Oplevelser og oplevelsesøkonomi …og lidt om lyd

Præsentationer af emnet: "Oplevelser og oplevelsesøkonomi …og lidt om lyd"— Præsentationens transcript:

1 Oplevelser og oplevelsesøkonomi …og lidt om lyd

2 Jantzen og Rasmussen Er oplevelsesøkonomi gammelt vin på nye flasker?
Øvelse: Ugens oplevelse

3 Jantzen og Rasmussen Er oplevelsesøkonomi gammelt vin på nye flasker?
1. Oplevelsesøkonomi – what’s new? Forbrugernes ønske om selvudfoldelse er i fokus. OØ: Produktion med stigende værditilvækst. Ideologikritisk vinkel: Nye forbrugsformer som løsning på den mangel på autenticitet og oprindelighed som forbrugssamfundet har fremkaldt. Men: Vi har længe haft specielt designede: Oplevelsesrum (cirkus, teater, markedsplads) Oplevelsesmedier (film, blade, litteratur) Danmarks kreative potentiale (KM, 2000) Denmark in the culture of experience economy – 5 new steps (EOM, 2003) Danmarks skal vinde på kreativitet (VTU) IT’s rolle i oplevelsesøkonomien (VTU) Det innovative humaniora og samfundsvidenskab (VTU)

4 Jantzen og Rasmussen Er oplevelsesøkonomi gammelt vin på nye flasker?
2. Oplevelsesøkonomi – tre bud Pine og Gilmore: The Experience Economy, Metafor: Teater Lund mfl.: Følelsesfabrikken, 2005 Metafor: Fortælling Ørnbo mfl.: Oplevelsesbaseret kommunikation, 2004 Metafor: Sjette sans /krop

5 Jantzen og Rasmussen Er oplevelsesøkonomi gammelt vin på nye flasker?
3. Pine og Gilmore Dramatiseret fremstilling af OØ, forretningslivet er en scene, virksomhederne sætter scenen, forbrugeren er statist/gæst/publikum. Produktionen emanciperes med stigende vækstrater i forbrugsindeks og antal beskæftigede i kreative og øvrige erhverv. Kritik: - ignorerer tidligere tiders OØ-former - liniær beskrivelse af udviklingen som opstigning - definerer ikke ”oplevelse” De 2 figurer Oplevelsens to akser: passiv/aktiv og Absorbtion/immersion Oplevelsens fire aspekter: underholdning, læring, eskapisme, æstetik -> sweet spot for any compelling experience i midten = den optimale oplevelse Oplevelseskompasset:

6 Jantzen og Rasmussen Er oplevelsesøkonomi gammelt vin på nye flasker
4. Lund m.fl. O. er individuelle (sansning) OG fælles (sproget) ”Noget” bliver først til en oplevelse når det organiseres som en fortælling af brugeren OØ: ”at skabe et marked for fortællende organisering af et erfaringsmateriale” (branding) Kritik: - medtager ikke emotionelle og kropslige momenter og nedtoner kognition og sociale rutiner og overbetoner sprog og narrativitet. Figur: Oplevelseskompasset: Skelner ml. ”rene oplevelsesprodukter” og ” oplevelse som værdiskaber i andre brancher” Høj/lav oplevelsesværdi for forbrugeren (ex. nyhedsværdi, uforudsigelighed, engagement) Høj/lav oplevelsesværdi og rene oplevelsesprodukter/værdiskaber i andre brancher Oplevelser er indre forklaringer på ydre hændelser, der har en læringsmæssig hensigt med henblik på at udbygge, vedligeholde eller udbygge vores sociale identitet. Socialkonstruktivistisk tilgang. Modtageren bestemmer budskabet!

7 Jantzen og Rasmussen Er oplevelsesøkonomi gammelt vin på nye flasker?
5. Ørnsbo m.fl. Oplevelse er et ”medie” i form af et flersanseligt møde ml. menneske(r) og virksomhed. Fokus på oplevelse som orkestreret kommunikation der dirigerer modtagerens sansning -> forbrugeren ”snøres” med stimuli Forbrugeren er observatør/voluntør/ambassadør i virksomhedens strategi (forføres til m2m/viral) Kritik: bygger på behavioristiske antagelser om at kunne styre via stimuli-response mekanismer OIM-model (oplevelse, indlevelse, medlevelse)

8 Jantzen og Rasmussen Er oplevelsesøkonomi gammelt vin på nye flasker
6. Nyt bud: Den fortællende oplever Mennesket tænker i billeder frem for i sprog O er pirringer og emotionelle bearbejdninger O er forventninger om meningsfulde øjeblikke O fører til nye, justerede skemadannelser O er et forestillingsarbejde som forbrugeren er kilde til producent af og modtager af Et O-tilbud bør spille ud ift. etablerede erfaringer men samtidig skabe et brud med automatismen (skemaer, rutiner) - Kritik: ? Nydelse er den fysiologiske del af oplevelsen som skyldes en tilstandsændring (= proces). O er ”flow” – fuld koncentration om øjeblikket Skelnen mellem ”Små” og ”store” oplevelser Eks. Tilbudsjagten: fra tilbudsaviser til iphone app: Min reklame.dk

9 Jørgen Stigel Oplevelse og æstetik
Hvad er en oplevelse?

10 Jørgen Stigel Oplevelse og æstetik
Hvad er en oplevelse? Oplevelse er internalisering af hændelser og psykologisk transformation (nærvær, livagtighed). Hændelse som bryder skemaet i hverdagens script. Oplevelse sætter en tærskelværdi og skal kunne omformes til en ikke-triviel beretning. Skabes ofte af en vis parathed til at ville kaste sig ud i noget der ikke kan overskues, uberegnelighed. En del af oplevelsen er ofte forventningen om den. Ubehagelige overraskelser er dog også oplevelser.

