Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Program Velkomst og program

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Program Velkomst og program"— Præsentationens transcript:

1 Program 09.00-09.15 Velkomst og program
Intro til taleskrivning: Hvad er retorik? Mundtlighed Argumentation Slideology Fri leg Evaluering Fri leg: sidder i grupper a Tager deres egne tekster (taler) med og kan sidde og arbejde med dem. Hvis der opstår sjove problemstillinger, kan vi tage dem op på plenum Evaluering: mundtlig snak og Bedst-bedst-værst.

2 ”DET ER REN RETORIK!” Gængse fordomme: Retorik er form uden indhold
stilistik, troper og figurer tomme ord manipulerende overtalelse gennem retoriske ”kneb” spin

3 DET ER RETORIK! Realiteterne er noget helt andet: Retorik er
både en praksis og en teori om denne praksis en videnskab om vores sproglige handlinger læren om hensigtsmæssig kommunikation

4 Vise Bevise Overbevise Man kan være persuasiv inden for
alle 3 niveauer

5 Det retoriske pentagram
Den retoriske situation De retoriske partes Appelforståelse Mundtlighed vs. Skriftlighed Stilistik Argumentationsforståelse Slideology

6 Kommunikationssituationen

7 Det retoriske pentagram
Taler Omstændigheder Emne Tilhørere Sprog

8 TILHØRERE (modtager) Holdninger til emnet Forventninger til taleren
Målgruppe Holdninger til emnet Forventninger til taleren Forhåndsviden Kontakt

9 Taler (afsender) Hvorfor lige mig (denne taler)? Hvordan opnå tillid?
Hvorfor tale? Hvorfor lige mig (denne taler)? Hvordan opnå tillid? Hvilke fælles værdier? Hvordan vil jeg gerne opfattes?

10 Emne Vigtigste argumenter Informationer
Budskab Vigtigste argumenter Informationer Eksempler og personlige erfaringer Tilpasning af emnet til modtageren

11 Sprog Kræver emnet noget særligt af mit sprog
Tilhørernes forventninger Er der noget, jeg skal undgå? Fagudtryk og begreber Uvaner

12 Omstændigheder Formål Sammenhæng Tid og rum Genre Hjælpemidler

13 Den retoriske situation
Exigence = Det påtrængende problem Audience = Publikum (beslutningsdygtige, med mulighed for at formidle en forandring) Constraints = Muligheder og begrænsninger i situationen

14 Tre retoriske genrer

15 Tre retoriske genrer Forensisk Deliberativ Epideiktisk
(juridisk) (politisk) (lejlighedstale) Genrer = genkomne situationer (Bitzer) Fra den klassiske retorik findes tre, det gamle Athen

16 Tre retoriske genrer Forensisk Deliberativ Epideiktisk
(juridisk) (politisk) (lejlighedstale) Publikums rolle

17 Tre retoriske genrer Forensisk Deliberativ Epideiktisk
(juridisk) (politisk) (lejlighedstale) Dommere / beslutningstagere Tilhørere Tiden som talen handler om

18 Tre retoriske genrer Forensisk Deliberativ Epideiktisk
(juridisk) (politisk) (lejlighedstale) Dommere / beslutningstagere Tilhørere Fortid Fremtid Nutid Talens emne

19 Tre retoriske genrer Forensisk Deliberativ Epideiktisk
(juridisk) (politisk) (lejlighedstale) Dommere / beslutningstagere Tilhørere Fortid Fremtid Nutid Skyld/uskyld Politik Værdier Forensisk= retfærdigt/uretfærdigt, lovligt/ulovligt Politisk= anbefale/fraråde, gavnligt/skadeligt Epideiktisk = prise/dadle, ædelt/skamfuldt

20 Tre retoriske genrer Forensisk Deliberativ Epideiktisk
(juridisk) (politisk) (lejlighedstale) Retoriske behov og forventninger Hvad kan vi bruge genrer til?

