Familiens behov og forventninger til barselsplejen i dag

Præsentationer af emnet: "Familiens behov og forventninger til barselsplejen i dag"— Præsentationens transcript:

1 Familiens behov og forventninger til barselsplejen i dag
KONFERENCEN ‘FORÆLDRE OG NYFØDT - SUNDHEDSVÆSENETS INDSATSER DE FØRSTE 14 DAGE’ VEJLE Tine Rostgaard Professor Institut for Statskundskab Aalborg universitet Titel og undertitel står med store bogstaver (Versaler) og skal holdes indenfor de to vandrette grå linjer. Titlen kan stå i farve, eller der kan vælges en baggrundsfarve fra en af farvepaletterne til feltet mellem de to vandrette linjer.

2 Stor variation i familielivet
Én ud af Danmarks Statistiks 37 familietyper: Taler vi om: »mor og far«, »mor og medmor«, »mor og papfar« eller »far alene«? Er der: »hel-, halv-, sted- eller plejesøskende« i familien«? Er det: »Første eller andet ægteskab«? »Papirløst samliv på hver sin adresse«? »Er far mors homoseksuelle ven eller en donor fra sædbanken«? Tine Rostgaard

3 Børnefamilier udgør knap 25 % af alle familier.
Langt de fleste børnefamilier består af par med børn 80 % af børn i Danmark vokser op i en parfamilie Kilde: Familie- og arbejdslivskommissionen, 2007 Ser man på, hvordan børn i Danmark vokser op, så fremgår det, at over 80 pct. vokser op i en parfamilie. Resten bor enten hos moren alene eller – i sjældnere tilfælde – hos faren alene eller uden nogle forældre. Af tabel 2.1. nedenfor fremgår det, at børnefamilierne er i klart mindretal i Danmark – de udgør knap 25 pct. Langt de fleste familier består af enlige og par uden børn. Enlige mænd uden børn udgør 25 pct. af alle familier, enlige kvinder andre 25 pct., mens par uden børn udgør 27 pct. Tine Rostgaard

4 Ligestilling i mor-far familien
Et udpræget eksempel på Adult worker model Begge i arbejde og involveret i husarbejde og omsorg – dual-earner/dual-carer De fleste kvinder fortsætter med at arbejde efter de får børn, 79 % og den højeste andel i EU Men mange vælger at arbejde deltid 37.6% af kvinder og 15.3% af mænd (EU gn. på hhv. 32.1% og 9%) Tine Rostgaard

5 Både far og mor er i arbejde
I de skandinaviske lande mere udbredt at begge forældre fortsætter med at arbejde efter at man har fået børn Kilde: Familie- og arbejdslivskommissionen, 2007 Tine Rostgaard

6 Børnefamilier ikke længere lønnet arbejdstid
Ikke den store forskel mellem forældre og andre, når det kommer til ugentlig arbejdstid. Dog arbejder enlige kvinder, med børn, lidt flere timer end andre enlige kvinder Kilde: Familie- og arbejdslivskommissionen, 2007 Tine Rostgaard

7 Men samlet set har børnefamilier længere ‘arbejdsdage’
Børnefamilier har markant længere samlet arbejdsdag end familier uden børn. Inkl lønnet arbejde, husarbejde og transport knap 3 timer ekstra om dagen Men nogenlunde ligelig fordeling mellem mænd og kvinder – som skifter når børnene bliver ældre Og mere ‘traditionel’i familier, hvor fortrinsvis mor tager orlov Kilde: Familie- og arbejdslivskommissionen, 2007 Den samlede arbejdsdag – inkl husarbjde, job og transport Tine Rostgaard

8 Arbejdslivet stresser – og specielt blandt småbørnsfamilierne
Næsten halvdelen af parfamilier med børn under syv år oplever konflikter mellem arbejdsliv og familieliv – og især blandt kvinder Noget mere end andre familietyper Blandt enlige forældre føler enlige fædre sig mere stressede end enlige mødre (børn alle aldre) Kilde: Familie- og arbejdslivskommissionen, 2007 Tine Rostgaard

9 Far og mor på orlov Mor tager størstedelen af orloven. Far tager kun ca. 4 % af samlede orlovsdage Til forskel fra andre nordiske lande, ingen fædrekvote i Danmark Stor betydning for fædres optag af orlov – og videre for arbejdsdeling i hjemmet, fædres relation til deres børn, mødres arbejdsmarkedsmuligheder, livsløn, pensionsopsparinger… Tine Rostgaard