11 Jørgen Stigel Oplevelse og æstetik
Oplevelsens dialektik Selvom en oplevelse er et fundamentalt subjektivt fænomen, så gælder det også, at…… Oplevelsen som hændelse bliver ofte til pr. stedfortræder/arrangør, der etablerer et rum/en ramme for oplevelse for sig selv og andre. Oplevelser kan derfor i nogen grad designes.

12 Jørgen Stigel Oplevelse og æstetik
Æstetik og oplevelsesmæssigt design I Æ. er at skabe oplevelsesmæssigt nærvær, mening og fællesskab igennem arrangementer, der giver mulighed for sansemæssig indlevelse. Det æstetiske perspektiv er derfor afsenderens. Æstetik er viden om de artificielle virkemidler og arrangementer, som er i stand til at skabe oplevelse og bevægelse i brugerens sind. Æstetik er en bevidst beskæring og indramning.

13 Jørgen Stigel Oplevelse og æstetik
Æstetik og oplevelsesmæssigt design II Arbejdet med æstetik: sympraxis (indlevelse). Virkemidler til at skabe bevægelse i forestillingsevnen hos modtageren i selve organiseringen af materialet: gentagelse, udeladelse, overdrivelse, omvending, sammenligning, antydning, antitese, metafor mfl. Gestaltpsykologien virker konstant! Mimesis (evnen til efterligning af nærhed) -> immediacy (Bolter, Manovich)

14 Jørgen Stigel Oplevelse og æstetik
Opsummering: at producere en oplevelse Moment af overraskelse Overskrider en hverdags-tærskel Indenfor en markeret ramme/afgrænsning Form som befordrer ’Her-og-nu’-oplevelse Give plads til brugerens egne evner Respektere forskelle mellem brugerne

15 Lena Mossberg At skabe oplevelser ved hjælp af storytelling
Historier kan:

16 Lena Mossberg At skabe oplevelser ved hjælp af storytelling
Historier kan: Tale til menneskelige behov som gør livet meningsfuldt Involvere os følelsesmæssigt Stimulere fantasi og forestillinger Kommunikere viden Adsprede og give opmærksomhed Bygge communities (fællesskaber)

17 Lena Mossberg At skabe oplevelser ved hjælp af storytelling
Historier i virksomhedskommunikation I: Historier kan være udgangspunktet for konceptudvikling, ex. Astrid Lindgrens verden, Joe Farelli (restaurant), byvandringer etc. Andre?

18 Lena Mossberg At skabe oplevelser ved hjælp af storytelling
6 slags historier: 1) Varemærkehistorien (tilføjes følelser og mening) 2) Reklamehistorien (fanger interesse, episodisk) 3) Organisationshistorien (tillid, fremme dialog) 4) Forbrugerhistorien (identitet, drømme) 5) Historien om historien (baggrund, dokumentar) 6) Historien er konceptet (forlæg: bog, film, spil) Husk at skelne mellem: Tema (ide, emne) og Historie (arena, karakterer, struktur) Danske eksempler?

19 Lena Mossberg At skabe oplevelser ved hjælp af storytelling
Historier i virksomhedskommunikation II: Fabler (handler om dyr, saga, konkret budskab) Metaforer (lignelser, tryghed, genkendelse) Arketyper (rollemodeller, egenskaber, kultur) Kog ned til: Five word pitch Fire centrale elementer i markedsførings-H.: Budskabet (formålet med historien) Konflikten (driver historien) Rollefordelingen (lead, hjælpere, modstandere) Handlingen (begyndelse, midte, afslutning) Relation til personaer og brugerscenarier i konceptudvikling Autenticitet og sandhedskrav vs. Fiktion – psykologisk kontrakt med brugerne. Påstand: Ofte er ældre brugere mere skeptiske overfor fiktion. Er I enige?

20 Lena Mossberg At skabe oplevelser ved hjælp af storytelling
Historier i virksomhedskommunikation III: Fordele ved en god historie: er svær at kopiere for konkurrenter. Større sandsynlighed for at brugerne fortæller den videre, word-of-mouth, viral markedsføring Pointe: Storytelling gør det muligt for organisationer at skabe et helhedsbillede af deres koncept, forme deres varemærke og generere oplevelser for kunderne.

21 Birger Langkjær Musik, perception og følelser i audiovisuel fiktion
Musik og lyd i film:

22 Birger Langkjær Musik, perception og følelser i audiovisuel fiktion
Musik og lyd i film: Fra en receptionsvinkel vil al musik og lyd i en given film opfattes som en del af filmen og bliver forstået i sammenhæng med denne. Tilskueren skaber altid en mening ud af det oplevede, men ikke nødvendigvis den samme eller den som afsenderen havde tænkt! At se og høre en film er en skemastruktureret tilskueraktivitet (Lakoff og Johnson) Den foregår på mange niveuaer på samme tid…

23 Birger Langkjær Musik, perception og følelser i audiovisuel fiktion
Musik og lyd i film: Sansning: Den klingende lyd opfattes (instrumenter, rytme, melodi, citater). Perception: Musikkens betydning i identificeres, genkendes og kategoriseres. Reception: Musik og lyd smelter sammen med visuelt drama, følelsesmæssig helhedsoplevelse. Kognitiv makroramme / diegetisk niveau: Personlig og kulturel baggrund inddrages i fortolkning og evaluering af det samlede indtryk.

24 Birger Langkjær Musik, perception og følelser i audiovisuel fiktion
Musik og lyd i film: Pointe 1: Ingen af filmens eller musikkens elementer opleves isoleret. Pointe 2: Musikken betyder ikke én ting i en film, men der sker en løbende refunktionalisering af musikkens betydning i den filmiske kontekst.