21 Tre retoriske genrer Forensisk Deliberativ Epideiktisk
(juridisk) (politisk) (lejlighedstale) Retoriske behov og forventninger Disposition, argumentation og sprog

22 Tre retoriske genrer Forensisk Deliberativ Epideiktisk
(juridisk) (politisk) (lejlighedstale) Retoriske behov og forventninger Disposition, argumentation og sprog Genrebrud! Indledende overvejelser, altså inden man skal skrive sin tale

23 De fem rhetorices partes
Finde og finde på – sætte i god rækkefølge – udforme med de rette ord – huske – fremføre Opdelingen stammer helt tilbage fra det gamle Grækenland, men det er altså stadig endda meget brugbart til at overskue sin opgave med at skrive en tale.

24 De fem rhetorices partes
Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Finde og finde på – sætte i god rækkefølge – udforme med de rette ord – huske – fremføre Opdelingen stammer helt tilbage fra det gamle Grækenland, men det er altså stadig endda meget brugbart til at overskue sin opgave med at skrive en tale.

25 De fem rhetorices partes
Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Det gamle Grækenland vs. Det moderne samfund Det er klart der er sket meget teknologisk, fx har vi fået ppt at læne os op ad (hvilket gør memoria nemmere, men til gengæld måske actio tilsvarende sværere)

26 De fem rhetorices partes
Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio En opskrift Men det er altså en opskrift. Kort fortalt: Find ud af hvad du vil sige, sæt det i en god rækkefølge, find ud af hvordan det skal siges, husk det, sig det fedt. I praksis er det ikke helt sådan det foregår, og man vil altid springe mellem faserne. – og nu vil jeg gennemgå hver af de fem. Det er også noget vi løbende vil vende tilbage til.

27 De fem rhetorices partes
Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Hvad vil du sige?

28 De fem rhetorices partes
Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Argumentationslære, topik Hvad vil du sige?

29 De fem rhetorices partes
Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Hvad vil du sige? Formidling Overbevisning Grundlæggende kan man skelne mellem de to opgaver, nemlig at skulle formidle og overbevise

30 De fem rhetorices partes
Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Hvad vil du sige? To fælder: Formidling Hvem ved hvad? Overbevisning Hvem synes hvad? Hvem ved hvad/ Glemme oplysninger: Man kan godt glemme at ens publikum ikke ved det samme som en selv. Og det må man ikke. Hvis man er i tvivl om et ord fx er for fagspecifikt, kan man spørge sig selv om man kunne forstå det inden man startede på sit arbejde. Eller om ens mor kan forstå det. Et godt eksempel er sådan noget som Skat. Nogen har måske stadig svært ved det (det har jeg fx), og det er simpelthen fordi deres vejledninger ofte er ringe formidlet. Hvem synes hvad / Give de forkerte oplysninger: Du synes selv din idé er fan-fucking-tastic, og det skal man også synes. Man skal bare huske at sørge for at publikum også ved det. Du kan tale nok så meget om stjernen på tårnet, men hvis pyramidefundamentet ikke står, kan det være faktisk helt ligegyldigt.

31 De fem rhetorices partes
Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Hvad vil du sige? To fælder: Formidling Hvem ved hvad? Overbevisning Hvem synes hvad? Hvem synes hvad / Give de forkerte oplysninger: Du synes selv din idé er fan-fucking-tastic, og det skal man også synes. Man skal bare huske at sørge for at publikum også ved det. Du kan tale nok så meget om stjernen på tårnet, men hvis pyramidefundamentet ikke står, kan det være faktisk helt ligegyldigt.

