret arbejde rehabiliterende herunder motivere borgeren til egenomsorg med henblik på at bevare trivsel og praktiske funktionsevner i hverdagen i videst mulig omfang. Områdefag: Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats - inklusive fagets mål. Grundfag som støtte

15 Sammenhæng i uddannelsen og praksisnærhed
Kompetencemål Mål for fagene Praktikmål I bekendtgørelsen er kompetencemålene beskrevet. Praktikmål og mål for fagene er beskrevet i Uddannelsesordningen. I uddannelsesordningen er det også beskrevet med numre, hvordan de tre faktorer understøtter hinanden. Det er altså tydeligt beskrevet i love og regler, hvordan der skal være en sammenhæng

16 Hvorfor praksisnærhed i undervisningen?
Gøre klar til arbejdslivet Forberede til praktikperiode Patientsikkerhed (Nedbringelse af utilsigtede hændelser) Krav om tilpasning af uddannelsernes indhold Teoriundervisningen skal hurtigt og smidigt tilpasses den praktiske virkelighed Færdighedstræning begynder i skolen

17 Hvordan praksisnærhed i undervisningen?
Undervisningen tilrettelægges, så den understøtter den praksislæring, der foregår i praktikuddannelsen Elev, skole og praktik har et gensidigt ansvar for at skabe sammenhæng mellem teori og praksis Lærere og praktikvejledere skal understøtte kobling mellem teori og praktik Det handler om: Organisering af undervisningen Organisering af klasserummet Simulation af praksis, skills og –metode og learning lab Projekter formet i og af praksis Integration af almene fag (dansk, naturfag, engelsk) og fagrettet områdefag

18 Hvordan praksisnærhed i undervisningen?
Simulation af praksis: Skills og –metode Learning lab Simulation i undervisning giver eleverne et trygt rum at øve sig i Brug af opgaver fra DM i SOSU (skills) Bruge hinanden som borgere

19 Learning Lab Flere SOSU-Skoler arbejder med praksisnær undervisning
Learning lab er etableret for at skabe ideelle rammer for praksisnær fordybelse, og er til rådighed for alle elever Learning lab er indrettet med kreativitet og nytænkning ved farvevalg og møblement. Foruden åbne arealer, der egner sig til gruppearbejde, indeholder området en stor multisal, et køkken, et scenografilokale hvor der kan optages video, et testbadeværelse og et sanserum efter hollandsk forbillede. Der er tilknyttet to learning lab assistenter til faciliteterne. De varetager indkøb af forbrugsstoffer til øvelser i pleje, og vejleder i brugen af udstyr indenfor f.eks. velfærdsteknologi, som learning lab indeholder.

20 Efter frokost Det er det vi skal ud at se 