10 Antal orlovsuger i de nordiske lande, 2013
Weeks Denmark Finland Iceland Norway Sweden Total weeks 50 44(48) 39 47/57 69 Mother 18 13 12 8 Father 0**** 6 13* 12** 8*** Father with mother 2 3 Mæður 18 vikur þar af 4 fyrir fæðingu og 14 eftir fæðingu Feður 2 vikur sem þeir verða að taka á fyrstu 14 vikum eftir fæðingu. Til viðbótar, hvort foreldri á rétt á orlofi í 32 vikur en það eru eingöngu 32 vikur greiddar- foreldrar ráða sjálfir hvernig þeir skipta þeim með sér. Möguleiki að lengja tímabilið í 40 eða 46 vikur en heildargreiðslur verða þær sömu. Ný lög tóku gildi 1. janúar 2013 Mæður 21 vika þar af 5-8 fyrir fæðingu Feður alls 9 vikur þar af 3 með móður strax eftir fæðingu (4 tímabil en ef það er tekið eftir að mæðraorlof og sameiginlegur réttur hefur verið notaður þá 2 tímabil) Fæðingarorlof 21 vika sem foreldrar ráða hvernig þeir skipta með sér Ákveðin sveigjanleiki en foreldrar geta tekið ákveðin fjölda tímabila og ef þeir kjósa verið sameiginlega í orlofi og tekið 40-60% (lágmark 2 mánuði í senn) Mæður 5 mánuði Feður 5 mánuði Sameiginlegur réttur 2 mánuðir Taka gildi í áföngum að fullu til framkvæmda 2016 Móðir fær 3 vikur fyrir fæðingu + 9 vikur Faðir fær 12 vikur Sameiginlegur réttur 26 með 100% af fyrri launum eða 36 með 80% 1. júlí bætast 2 vikur við og báðir foreldrar fá 12 vikur eftir fæðingu *5 mdr fra 2015 ** muligvis skæres til 8 uger *** muligvis øges til 12 uger **** 2 ugers fædrekvote i Eydal & Rostgaard 27 May 2013

11 Fædres andel af samlede orlovsdage
(Source: Haataja, 2009) Tine Rostgaard

12 Andel fædre på barselsorlov %, Danmark 1990-2006
Rostgaard & Lausten, 2014

13 Far på barsel Far tager sine 2 ugers fædreorlov lige efter fødsel:
58 procent af de adspurgte mænd med hjemmeboende børn under 15 år, har holdt 2 ugers barsel eller derunder Mange ville gerne have holdt mere: 58 procent af fædrene, der har holdt 2 ugers barsel eller derunder, ville gerne have holdt længere barselsorlov. Fædrekvote?: 20 procent af de adspurgte mænd med hjemmeboende børn under 15 år, har holdt 3 måneders barsel eller mere. Dette svarer til regeringens varslede forslag om 3 måneders øremærket barsel til fædre. 91 procent af fædrene, der har holdt 3 måneders barsel eller mere, synes, at deres orlovsperiode var passende. (DJØF, Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse 2012, n=1.000). Tine Rostgaard

14 Bedst hjemme hos mor (og far) - i hvert fald i det meste af det første år
Generel Nordisk antagelse om at barnet trives bedst ved at blive passet hjemme op indtil 1 års alderen Men 17 % af alle børn under 1 år passes udenfor familien – markant flere end i andre Nordiske lande – Adult worker model mere udpræget i Danmark Også flere børn i alderen 1-2 år passes i Danmark udenfor hjemmet Tine Rostgaard

15 Source: NOSOSKO, 2009 and updates.
Dagpasning i Norden, 2010 Denmark Finland Iceland Norway Sweden 0-1 year Paid parental leave (50-64 weeks) Day care services (17%) Paid parental leave (44 weeks) Day care services (1%) Paid parental leave (39 weeks) Day care services (7%) Paid parental leave (42-52 weeks) Day care services (4%) Paid parental leave (69 weeks) Day care services (-) 1-2 year Day care services (90%) (Cash-for-care) Cash-for-care Day care services (41%) Care gap – private solutions Municipal schemes of cash-for-care Day care services (80%) Day care services (79%) Paid parental leave Municipal schemes of cash-for-care Day care services (70%) 3-5 year Day care services (98%) Day care services (73%) Day care services (95%) Day care services (96%) Day care services (97%) Source: NOSOSKO, 2009 and updates.

16 Hvad er den optimale pasningsform, børn 0-3 år?
Andel af respondenter der mener at den givne form for pasning er den mest ideelle for børn 0-3 år % (Multiple svar mulige) Offentlig og privat udbudt dagpasning Mor passer derhjemme Begge forældre passer derhjemme Bedsteforældre passer derhjemme Danmark 71 16 28 10 Tyskland 34 38 49 20 Holland 47 18 52 Storbritannien 30 27 40 EU27 44 33 39 23 Source: Eurobarometer, 2010 Tine Rostgaard

17 Affordability and quality
Andel af respondenter der synes at: Dagpasning er til at betale (Very + Fairly) Dagpasning er af en høj kvalitet (very good + fairly good) Bakker op om offentlig og privat udbudt dagpasning Danmark 59 81 71 Tyskland 50 62 34 Holland 40 47 Storbritannien 30 51 EU27 41 54 44 Tine Rostgaard Source: Eurobarometer, 2010

18 Hvorfor ikke (flere) børn?
Generel tillid til at det er muligt at forene arbejdsliv og familieliv blandt de årige danskere: Kun 16 % af mænd og 20 % af kvinder mener at udgifterne til dagpasning står i vejen for ‘projekt barn’ of (EU-25: 48% og 52%) 17 % af mænd og 27 % af kvinder i denne alder mener at moderens arbejde er en forhindring (EU-25: 34 % og 43 %) Gennemsnitlig alder for første barn blandt kvinder: 28 år (som EU gn) Fertilitets raten: lidt stigning fra 1990 til midt-2000, men derefter faldende til 1.7 børn per kvinde i dag (EU gn 1.5) Fertilitetskrise?

19 Danish nurseries offer free childcare so parents can make more babies
12 August 2012 Danish nurseries offer free childcare so parents can make more babies A group of Danish nurseries has come up with a novel way to help the country's low birth rate – offering parents an evening of free child care so they can go home and make more babies.

20 Tak for i dag! Tine Rostgaard