32 De fem rhetorices partes
Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio I hvilken rækkefølge? Den klassiske opdeling

33 De fem rhetorices partes
Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Sig hvad du vil sige Sig det Sig hvad du har sagt Den klassiske opdeling

34 De fem rhetorices partes
Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio - Introduktion Sig hvad du vil sige - Sådan ligger landet - Partitio Sig det Sig hvad du har sagt Introduktion: Egentlig om hvorfor man taler, men fokus er især på at opbygge etos. Sådan ligger landet: Den supervigtige del af talen hvor man får skabt fælles ståsted (definerer verden, jf. den definerende fase i argumentet, fx pro life eller pro choice) Partitio: Opdeling af talen. Det kan virke åndssvagt, men dels giver det publikum en god fornemmelse af talen (hvor lang, om hvad præcist, hvordan man ser det konkret), dels giver det publikum en god fornemmelse af taleren som én med et godt overblik (mere om det om Etos)

35 De fem rhetorices partes
Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Sig hvad du vil sige Sig det Dine argumenter - Din modstanders argumenter Sig hvad du har sagt Begge dele vender vi tilbage til i Argumentation, (argumentation og gendrivelser) – det kan virke lidt paradoksalt selv at komme med de bedste modargumenter, men man har jo altid et godt svar til det. Og det kommer alligevel (sandsynligvis) frem.

36 De fem rhetorices partes
Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Sig hvad du vil sige Sig det Sig hvad du har sagt - Opsummering - Appel til publikum Endelig en slutning med opsummering, og evt. en gentagelse af det vigtigste

37 De fem rhetorices partes
Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Den sproglige udforming Den klassiske opdeling

38 De fem rhetorices partes
Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Den sproglige udforming Korrekt (puritas) Klart (perspicuitas) Kreativt (ornatus) Passende (aptum) Korrekt, klart og kreativt (egentlig ”udsmykket”). Passende: Husk Obamas indtrædelsestale, supergod i situationen, men det havde den ikke været i Danmark (for højtidelig)

39 De fem rhetorices partes
Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Den klassiske opdeling

40 De fem rhetorices partes
Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Den klassiske opdeling

41 De fem rhetorices partes
Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Den klassiske opdeling

42 De fem rhetorices partes
Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Kropssprog Stemmeføring Det mundtlige rum Den klassiske opdeling

43 De fem rhetorices partes
Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Kropssprog Stemmeføring Det mundtlige rum Publikum er fysisk til stede Publikums opmærksomhed skal fanges of fastholdes Spontanitet Den klassiske opdeling

44 De fem rhetorices partes
Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio En opskrift, ja ja, man vil altid springe frem og tilbage… men for overskuelighedens skyld er det nu nok meget smart at overveje

45 Appelformer

46 Aristoteles appelmodel
Etos Logos Patos 46

47 Logos: Appel til modtagerens fornuft

48 Etos: Handler om afsenders troværdighed

49 Patos: At vække modtagerens følelser

50 Logosappel

51 Etosappel

52 Patosappel

53 Kendetegn ved logosappel
Brug af tal, facts, konkrete oplysninger Underbygget, logisk argumentation Henvisninger til autoriteter, undersøgelser m.m. Neutralt sprog Tilstræbt objektivitet

54 Kendetegn ved patosappel
Detaljerede beskrivelser af mennesker, menneskers handlinger og menneskers ord Levende sprog med billeder – for eksempel metaforer og analogier Mål: At skabe billeder i folks hoveder og vække deres følelser

55 Stærke billeder og fortællinger bliver stående i vores hukommelse

56 Etos Hvilke kendte personer har høj etos/ fremstår som gode, troværdige kommunikatorer – og hvorfor?

57 Klassiske etosdyder – ifølge Aristoteles
Phronesis: Klogskab og praktisk fornuft Arete: Dyd Eunoia: Velvilje

58 Klassiske etosdyder – ifølge Aristoteles
Phronesis: Klogskab og praktisk fornuft → at fremstå vidende Arete: Dyd → at fremstå sympatisk Eunoia: Velvilje → at vise, at man vil publikum det godt

59 Moderne etosdyder Åbenhed: Engagement: Kompetence:
Sikker, konsekvent, fokuseret, velorganiseret, velargumenteret, abstraherende Ærlig, beskeden, humoristisk, loyal medmenneskelig, fællesskabssøgende Nærværende, ægte, levende

60 Etos forandrer sig Slut-etos Forventnings-etos Situations-etos

61 Øvelse Diskuter, om budskabet i uddraget fra Lars Løkke Rasmussens tale kunne være kommet lige så godt igennem – eller måske bedre – ved hjælp af en anden fordeling af appelformerne. Hvordan? Kom gerne med forslag.

62 Mundtlighed Finde og finde på – sætte i god rækkefølge – udforme med de rette ord – huske – fremføre Opdelingen stammer helt tilbage fra det gamle Grækenland, men det er altså stadig endda meget brugbart til at overskue sin opgave med at skrive en tale.

63 Mundtlighed 1. Sprog i taler (tale vs. skrift) 2. Retoriske figurer

64 Sprog i taler Fælder For lange For informationstunge
For hurtigt fremført For langsomt fremført

65 Sprog i taler Fælder Muligheder For lange Indlevelse
For informationstunge Begejstring For hurtigt fremført Nærvær For langsomt fremført Fokusforskydning

66 Talelogik og skriftlogik
Økse Hammer Tømmer Sav

67 Talelogik og skriftlogik
Konkrete handlinger Abstrakte begreber Konkrete situationer Kategoriseringer Økse Hammer Tømmer Sav

68 Talelogik og skriftlogik
Skrift: Lineært Blivende Mange pointer

69 Talelogik og skriftlogik
Skrift: Lineært Blivende Mange pointer Tale: Flygtigt Få pointer Mange konkretiseringer Mange eksempler og sammenligninger Gentagelser af vigtige pointer og informationer

70 Talesprog og skriftsprog
Korte sætninger Hovedsætningen først Få ledsætninger Talesproglige ord … og for at tage det sidste først

71 Talesprog og skriftsprog
Korte sætninger Hovedsætningen først Få ledsætninger Talesproglige ord Brug ikke: Men: således og derfor synes jeg disse de / de her /de X jeg lige har nævnt vor vores hvilket er grunden til og derfor … …

72 Talesprog og skriftsprog
Korte sætninger Hovedsætningen først Få ledsætninger Talesproglige ord Godaften! Det er første dag i det nye år. Vi er altid spændte på, hvad et nyt år vil bringe. Men i år nok mere end sædvanligt. For siden sidste nytår har verden ændret sig. 2008 blev mere uroligt, end vi har været vant til. Et økonomisk uvejr raser i verden omkring os. Og det sender også bølger ind over os. (Fogh 2008)

73 Talesprog og skriftsprog
Korte sætninger Hovedsætningen først Få ledsætninger Talesproglige ord Overskrifter?

74 Retoriske figurer

75 Retoriske figurer

76 Retoriske figurer (2 min)

77 Retoriske figurer tid: og 10.48

78 Retoriske figurer Ana’for Iso’colon ’Antitese ’Alliteration
Epana’lepsis ’Climax ’Antimeta’bole Antana’clasis Treliste Communi’catio Isocolon Antitese Allitteration: color of their skin, but the content of their character

79 Argumentation

80 Demonstratio Argumentatio
Videnskabelig bevisførelse efter matematisk forbillede Logik Faste regler – kontekstfri Det sande Argumentatio Ræsonnementer mellem mennesker i konkrete situationer Retorik Betinget af situationen og ønsket om tilslutning – kontekstbunden Det sandsynlige

81 Demonstratio Jorden er rund

82 Jorden er et dejligt sted at leve
Argumentatio Jorden er et dejligt sted at leve

83 Retorisk argumentation
= Kommunikation, hvor afsender forsøger at vinde modtagers synspunkt til et begrundet synspunkt

84 Toulmins simple argumentmodel
B: Belæg P: Påstand H: Hjemmel 84

85 Find argumentets grundelementer
Påstand: Hvad vil afsenderen have modtagerens tilslutning til? Nøgleord: Derfor Belæg: Hvad bygger afsender sin påstand på? Nøgleord: Fordi Hjemmel: Hvordan hænger belægget og påstanden sammen? Nøgleord: Eftersom

86 Argument I skal undgå brok på arbejdspladsen, fordi det dræber arbejdsglæden, og det er upraktisk med manglende arbejdsglæde, når man skal præstere en god indsats på arbejdspladsen.

87 Påstand I skal undgå brok på arbejdspladsen, fordi det dræber arbejdsglæden, og det er upraktisk med manglende arbejdsglæde, når man skal præstere en god indsats på arbejdspladsen.

88 Belæg I skal undgå brok på arbejdspladsen, fordi det dræber arbejdsglæden, og det er upraktisk med manglende arbejdsglæde, når man skal præstere en god indsats på arbejdspladsen.

89 Hjemmel I skal undgå brok på arbejdspladsen, fordi det dræber arbejdsglæden, og det er upraktisk med manglende arbejdsglæde, når man skal præstere en god indsats på arbejdspladsen.

90 Toulmins udvidede argumentmodel
B S P P: Påstand B: Belæg H: Hjemmel S: Styrkemarkør G: Gendrivelse R: rygdækning G H R 90

91 Argumentets fakultative elementer
Styrkemarkør: Skruer op og ned for påstanden gennem ord som: Nok, måske, næsten, sandsynligvis, helt sikkert, uden tvivl, nødvendigvis, meget Gendrivelse: Tager højde for modtagerens eventuelle indvendinger Rygdækning: Argumenter, der bruges, når Hjemlen drages i tvivl

92 Argument Du burde nok holde op med at ryge, da det jo er usundt. Jeg ved godt, at der er gamle mennesker, der har røget hele deres liv, uden at det tilsyneladende er gået ud over deres helbred, men en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at rygning altid har en negativ indflydelse på vores helbred.

93 Påstand Du burde nok holde op med at ryge, da det jo er usundt. Jeg ved godt, at der er gamle mennesker, der har røget hele deres liv, uden at det tilsyneladende er gået ud over deres helbred, men en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at rygning altid har en negativ indflydelse på vores helbred.

94 Belæg Du burde nok holde op med at ryge, da det jo er usundt. Jeg ved godt, at der er gamle mennesker, der har røget hele deres liv, uden at det tilsyneladende er gået ud over deres helbred, men en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at rygning altid har en negativ indflydelse på vores helbred.

95 Hjemmel Du burde nok holde op med at ryge, da det jo er usundt. (Man skal ikke gøre noget, der usundt). Jeg ved godt, at der er gamle mennesker, der har røget hele deres liv, uden at det tilsyneladende er gået ud over deres helbred, men en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at rygning altid har en negativ indflydelse på vores helbred.

96 Styrkemarkør Du burde nok holde op med at ryge, da det jo er usundt. Jeg ved godt, at der er gamle mennesker, der har røget hele deres liv, uden at det tilsyneladende er gået ud over deres helbred, men en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at rygning altid har en negativ indflydelse på vores helbred.

97 Gendrivelse Du burde nok holde op med at ryge, da det jo er usundt. Jeg ved godt, at der er gamle mennesker, der har røget hele deres liv, uden at det tilsyneladende er gået ud over deres helbred, men en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at rygning altid har en negativ indflydelse på vores helbred.

98 Rygdækning Du burde nok holde op med at ryge, da det jo er usundt. Jeg ved godt, at der er gamle mennesker, der har røget hele deres liv, uden at det tilsyneladende er gået ud over deres helbred, men en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at rygning altid har en negativ indflydelse på vores helbred.

99 Øvelse

100 Argumentationens faser
Fire grundlæggende tvivlsspørgsmål: Er det tilfældet? Hvad er det? Hvilken værdi har det? Hvad skal der gøres ved det?

101 Argumentationens faser
Under en fodboldkamp: Var der mål, eller var han offside? Hvad er offside? Var det et genialt mål? Skal træneren fyres?

102 Argumentationens faser
Fire faser: Konstaterende (spørgsmål vedrørende realitet) Definerende (spørgsmål vedrørende identificering) Evaluerende (spørgsmål vedrørende vurdering) Advokerende (spørgsmål vedrørende handling/beslutning)

103 Argumenttyper Tegn Årsag Klassifikation Generalisering Sammenligning
Autoritet Motivation

104 Tegn B P H Peter har rødt udslet over hele kroppen Peter har mæslinger
Rødt udslet er symptom på mæslinger

105 Årsag B P H Salget er for småt
Brugsen holder op med at forhandle træsko H Ringe salg af en vare medfører, at den tages af hylden

106 Klassifikation B P H Sokrates er et menneske Sokrates er dødelig
Mennesker er dødelige

107 Generalisering B P H Den, jeg stak i, var mør Kartoflerne er færdige
Hvad, der gælder for den ene kartoffel i gryden, gælder for dem alle

108 Sammenligning B P H Andenpiloten er lige så dygtig som førstepiloten
Vicepræsidenten skal være lige så kvalificeret som præsidenten H Både vicepræsidenten og andenpiloten skal kunne tage over i nødstilfælde

109 Autoritet B P H Det siger kunsthistoriker, professor N.N.
Portrættet er er mesterværk H Ekspertudsagn er pålidelige

110 Motivation B P H Det er synd for ham Tilgiv Jeppe, at han drikker
Vi vil gerne tilgive dem, vi har medlidenhed med

111 Argumenttyper Tegn Årsag Klassifikation Baseret på ydre relationer
Generalisering Sammenligning Autoritet Motivation Baseret på ydre relationer Baseret på modtagers tillid Baseret på modtagers indre bevæggrund

112 Øvelse

113 Modargumentation Ni metoder til gendrivelse: Gendriv punkt for punkt
Benægt det pure Bestrid det Afvis autoriteten Opstil et dilemma Benyt udelukkelsesmetoden Før det ud i det absurde Afslør selvmodsigelser Angrib argumentationsformen 113

114 Øvelse

115 God og redelig argumentation
Synderegister Argumentationssvigt Modargumentationssvigt Uredelig argumentation Gør publikum klogere Giv eksplicitte argumenter Giv eksplicitte svar på modargumenter Undlad at lyve, fordreje, tale udenom

116 Adfærdsregler for offentlig debat
Vi kan ikke forlange, at debattører: skal bevise, at deres politik er ”sandheden” ikke må kommunikere strategisk skal nå til enighed

117 Adfærdsregler for offentlig debat
Vi kan forlange, at debattører: angiver deres standpunkt og grundene hertil eksplicit og præcist angiver præcist, hvem der har de standpunkter, de kritiserer ikke tager modstanderne til indtægt for holdninger, de ikke har lytter til modargumenter og besvarer disse går efter bolden, ikke manden

118 Slideology

119 Gode råd til PowerPoint
Fremstil dias, der: skaber undren stiller spørgsmål påvirker følelser

120 Gode råd til PowerPoint
Tænk åbent, tænk enkelt, og tænk i formål Fremstil dias, der bidrager til overblik dokumentation indlevelse og oplevelse

121 Gode råd til PowerPoint
Betragt PP som et forholdsvist primitivt medium Begræns mængden af dias Gør enkelthed til en dyd

122 Lidt inspiration…

123 Fri leg

124 Fri leg Gå i grupper Find tekster frem Brug jeres nye redskaber
Efterfølgende plenumdiskussion

125 Evaluering

126 Evaluering Bedst Værst


Download ppt "Program Velkomst og program"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google